Kommunernes pdagogiske arbejde med brns og unges sundhed
Kommunernes pædagogiske arbejde med børns og unges sundhed – hvilket sundhedsbegreb? Konferencen Kommunal sundhedsindsats over for børn og unge – ledelse og pædagogik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 19. november 2009 Bjarne Bruun Jensen Professor, Vice President Steno Center for Sundhedsfremme Slide no • * • 3/7/2021
Kommunernes pædagogiske arbejde med børns og unges sundhed – hvilket sundhedsbegreb? – og hvilke udfordringer? Konferencen Kommunal sundhedsindsats over for børn og unge – ledelse og pædagogik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 19. november 2009 Bjarne Bruun Jensen Professor, Vice President Steno Center for Sundhedsfremme Slide no • * • 3/7/2021
Kommunernes pædagogiske arbejde med børns og unges sundhed – hvilket sundhedsbegreb? – og hvilke udfordringer? • • • Introduktion Sundhedsbegrebet: tendenser? Sundhedspædagogik-begrebet: tendenser? 1. Udfordring: Når KRAM møder sundhedsbegrebet 2. Udfordring: Individuel og fælles handling 3. Udfordring: Evaluering og evidens som medspiller 4. Udfordring: Brug børns og unges potentialer og resurser 5. Udfordring: Evidens: ”tag tyren ved hornene” 6. Udfordring: Et fælles grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse Slide no • * • 3/7/2021
Tendenser • ”Overordnet set tænker vi sundhed meget bredt og at det skal handle om livskvalitet…” • ”Man tænker sundhed bredere, man tænker trivsel” • ”Først og fremmest handler det om at højne deres trivsel og selvværd” • ”Vores succeskriterer er jo ikke at de har tabt 10 kilo. Vores succeskriterier er, at de kommer, og at de trives, og at man kan mærke at de retter ryggen” • ”. . der er altså rigtig mange, der har frygtelig meget fokus på en negativ og forkert måde at gøre tingene på. Og jeg synes, vi skal passe rigtigt meget på ikke at ende som en slags frelsere” Slide no • * • 3/7/2021
Kommunernes pædagogiske arbejde med børns og unges sundhed – hvilket sundhedsbegreb? – og hvilke udfordringer? • • • Introduktion Sundhedsbegrebet: tendenser? Sundhedspædagogik-begrebet: tendenser? 1. Udfordring: Når KRAM møder sundhedsbegrebet 2. Udfordring: Individuel og fælles handling 3. Udfordring: Evaluering og evidens som medspiller 4. Udfordring: Brug børns og unges potentialer og resurser 5. Udfordring: Evidens: ”tag tyren ved hornene” 6. Udfordring: Et fælles grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse Slide no • * • 3/7/2021
Om sundhedsbegrebet • ”… hvert tredje barn i 6. klasse føler sig uden for fællesskabet. Det er da meget mere sundhedsbekymrende end mange andre ting. Så rend mig i røven med 60 minutters motion hver dag…” • Er KRAM og sundhedsbegrebet i kommunerne på kollisionskurs? Slide no • * • 3/7/2021
Slide no • * • 3/7/2021
Slide no • * • 3/7/2021
Slide no • * • 3/7/2021
Positive og brede sundhedsbegreb Slide no • * • 3/7/2021
’Mad’ i lyset af det positive og brede sundhedsbegreb Slide no • * • 3/7/2021
’Mad’: to forskellige vægtninger Slide no • * • 3/7/2021
Sundhedsdefinitioner • Sundhed er en tilstand af fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed • Sundhed omfatter to dimensioner: • Livskvalitet • Sygdom • Hvordan arbejder man med KRAM ud fra WHO og ud fra det positive og brede sundhedsbegreb? Slide no • * • 3/7/2021
Kommunernes pædagogiske arbejde med børns og unges sundhed – hvilket sundhedsbegreb? – og hvilke udfordringer? • • • Introduktion Sundhedsbegrebet: tendenser? Sundhedspædagogik-begrebet: tendenser? 1. Udfordring: Når KRAM møder sundhedsbegrebet 2. Udfordring: Individuel og fælles handling 3. Udfordring: Evaluering og evidens som medspiller 4. Udfordring: Brug børns og unges potentialer og resurser 5. Udfordring: Evidens: ”tag tyren ved hornene” 6. Udfordring: Et fælles grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse Slide no • * • 3/7/2021
Ten Tips for Better Health (Raphael, 2000) • • • Don’t smoke. If you can, stop. If you can’t, cut down Follow a balanced diet with plenty of fruit and vegetables Keep physically active Manage stress If you drink alcohol, do so in moderation Cover up in sun, and protect children from sunburn Practice safer sex Take up cancer screening opportunities Be safe on the roads: follow the Highway Code Learn the First Aid ABC – airways, breathing, circulation Slide no • * • 3/7/2021
Ten Alternative Tips for Better Health (Gordon, Bristol University) • Don’t be poor. If you can, stop. If you can’t, try not to be poor • • • for too long Don’t have poor parents Own a car Don’t work in a stressful, low-paid manual job Don’t live in damp, low-quality housing Be able to afford to go on a foreign holiday and sunbathe Practice not loosing your job and don’t become unemployed Take up all benefits you are entitled to, if you are unemployed, retired or sick or disabled Don’t live next to a busy major road or near a polluting factory Learn how to fill in the complex housing benefit/asylum application forms before you become homeless and destitute Slide no • * • 3/7/2021
Positive og brede sundhedsbegreb Slide no • * • 3/7/2021
Den pædagogiske ’apparat-fejl’ model Slide no • * • 3/7/2021
Handlingsorienterede, positive og brede sundhedsbegreb Slide no • * • 3/7/2021
Nuancering af handlebegrebet Slide no • * • 3/7/2021
Kommunernes pædagogiske arbejde med børns og unges sundhed – hvilket sundhedsbegreb? – og hvilke udfordringer? • • • Introduktion Sundhedsbegrebet: tendenser? Sundhedspædagogik-begrebet: tendenser? 1. Udfordring: Når KRAM møder sundhedsbegrebet 2. Udfordring: Individuel og fælles handling 3. Udfordring: Evaluering og evidens som medspiller 4. Udfordring: Brug børns og unges potentialer og resurser 5. Udfordring: Evidens: ”tag tyren ved hornene” 6. Udfordring: Et fælles grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse Slide no • * • 3/7/2021
Udfordringer inden for evaluering og evidens • ”Vi måler det mere på om folk er glade og tilfredse og om de kommer igen” • ”Og vi har heller ikke tiden til det. Det der er det vigtige for os, det er at have den kontakt til borgeren, og resten er vi egentlig fløjtende ligeglade med, bare de går glade ud af døren” • 1. Udfordring: Evaluering skal laves systematisk for at generere brugbar viden • 2. Udfordring: Evalueringen skal ikke styre projekternes indhold og forløb Slide no • * • 3/7/2021
Kommunernes pædagogiske arbejde med børns og unges sundhed – hvilket sundhedsbegreb? – og hvilke udfordringer? • • • Introduktion Sundhedsbegrebet: tendenser? Sundhedspædagogik-begrebet: tendenser? 1. Udfordring: Når KRAM møder sundhedsbegrebet 2. Udfordring: Individuel og fælles handling 3. Udfordring: Evaluering og evidens som medspiller 4. Udfordring: Brug børns og unges potentialer og resurser 5. Udfordring: Evidens: ”tag tyren ved hornene” 6. Udfordring: Et fælles grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse Slide no • * • 3/7/2021
Hvorfor unges involvering og deltagelse? • Deltagelse bidrager til udvikling af børns og unges ejerskab, som igen er en forudsætning for varig forandring af deres praksis og adfærd • Forståelse og løsningsmuligheder forøges og nuanceres Slide no • * • 3/7/2021
Unges deltagelse: - forskellige former/kategorier l Involvering: l Unges initiativ – fælles dialog - fælles beslutninger l Unges initiativ – unges dialog - unges beslutninger l Lærer initiativ – fælles dialog - fælles beslutninger l Inddragelse: l Eleverne konsulteres – aktiviteter planlægges Slide no • * • 3/7/2021
Deltagelse - i forhold til forskellige faser l Med i projektet eller ej? l Valg af tema? l Undersøgelse af tema? l Opstilling af mål og vision? l Udvikling af handlemuligheder? l Igangsættelse af handlinger? l Opfølgning og evaluering? Slide no • * • 3/7/2021
Deltagelse - i hvad og hvordan? Slide no • * • 3/7/2021
Deltagelse - et komplekst begreb l l l I et projektforløb indgår typisk flere forskellige former for deltagelse Deltagelse varierer fra projekt til projekt, afhængig af emne, elevgruppe, lærerpersonlighed m. m. Det vigtige er ikke, hvem der får ideerne, men derimod den efterfølgende proces, der bygger på dialog Der er ikke evidens for at sætte faglighed og deltagelse (’rundkredspædagogik’) op som hinandens modsætninger – snarere tværtimod! Et deltagerorienteret arbejde forudsætter en høj faglighed hos den professionelle Slide no • * • 3/7/2021
Kommunernes pædagogiske arbejde med børns og unges sundhed – hvilket sundhedsbegreb? – og hvilke udfordringer? • • • Introduktion Sundhedsbegrebet: tendenser? Sundhedspædagogik-begrebet: tendenser? 1. Udfordring: Når KRAM møder sundhedsbegrebet 2. Udfordring: Individuel og fælles handling 3. Udfordring: Evaluering og evidens som medspiller 4. Udfordring: Brug børns og unges potentialer og resurser 5. Udfordring: Evidens: ”tag tyren ved hornene” 6. Udfordring: Et fælles grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse Slide no • * • 3/7/2021
Tegn på skifte mod sundhedspædagogisk tilgang (? ): En tredje vej mellem ”top down” og ”bottom up” • ”Moraliserende” ”Sundhedspædagogisk” • Fravær af Sygdom Livskvalitet og fravær af sygdom • Livsstil/adfærd Levevilkår og livsstil • Lukket sundhedsbegreb Åbent sundhedsbegreb • Mål: Adfærdsændring Mål: Handlekompetence • Individuel adfærd Handling individuelt og fælles • Moraliserende Dialog og medbestemmelse Slide no • * • 3/7/2021
Giv opmærksomhed til barriererne for ændring af paradigme • • • Begrebsapparat og sprog Bange for at miste faglighed/professionalisme Forventninger hos målgruppe og samarbejdspartnere Manglende gode, velbeskrevne ”cases” Manglende redskaber til at arbejde i andet paradigme • Krav om dokumentation og evaluering Slide no • * • 3/7/2021
Kommunernes pædagogiske arbejde med børns og unges sundhed – hvilket sundhedsbegreb? – og hvilke udfordringer? • • • Introduktion Sundhedsbegrebet: tendenser? Sundhedspædagogik-begrebet: tendenser? 1. Udfordring: Når KRAM møder sundhedsbegrebet 2. Udfordring: Individuel og fælles handling 3. Udfordring: Evaluering og evidens som medspiller 4. Udfordring: Brug børns og unges potentialer og resurser 5. Udfordring: Evidens: ”tag tyren ved hornene” 6. Udfordring: Et fælles værdi-grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse Slide no • * • 3/7/2021
To paradigmer? l l l Sundhedsstyrelsen (2005) ”Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed”: ”Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan være målrettet såvel enkeltpersoner som befolkningsgrupper”. Til sammenligning nævnes der intet om deltagelse, dialog, brugerinvolvering o. l. i afsnittet om forebyggelse. Slide no • * • 3/7/2021
To paradigmer? l l l Jensen & Johnsen (2000): ”Sundhedsfremme i teori og praksis”. Arbejdet (med sundhedsfremme) er kort sagt baseret på mulighedstænkning, drevet af håb, domineret af et nedefra-og-op-perspektiv…. . . Arbejdet (med forebyggelse) er kort sagt baseret på risiko-tænkning, drevet af frygt, domineret af eksperter og et oppe-fra-og-ned perspektiv. Slide no • * • 3/7/2021
Sundhedsplejen i København om sundhedsfremme/forebyggelse? • Wistoft, Roesen og Jensen (2005) ”Værdier på spil? Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen” • Forebyggelse marginaliseres i forhold til den dominerende sundhedspædagogiske diskurs - forebyggelse: • ”Forebyggelse er et ’fy’-ord” • ”Sundhedsfremme er finere” Slide no • * • 3/7/2021
Sundhedsplejersker om deres praksis • ”Jeg kan ikke se det umiddelbart giver nogen forskel, da det at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme griber ind i hinanden i sundhedsplejen, som forhåbentligt bygger på dialog” • ”I det daglige arbejde tænker jeg ikke så meget over forskellen, men fokuserer på deltagelsen” • ”Forebyggelse og sundhedsfremme er to forskellige ting, men hænger uløseligt sammen” Slide no • * • 3/7/2021
Sundhedsfremme/forebyggelse? • Sundhedsfremme og forebyggelse har forskellige mål, men er ikke hinandens modsætninger og tilhører ikke forskellige paradigmer • Et fælles værdigrundlag må tage udgangspunkt i en konkretisering af centrale begreber (deltagelse, sundhed m. m. ) i forhold til den konkrete opgave. Slide no • * • 3/7/2021
To forskellige paradigmer? • Sundhedsfremme versus forebyggelse? • Nej – en falsk modstilling! • I stedet en ”sundhedspædagogisk” versus en totalitær/moraliserende tilgang til både: • Sundhedsfremme og • forebyggelse • og behandling Slide no • * • 3/7/2021
- Slides: 38