Brn og unges seksualitet set i et senmoderne

Børn og unges seksualitet set i et senmoderne og sundhedsfremmende perspektiv. Landskonference for Sundhedsplejersker 12. -13. maj 2014. Tina Gaarden Geertsen, sundhedsplejerske i Hjørring Kommune Stud Master Sexologi AAU

Hvad er seksualitet, og hvad er seksuel sundhed? Hvad betyder seksualitet og intimitet for menneskers livskvalitet fra vi bliver født og til vi dør - set i et Antonowsky - sundhedsfremmende perspektiv?

Definition på seksuel sundhed: Seksuel sundhed er en tilstand, hvor et menneske oplever seksualiteten som en meningsfuld og berigende del af tilværelsen og under givne livsomstændigheder kan realisere sin seksuelle lyster og behov alene eller i et ligeværdigt samspil med andre. Kilde: Seksualitet og Sundhed, Vidensråd for Forebyggelse 2012.

Hvorfor giver det god mening, at sundhedsplejersker interesserer sig for børn og unges seksuelle sundhed?

Hvad er sund seksualitet i barndommen? Ifølge Katrine Zeuthen, lektor ved institut for Psykolog Københavns Universitet og Professor i Sexologi Christian Graugaard, Sexologisk Forskningscenter AAU, så er barnet født med en infantil seksualitet. Spædbarnets behov for at sutte ved mors bryst er ikke kun et behov for at få mad, men også en form for før-lyst (Freud). Når barnet lystfuldt sutter på mors bryst, finder det - som regel - ro og tilfredsstillelse. Barnet får herved dækket et basalt behov for ernæring men får også dækket et menneskeligt behov for omsorg og følelsen af intimitet. Barnet fornemmer og mærker således allerede fra fødslen seksualiteten – intimiteten - i relationen mellem mor og barn, uden dog at begribe den. Barnet begynder først at forstå seksualiteten, når det kommer i puberteten, når kønshormonerne raser og seksualiteten begynder at blive mere kønslig målrettet.

Infantil seksualitet – som en væsentlig ”raskhedsfaktor” Den infantile seksualitet er grundlæggende for barnets udvikling af en sund seksualitet senere i livet. Børnehavebarnets naturlige kropslige nysgerrighed og udforskning af kroppen udgør derfor en betydelig ”raskhedsfaktor” i forhold til dets psykosociale og kropslige udvikling. Barnets seksuelle trivsel har afgørende betydning for barnets udvikling af en sund seksualitet, som følger med i voksenlivet. Derfor giver det rigtig god mening, at sundhedsplejersken med sin viden – i samspil med forældre og andre børneprofessionelle er med til at understøtte denne meget vigtige del af barnets udvikling.

Infantil seksualitet – som en væsentlig ”raskhedsfaktor” Den barnlige seksualitet er vigtig for barnets integritet og evne til at føle lyst og glæde ved egen krop. Via ”doktorlege” og andre nysgerrige udforskende kropslege lærer barnet at mærke efter, hvad der føles rart, og hvad der ikke føles rart. Barnet lærer igennem legen at forstå og mærke egen og andres kropslige grænser – en meget vigtig læring for udviklingen af en sund seksualitet resten af livet.

Hvorfor giver det god mening, at sundhedsplejersker og andre børneprofessionelle har kvalificeret viden om børn og unges seksuelle sundhed? Fordi vi som sundhedsplejersker og som børneprofessionelle med vores faglige viden har mulighed for at understøtte en sund seksuel udvikling og trivsel hos barnet, og kan videregive brugbar viden til forældregruppen omkring normal seksuel udvikling og trivsel hos det lille barn. Det er afgørende, at vi som sundhedsplejersker og børneprofessionelle sætter vores egen personlige forståelse af seksualitet på standby og undgår at tabuisere, hvis barnet fx onanerer eller som en naturlig del af udviklingen leger kropsudforskende ”doktorlege”. De lystfulde, fantasifulde, nysgerrige, kropsudforskende lege og onani er med til at barnet udvikler et sundt forhold til egen krop – uanset om vi som voksne kan lide det eller ej!

Hvorfor giver det god mening, at sundhedsplejersker og andre børneprofessionelle har kvalificeret viden om børn og unges seksuelle sundhed? fortsat Det er vigtigt at vi som sundhedsplejersker har viden om infantil seksualitet, herunder sund og normal seksuel udvikling og adfærd hos børn. Derfor må vi altid se på barnets seksuelle udvikling t i et bredt bio-psyko-socialt perspektiv. Vi må se bort fra egne personlige holdninger og fordomme, og altid vurdere barnets seksuelle udvikling i lyset af dets relationer, når vi professionelt skal vejlede de ofte skræmte forældre og institutioner i en pædofiliforskrækket, senmoderne mistillids-kultur. En ny Sexologisk Masteruddannelse tilknyttet Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet giver mulighed for uddannelse forankret i forskningsbaseret viden om børn, unge og voksnes seksualitet. Med forskningsbaseret viden koblet på praksis står vi langt stærkere i forhold til professionelt at kunne understøtte barnets/den unges seksuelle sundhed og trivsel.

Zeuthen om Infantil seksualitet Børns seksuelle leg er ifølge Katrine Zeuthen en del af barnets naturlige seksuelle udvikling og er en forudsætning for individets samlede seksuelle udvikling og den plads seksualiteten gives i det voksne liv. Børns seksualitet er i flg. Zeuthen lystfuld, sansende, legende og nysgerrig. Gennem legen lærer børn deres egen og andres kroppe og grænser at kende.

Zeuthen om den infantile seksualitet: Det lille barn fornemmer seksualiteten uden at begribe den. Barnets seksualitet er diffus, nysgerrig, lystfuld, sanselig og gådefuld. Børnehavebørn ser ikke selv ”doktorlege” som seksuelle. Det er først noget de forstår, når de kommer i puberteten, hvor seksualiteten bliver mere kønslig målrettet.

Katrine Zeuthen om den ubevidste lyst i relationen mellem barnet og den voksne – forskellen mellem voksenseksualitet og infantil seksualitet. Infantil seksualitet er den ubevidste lyst, der eksisterer og udtrykker sig i relationen mellem barnet og den voksne, men som barnet og den voksne ikke har samme mulighed for at forstå, og derved give betydning, og som netop derfor er forskellig hos barnet og den voksne. Infantil seksualitet må ikke forveksles med voksenseksualitet. Voksne fejler ved at forsøge at tolke barnets naturlige kropslige nysgerrighed med den voksnes egen voksenseksualitet. Problemet er, at vi ofte har glemt, hvordan det var selv at være barn og at være nysgerrig. Derfor har vi ofte svært ved at forstå den barnlige seksualitet. Kilde: Katrine Zeuthen, Børn og seksualitet.

Katrine Zeuthen om overlevelse og barnets lyst Barnets nysgerrighed suppleret med barnets behov for først at forstå hvad seksualitet er, når barnet i sin udvikling bliver i stand til at gøre dette på sine egne præmisser, fordrer et ansvar af den voksne. Selvom barnets og den voksnes lyst ikke er den samme, finder lysten alligevel udtryk mellem dem. Barnet kan ikke overleve uden omsorg, og behovet for omsorg tilfredsstilles af den voksne, hvorved betydningen af overlevelse forskydes ind i lystens domæne. Det betyder noget at overleve – der er noget på spil, og dette ”noget” indskriver sig i relationen mellem barnet og den voksne.

Infantil seksualitet - forstsat Katrine Zeuthen er inspireret af Freud (den polymorf perverse seksualitet) og er særligt optaget af det relationelle i barnets seksualitet: ”Barnets seksualitet udvikler sig i relationen mellem barn og voksen, hvorfor børns seksualitet altid må forstås i lyset af de relationer, det enkelte barn er prisgivet i sin opvækst”. Kilde: Katrine Zeuthen, Børn og seksualitet.

Infantil seksualitet Den voksne kender til seksualitetens betydning, mens barnet først i puberteten begynder at forstå seksualitet som seksualitet. Ind til da mærker barnet en lyst, der ikke er forbundet med en voksen form for seksualitet. Alligevel er barnet interesseret i denne gådefulde del af de voksnes verden, måske netop fordi barnet fornemmer seksualitetens gådefuldhed, men samtidig også dens utilgængelighed. Kilde: Katrine Zeuthen, Børn og seksualitet.

Det er den voksne, der skal forbyde incest. Man kan sige, at den voksne lokker barnets lyst frem ved at forføre barnet med sin kærlighed og omsorg. Men det er en kærlighed der skal imødekomme barnets behov for omsorg og intimitet på barnets præmisser. Og netop derfor er forførelsen ikke seksuel og må aldrig være det. Det er den voksne der kan og skal forbyde incest (Laplanche 2007). Det er den voksne, der har adgang til at forstå seksualitetens betydning og derved også kan etablere de grænser, der skal være for den erotiske kærlighed mellem barnet og den voksne, og for de udtryk, lysten finder og giver imellem dem.

Januscenteret i København www. januscenteret. dk – kvalificeret hjemmeside i forhold faglig vurdering af, om barnet har en normal alderssvarende seksuel adfærd eller en adfærd, der kræver skærpet opmærksomhed og indgriben. Aldersopdelt bekymringsbarometer

Paradox – ny omfattende empirisk forskning fra Århus Universitet Forskningsgruppen Paradox fra Århus Universitet forsker i pædofilfrygt i moderne institutioner. Dels via ”Spørgeskemaundersøgelsen” 2010 samt ”Retningslinjeundersøgelsen” fra 2012 foretaget blandt knapt 1500 af landets institutioner.

Forskningsgruppen Paradox - Center for Sundhed, Menneske og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Forskningsgruppen Paradox forsker i frygt for pædofili og frygt for pædofilianklage i hele samfundet og i daginstitutioner i særdeleshed. Stigende optagethed af pædofili er et internationalt samfundsfænomen, der for alvor tog fat i Danmark for ca. 15 år siden. Paradox følger denne samfundsudvikling i Danmark. Forskningsgruppen beskæftiger sig med den måde, hvorpå frygt for pædofili og frygt for pædofilianklage kommer til udtryk i Danmark og de mentale, institutionelle og kulturelle ændringer, dette medfører. Paradox har fokus på utilsigtede langtidsvirkninger der bl. a. kan være: Tab af basal tillid mellem borgere, og mellem børn og voksne, uhensigtsmæssige adfærdsændringer overfor børn særligt i daginstitutioner. Institutionelle ændringer i daginstitutioner, underminering af mandes kulturelle identitet, især den mandlige pædagogs værdi på arbejdsmarkedet.

Forskergruppen Paradox - mål med empirisk forskning: Spørgeskemaundersøgelsen fra 2010 ønsker at kortlægge, hvorvidt den store fokus på pædofili de sidste 15 år har resulteret i en frygt i befolkningen og især pædagogisk personale for at blive mistænkt for pædofili med følgelig ændret adfærd over for børnene.

Paradox – undersøgelsens fund i hovedtræk: Retningslinje-undersøgelsen 2012, foretaget blandt næsten hver 4. af landets vuggestuer, børnehaver og SFO´er viser at angsten for seksuelle overgreb i daginstitutioner i stigende grad har ført til særlige skærpede regler og ændring af retningslinjer i en række institutioner. 6 ud af 10 adspurgte institutioner svarer, at de har opstillet særlige regler i forhold til små børns seksualitet og kropslige nysgerrighed, som børnene skal overholde.

Mange aspekter omkring barnets seksualitet problematiseres i danske institutioner Paradox-rapporten peger på at mange aspekter omkring børnenes nøgenhed og naturlige nysgerrighed overfor det modsatte køn problematiseres i mange institutioner, og at der i mange institutioner er indført regler om at ”doktorlege” er helt forbudt. ”Doktorlegene” problematiseres, og børnene må kun må lege sammen påklædte eller under opsyn af voksne. Børnene må ikke bade nøgne sammen og skal have badetøj på ved vandlege.

Et sjældent syn anno 2014 – pædofiliskræk har gjort, at nøgne børn og ”doktorleg” er tabu og forbudt i mange moderne danske institutioner, børnene overvåges konstant og vandpjaskeri skal foregå i badetøj. Politiken 8. 1. 2013.

Paradox – om skærpede retningslinjer i forhold til børnehavebarnets seksualitet og naturlige kropslige nysgerrighed. I flere danske institutioner må pædagogerne ifølge Paradox ikke tage barnet op på skødet særligt m. h. p at beskytte de mandlige pædagoger mod pædofilianklage. I en lang række institutioner er der indført regler om, at der skal være mindst 2 pædagoger til stede ved bleskifte, ligesom bodystockings er blevet forbudt i mange danske institutioner, for at undgå at personalet rører ved barnets kønsorganer, og dermed kan blive udsat for pædofilianklage. I flere institutioner er direkte forbud mod mandlige pædagogers ophold i enerum med vuggestue- og børnehavebørn og der bygges flere steder glasvægge ud mod børnetoiletterne, for at personalet bedre kan holde øje med, hvad der foregår. Der ses en tendens til at man seksualiserer børnene, ord som ”krænker” og ”overgreb” optræder flere gange i undersøgelsen.

Paradox – om mistillidskultur og pædofilifrygt De skærpede retningslinjer er ifølge forskergruppen Paradox en konsekvens af et kulturskifte med stigende mistænkeliggørelse af voksnes samvær med børn i samfundet. De skærpede regler går ud over omsorgen for børnene. Den voksende kultur af mistillid rammer især de mandlige pædagoger, men også den almindelige danske befolkning. Paradox-rapporten kan downloades i sin fulde længde via: www. au. dk - det er både lærerig men også skræmmende læsning!

Christian Graugaard, professor i sexologi udtaler følgende i fht. Paradox-forskningen: ”Hvis man mistænkeliggør erotisk ladede lege og problematiserer barnets nøgenhed og kropskontakt, så er det også den helt naturlig nysgerrighed, der knytter sig til et børneliv, man begrænser. Og så risikerer man i bedste mening at gøre ungerne vagtsomme og skræmte i stedet for at styrke deres livsglæde og integritet, som i virkeligheden er det allerbedste værn mod grænseoverskridelser” Graugaard i Politiken 8. januar 2013

Christian Graugaard skriver i artiklen: ”Barnets byrde – betragtninger om børneseksualitet før og nu”: ”Vores forhold til børns seksualitet er i høj grad kulturelt defineret, og inden for de seneste få generationer, har vi forholdt og uhyre forskelligt til børneseksualitet og seksuelle krænkelser af mindreårige – fra det paniske til det bagatelliserende og tilbage igen. Efter min mening indebærer forebyggelse af grænseoverskridelser hverken pansrede flyverdragter eller videoovervågede pusleborde, men lige præcis det modsatte: En åben og positiv krops- og seksualitetskultur, som lader børnene gå på opdagelse på egne præmisser og i konstruktiv dialog med kærlige og anerkendende voksne. Kun derved opbygger børn den livsglæde, selvtillid og integritet, som gør dem i stand til at passe godt på sig selv og hinanden, og kaste sig ud i tilværelsen med alle sanser vakte”. Kilde: Christian Graugaard: ”Barnets Byrde – Betragtninger om børneseksualitet før og nu”, nov. 2013.

Hvad er sundhedsplejerskens rolle i det her – hvad tænker I? Den senmoderne ”mistillidskultur” med stigende pædofilifrygt og skærpede retningslinjer i forhold til børns nøgenhed og ”doktorlege” i danske institutioner gør noget ved de fleste af os. Udviklingen ”stritter i den forkerte retning”- hvorfor? Mange forældre efterlyser basal viden om børns seksualitet. Både forældre og bedsteforældre bør kende og anerkende børns seksuelle udvikling og have nøgtern indsigt i risici og faresignaler, siger professor Christian Graugaard. Hvordan kan vi som sundhedsplejersker være med til at sikre, at forældrene får denne viden - hvad er Jeres bud?

Masteruddannelsen i sexologi Aalborg Universitet Projektopgave modul 5 11. april 2014 Tina Gaarden Geertsen Studienr: 20131892 Group: 14 grsx 803 Vejleder: Professor Christian Graugaard, Sexologisk Forskningscenter AAU. Børns seksualitet og pædofiliskræk i moderne institutioner Billede af glade, badende børn på Skagen Strand anno 1909. J. F. Willumsen, Skagen Museum.

Masterprojekt om børns seksualitet og pædofiliskræk i moderne institutioner med afsæt i Paradox-forskningen og kvalitative interviews foretaget i en børnehave. Pilotprojektet ønsker at kaste lys over barnets naturlige seksualitet og den ødelæggende pædofiliskræk i mange moderne institutioner. Erfarne pædagoger udtaler i mit pilotprojekt, at de mangler teoretisk viden om børns seksualitet. Min tese er, at det gør mange andre børneprofessionelle også. Der mangler empirisk baseret forskning på området. En del pædagoger oplever, at seksuelle emner som fx onani kan være svært og tabubelagt at tale med forældregruppen om. Hvordan italesætter vi som børneprofessionelle emner om barnets seksuelle udvikling og adfærd lige så naturligt og professionelt, som når vi vejleder om barnets motoriske og sproglige udvikling? Hvordan samarbejder vi bedst muligt med forældregruppen omkring emner der handler om barnets seksuelle sundhed og trivsel? Skal emnet tales op eller forties - hvad er Jeres holdning?

Udviklingsperspektiver i forhold til børns seksuelle sundhed og trivsel: Mange forældre efterlyser basal viden om barnets normale seksuelle udvikling og trivsel – hvad er normal og hvad er ikke normal seksuel adfærd og udvikling hos et barn. Hvordan kan vi opkvalificere vores viden om børn og unges seksualitet, så vi arbejder mere professionelt og sundhedsfremmende i forhold til at understøtte barnet/den uges seksuelle udvikling og trivsel i samarbejde med forældregruppen og andre børneprofessionelle? Hvordan sikrer vi krops- og seksualitets-venlige institutionsrammer i kommunerne?

Udviklingsperspektiver fortsat Erfaring viser, at vi oftest taler om børns seksuelle trivsel, når der er tale om overgreb. Hvorfor? Barnets seksualitet kan som udgangspunkt udvikle sig i alle retninger. Hvis vi som børneprofessionelle ønsker at understøtte en sund seksuel udvikling hos små børn og samtidig ønsker at nedbryde tabu om børns seksualitet, må vi betragte børn og unges seksualitet i et bredt bio-psykosocialt helheds-perspektiv. Dette fordrer, at vi har kvalificeret viden om barnets ”normale” seksuelle udvikling, og at vi tør at tale åbent med forældrene om emnet. At vi altid ser på barnets seksuelle udvikling i lyset af de relationer, som barnet er prisgivet i sin opvækst (jf. Katrine Zeuthen). Vores egen personlige forståelse af, hvad der er ”normal” seksualitet er uinteressant og skal sættes på standby, hvis vi professionelt skal vurdere, om barnets seksuelle udvikling og trivsel er ”normal” eller går i en uhensigtsmæssig retning, som kræver særlig opmærksomhed og måske underretning.

Tovejstabu Børns seksualitet er et tabuiseret og stærkt underbelyst emne i forsknings-øjemed. Den dæmoniserende pædofilifrygt som beskrives i Paradox-rapporten kan have ødelæggende virkning for omsorgen for børnene og stemningen i institutionerne. Dette kan have alvorlige negative konsekvenser for barnets udvikling af en sund seksualitet, som følger med i voksenlivet. Tovejs-tabuet kan brydes ved at vi som faggruppe har forskningsbaseret viden om det lille barns seksualitet, samt åbenhed om emnet i forældresamarbejdet og i institutionerne. Hvordan kan sundhedsplejersken bidrage med viden til forældrene og institutioner og være med til at bryde tabu i denne sammenhæng?

Seksualitet og Sundhed Vidensråd for Forebyggelse Rapporten fra Vidensråd Forebyggelse 2012 – kvalificeret og god inspiration, hvis man interesserer sig for børn og unges seksuelle sundhed og trivsel, og hvis man som sundhedsplejerske ønsker at være med til at øge opmærksomheden på seksualitetens afgørende vigtige betydning for børn og unges sundhed og trivsel. Rapporten er udarbejdet af professor Christian Graugaard, Sexologisk Forskningscenter AAU, Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge samt Morten Frisch, adj. professor ved sexologisk Forskningscenter AAU, ph. d og overlæge på SSI.

Hvad siger forskningen om seksuel sundhed? Vidensråd for Forebyggelse diskuterer i rapporten begrebet seksuel sundhed, som med inspiration fra WHO anlægger et bredt bio-psyko-socialt perspektiv på seksualitet og seksuelle relationer. Rapporten ser også – ud fra forskningslitteraturen – på, hvordan sundhed og livsstil hos både børn, unge og voksne, kan påvirke seksuallivet i henholdsvis positiv og negativ retning – og hvordan seksualitet omvendt kan øve positiv og negativ indflydelse på sundhed og livsstil. Rapporten har som mål at sætte seksualitet på sundhedssektorens og kommunernes dagsorden, og dermed bidrage til at højne befolkningens seksuelle sundhed og trivsel, så at sige fra vugge til krukke.

Seksualitet er en væsentlig del af befolkningens selvrapporterede livskvalitet. 9 ud af 10 danskere mellem 16 og 95 år finder det vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv. Seksualitet kan påvirke sundhed og livsstil i positiv retning. Et godt sexliv bidrager positivt til livskvalitet og psykosocial trivsel og er således en væsentlig ”raskhedsfaktor” for mange mennesker. Derfor giver det god mening, at vi som sundhedsplejersker i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv understøtter børn og unges seksuelle sundhed og trivsel fra de er helt små – ikke kun i skoleregi via pubertetsundervisning og seksualundervisning i de ældre klasser. Men det kræver, at vi får børn og unges seksuelle sundhed og trivsel skrevet i kommunernes sundhedspolitik. (Kilde: Vidensråd for Forebyggelse 2012).

WHO om børns seksualitet: Erkendelsen af, at seksualiteten fra fødslen er en del af menneskets dannelse og væren betyder, at børn også har en seksualitet, som skal understøttes. ”Børn har ret til seksualitet og til mulighed for en fordomsfri opdragelse. Seksualiteten begynder i barndommen. Omgivelsernes holdninger og reaktioner har betydelig indflydelse på barnets seksuelle udvikling, som vil danne baggrund for i hvilken grad, der vil kunne opstå seksuelle problemer. Børn har lige som voksne behov for at få støttet deres seksualitet, så de kan blive i stand til at føle glæde som seksuelle individer” ( Kilde: WHO 1985, SISO, omfang af overgreb).

Anbefalet Litteratur og nyttige links: Katrine Zeuthen: Artikel: Børn og seksualitet Christian Graugaard: Artikel: Barnets Byrde – Betragtninger om børneseksualitet før og nu. Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse 2012: ”Seksualitet og Sundhed”, C. Graugaard, B. Klarlund Pedersen og Morten Frisch. Masterprojekt april 2014 om Børns seksualitet og pædofiliskræk i moderne institutioner, Tina Gaarden Geertsen sundhedsplejerske Hjørring kommune, stud master sexologi AAU. Rapporten fra Forskningsgruppen Paradox Aarhus Universitet. Rapporten kan downloades via: www. au. dk Sundhedsstyrelsen: Forebyggelsespakke Seksuel Sundhed 2012. Anna Louise Stevnhøj: Børn og Seksualitet – om børns seksuelle udvikling og adfærd, om seksuelle overgreb og om pædagogisk Praksis – til professionelle og forældre 2011, kan bestilles hos Børns Vilkår. www. januscenteret. dk Børn og seksualitet – bekymringsbarometer om normal seksuel alderssvarende adfærd hos børn/unge kontra ikke alderssvarende seksuel adfærd, der kræver særlig skærpet opmærksomhed og indgriben. Sex og Samfunds hjemmeside er altid god med nyttig og relevant information i forhold til understøttelse af børns og unges seksuelle sundhed og trivsel.

Tak for i dag! tina. gaarden. geertsen@hjoerring. dk mobil: 41223612