Inddragelse af brnenes og de unges perspektiv i

Inddragelse af børnenes og de unges perspektiv i vurderingen af de sociale tilbuds og plejefamiliers kvalitet Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc. dk

Oplæggets struktur 1. Børne og ungeperspektiv i hvilken forstand? 2. Hvorfor inddragelse af børn og unges perspektiver i vurdering af de sociale tilbuds og plejefamiliers kvalitet 3. Barrierer og dilemmaer 4. Muligheder og metoder

Refleksion Hvad forstår jeg ved børne-, unge- eller borgerperspektiv?

Børne-/ungeperspektiv – i hvilken forstand? � Et udefra-perspektiv på barnets/den unges behov (eller i dette tilfælde på kvalitet i et socialt tilbud/plejefamilie) � De voksnes forsøg på at sætte sig ind i barnets/den unges situation, og dermed barnets/den unges perspektiv � Barnets/den unges eget perspektiv: Artikuleret og ikke-artikuleret

Refleksion � Hvad er den værste risiko/udfordring/ dilemma ved at inddrage børnenes og de unges (eller andre borgeres) perspektiver i vurderingen af de sociale tilbuds og plejefamiliers kvalitet? � Hvad er så det bedste eller mest perspektivrige ved det værste

Hvorfor inddrage? � Viden: Fordi børnene og de unge (borgeren) har en viden, som vi ikke har, og ikke kan få på andre måder Man kan derfor spørge: Kan man overhovedet lavet en kvalificeret vurdering af de sociale tilbuds og familieplejers kvalitet uden inddragelse af børnenes og de unges perspektiver � Og så de andre begrundelser: � Videnskabsteoretisk: Der findes ikke en objektiv identificerbar sandhed om kvaliteten � Demokratisk: Det er ethvert menneskes ret at være informeret og have indflydelse på eget (og det fælles) liv � Etisk: E. Levinas: Vold mod den anden ikke at møde ham/hende i hans/hendes særegenhed � Effektivitet: Ligeværdig og tillidsfuld inddragelse muliggør samarbejde – patronisering forhindrer det � Empowerment: Ligeværdig inddragelse og anerkendelse øger børnenes mestringsevne, muligheder og tilhør – patronisering skaber afmagt, frustration og fremmedgørelse

Roger Harts deltagelsesstige Trin 8: Børn/unge og voksne er fælles om at tage initiativ og beslutninger Trin 7: Børnene/de unge er initiativtagere og står i spidsen for handlen Trin 6: Fælles beslutningstagning mellem børn og voksne på initiativ af de voksne Trin 5: Børn/unge informeres og høres Trin 4: Børn/unge informeres og pålægges at deltage, f. eks. som informanter eller på en bestemt måde i en indsats (her også kontrakten) Trin 3: Børn/unge inddrages som symbolsk gestus Trin 2: Børns/unges bidrag bruges som dekoration Trin 1: Børnene/de unge manipuleres gennem deltagelse Kilde: (www. freechild. org/ladder. htm, min oversættelse

Refleksion og snak med sidemanden: ◦ Inddrager i overhovedet børnene/de unge/borgerne? ◦ Hvis I gør, på hvilket trin på stigen befinder inddragelsen sig så? ◦ Hvad ville være det ønskelige og opnåelige trin? Trin 8: Børn/unge og voksne er fælles om at tage initiativ og beslutninger Trin 7: Børnene/de unge er initiativtagere og står i spidsen for handlen Trin 6: Fælles beslutningstagning mellem børn og voksne på initiativ af de voksne Trin 5: Børn/unge informeres og høres Trin 4: Børn/unge informeres og pålægges at deltage, f. eks. som informanter eller på en bestemt måde i en indsats (her også kontrakten) Trin 3: Børn/unge inddrages som symbolsk gestus Trin 2: Børns/unges bidrag bruges som dekoration Trin 1: Børnene/de unge manipuleres gennem deltagelse

Barrier og dilemmaer: Børnenes og de unges perspektivers plads i det driftsorienterede tilsyn � � Opdeling i det driftsorienterede og det personrettede tilsyn ◦ Personrettet – rettet mod individet ◦ Driftsorienteret – børnene/de unge, borgerne som kollektiv (det er kvaliteten i arbejdet med dem) Kvalitetsmodellens syv temaer (hvor man kan vælge at inddrage andre forhold) ◦ ◦ ◦ ◦ Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgruppe, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer

Barrierer og dilemmaer: Vores forforståelser � � Om børn/unge – voksne Om borger – profession (viden i socialpædagogisk arbejde) Om særlig kategorier af børn/unge/borgere Rationaler/logikker i inddragelsesprocessen med afsæt i ovenstående ◦ Opdragende/disciplinerende/manipulerende ◦ Informerende ◦ Afkrydsningspunkt/at få bekræftet egen forforståelse ◦ At blive klogere (informationssøgning) ◦ At blive klogere og give barnet/de unge indflydelse på kvalitetsvurderingen ◦ Ligeværdig inddragelse og empowerment af barnets/den unges perspektiv � Adgang til børnene/de unge/borgerne

Hvordan inddrage: Muligheder, metoder og valg � Åbent, lukket eller semistruktureret � Inviteret, udpeget eller tilfældigt � Individuelt eller kollektivt � Hvor – om stedets/rummets betydning � Samtale/interview eller andet – eller kombi: ◦ ◦ ◦ Walk and talk Peers Foto-elicitering Dagbogs-elicitering (evt. på telefon/digital optager) Tegninger og relationsdiagrammer � Oprettelse af fora på nettet � Fremtidsværkstedsinspirerede workshop

Fremtidsværkstedsinspirerede workshop � Grundidé ◦ At aktivere hverdagserfaringen – den type viden ◦ Ensidighed og struktur som vej til fordybelse og til at overkomme hverdagens barrierer ◦ Det legende element � Faserne ◦ Kritikfase ◦ Fantasifase ◦ Realiseringsfase

Tak fordi I lyttede Håber, det har inspireret, provokeret eller givet stof til eftertanke Læsestof med inspiration til at arbejde videre med inddragelse af børn og unge (og andre borgere): Børneperspektiver: Børn som ligeværdig medspillere i socialt og pædagogisk arbejde Interview med børn Det dobbelte blik Se også www. saerlig. ruc. dk (konference i november)