Landstrafikmodellen Jeppe Rich Professor Trafikmodeller Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen Jeppe Rich Professor, Trafikmodeller Otto Anker Nielsen Professor, Trafikmodeller

Indhold • Baggrund for landstrafikmodellen • Udviklingsfaser • Overblik over modellen • Hvad regner modellen på • Er modellen god? • Udfordringer fremadrettet 2 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

Baggrund for landstrafikmodellen • Anbefaling fra en nedsat arbejdsgruppe Grundlaget for trafikpolitiske beslutninger skal forstærkes ved at udvikle et nationalt trafikmodelsystem som kan understøtte beslutninger vedrørende alle transportmidler og deres indbyrdes afhængighed Modellen skal understøtte økonomiske evalueringer og styrke prioriteringen indenfor transportsektoren 3 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

Udviklingsfaser LTM • LTM 1. 1: Første offentlige model, men med visse kendte mangler • LTM 1. 2: En opdatering af prognoserne på basis af en fremskrivningsøvelse til 2015 • LTM 2. 0: En større opdatering af modellen som pt. pågår og er i en sidste fase • Modellen bruges allerede i dag på forskellige måder (VVM, costbenefit, transport fremskrivninger, matricer, …) • LTM 3. 0: ? 4 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

Seneste opgradering til LTM 2. 0 • Forbedret vejrutevalg – Tidsbåndopdelt for Danmark og omkringliggende lande – Bedre krydsmodellering (bedre trængselsmodellering) • Flere og bedre modeller for den internationale trafik • Forbedret modellering af flytrafik • Udvidelser og forbedringer af model for befolkningsprognoser • En række softwareopdateringer og væsentligt forbedret regnetid samt brugergrænseflade • …og mange andre ting… 5 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

Oversigt LTM • Det komplette model system består af en række forskellige komponenter Model antagelser (population, infrastruktur og firmaer) Populations syntese Handelsmodel bilejerskab Logistik model Transport efterspørgsel Assignment model (vej, fly, kollektiv, cykel og gang) 6 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

LTM – Et ligevægtssystem • Det komplette model system består af en række forskellige komponenter Model antagelser (population, infrastruktur og firmaer) Populations syntese Handelsmodel bilejerskab Logistik model Transport efterspørgsel Assignment model (vej, fly, kollektiv, cykel og gang) 7 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

LTM – Et ligevægtssystem • Det komplette model system består af en række forskellige komponenter Model antagelser (population, infrastruktur og firmaer) Populations syntese Handelsmodel bilejerskab Logistik model Transport efterspørgsel Rutevalgsmodeller (vej, fly, kollektiv, cykel og gang) 8 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

Model overblik • Fremskrivning af den fremtidige befolkning ned på små zoner og med en meget detaljerede socio-økonomisk detaljering • Modellering af efterspørgsel efter rejseaktivitet som funktion af – Socio-økonomi, rejsetid og rejseomkostninger • Kalibrering af model til basis netværk i 2010 • Tidsopdelt (10 tidsbånd) rutevalg for flere transportmidler og samspil med efterspørgselsmodellerne – Bedre modellering af trængsel 9 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

LTM skal håndterer mange komplekse problemstillinger • Vurdering af ny infrastruktur, veje, broer, lufthavne, … • Vejafgifter og bompengesystemer • Benzinafgifter og andre afgifter • Hastighedsændringer • Bilbestanden og bilafgifter • Kollektive billetpriser og køreplaner • Effekter af ændret urbanisering (større pres når folk flytter mod byerne) • Effekt af højere indkomster 10 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

En model for alle danskere • I modellen regner vi efterspørgslen for 5. 5 Million Danskere • Alle individer er detaljeret beskrevet • Individer er grupperet i ca. 2. 6 millioner husstande • Er koblet til overordnede kommunale fremskrivninger (DST), Konvergensprogram, mm. • Dette giver en række udfordringer når man skal fremskrive transporten – Man skal konstruere et ”billede” af befolkningen i eksempelvis 2035 – Definere alle vejnet, kollektive net, arbejdspladser, … 11 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

Hvad regner modellen på? • Alle danskeres transport på en hverdag indenfor Danmark – Opdeling på 8 forskellige turformål og 10 transportmidler – Efterfølgende opregnes til år • Regional Øresundstrafik mellem Danmark og til Skåne – Både Danskere og svenskere modelleres så der kan regnes på infrastruktur over Øresund • Langdistance trafik mellem Danmark og Skandinavien – Begge veje og inklusiv fly • Regional transport mellem Tyskland og Danmark – Femern og Grønne grænse • Langdistance trafik mellem Danmark og Kontinentet • Langdistance trafik mellem Danmark og oversøiske destinationer 12 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

Er modellen god? • Modellen er bygget som en national taktisk transport model og har til formål at svare overordnede langsigtede spørgsmål. – Og det er den faktisk god til! • Modellen er blevet valideret ud-fra ”back-casting” og fremskrivningsøvelser fra 2010 ->2002 (back-casting) og fra 2010 -2015 (fremskrivning med kendt observeret 2015) 13 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

Danish road network 2010 -2015 (relative changes) 20% Observed 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% All roads 14 Motorways Netværksmøde folketinget Other roads 19. 2. 2018

Danske vejnetværk 2010 -2015 (relative ændringer i køretøjskilometer per gennemsnitlige hverdag) 20% Observed 18% 20% 16% 14% 12% 10% 8% 8% 6% 6% 4% 4% 2% 2% 0% Modelled 0% All roads 15 Observed 18% Motorways Netværksmøde folketinget Other roads All roads Motorways Other roads 19. 2. 2018

Fremskrivninger vs observationer for udvalgte vejstrækninger i Denmark (20102015) 16 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

Storebælt fremskrivninger (relativ vækst) 60% 50% Model Observed 40% 30% 20% 10% 0% Rail passengers 17 Netværksmøde folketinget Cars Passengers by Ferry 19. 2. 2018

En primær udfordring er kvaliteten af input data… • Dette er til en vis grad ud af vores hænder fordi vi anvender officielle prognoser som oftest ikke er specielt præcise 18 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018

Fremtidige udfordringer som pt. ikke håndteres i modellen (…men som DTU forsker intensivt i) • Automatiske biler (relevant for langsigtede prognoser) – Effekterne på vejnettet (bedre og mere effektiv afvikling) – Effekterne på efterspørgslen (mere komfort -> flere biler og flere kilometer) – Også vigtigt indenfor godstransport (platooning, landdroner, …)! • Andre “smart-mobility” løsninger som delebiler og bybiler (Drive. Now, Green. Mobility, Gomore, …) • Alternativer til “first-last mile” transport for den kollektive transport (eksempelvis Olli eller lignende) • Ændringer af præferencer i befolkningen – Herunder samspillet til automatiske biler • Ændring af kollektivt rutevalg (kombineret frekvens og køreplan) • … 19 Netværksmøde folketinget 19. 2. 2018