Fnomenologisk beskrivelse Fnomenologi Fnomen af grsk phainesthai vise

Fænomenologisk beskrivelse

Fænomenologi • Fænomen af græsk phainesthai – vise sig – vedrørende forekomst, fremtræden, tilsynekomst • Logi af græsk logos – tale, fornuft – lære, videnskab, -tale • Fænomenologi således læren om fremtræden

Dansk perceptionspsykologi • En række danske perceptionspsykologer udviklede metoder til præcis beskrivelse af forsøgspersoners oplevelse – i modsætning til hvad man kunne tro, eller slutte sig til, at de skulle opleve: fænomenologisk beskrivelse (læren om fremtrædelsesmæssig beskrivelse) • Den ældre generation: Edgar Rubin, Edgar Tranekjær Rasmussen, Franz From • Deres elever: bl. a. Martin Johansen, Gerhard Nielsen, Frede Knudsen, Ib Moustgaard, Henrik Poulsen, Torsten Ingemann Nielsen, Kresten Bjerg, Olav Storm Jensen

Eksempler på faglige emner • Edgar Rubin: Synoplevede figurer, taktile oplevelser • Edgar Tranekjær Rasmussen: tidsoplevelse (Olav Storm) • Franz From: Oplevelse af andres handlinger • Martin Johansen: Perceptuelle fortsættelsesfænomener, følelseskvaliteter • Frede Knudsen: Stereotaktisk deformering • Ib Moustgaard: Autokinese • Gerhard Nielsen: Indlæring, selvkonfrontation • Torsten Ingemann Nielsen: Handle- og viljesfænomener • Kresten Bjerg: Moraloplevelse, interaktion

Eksempler på beskrivelser • Franz From (beskrivelse af film af uklart handleforløb) – Fp: Jeg så en mand arbejde, er det ikke alt? Han sad og skrev lidt, han sad og gjorde sådan nogen tossede ting, som folk, der studerer, gerne gør. Så trængte han til at få en pibe tobak; han rejste sig op, fandt sin pibe og stoppede den. Han var lidt forvirret og kunne ikke finde tingene. Han tog sin jakke på. Det havde ikke været nødvendigt … • Gerhard Nielsen (motorisk indlæringsforsøg) – Fp: Jeg er i øjeblikket i tvivl om jeg skal gøre det meget hurtigt eller meget trægt, jeg må ligesom træffe et valg • Torsten Ingemann Nielsen (forsøg med mgl herredømme over hånd) – Fp: Det var lige som hånden løb foran. Fl: Ja? Fp: (svarer ikke) Fl: Hånden løb foran? Fp: Jah, det må selvfølgelig være noget i mig. Det er klart. Fl: Du kan ikke give nogen forklaring på det? Fp: Jeg ved ikke om det er fordi man er bange for at det skal ske, og så sker det.

Bevidsthedstrømmen • Udvidelse af fænomenologisk beskrivelse fra de strukturerede forsøg i Københavnerfænomenologien til længere, livsnære forløb • Litterært eksempel (Molly ligger i sengen, og tankerne flyder): – … og jeg skal dér fare rundt i køkkenet for at lave morgenmad til Hans Nåde mens han ligger rullet sammen som en mumie ja tænk bare har man nogen sinde set mig springe det kunne jeg godt selv lide at se viser man dem opmærksomhed behandler de én som skidt jeg er ligeglad med hvad andre siger det ville være meget bedre hvis verden blev regeret af kvinderne man ville ikke se kvinder gå hen og slå hinanden ihjel og myrde løs hvornår ser man kvinder tumle rundt fulde sådan som mandfolkene gør eller spille hver penny op de har og tabe dem på heste ja fordi en kvinde hun véd altid hvornår hun skal holde op hvad hun så end gør de ville jo slet ikke være her i verden uden os de véd ikke hvad det er at være kvinde og moder hvor skulle de vide det fra hvad ville der være blevet af dem alle sammen hvis det ikke var at de havde en mor til at se efter sig hvad jeg aldrig har haft det er sikkert derfor han løber grassat nu ude om natten væk fra bøger og lektier og ikke bor hjemme fordi der som regel er ballade der hjemme jeg synes det er sørgeligt at de her har sådan en flink søn og ikke er tilfredse … (Joyce: Ulysses, s. 745 f)

Tranekjærs emnelære – et metasprog • Emnets fremtrædelsesform – Umiddelbar versus middelbar fremtræden • Emnets momenter – Betingende momenter • Trinforskellige emner • Relationsemner • Subjektiv og intersubjektiv identificeringsprocedure

Forløbsbeskrivelse: indlæring • Gerhard Nielsen: Forsøg med antalsmarkering • Omstillingsperioden – Det naivt-umiddelbare stadium – Det middelbare stadium • Konstruktionsperioden – Det formale stadium – Indordningsstadiet • Automatiseringsperioden – Det endelige automatiseringsstadium

Omstillingsperioden • Det naivt-umiddelbare stadium – Handler uden at tænke over det ud fra det tilvante – Kaotiske oplevelse når det ikke virker: emnekumulering – Oplevelser: ”er det så svært, det så så let ud”, ”måske arbejder jeg for hurtigt? ” • Det middelbare stadium – Analysere, tage hver ting for sig – Oplevelser: ”nu skal jeg gøre sådan og sådan”, ”for at være sikker, må jeg tænke på en ting ad gangen”

Konstruktionsperioden • Det formale stadium – Ser bort fra nogle oplevelser for at koncentrere sig om det vigtigste til at styre adfærden – Mere glidende adfærd end i det middelbare stadium • Indordningsstadiet – Opdager systematik i adfærden; kan igen være opmærksom på oplevelser der blev udelukket i det formale stadium

Automatiseringsperioden • Automatisering – Den tillærte adfærd kan nu forløbe uden at der fremtræder oplevelser om detaljerne. Adfærden vælges som en helhed og kan udføres mens man oplever andre ting. – Eksempler: at gå, cykle, at køre af en kendt vej, at spille et stykke musik man har fuldt indøvet • Bevidstgørelse er den modsatte proces: at blive opmærksom på detaljer i automatiseret adfærd – evt. for at ændre på den

Forløbsbeskrivelser: Handlinger • Torsten Ingemann Nielsen: Vilje og handling • Forskellige erkendeindstillinger • Handleforståelsesdimensioner: – Ønsken, målsætten, igangsætten, anstrengelse/modstand, jeg-forårsagen, målrealisering • Forløbstyper: – Voluntær, kontravoluntær, gratuity, avoluntær • Handle- og erkendetaktikker og -strategier: – Modstandsfocuserende, ønske-/målfocuserende, opgivelse

Fænomenologisk forløbsbeskrivelse • To forskellige måder fænomenologisk beskrivelse kan ses i relation til forløb – Det kan vise sig at forskellige typer af oplevelser under et forløb kan bruges til at opdele forløbet i faser (Gerhard Nielsens forsøg, måske bevidsthedsstrømmen i Ulysses) – Personen kan selv have oplevelsen af noget fremtræder som et forløb • Analyse med TIN’s handleforløbsbeskrivelse