HUMANVIDENSKAB HERMENEUTIK FNOMENOLOGI 09 06 2021 Videnskabsteori og

HUMANVIDENSKAB HERMENEUTIK & FÆNOMENOLOGI 09 -06 -2021 Videnskabsteori og forskningsmetodologi LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 1

PLAN FOR UNDERVISNINGEN 1. Kort om den humanvidenskabelige tradition 2. Hermeneutikken a) Som videnskabsfilosofi (Generelt om hermeneutik) b) Moderne hermeneutik (Schleiermacher og Dilthey) c) Den filosofiske hermeneutik (Gadamer) 3. Fænomenologien 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 2

HUMA NVIDENSKAB Humanvidenskaben forholder sig til (og ønsker at forstå) de livsvilkår, der er os givet som mennesker i det liv, vi lever. o Mennesket som subjekt o Fortolkende tilgang Humanistiske fag: dansk, filosofi, kommunikation, musik, psykologi Metodisk tilgang: kvalitative metoder 09 -06 -2021 JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 3

HUMANVIDENSKABEN ER EN FORSTÅELSESVIDENSKAB: Forståelsens genstand: Ø Personer Ø Handlinger Ø Produkter Vi forsøger videnskabeligt at begribe den genstand, vi ønsker at forstå og Vi forsøger at begribe fx sproglige udtryk for en begrebsliggjort virkelighed I dette link kan I få en fornemmelse af, hvad videnskabelig metode er -> http: //videnskab. dk/miljonaturvidenskab/hvad-ervidenskabelig-metode og herunder, hvordan humanvidenskabelig metode kan beskrives (Birkler 2005) 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 4

HVILKEN VIRKELIGHED TALER VI OM I FORBINDELSE MED HUMANVIDENSKAB? v Kvalitativ forskning repræsenterer forskellige virkeligheder og det gør individerne, som bliver studeret og læserne af studiet også v Når kvalitative forskere studerer individer, gør de det med det formål at rapportere om multiple virkeligheder For eksempel vil man inden for fænomenologien rapportere om, hvordan de deltagende individer anskuer deres oplevelser forskelligt (Creswell 2013, p. 20) 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 5

HVORDAN KAN VI BESKRIVE ONTOLOGIEN INDENFOR HUMANVIDENSKABEN? Ontologi: Opfattelsen af, hvad verden/virkeligheden er, kaldes indenfor videnskabsteorien en ontologi (Høyer 2011) I forbindelse med humanvidenskab kan man tale om en ontologisk subjektivitet, dvs. at fænomener som oplevelser, følelser eller tilstande har en subjektiv eksistensform. Oplevelsen af et lys, et jordbærs smag eller oplevelsen af en films handling, er tæt forbundet med den person - det subjekt - som har oplevelsen. Epistemologi: En betegnelse for, hvilken adgang man mener, man har til viden om verden (Fuglsang & Olsen 2009) Hvad betyder den ontologiske subjektivitet for epistemologien? Vi må anvende metoder, som kan skaffe os adgang til viden om den verden, som er indlejret i subjektet 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 6

DATAINDSAMLINGSMETODER INDENFOR HUMANVIDENSKAB: v Interview - vi har et subjekt, der selv kan tale v Observationsstudier - vi kan blive klogere ved at observere adfærd v (Tekst)analyser - af alle typer dokumenter og artefakter, som er produceret af mennesker og udtryk for menneskelig handlen v Litteraturstudium - vi kan blive klogere ud fra andres forståelser og fortolkninger 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 7

HERMENEUTIKKEN 09 -06 -2021 Videnskabsteori og forskningsmetodologi LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 8

HERMENEUTIKKEN SOM VIDENSKABSFILOSOFI: v Betegnelsen hermeneutik kommer fra det græske ”hermeneuein” og betyder at tolke eller at fortolke. Det stammer fra den græske oldtid, hvor Hermes var gudernes sendebud - det var hans opgave at viderebringe gudernes budskaber og fortolke dem v Kernen i hermeneutikken er fortolkningen af verden og den sag, der skal undersøges v Hermeneutik som metodelære kan man tale om fra omkring år 1500. Hermeneutik blev dengang opfattet som fortolkningsprincipper mhp. den rette udlægning af Biblen v Sandheden er at finde i teksten som helhed. Den rette mening kan ikke læses ud af den enkelte del, men må forstås i lyset af teksten som helhed 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 9

DEN HERMENEUTISKE CIRKEL (JF. THISTED): v Den hermeneutiske cirkel er et helt centralt begreb i hermeneutikken v Delen forstås ud fra den helhed, som den indgår i, og forståelsen af helheden bygger på forståelsen af de enkelte dele (Thisted 2018, s. 60) 09 -06 -2021 v Forståelsen danner forudsætning for en fortolkning og den får betydning for en ny forståelse LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 10

UDDYBNING AF DEN HERMENEUTISKE CIRKEL: v Forskellige former for hermeneutik adskiller sig ved at have forskellige opfattelser af karakteren af helheden og af hvilken form for virkelighed (ontologi), der er tale om v Problemet med at få sandheden frem er et metodisk problem; idet man antager, at der på forhånd er er en givet sandhed om tingene v Den hermeneutiske cirkel kan udvides med en efterforståelse, hvor den indvundne erkendelse fra det undersøgte felt, ses i en større sammenhæng (Thisted 2018) 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 11

BEGREBET HERMENEUTIK FINDES I TO BETYDNINGER: -> I den ene betydning betegner det en fortolkende tilgang til en sag. Det betegner først og fremmest aktiviteten at fortolke og har med metode eller metodisk tilgang at gøre (fx fortolkning af skrifter, som kræver medtænkning af samfundsmæssige og kulturelle forhold) -> I den anden betydning taler man om hermeneutik i en bestemt form; altså hermeneutikken. Her er tale om en bestemt retning indenfor videnskabsfilosofien, som har til hensigt at begrunde den fortolkende fremgangsmåde i filosofiske antagelser om den menneskelige verden 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 12

DEN MODERNE HERMENEUTIK: v Ifølge denne opfattes ingen tekster i sig selv som udtryk for den fulde sandhed. Alle tekster rummer en hensigt og en livsanskuelse, og på den måde bliver tekstfortolkning også at nå frem til den mening, som forfatteren har lagt ned i teksten v Schleiermacher (1768 -1834) markerede overgangen til den moderne hermeneutik. Iflg. ham findes den hermeneutiske cirkel i en psykologisk udgave, hvor princippet fortolkningen er, at tekstens budskab skal forstås i relation til forfatterens eget psykiske liv og personlige situation v Hos Schleiermacher opfattes teksterne som udtryk forfatternes psyke og liv. Teksterne siger også noget om den tid, hvori de er skrevet, men de vil altid være set ud fra forfatternes liv og psyke v Schleiermachers fortolkningslære er blevet kaldt den psykologiske udgave af den hermeneutiske cirkel 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 13

DEN MODERNE HERMENEUTIK, FORTSAT: v Dilthey (1833 -1911) udvidede den hermeneutiske cirkel, som får en historisk dimension, idet den enkelte tekst bliver set som udtryk for en tidstypisk tankegang v Hos Dilthey får vi en fortolkningslære med fokus på historien. Erkendelsen ses som forståelse af andres liv, idet dette ses i relation til det historiske fællesskab, som det er en del af v Dilthey har den opfattelse, at natur-og humanvidenskaber er grundlæggende forskellige, da de beskæftiger sig med vidt forskellige emneområder. Det er forskellige former for virkelighed eller forskellige eksistensformer, vi har at gøre med. Derfor må metoderne også være forskellige v Dilthey skelner mellem åndsvidenskabens forstående metode (forstå eller 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER verstehen) og naturvidenskabens forklarende (forklare eller erklären) metode 14

DEN FILOSOFISKE HERMENEUTIK: v Den filosofiske hermeneutik bygger på begrebet om væren-i-verden som et eksistentielt grundvilkår, som på afgørende måde påvirker vores forståelse af verden og af os selv v Tekstfortolkningen er udgangspunktet for hermeneutikken. Det, der adskiller de forskellige filosoffer indenfor hermeneutikken er, hvilke faktorer, de mener, der skal inddrages i fortolkningen v Gadamer (1900 -2002) mener også (som Shleiermacher og Dilthey), at psykologiske og historiske forhold skal inddrages i fortolkningen, men han lægger vægt på, at teksten siger noget om en sag, som man skal tænke over v Hermeneutikken som metodisk tilgang bruges ikke kun i fortolkningen af tekster, men også i forståelsen af menneskelivet og mennesker v Ifølge Gadamer må vi forholde os til det, der bliver sagt. Denne forholden-sig er en del af selve fortolkningsprocessen fortsættes -> 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 15

FORSTÅELSE AF EN TEKST JF. GADAMER: v Når vi søger at forstå en tekst, må vi som en forudsætning gå ud fra, at teksten er meningsfuld, og at den er modsigelsesfri (ift. de krav om sandhed, som den indeholder) v Tekstens mening er det, som den er i kraft af den meningshorisont, som den indgår i, og vi opfatter teksten ud fra vores meningshorisont v Når vi skal forstå en tekst, forsøger vi at finde frem til de spørgsmål, som teksten kan være et svar på. Vi søger den meningsbaggrund og den livsverden, som muliggør en vis type spørgsmål. Når vi finder frem til disse spørgsmål, åbner teksten sig for os. Vores meningshorisont nærmer sig den meningshorisont, som teksten er udtryk for 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 16

DEN FILOSOFISKE HERMENEUTIK; FORTSAT: v Fortolkningen bliver vanskeliggjort, når teksten tilhører en anden verden end fortolkeren - en anden tid eller en anden kultur, hvor andre værdier og forestillinger er fremherskende v Gadamer taler om, at en meningshorisont indeholder visse fordomme. Fordomme er i denne sammenhæng ikke noget negativt, der skal undgås, men nogle forhåndsantagelser, som det er nødvendigt at have for overhovedet at forstå sig på noget som helst v Fordomme er for-domme, domme som kommer før den konkrete situation og som vi bruger til at få en forståelse af, hvad der er på spil i den konkrete situation v Fordomme er antagelser, som fungerer som forudsætninger for erkendelsen v Der findes med andre ord ingen forudsætningsløs erkendelse. Teksten er skrevet ud fra sine fordomme, som den taler ud fra. Fortolkeren har sine fordomme og forudsætninger, som han taler og fortolker ud fra v Hvis fortolkeren kan forstå den fremmede tekst, så er det fordi to meningshorisonter har nærmet sig og dermed er der sket en horisontsammensmeltning 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 17

EN HORISONTSAMMENSMELTNI NG: 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 18

KVALITATIV METODE ER DEN OPLAGTE METODE INDENFOR HERMENEUTIKKEN: Studiefeltet er formet af menneskelig aktivitet og handling og det kalder på en fortolkningsvidenskabelig tilgang 1) Datamaterialet består af meningsfulde fænomener, som kommer til udtryk gennem handlinger, ytringer, tekster og forståelse af adfærdsmønstre, normer og værdier. Aktørerne skal ses i en bestemt social og kulturel sammenhæng og dermed er aktørerne afhængige af den kontekst, de er indlejrede i 2) Forskningen på dette felt må forholde sig til, at de fænomener, der skal udforskes, er kommet i stand ud fra en fortolkning og en forståelse. Den virkelighed, som forskeren undersøger er på forhånd fortolket og tillagt betydning. Forskeren bringer sin forståelse ind i forskningsprocessen via en forforståelse af genstandsfeltet 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 19

FÆNOMENOLOGI 09 -06 -2021 Videnskabsteori og forskningsmetodologi LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 20

FÆNOMENOLOGI NØGLEORD v Fænomenologi (græsk) betyder læren om fænomenerne v Det er en filosofisk retning, som søger at beskrive begivenheder og handlinger, sådan som de tager sig ud. Spørgsmålet er, hvordan tingene viser sig for os i en oplevelsesmæssig tilegnelse af verden v Fænomenologiens hovedinteresse er at indfange fænomenerne, som de fremtræder for det menneskelige subjekt i erfaringen 09 -06 -2021 v Livsverden er - ifølge grundlæggeren af fænomenologien Edmund Husserl (tjekkisk-tysk filosof 1859 -1938) - det fundamentale i den menneskelige virkelighed. Livsverden er den verden, som vi lever i med brugsting og forestillinger, fænomener og erfaringer sådan som de tager sig ud v Intentionalitet er udtryk for, at bevidstheden erfarer verden som en kropslig meningssammenhæng, der beror på bevidsthedens rettethed mod det, der erfares v Subjektet er verdens centrum - verden er, som den viser sig i bevidsthedens umiddelbare erfaring LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 21

DEN FÆNOMENOLOGISKE ANALYSE: HEIDEGGER (1889 -1976) FORBANDT DEN MENNESKELIGE VIRKELIGHED MED DEN OPLEVELSE AF SITUATIONEN, DER FREMKOMMER I OG MED AT MENNESKET FORHOLDER SIG TIL SIN UMIDDELBARE KONKRETE SITUATION I VERDEN. DETTE FORHOLD KALDER HEIDEGGER VÆREN-IVERDEN 09 -06 -2021 HVERDAGENS VIRKELIGHED BESKRIVES OG FORTOLKES SAMTIDIG MED, AT FORSKEREN SÆTTER SIN EGEN FORFORSTÅELSE I PARENTES - DVS. AT FORSKEREN SÆTTER SIN FORFORSTÅELSE I BAGGRUNDEN; FOR DERVED AT KUNNE BELYSE DEN ANDENS SUBJEKTIVE OPFATTELSER MED ÅBENT SIND - UPÅVIRKET AF FORSKERENS EGEN FORFORSTÅELSE OG FORDOMME DET DISKUTERES, OM DET ER MULIGT AT HOLDE SIG TIL DENNE ”RENE” BESKRIVELSE, OG HVOR ”REN” DEN KAN VÆRE. ”REN” I DENNE SAMMENHÆNG BETYDER OBJEKTIV / FORUDSÆTNINGSLØS / FRIGJORT FRA FORFORSTÅELSER LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 22

FÆNOMENOLOGIEN BIDRAGER MED … …. et indefra perspektiv i forståelsen og i studiet af menneske og samfund viden kommer fra objektet selv Dette indebærer, at det er menneskers subjektive oplevelser, erfaringer, opfattelser, værdier og intentioner, der er udgangspunktet for at beskrive, forstå og forklare deres handlinger og det samfund, de lever i Dette svarer til almindelige hverdagserfaringer - hvor vi ser et menneske udtrykke sig eller gøre det ene eller det andet, og hvor vi stiller spørgsmål ved, hvorfor han eller hun mon mener eller gør dette eller hint (Guldager 2015) 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 23

ET EKSEMPEL PÅ EN FÆNOMENOLOGISK TILGANG Spørgsmål: Hvorfor røg han så meget i går? Svar: v Hvis vi ønsker en uddybende beskrivelse af årsagen, er det ikke nok at svare: ”Fordi han var urolig”. Så må vi undersøge den dybereliggende årsag til denne urolighed v Ved at undersøge grunde, motiver og hensigter får vi en dybere forståelse af egen eller andres (rygerens) adfærd v Man eftersøger indre subjektive opfattelser, motiver og intentioner og derved bliver tilgangen fænomenologisk 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 24

SAMSPILLET MELLEM DISSE TO PERSPEKTIVER KAN SUPPLERE HINANDEN (BERGER OG LUCKMANN): Strukturperspektivet: v Ved hjælp af strukturperspektivet kan man forklare menneskers handlinger ud fra de givne samfundsforhold v Samfundet ses som objektiv virkelighed 09 -06 -2021 Aktørperspektivet: v Ved hjælp af aktørperspektivet kan man belyse hvorfor mennesker handler, som de gør v Samfundet ses som subjektiv virkelighed v Et fænomenologisk indefra perspektiv LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 25

HVERDAGSLIVSFORSKNING - ET EKSEMPEL v Den danske kultursociologi Birte Bech Jørgensen har udført hverdagslivs-forskning, hvor hun har fokuseret på menneskers livsverden og deres hverdagsliv og dermed anvendt en fænomenologisk tilgang v I forskningen fokuserede Bech Jørgensen på at få subjektive, personlige, dybe og nuancerede fortællinger fra deltagerne v Hun forsøgte at sætte egen forforståelse i parentes, men var samtidig opmærksom på, at hendes egne livsbetingelser og livsindstilling kan forårsage blinde pletter og forestillinger om deltagerne v Bech Jørgensen fulgte arbejdsløse kvinders færden i hjemmet, boligområdet og indkøbscentret og har dermed fulgt deres daglige aktiviteter, tanker, handlinger og følelser v Bech Jørgensen konkluderede, at den fænomenologiske tilgang er 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER utilstrækkelig, idet menneskers subjektive aktiviteter ikke kan forstås 26

KRITIK AF EN ”REN” FÆNOMENOLOGISKE TILGANG: v Fænomenologien har fokus på menneskers bevidsthed, at de med deres bevidsthed forholder sig til sig selv og deres omverden. MEN lægges der for stor vægt på bevidstheden og er mennesker altid så bevidste? v Subjektive opfattelser eksisterer ikke som fritsvævende størrelser - uafhængigt af de samfundsmæssige muligheder og begrænsninger v Det er naivt at tro, at man kan beskrive helt uden forudsætninger - alle beskrivelser er farvet af forskerens forudsætninger. Rene beskrivelser kan kun give en relativ fattig viden om det studerede fænomen 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 27

SPØRGSMÅ L TIL REFLEKSIO N: Hvordan tænker I, at humanvidenskaben kan bidrage med viden anvendelig for en jordemoder og til gavn for kvinder/familier ? 6/9/2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 28

ANVENDT LITTERATUR: v Birkler, J. 2005. Videnskabsteori. Munksgaard Danmark v Creswell, J. W. Qualitative Inquiry and Research Design: Choosing Among Five Approaches. SAGE Publications, 2013 v Fuglsang, L. & Olsen, P. B. (red) 2009. Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag, 2009. 2 udgave, 4. oplag v Guldager, J. 2015. Videnskabsteori - en indføring for praktikere. Akademisk forlag v Høyer, K. 2015. Hvad er teori og hvordan forholder teori sig til metode? I: Vallgårda, S. og Kock, L. (red). Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard, 2011. Kap. 1, s. 17 -41 v Thisted, J. 2018. Forskningsmetode i praksis - projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Munksgaard, København. 2. udgave, 1. oplag 09 -06 -2021 LENE TOXVIG, JORDEMODERUDDANNELSEN. 1. SEMESTER 29