Dokumentar Faktakoder Konkrete tegn i tvprogrammer og film

Dokumentar

Faktakoder • Konkrete tegn i tv-programmer og film, som signalerer til seeren, at der er tale om en produktion, der er forankret i realiteter. F. eks. brug af arenaer og aktører fra virkelighedens verden og af en mere neutral billed- og lydside. • Neutral/saglig stil – henviser gerne til produktionsproces

Fiktionskoder • Konkrete tegn i tv-programmer og film, som signalerer til seeren, at der er tale om en produktion, der forholder sig frit til virkeligheden. F. eks. brug af skuespillere, iscenesatte arenaer og en spændingsfyldt dramaturgi. • Subjektiv stil typisk uden henvisning til produktionsproces

Genrekontrakt (afsender-modtager) • En slags uskreven aftale med modtageren - tv-seere og biografpublikum - om, at man sender en bestemt udsendelse eller programtype eller annoncerer en bestemt filmgenre, så den vil have en vedtaget form med fast opbygning og gennemgående figurer i klart definerede roller. Kontraktforholdet etableres allerede gennem annoncering, spots, trailers og 'plakater'

Faktion • Tekster, der blander det fiktive og ikkefiktive, er faktion. Ordet faktion kommer af blandingen mellem ordene fakta og fiktion. • Fakta kan fremstilles som fantasi og forvandles til fortælling ved hjælp af fiktionens udtryksformer og virkemidler, og på samme måde kan fiktion fremstå som virkelig.

Dokudrama - er baseret på virkelige hændelser som formidles i en fiktiv form. Denne type er startet i USA. - Den engelske udgave er Dramadokken, hvor en fiktiv historie gives en dokumentarisk (faktuel) form.

Dokumentartyper • Portrættet • her er menneskets identitet og psyke i fokus. Det kan skildre menneskelige kriser, en tabuiseret identitet og livsform. Portrættet af den kendte personlighed fremstiller ofte politiske, kulturelle og almenmenneskelige problematikker.

• Den sociologiske dokumentar • fokuserer på gruppen og /eller miljøet og på de subkulturer og ”minisamfund”, som måske ligger fjernt fra den måde, vi selv lever på. Dokumentaren kan synliggøre forskellige livsvilkår, livsformer og kulturer i det almindelige hverdagsliv eller afsøge forskellige gruppers konflikter med samfundet.

• Institutionsdokumentaren • skildrer livet og tilværelsen på forskellige institutioner. Her får vi indblik i verdener, der under normale forhold ikke er tilgængelige for seeren. Det kan f. eks. være livet på en politistation, på et hospital eller i fængsler

• Den sagsorienterede dokumentar • behandler emner som politik, økonomi og etik. Her gøres brug af kritisk journalistik og afsløringer, der munder ud i et ønske om ansvarsplacering.

Dokumentaren benytter ofte: • • - iscenesættelse - rekonstruktion - interviews (Og bryder derved med idealet om ”fluen på væggen”-optagelser)