Det danske sprogs ordforrd i forhold til svensk

  • Slides: 14
Download presentation
Det danske sprogs ordforråd – i forhold til svensk

Det danske sprogs ordforråd – i forhold til svensk

Mine danske ord • Meget [majöð] = mycket • Måske = kanske • Kun

Mine danske ord • Meget [majöð] = mycket • Måske = kanske • Kun = bara • Forskel = skillnad, Forskellig = olik • Sprog = språk • Hinanden = varandra • I = ni • Jer = er

ord Arveord (hus, ko) Låneord (kirke, blive) Fremmedord (computer, tape)

ord Arveord (hus, ko) Låneord (kirke, blive) Fremmedord (computer, tape)

Nordiske sprog efter 1500 Ønordisk • islandsk • færøsk Nordskandinavisk • norsk • svensk

Nordiske sprog efter 1500 Ønordisk • islandsk • færøsk Nordskandinavisk • norsk • svensk Sydskandinavisk • dansk

Ordforråd • Frem til middelalderen: stort set samme ordforråd i de nordiske sprog (arveord)

Ordforråd • Frem til middelalderen: stort set samme ordforråd i de nordiske sprog (arveord) • Under middelalderen: Kontakt med hansekøbmænd betød at mange nye nedertyske (lågtyska/plattyske) ord kom ind i de skandinaviske sprog • Efter middelalderen: 30 -40% af ordforrådet i skandinaviske sprog er tyske lån

Kun (bara) arveord To fattige børn, den ti år gamle dreng Knud og den

Kun (bara) arveord To fattige børn, den ti år gamle dreng Knud og den lille Ingrid, lå i skyggen af et stort træ, som stod ved havegærdet. De små venner havde taget deres mellemmad – smørrebrød med kød, sild, og ost – frem af en æske, og mens de gumlede på maden, så de efter bondens får, som gik på marken.

Kun (bara) tyske låneord Skrædderen mente at jakken passede fortræffeligt, men kunden klagede og

Kun (bara) tyske låneord Skrædderen mente at jakken passede fortræffeligt, men kunden klagede og mente at tøjet var blevet kort og stoffet simpelt og groft. Nedertysk: De schrâder dachte dat die trôie vortreffelik paste, men de kunde klâgde und mênde dat die plagge kort was und dat tüg simpel und grof

Låneord kan være skyld i forskelle dansk norsk Svensk islandsk spørge Spørre/spørje Fråga (tysk)

Låneord kan være skyld i forskelle dansk norsk Svensk islandsk spørge Spørre/spørje Fråga (tysk) spyrja Begynde (tysk) Begynne börja byrja Føle (tysk) Føle Känna (tysk) finnst vindue Vindauge/vindu Fönster (fra tysk) gluggi Bange (tysk redd rädd hræddur Spise (tysk) Spise äta eta Komfur (fransk) komfyr Spis (tysk) eldavél

Arveord kan være forskellige dansk norsk svensk islandsk samfund samfunn samhälle samfélag fløde fløte

Arveord kan være forskellige dansk norsk svensk islandsk samfund samfunn samhälle samfélag fløde fløte grädde rjómi huske hugsa Komma i håg muna rolig lugn Rólegur, lygn halvtreds femti fimmtíu nabo granne nágranni

Eksempler på engelske lån i dansk Udtale: • John, juice, nylon, jazz Ordform: •

Eksempler på engelske lån i dansk Udtale: • John, juice, nylon, jazz Ordform: • Gear - växel • Weekend – helg • Computer – dator • Password – lösenord Ortografi: • Tape – tejp

Ny tendens: tysk er coolt • Caféer: Autobahn, Märkbar, Feinsmækker, Delicatessen • Mode: Baum

Ny tendens: tysk er coolt • Caféer: Autobahn, Märkbar, Feinsmækker, Delicatessen • Mode: Baum und Pferdgarten, Rützou

Dansk-svensk ordforråd De samme ord (20%): Dansk en år de stort med komposten kan

Dansk-svensk ordforråd De samme ord (20%): Dansk en år de stort med komposten kan han som det i små på den men var ser om Jeg havde ikke gjort andet end at bestille en mand til at komme og beskære æbletræet. Det er over halvtreds år gammelt og vokser i alle retninger. De mindste grene er grønne af alger og helt forkrøblede. Træet bærer masser af frugt, men æblerne er små og syrlige, og der er for mange af dem. Det er et stort arbejde at samle nedfaldsæblerne op fra græsplænen. Hver morgen i august ligger der hundrede nye. Æblerne falder også på fortovet og i naboens indkørsel. Jeg render rundt med en spand og fylder den flere gange dagligt og smider indholdet på komposten, men det er vist heller ikke godt; det kan tiltrække rotter. Aftalen var, at han skulle komme klokken elleve. Klokken halvelleve ser jeg så en mand sidde med ryggen til ude på græsplænen foran træet. Hans skuldre ryster, som om han græder. . . Helle: Biler og dyr

Dansk-svensk ordforråd Næsten de samme ord (75%): Dansk Jeg Havde Ikke Andet End At

Dansk-svensk ordforråd Næsten de samme ord (75%): Dansk Jeg Havde Ikke Andet End At Bestille Mand Til Komme Og Beskære Æbletræet Er Over Gammelt Vokser Svensk jag hade inte/icke annat än att beställa man till komma och beskära äppelträdet är över gammalt växer. . Jeg havde ikke gjort andet end at bestille en mand til at komme og beskære æbletræet. Det er over halvtreds år gammelt og vokser i alle retninger. De mindste grene er grønne af alger og helt forkrøblede. Træet bærer masser af frugt, men æblerne er små og syrlige, og der er for mange af dem. Det er et stort arbejde at samle nedfaldsæblerne op fra græsplænen. Hver morgen i august ligger der hundrede nye. Æblerne falder også på fortovet og i naboens indkørsel. Jeg render rundt med en spand og fylder den flere gange dagligt og smider indholdet på komposten, men det er vist heller ikke godt; det kan tiltrække rotter. Aftalen var, at han skulle komme klokken elleve. Klokken halvelleve ser jeg så en mand sidde med ryggen til ude på græsplænen foran træet. Hans skuldre ryster, som om han græder. . . (Helle: Biler og dyr)

Dansk-svensk ordforråd Ikke de samme ord (5%): Dansk halvtreds fortovet nabo indkørsel Spand (tysk)

Dansk-svensk ordforråd Ikke de samme ord (5%): Dansk halvtreds fortovet nabo indkørsel Spand (tysk) Smide (tysk) Foran (tysk) Svensk femti trottoar (fransk) granne infart hink (tysk) slänga framför Jeg havde ikke gjort andet end at bestille en mand til at komme og beskære æbletræet. Det er over halvtreds år gammelt og vokser i alle retninger. De mindste grene er grønne af alger og helt forkrøblede. Træet bærer masser af frugt, men æblerne er små og syrlige, og der er for mange af dem. Det er et stort arbejde at samle nedfaldsæblerne op fra græsplænen. Hver morgen i august ligger der hundrede nye. Æblerne falder også på fortovet og i naboens indkørsel. Jeg render rundt med en spand og fylder den flere gange dagligt og smider indholdet på komposten, men det er vist heller ikke godt; det kan tiltrække rotter. Aftalen var, at han skulle komme klokken elleve. Klokken halvelleve ser jeg så en mand sidde med ryggen til ude på græsplænen foran træet. Hans skuldre ryster, som om han græder. . . (Helle: Biler og dyr)