Den danske model og flexicurity Prsentation ifm opstartsseminar

Den danske model og flexicurity Præsentation ifm. opstartsseminar for IDA’s arbejdsmarkedsudvalg Hotel Kolding Fjord 14. september 2019 Mads Peter Klindt (lektor, ph. d. )

Dagsorden Hvad er den danske model? Hvad er flexicurity? Hvordan hænger modellerne sammen? Forandringer og udfordringer for den danske model og flexicurity

Fagbevægelsen og den danske model §Fagbevægelsen dannes ovenpå laugsvæsenet som faglige klubber eller fagsammenslutninger i modsætning til industriforbund og industrisyndikater §Bevægelsen bliver en del af arbejderbevægelsen og danner DSF (senere LO) §Fagbevægelsen danner syge- og arbejdsløshedskasser for at skabe sociale sikkerhedsnet for medlemmerne §De afgørende gennembrud for fagbevægelsen bliver storkonflikten og det efterfølgende septemberforlig i 1899 Storkonflikten i 1899 startede indenfor snedkerfaget men spredte sig hurtigt til andre fag indenfor byggeri og industri og involverede, da lockouten var på sit højeste, mere end 40. 000 arbejdere.

Den danske models grundelementer Carsten Dybvad (DI) og Claus Jensen og Mads Andersen (CO-Industri): Industri-overenskomsten for 2017 -2020 er i hus. § Partsregulering af arbejdsmarkedet gennem hovedaftalen og de kollektive overenskomster (herunder fastsættelse af løn og arbejdstid, pension, fredspligt, regler for iværksættelse af kollektive kampskridt m. m. ) § Lav grad af politisk indblanding ift. overenskomsterne § Statslige institutioner (forligsinstitution, arbejdsretten) er etableret for at understøtte partsreguleringen § Trepartssamarbejde omkring store samfundsudfordringer § Høj organisationsgrad på både A- og B-siden, høj legitimitet § Enhedsfagbevægelse (etableret omkring faglige lønmodtagerfællesskaber; ikke på baggrund af religiøse eller politiske fællesskaber) § Tillid

IRS-modellen (Industrial Relations Systems) Ideologi Omgivelser: Aktører: Fagforbund Teknologi Arbejdsgiverorganisationer Stat Styrkeforhold Frit efter Dunlop (1954) Globalisering

Øget ”bredde” og ”dybde” i overenskomsterne siden slutninge af 1980’erne Nye sociale kapitler: Decentralisering af aftaleret: § Pension § Mindsteløn og lokal løndannelse § Barsel § Rammeaftaler om arbejdstid og –tilrettelæggelse § Rettigheder til efter- og videreuddannelse § Øget fleksibilitet ift. opgørelse af arbejdstid, varsling af overarbejde § Kompetencefonde § Fratrædelsesgodtgørelser § mm.

Lokale IRS-systemer Arbejdsgiverorganisation Brancheforeninge Fagforbund / A-kasser Lokal ideologi (alliance, partnerskab) Lokale myndigheder: Kommunal erhvervsservice Jobcenter M. fl. Kilde: Egen tilvirkning Virksomhed Ledelse HR-afdeling Uddannelsesinstitutioner: Arbejderkollektiv TR, SR Erhvervsskoler SOSU AMU-centre M. fl.

Den danske model – forskelle mellem privat og offentlig sektor Off. sektor er politisk styret i modsætning til den private, der er markedsstyret: § Den økonomiske ramme forhandling er politisk bestemt og bundet til den private sektor via reguleringsordningen = off. sektor må ikke være lønførende § Forhandlingerne bliver (ofte) et nul-sumsspil § ‘Forum-shopping’ – off. arbejdsgivere kan spiller på flere heste: Aftalemodellen og Folketinget. Dermed risiko for, at forhandlingerne politiseres. § Åben arbejdskonflikt i den off. sektor afsluttes som hovedregel med et regeringsindgreb § Offentlige arbejdsgivere er også lovgivere og budgetmyndighed § Konfliktretten har et anderledes rationale

Rationalet bag arbejdskonflikt i den private sektor Figure 1: The Hicks model W UR Union Resistance Curve W 1 EC Employers Concession Schedule T 1 T

Den offentlige sektor i Danmark er konfliktførende 10

Udfordringer for den danske model § Faldende tilslutning til de faglige organisationer § Konkurrence fra nye gule fagforeninger, der er mod strejke og konfliktret § Magtassymmetri til fordel for arbejdsgiverne § Tilstrømning af udenlandsk (især østeuropæisk arbejdskraft) og social dumping § Sammenfald mellem stat og arbejdsgiverfunktion (off. område) § Globalisering (f. x. Ryan Air) § Ny teknologi / disruption (Uber) § Andre?

Flexicurity-modellen (the golden triangle) Kilde: Madsen (2005)

Flexicurity-modellens rødder 1) Hovedaftalen fra 1899 – arbejdsgiverne leder og fordeler arbejdet, og anvender den efter deres skøn nødvendige arbejdsstyrke (frihed til at hyre og fyre). 2) Dagpengesystemet grundlægges i 1907 efter Ghentprincipperne (fagforeningstilknyttede a-kasser). 3) Aktiv arbejdsmarkedspolitik fra starten af 1990 erne (ret-og-pligt).

Reformer i det nye årtusind (”Vi er gået reform-amok”) § Reformer af beskæftigelsespolitikken i 2003, 2007/09, 2014 § Reformer af dagpengesystemet 2010, 2015 § Reformer på andre områder, som f. eks. folkepension, efterløn, kontanthjælp, starthjælp, førtidspension, flexjobordningen, osv. § Nye sikkerhedselementer lægges ind i overenskomsterne, som f. eks. fratrædelsesgodtgørelse, ret til uddannelsesorlov, kompetencefonde, osv.

Flexicurity-modellen efter 10 års reformer (the silver square) Insidernes flexicuity -model Outsidernes flexicurity-model Kilde: Jørgensen & Klindt (2018)

Spørgsmål / drøftelse