Mit fokus vil vre Overlever forskningsbibliotekerne hvordan Vilkrene
Mit fokus vil være • Overlever forskningsbibliotekerne - hvordan • Vilkårene her og nu • Opgaveporteføljen der ændrer sig • Tegn på ændret opgavesplit mellem forskningsbibliotekerne
Overlever forskningsbibliotekerne JA, men… udfordringerne er mange Vidensbutik Learning & Faculty Support Center
Rammevilkår her og nu Mål Politisk dagsorden DK EUROPA • 50% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse –> AU har f. eks. fordoblet sit optag i perioden 2005 -10 til ca. 7000 nye stud. • Universiteterne skal have verdensklasse -> 2020: Mindst ét dansk univ. i TOP 10 i Europa (THE-QS) • Forskningsindsatsen skal samles og styrkes, og kvalitet og samspil mellem grund-, strategisk- og anvendt forskning skal øges • Øget samarbejde med erhvervslivet -> bedre udnyttelse af forskningsbredden • Det indre uddannelsesmarked - flere nye og fleksible uddannelser af højeste kvalitet - barrierer skal fjernes • Øgede bevillinger til universiteterne i EUROPA - måske en fordobling over de næste 20 år? • Europas samfundsmæssige og økonomiske udvikling vil skulle bæres af kultur, viden og virksomheder Alt peger på fortsat behov for stærke uddannelsesinstitutioner og forskningsbiblioteker med brede servicetilbud til uddannelse og forskning!
Rammevilkår her og nu - Fusionsbølger 1. Bølge 2007: Horisontale fusioner - Fra 12 -8 iniversiteter / Integration af sektorforsk. - 7 professionshøjskoler m. m. 2. Bølge 2007 -09: Vertikale forandringer Fokus på: - Administrative forandringsprocesser - Opgavesplit – central/decentral – backoffice/frontoffice - Organisationstilpasninger og rokeringer 3. Bølge 2010 -12: Horisontale og vertikale strukturændringer - Faglig udviklingsproces – institutter/centre - Organisering – central/driftscenter/decentral - Tværfaglighed – tværgående centre Hvor placerer forskningsbibliotekerne sig organisatorisk og opgavemæssigt efter den 3. bølge? Identitet, profil og opgaveportefølje må nytænkes!
Hvordan faciliteres uddannelse i verdensklasse Hvad karakteriserer uddannelsesinstitutioner i verdensklasse? Ambition: Klar vision og mål Support: Tydelig organisering Entydige bevillingsveje Moderne infrastruktur/IKT Fremragende adm. support (udd. /forskning/formidling) Bibliotek og medier Talent: Talentmasse - studerende, fakultet, - alumner - konsensus om identitet Reputation: Omdømme Synlighed Benchmarking Akkreditering Alignment: Tilpasning/ligevægt/balance Kilde: G. Hawawini, Insead
Uddannelse i verdensklasse - Hvilke services skal ’Faculty Support’ kunne levere til uddannelsesinstitutionen? ”God adm. Support er supportfunktioner, der giver forskere og undervisere tid til at gøre det, de er ansat til ” Forske, undervise, formidle - Opgaver der værdiforøger de ydelser de skaber / leverer - Opgaver der aflaster dem og effektiviserer deres opgaveløsning (kilde: Projekt ’Faculty Support’. ASB 2010) Uddannelsesservices: - Digitale kompendier - It- og media support i auditoriet - Samarbejde om integration af informationskompetence i uddannelserne - Håndtering af internationale medarbejdere - a-z - Uddannelsesanalyser Forskerservices: - Overvågning/Fundraising - Forskningsansøgning/rapportering/administration - Forskningsregistrering - Forskningsmåling / bibliometri /citationsanalyser - Udvikling af Forsknings communities - Publiceringsstøtte - Formidling – Studieteknik og medietræning Tværgående opgaver <-> Tværgående kompetencebehov<-> Samarbejde Kompetencer Opgavetyper Top 10 – Opgaver afdækket i ASB’s undersøgelse
Uddannelse i verdensklasse - Transformation fra forskningsbibliotek til Learning & Faculty Support Center
Uddannelse i verdensklasse – På hvilke områder bidrager ASB Bibliotek f. eks. med input til ’Learning & Faculty Support’ Siden 2008 er al udvikling på ASB Bibliotek fokuseret mod 5 indsatsområder: 1. Samorganisering: ASB Bibliotek/IKT & Media - Udvikling af tværgående uddannelses- og forskerservices 2. Dyb integration mellem bibliotek og uddannelse - Facilitering af læringsrummet fysisk og virtuelt - Fokus på pædagogisk/didaktisk dimension i samarbejde med undervisere 3. Kvalitetsmåling af forskning. Bibliometri / Ciationsanalyse / International benchmark. Analyser. Ranking og akkreditering 4. Digitale rettigheder - ASB videncenter for rettighedshåndtering(alle medier) 5. ASB’s videnkapital. Registrering, arkivering, synliggørelse. - Ledelsesrapportering. Analyser med baggrund i forskningsdata - Open Access
Uddannelse i verdensklasse - Der er god inspiration at hente til udvikling af ’ Learning & Faculty Support Services’ ASB Bibliotek valgte i 2009 at Researche på 4 førende amerikanske universiteter Afdække krydsfeltet mellem forskning, uddannelse og læring - Studere samarbejdsrelationer og fagligheder (IKT, Media, BIB, KOM, Læring) - Undervisnings faciliteter, Forskningsstøtte og –formidling Erfaring - Faculty Support udvikles i nye partnerskaber - Tværfaglighed er i fokus - Synergi og værdiforøgende services udvikles
Et eksempel på resultat af samorganisering/partnerskab mellem ASB Bibliotek, IKT & Media er ASB Forsker. Service Sparring til forskningsaktiviteter på ASB/AU • Spørgeskemaer. Dataindsamling. Bearbejdning og analyser. • Databaser og dataudtræk Nyeste servicetilbud • ASB Cast • Analytics Management Lab • AMLab (bl. a. SAS) • • Analyser og analytisk software • Forskningskommunikation. Open access. Forskningsregistrering. Ophavsret • Citationsanalyse. Bibliometrisk analyse. Publikationsanalyser • Personlig vejledning. Book bibliotekar eller Analyse-supporter. • E-litteratur @ ASB • Referenceværktøjer Research Community Facilitation • (f. eks. Forskergruppe/Center nationalt/internationalt) Se iøvrigt: www. asb. dk/forskerservice
Et andet eksempel på resultat af samorganisering/partnerskab understøtter ASB’s strategiske indsatsområde - ’ IT i alting’
Konklusion Forskningsbibliotekernes fremtid beror på evnen til … • At bringe bibliotekernes kernekompetencer i spil i nye samarbejdsrelationer – f. eks. Learning & Faculty Support Services - som de nævnte eksempler • At tage initiativ til at indgå i nye partnerskaber inhouse på uddannelsesinstitutionerne – og koble sig på de nye opgaver, som uddannelsesinstitutionerne skal varetage i relation til at opfylde morgendagens politiske dagsorden En ting er sikker, I en rolle udelukkende som facilitator i det fysiske og virtuelle biblioteks- og læringsrum, har forskningsbibliotekerne ingen fremtid. Der skal et langt større udvalg af værdiskabende tilbud på hylderne i fremtidens ’Learning & Faculty Support Center’
Konklusion: Opgave transformationen vil afdække et ændret opgavesplit mellem forskningsbibliotekerne
- Slides: 15