Anatomi Fysiologi XXIV Huden 1 Anatomi Fysiologi Lektion

Anatomi & Fysiologi XXIV Huden 1

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Huden v v Mennesket har ca. 2 m 2 hud og vægten ligger omkring 10 kg, dog er der variation pga. mængde af fedtvæv Huden er kroppens største organ v v v Beskyttelse Varmeregulering Udskillelsesorgan 2

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Hudens opbygning (1) 3

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Hudens opbygning (2) v Epidermis (overhuden) v v v Huden er opbygget af flerlaget pladeepitel og dannes fra basalcellelaget. Cellerne bliver skubbet op til overfladen af den kontinuerlig celleproduktion. Øverste lag kaldes hornlaget, eller hudbarrieren, som består af døde celler. Hornlaget er hovedsagelig opbygget af keratin, som er en fibrøs protein, som er både fleksibel og meget slidstærk I epidermis vævet over den baselcellelag findes der melanocytter, der giver huden sin pigmenteret farver. Melanocytter producerer melanin i respons til stråling fra solen (UV) 4

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Hudens opbygning (3) v Dermis el. corium (læderhuden) v v Dermis er opbygget af fast fibrøs bindevæv, som bidrager til overhudes styrke og elasticitet. v I ungdomen er læderhuden rige i collagen. Ved ælderen sker der en hypotrophi af læderhuden, samt en reduktion i indeholdet af collagen fibre i væevet I dermis laget findes der: v Blodkar v Lymfekar v Talgkirtler v Svedekirtler med udførselsgange v Hår follikler v Frie sensoriske nerveender v Sanselegemer 5

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Hudens opbygning (4) v Subcutis (underhuden) v v v Dermis er opbygget af løstvævet bindevæv med indlejret adiposevæv (fedtvæv) Underhuden binder huden til den underliggende strukturer Underhudes fleksibilitet gør huden forskydelig v Underhuden er særlig fleksibel omkring: v Håndryggen v Fodryggen v Ansigt v Ekstensor (og nogle fleksor) flader ved kroppens led 6

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Hudens opbygning (4) 7

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Hvad findes der i dermis (læderhuden) (1) v Blodkar v v v Lymfekar v v Bortskaffelse af overskydende vævsvæske, samt deltagelse i immunprocesser Talgkirtler v v v Tilførsel af næringstoffer og O 2 og bortskaffelse af CO 2 og bi-produkter af cellemetobolismen Obs! Ingen blodtilførsel i epidermis (overhuden) Talgkirtler har deres udførselsgange ved hårets skede og holder huden elastisk og vandafvisende Talgproduktion er under indflydelse af kønshormonaktiviteten Blokerede Talgkirtler giver hudorm og anledning til ’bumser’, hvor der er tale om en infektion i talgkirtelen og hårskeden 8

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Hvad findes der i dermis (læderhuden) (2) v Svedekirtler med udførselsgange v v Opdeles i små og store v Små svedekirtler findes på de meste af kroppen v Store svedekirtler findes omkring anus og, scrotum og labia, samt under armene. Svedekirtler deltager i temperaturregulering v Omdannelsen fra ’væske’ til ’gas’ kræver energi – energien hentes som varm fra kroppen. v Produktion af svede sker ved sympatisk stimulus 9

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Hvad findes der i dermis (læderhuden) (3) v Hår follikler (1) v v Hår findes over meste af kroppen – undtaget håndfladen og fodens plantarflade Hårfollikler er forbundet til talgkirtelen og den meste profund dele ender i et hårløg (el. rød) v I bunden af hårløget er der en hårpapil, som indeholder blodkar v Der er cellevækst ved hårpapillen og cellerne skydes opad og bliver forhornet og dermed danner hår 10

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Hvad findes der i dermis (læderhuden) (4) v Hår follikler (2) v v Hvert hår er forbundet til en muskel der kan rejse håret – erector pilli Muskelen er innerverede af den sympatiske nervesystem 11

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Sensoriske nerveender i dermis (1) 12

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Sensoriske nerveender i dermis (2) 13

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Sensoriske nerveender i dermis (3) 14

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Sensoriske nerveender i dermis (4) 15

Anatomi & Fysiologi - Lektion 24 v Sensoriske nerveender i dermis (5) v Smærtesansen v v v Hurtig (akut) smerterespons v Skarp, skærende smerte v Tykke myeliniseret nervefibre v Slimhinder og huden Langsom (kronisk) smerterespons v Brændende, ’tung’, dunkende smerte v Tynd umyeliniseret nervefibre v Huden og dybere strukturer Dyb smerterespons v Led, sener og organer 16