Skarv og fiskeri Vurdering af effekten af prdationen

Skarv og fiskeri Vurdering af effekten af prædationen NIELS JEPSEN (DTU)

• Tidligere studier af skarv prædation i DK • Resultater fra Ringkøbing Fjord • Prædation på lakse- og ørred smolt • Prædation i vandløb om vinteren • Stalling og snæbel

Kolonier 2010 Nuværende max antal fugle: 250. 000 Sommer Nuværende min antal fugle: 3000 Vinter

Bestandsudvikling (ynglepar) i Danmark 1985 -2013

Sverige, Gotland 1992 -2010

Katy Rybackie, Poland 1986 -2010

Northern Germany 1985 -2010

Finland 1996 -2010

FAKTA Voksne skarver spiser 300 – 600 gram fisk per dag Skarver spiser næsten alle fiskearter i alle størrelser (1 g – 1 kg) Det antal skarver vi har nu, æder ca. 9000 tons fisk om året i Danmark. Skarver tømmer gerne bundgarn Skarver jager både på åbne kyster, i fjorde og søer. Senere år også i vandløb. De fleste skarver drager sydpå om vinteren, men et varierende antal overvintrer her! Skarver yngler kun i kolonier, i træer eller på jorden.

Fra Sportsfiskeren 1996

Hvem har problemer ? • Bundgarns fiskere • Dambrugere • Fritidsfiskere • Sportsfiskere • Biodiversitet ?

Hvad er en betydelig påvirkning? • Irritation: Forstyrrelse, skader på fisk, stresser/skræmmer • Konkurrence: Der er en reel konkurrence om fisken • Bestandsregulerende: Bestanden holdes på et (kunstigt) lavt niveau • Trussel: Bestanden trues, trods beskyttelse

Tidligere undersøgelser viste: Stor skade for bundgarnsfiskerne Tegn på at mange laks- og ørredsmolt blev spist Føde (gylp) analyser blev brugt til at konkludere at skarven kun har begrænset indflydelse på fiskebestande (PHM) Generelt: Mange møder, megen snak – men meget lidt dokumentation

Ringkøbing Fjord 2002 – 2006: Samarbejdsprojekt mellem DFU, DMU, Skov og Naturstyrelsen og Ringkøbing Amt Delvist finansieret af et EU Projekt: FRAP

Dybde: 0 - 10 m Areal: 300 km 2 Sluse +2000 reder Skjern Å

Officielle fangst-tal fra Ringkøbing Fjord og antal skarv reder

10. 000 små ål blev cw-mærede og udsat i Fjorden

CW - mærkning 4000 skrubber (7 – 20 cm) blev fanget og CW-mærkede i 2004 65. 000 1 -års lakseunger blev cw-mærkede og udsat i Skjern Å

Intensive gylp indsamlinger i kolonien Over 5000 gylp indsamlet

Resultater fra ørestens analyser fra gylp x 1000 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 115 38 33 2 Co d hi te fis h Tr ou t Pi ke W on m l Sa l Ee g Ro ac h Ru ffe Pl ai ce Sm el t Pe rc h So le H er in g tin hi D ab W Fl o un de r 0 2

År Antal Døde i åen mærkede Nåede fjorden Fundet i skarv kolonien Gedde Skarv 2000 26 2 (8 %) - 24 (92 %) 10 (42 %) 2002 51 3 (6 %) 8 (16 %) 40 (78 %) 15 (38 %) Total 77 5 (7 %) 8 (10 %) 64 (83 %) 25 (39 %) Smoltenes skæbne i Skjern Å (Koed et al. 2006) Senere undersøgelser med akustiske sendere viste at kun halvdelen af laksene overlever gennem fjorden og næsten ingen af ørrederne. Ingen anden dødelighed!

Resultater fra Ringkøbing Fjord 2000 – 2004 Radiotelemetri (2000, 2002): Laksesmolt 40 – 50 % af mærkerne blev fundet i kolonien på Olsens Pold CW-mærkning (2003): 25 % af de mærkede lakse smolt blev ædt i den 3 uger lange smolt vandrings periode. 40 – 50 % af de mærkede ål blev ædt det første år. CW- mærkning (2004): Alle (100%) mærkede små skrubber blev ædt på 15 dage, og igen blev 25 % af de mærkede smolt ædt. Gylp analyser: 30. 000 lakse smolt, 1, 4 millioner skrubber, 38. 000 ål og formentlig en betydelig del af rekrutteringen for andre arter blev spist på en sæson.

Skarver i vandløb – et nyt fænomen?

Stalling – skarver; et vinter problem? 2500 Stalling i 1, 5 km af Gudenå ved Tørring Antal pr. km 2000 1500 Større Yngel 1000 500 0 1987 1988 1990 1991 1999 Årstal (efterår) 2004 2011 2012 2013 De første observationer af skarv: 2007, men for alvor i 2009/10

Stalling – Omme Å 2009 2010 Yngel 147 0 1+ 250 5 Store 15 1 Total 412 6 Antal pr. km Fangst af stalling ved elbefiskning af et 2 km stræk af Omme Å i 2009 og 2010 (Iversen 2010).

Stalling

gedde stalling strømskalle ørred Mærket Fundet 76 128 59 2627 5 26 6 218 Gram Å % 6. 6 20. 3 10. 2 8. 3

140 Større stalling/km 120 2011 100 2012 2013 80 60 40 20 0 Gudenå - 1 Gudenå-2 Gudenå-3 Råsted Lilleå Omme Å Grindsted Å NB: Før tætheder: 230 – 650/km

Råsted Lilleå

Efter 35 km befisket: Mange små ørreder og laks 8 stallinger (yngel, 1+, ældre) 15 bækørreder over 30 cm. Er stallingen udryddet i RL?

Ørred

Ørred

Ørred

900 Størred/km 2011 800 2012 700 2013 600 500 400 300 200 100 0 Gudenå - 1 Gudenå-2 Gudenå-3 Råsted Lilleå Omme Å Grindsted Å

Fanget 2013 Genfangster Mrk 2012 Relativ overlevelse (%)* Grindsted ørred 38 2 50 4 Grindsted stalling 102 14 49 29 Råsted ørred 8 1 29 3 Råsted stalling 1 1 8 13 Omme å stalling 146 26 132 20 Gudenå ørred 17 2 26 8 Gudenå stalling 41 6 69 9 Genfangster af PIT-mærkede ørred over 30 cm og stallinger i 2013.

Århus Å

Suså

Øvre Gudenå

Skjern Å

Vejle Å

Snæbel

Andre undersøgelser: Høj prædation på fisk i Viborg søerne Effekt af Tofte Sø koloni på skrubbe-bestanden i Kattegat Hald Sø-ørreder (20 – 50 % smolt spist af skarver) Laks- og havørred smolt i Randers Fjord (lav prædation ) Mange PIT-mærke forsøg med høj prædation (Fyn og Mariager) ECOPATH modellering, Limfjorden og Ringkøbing Fjord

Mange af resultaterne viser en betydelig indvirkning på adskillige fiskebestande! Smolt Stalling og bækørred Snæbel ? Kystfisk ?

Forvaltning Naturstyrelsen Skarv gruppen: interessegrupper, forvaltere, eksperter National Skarv forvaltningsplan: Oliering af æg Forebyggelse af nye kolonier Forebyggende jagt (fiskere og jægere) Der ligger ikke specifikke mål, dynamisk forvaltning

Fremtidig indsats: • Undersøgelser i søer og langs kysten • Telemetri forsøg med stalling og bækørred • Evaluering af effekten af regulering

Hvilken rolle spiller forvaltningen og kommunerne? • Direkte regulering af antallet af skarv • Bortskydning/skræmning af skarv fra sårbare områder • Forbedring af fiskehabitater • Samarbejde med lokale interessenter

Oversigt over viden om betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande Niels Jepsen, Christian Skov, Stig Pedersen DTU-Aqua, Sektion for ferskvandsfiskeri og -økologi DTU-rapport, udkommer ultimo 2013

Tak

Husk: Ferskvandssymposium i Horsens 4 -5 marts 2014