Kollegial vejledning og sparring i sundhedsplejen Adjunkt Ph

Kollegial vejledning og sparring i sundhedsplejen Adjunkt, Ph. d. Helle Merete Nordentoft , DPU, AU

Agenda…på jagt efter svar på: n n Hvorfor og hvordan kollegialt samarbejde? Hvilke muligheder? Hvilket udbytte? Hvilke udfordringer?

Afsæt for mit oplæg n n 3 årigt udviklingsprojekt i skolesundhedsplejen i Randers Et projekt om psykoedukation og kollegial vejledning i psykiatrien Mit ph. d. -projekt om tværfaglig supervision indenfor pallitionsområdet 2 videnskabelige artikler q q ”Valued reflected health education” – Nordisk Pedagogik ”Peer collaboration in school health nursing” – Health Education

Hvorfor styrke fokus på kollegialt samarbejde ? n n n n n Informel/formel læring Fra modtagelse til deltagelse Fra individuelle til sociale perspektiver på læring Fra tavs til explicit viden Kvalificeret handleregister Rollemodeller for hinanden Talen om/talen i/fra hvad til hvordan Fra at løfte alene til at løfte `i flok’ Bedre arbejdsklima

3 teser om læring i arbejdslivet 1. 2. 3. At man ikke kan påtvinge andre at lære noget, men man kan skabe rammer og invitationer, som giver andre lyst til at vide og forstå mere At man kun kan lære, hvis man føler sig så tryg, at man tør sætte den viden, man har, i parentes for en kortere eller længere stund At kompetencer skal udvikles i den kontekst, hvor man skal bruge dem

Praksis n n Praksis forstås både som det vi gør og som det vi tænker om det vi gør. Altså ikke kun vore handlinger men også overvejelserne forbundet med disse. Dvs. at kollegial vejledning og sparring ideelt arbejder på alle 3 niveauer i en praksistrekant Vejledning og sparring fremmer derfor både erkendelse og problemløsning

Praksis-trekanten Handlinger Værdier Hvad er ønskeligt/forsvarligt? Begrundelse ift. teori, erfaring: Hvad kan fungere?

Altså…. n n n Må det også glæde brugerne – børn, forældre, patienter, klienter…. Men – det er der lavet meget lidt forskning på Dette oplæg kommer med nogle bud på, hvordan kollegialt samarbejde konkret kan kvalificere praksis i sundhedsplejen

Forskning i kollegial vejledning n n Primært indenfor uddannelsesområdet Broget felt

Kollegialt samarbejde – hvordan? n n n Sparring Vejledning Supervision

Udfordring: Supervision og praksis 2 læringsrum § § § Fra et afgrænset læringsrum (supervision) til en kompleks organisation Fra udviklings- (supervision) til produktionslogik Fra subjektivitet, emotionalitet, alternative muligheder, eksperimenter (supervision) til objektivitet, neutralitet og rationalitet

Forskelle: Sparring – vejledning Sparring er en spontan og gensidig proces, hvor sagen gøres til et fælles projekt at udforske praksis både før, under og efter en handling Vejledning er en målrettet, systematisk struktureret proces, som tager afsæt i den vejledtes ønsker og behov – og afprøver dem i praksis

Kollegial vejledning – rammer og muligheder Tese: Nytænkning kræver en struktur, der gør at man kan tænke udover gængse måder at samtale på

4 faser i kollegial vejledning (Lauvås og Handal) n n 1. Formulering af vejledningsgrundlag 2. Før-vejledning 3. Observation af praksis 4. Efter-vejledning

Vejledningsgrundlaget (Lauvås og Handal) Vejledningsgrundlaget er et skriftligt papir, som tjener to formål n Det kan medvirke til at afklare og præciserer den vejledtes ønsker og behov n Det giver vejlederen mulighed for at forberede sig inden førvejledningen. I vejledningsgrundlaget kan den vejledte beskrive situationen, formål/mål, plan/proces-intentioner n Det revideres efter før-vejledningen og tages med til eftervejledningen.

Hvordan sparring? Sparringsproces i 3 faser (Randers-projektet) 1. Forberedelses- og udviklingsfase 2. Interventionsfasen 3. Evalueringsfasen 6 delprojekter: Fra grupper til par

Fase 1 At skabe fælles værdier og fodslag Intensive diskussioner Tidskrævende Grundlæggende Nødvendige En fælles platform Tune sig ind på hinanden Udvikle ideer Skabe indsigt

Fase 2 Interventionsfasen Sparring før, under og efter interventionen n Før: Roller og forløb Under: Lydhørhed, støtte og supplement Efter: Hvordan gik det? – mundtligt/skriftligt

Fase 3 Evalueringsfasen n n Logbøger Interviews Spørgeskemaer Samtaler efter interventionen Bogen

Den kinesiske æske: 2 rum? - fra refleksioner i et rum til effekter i et andet n n n Trivsel hos professionelle skaber trivsel hos børnene Professionelle der gennem dialog med fagfæller har afklaret deres håb, ønsker og reelle handlemuligheder hviler mere i sig selv, er mere kreative og er mere tilfredse Det mærker børnene – hvordan?

Mental sundhed – hvordan? n Rapport om mental sundhed 2010 (Wistoft/Grabowski) Mental sundhed: Rolle, selvbillede, identitet – betydning for læring og personlige/sociale udvikling n Læreres personlige og relationelle kompetencer indvirker på ’skolens mentale kapital’ ”Et krav til undervisning og formidling af viden om mental sundhed betyder i mange tilfælde, at lærerne stilles overfor deres egen sundhed dvs. egen selvforståelse, identitet og relationer til andre mennesker – ikke mindst eleverne” (37)

Udbytte n Sundhedsplejersker: kompetenceudvikling – hvordan? q q n Skrivning som erkendelse Professionel selv-indsigt Øget handleregister Relationelle og refleksive kompetencer Børn: Mental sundhed – hvordan? q q Delprojekterne i Randers Evaluering fra deltagere og forældre

Den rette stemning n n Rammer: Struktur/ritualer i interventionerne q Sidde overfor hinanden Ro: Nærvær q Lytte og tale i forlængelse af hinanden q Tillid, respekt og kontakt

Skrivning som erkendelse n Tidskrævende! n Udfordrende n Skrivning er at deltage i en samtale (Dysthe 201) ”Skrivning gør tankerne synlige og gør det praktisk muligt at holde rede på tankerne, finde dem frem igen og følge udviklingen af dem” (Dysthe 2001: 16).

Hvad har sundhedsplejerskerne lært? ”Vi låner ord” n n n Hvordan formidle et tema? Hvordan tale om svære problemstillinger? Hvordan tackle udfordrende børn?

Klarhed: Hvad er det, der tricker mig? ”… når jeg oplever børn, som jeg selv har antipati imod eller er irriteret over – men hvor den anden ikke har det. Der hjælper det at få udvekslet der: Hvad er det i situationen og barnet, som tricker mig? Hvordan kan det være, at jeg bliver irriteret osv. Så bliver der en faglighed i det”

Det er aldrig for sent at give anerkendende feedback ”Jeg bliver lige lidt nysgerrig. Jeg er meget optaget af, hvad det er der sker. Når du ikke spørger mere ind til det problem, som barnet taler om – hvad kan det så betyde? ”

En sundhedsplejerske: ”Den sparring, vi har haft i projektforløbet, gør, at man når et spadestik dybere – simpelthen. Og så kan jeg bare mærke, at det øger min arbejdsglæde voldsomt. Altså, at vi når indtil kernen af det ypperste. Det, som jeg kalder sundhedspleje. Fordi det handler ikke kun om, hvordan har børnene har det udenpå, men også hvordan de har det indeni”

Synlighed og tydelighed ”Man får holdt et spejl op foran sig, så man bliver klogere på sig selv og sin praksis”

Sparring som kompetenceudvikling Refleksive kompetencer ”Forstyrrings- og tænkefelt” mellem problemer og løsningsforslag (Schaarup 2002 b) Relationelle kompetencer Skabe forståelse for ’den anden’ ”Det der sker med børnene –sker med os selv”

Mental sundhed i Randers projektet Almene indsatser ”Sundhedscirkus” sundhedsundervisning gennem leg i de mindre klasser ”Dreng og pige – hvad vil det sige” Undervisning om køn og krop, der kan skabe øget selvbevidsthed og selvværd ”Elevens dagsorden – et sundhedspædagogisk perspektiv på samtalen i 8. klasse” n Målgruppeindrettede indsatser Børn i høj risiko for at udvikle mentale sundhedsproblemer ”Pusterummet”: Samtalegrupper med 10 årige børn, der har været igennem en skilsmisse n Indikerede indsatser ”Selværd vejer tungest”: Børnegrupper med overvægtige børn n

Evalueringer Målgruppeindrettede og indikerede indsatser i børnegrupper n Logbøger: Forandringer, erkendelser og udviklinger i mestrings-strategier hos børnene n Interviews med børnene den sidste gang Klare tendenser Styrket selvværd, selvbevidsthed og åbenhed

Evalueringer Konkrete effekter i forløbet - børnene n Græd mindre n Havde mindre ondt i maven n Havde bedre kontakt med forældre n Blev bedre til at sige til og fra n At sige hvad de føler Citater fra gruppe-interviews ” Vi er blevet klogere på selvværd og venner” ”Jeg er blevet mere sikker på min egen mening” ”Det har været godt at sige noget godt om sig selv og andre”

Udfordringer

Udfordring n Kollegialt samarbejde kan let kan udvikle sig til praktisk problemløsning

At skabe en kollektiv tryghed En personlig såvel som faglig rejse - at arbejde med egne grænser n n Mod til at blive observeret og sparre med en fagfælle Mod til at være ’den kritiske ven’ Mod til at se forskellighed som styrke? Mod til at sige fra

Forskellige arbejdsvilkår n n Småbørnssundhedsplejerskerne var ikke med i projektet Forskellige arbejdsvilkår i grupperne

Dele vilkår og viden n Projekter for en del af en større gruppe: Obs. forebyggelse af konflikter og uhensigtsmæssige opdelinger i gruppen Afklare forventninger til vidensdeling inden projektet i den store gruppe Ensartede arbejdsvilkår for projektdeltagere

Arbejdsglæde – og nyt liv! ”Det at turde gøre noget nyt og usikkert, fejle, lære af det, lykkes og glæde mig, dumme mig og rette til – kort sagt: Nyt liv!”

Sammen løfter vi i flok

Hop ud i det