Kapitel 5 Erstatning Erhvervsjura C 1 udgave ERHVERVSRETAfstning

Kapitel 5 Erstatning Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

Erstatning I kapitel 5 gennemgås: • • De 4 erstatningsbetingelser Nedsættelse af erstatningen Skader forvoldt af børn Arbejdsgiveransvar Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

Erstatning i kontrakt: • Erstatningskravet opstår som følge af kontraktbrud • To opgørelsesmetoder: • Positiv opfyldelsesinteresse: Skadelidte stilles økonomisk som om aftalen var opfyldt korrekt. • Negativ kontraktsinteresse: Skadelidte stilles økonomisk som om aftalen aldrig var indgået – genoprette status quo Erstatning uden for kontrakt: Erstatningskravet opstår som følge af en skade, der sker på en person eller på ting. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

De 4 erstatningsbetingelser 1. Ansvarsgrundlag • Culpa eller objektivt ansvar 2. Tab • Økonomisk tab 3. Årsagsforbindelse (kausalitet) • Forbindelse mellem skadevolders handling og den skete skade 4. Påregnelighed (adækvans) • Skaden er en påregnelig skade i forhold til handlingen Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. 1. 1 Ansvarsgrundlag - Culpaansvar • • • Ikke reguleret af lovgivning Skabt af retspraksis Ordet ”culpa” betyder skyld Culpabedømmelse • Skadevolders handling vurderes • Graden af skyld • Simpel uagtsomhed • Grov uagtsomhed • Forsæt Bonus pater familias – sammenligningsgrundlag agtpågiven, fornuftig borger Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. 1. 1 Ansvarsgrundlag – Culpa (se fig. 5. 2) Forsætlig adfærd: Skadevolder var klar over, at hans handling ville medføre skade. Grov uagtsomhed: Skadevolder burde have forudset, at det var overvejende sandsynligt, at hans handling ville medføre skade. Indlysende fare. Simpel uagtsomhed: Skadevolder burde have forudset, at det var rimeligt sandsynligt, at hans handling ville medføre skade. Hændeligt uheld: Skadevolder kunne på ingen måde have forudset eller undgået den skete skade (! Ikke ansvarsgrundlag efter culpareglen-INGEN erstatning til skadelidte). Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. 1. 1 Ansvarsgrundlag – Culpa Bevisbyrde • Hovedreglen er culpa med ligefrem bevisbyrde: Skadelidte skal bevise at alle erstatningsbetingelserne er opfyldt, herunder at skadevolder handlet culpøst. • Culpa med omvendt bevisbyrde: På særlige områder skal skadevolder bevise, at han ikke har handlet uagtsomt eller forsætligt. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. 1. 1 Ansvarsgrundlag – Culpa Skærpet culpaansvar • • Professionsansvar/rådgiveransvar: Hvis skadevolder begår fejl inden for det område skadevolder arbejder, skal der mindre til for at ifalde ansvar. Skadevolders adfærd vurderes og bedømmes i forhold til andre udøvere inden for samme branche. Ansvar for undladelser: Skadevolder undlader at handle på områder, hvor der er handlepligt, fx grundejeres pligt til snerydning, husejers pligt til vedligeholdelse af ejendommen, afmærkning af vejarbejde mv. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. 1. 2 Ansvarsgrundlag – Objektivt ansvar • Objektivt ansvar beskrives i daglig tale som det strenge ansvar. • Graden af skyld er ikke med i vurderingen af den skadevoldende handling. • Ikke noget krav om, at den skadevoldende handling skal være uagtsom eller forsætlig. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. 1. 2 Ansvarsgrundlag – Objektivt ansvar Eksempler på områder, hvor der er objektivt ansvar for skadevolder: Arbejdsgiveransvar, jf. Danske Lov 3 -19 -2 Produktansvar, jf. Produktansvarsloven Skader forvoldt af vilde dyr, jf. Danske Lov 6 -10 -4 Skader forvoldt af hunde, jf. Hundeloven Skader forvoldt ved jernbanedrift, luftfart og atomare anlæg • Olieskader og havmiljø • Naturgasforsyning og vandforsyning • • • Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. 2 Økonomisk tab • Skadelidte skal have erstattet sit økonomiske tab • Tingsskade og personskade • Tabet skal kunne dokumenteres • Skadelidte skal stilles økonomisk som før skadens indtræden • Skadelidte må ikke opnå en berigelse • Skadelidte har tabsbegrænsningspligt Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. 3 Årsagsforbindelse (kausalitet) • Der skal være en naturlig forbindelse mellem handlingen og den skete skade. • Handlingen skal have forårsaget skaden. • Handlingen er en nødvendig betingelse for, at den pågældende skade overhovedet indtræder. • Hvis skadevolders handling ikke har haft nogen betydning eller sammenhæng med den skete skade, er der ikke årsagsforbindelse, og skadevolder er ikke erstatningsansvarlig. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

1. 4 Påregnelighed (adækvans) • Skaden skal være en påregnelig følge af skadevolders handling, ellers er skadevolder ikke erstatningsansvarlig – se U 2008. 1336 V Den mandlige stripper, s. 142. • Afgørende at se på, om skadevolder ved sin handling har forøget risikoen for skadens indtræden. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

Erstatningsbetingelserne Alle 4 erstatningsbetingelser skal være opfyldt for at udløse erstatning: 1. Ansvarsgrundlag 2. Tab 3. Årsagsforbindelse 4. Påregnelighed ----------------= Erstatning til skadelidte Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. Nedsættelse af erstatningen 2. 1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde Selvom erstatningsbetingelserne er opfyldt, vil erstatningsbeløbet kunne nedsættes eller helt bortfalde, hvis der er tale om en såkaldt ansvarsfrihedsgrund: • • • Nødværge Nødret Uanmodet forretningsførelse (negotiorum gestio) Egen skyld Samtykke Accept af risiko Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde Nødværge Handlinger som er foretaget på grund af nødværge er ifølge straffelovens § 13, stk. 1 straffri, hvis: Handlingen har været nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt angreb eller et overhængende uretmæssigt angreb. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde Nødværge Betingelser for straffrihed: • Nødværgehandlingen skal være forsvarlig i forhold til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebnes betydning. • Man ikke bruge mere magt eller alvorligere metoder end påkrævet i situationen. • Forsvarshandlingen skal være nødvendig. • Man må ikke fortsætte med at udøve nødværge, efter at angrebet er afsluttet. Omvendt bevisbyrde: • Den forsvarende skal kunne bevise, at han var udsat for et angreb, og at han ikke har anvendt voldsommere metoder end nødvendigt i situationen – se Urmagersagen, s 144. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde Nødret En handling som er strafbar, kan være straffri, hvis handlingen var nødvendig til afværgelse af truende skade på personer eller gods, og hvor lovovertrædelsen anses for at være af forholdsvis underordnet betydning, jf. straffelovens § 14. Fx smadre vinduet i en bil, der er parkeret i solen en meget varm sommerdag, for at redde grædende spædbarn på bagsædet. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde Negotiorum gestio Uanmodet forretningsførelse (negotiorum gestio) – en handling, som det er nødvendigt at foretage på en andens vegne for at afværge et formuetab, og hvor den berettigede selv er forhindret i at handle. Fx at bestille et tagdækkerfirma til at ordne og afdække naboens tag. Naboen er bortrejst og et træ er væltet ned i tagen under en storm. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde Egen skyld • Hvis skadelidte i en eller anden grad er medskyldig i, at skaden sker. • Det har betydning for skyldsvurderingen, om skadelidte selv har handlet culpøst. • Har skadelidte udvist den fornødne agtpågivenhed i situationen? Hvis det vurderes, at skadelidte selv har handlet uagtsomt og dette har haft indflydelse på den skete skade, kan erstatningen nedsættes og i nogle tilfælde helt bortfalde – se U 2008. 1521 V Knock-out af det flyvende tæppe, side 146. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde Samtykke • Samtykke til en skade kan gives som et udtrykkeligt samtykke eller som et stiltiende samtykke, hvorved skadelidte ved sin optræden eller handling tilkende -giver at have samtykket til skade eller risiko for skade • U 2003. 500Ø, s. 147 – Det mislykkede tandemspring: Skadelidte havde underskrevet en erklæring om at han var indforstået med, at han ikke kunne gøre noget erstatningskrav gældende i forbindelse med et faldskærmsudspring. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde Accept af risiko Situation: A sætter sig ind på passagersædet i en bil, hvor der er mistanke om, at føreren er beruset. Køreturen ender i et biluheld med deraf følgende fysisk skade på A. Det kan diskuteres, hvorvidt A (skadelidte) har et erstatningskrav mod skadevolder (den berusede fører). • Vidste skadelidte, at føreren var beruset, eller burde skadelidte efter omstændighederne have vidst det? • Afgørende: Om den skadelidte indså eller burde have indset, at der var risiko for skade. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 2 Bortfald og lempelse For skadevolder - Forsikring Hovedregel: Hvis skaden er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring tegnet af skadelidte, er det skadelidtes forsikringsselskab der dækker og udbetaler erstatningsbeløbet til skadelidte, jf. EAL § 19, stk. 1. Undtagelse: Kravet mod skadevolder (regreskrav) fastholdes, hvis skadevolder har forårsaget skaden ved grov uagtsomhed eller forsæt, jf. EAL § 19, stk. 2. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

2. 2 Bortfald og lempelse For skadevolder • Lempelse hvis ansvaret vil virke urimeligt tyngende, jf. EAL § 24 - helhedsvurdering af bl. a. : • Skadens størrelse • Ansvarstype - simpel / grov uagtsomhed / forsæt • Skadelidtes interesser, økonomiske forhold, forsikringsforhold mv. • Hvis skadevolder er en person som er hæmmet i psykisk udvikling, sindsforvirring, psykisk lidelse, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde, jf. EAL § 24 b, stk. 1. • Hvis skadevolder på skadestidspunktet var påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller lignende, er en lempelse af erstatningsansvaret udelukket, jf. EAL § 24 b, stk. 2. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

3. Skader forvoldt af børn • Børn ifalder erstatningsansvar som voksne • Forældre er som udgangspunkt ikke ansvarlige for deres børns skadevoldende handlinger • Bedømmelse efter culpareglen, men i en lidt anden variant. Vurderes om det skadevoldende barn har handlet anderledes end børn på samme alder normalt handler, eller ville have handlet i samme situation. • Erstatningsbeløbet kan nedsættes eller helt bortfalde. Der tages hensyn til barnets alder, manglende udvikling hos barnet i forhold til dets alder, handlingens beskaffenhed, sagens omstændigheder og barnets mulighed for overhovedet at betale, samt om skadelidte eller skadevolder har en forsikring, jf. EAL § 24 a. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

4. Arbejdsgiveransvar Principalansvar, DL 3 -19 -2 Arbejdsgiveren hæfter for de ansattes culpøse skadegørende handlinger. Betingelserne for at arbejdsgiveren hæfter er: 1. Der skal være tale om et ansættelsesforhold 2. Den ansatte skal have handlet culpøst 3. Skaden skal være sket under udførelse eller i tilknytning til arbejdet. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave

4. Arbejdsgiveransvar Arbejdsgiveren kan i nogle tilfælde søge regres mod den ansatte, hvis det findes rimeligt under hensyn til: • Den udviste skyld • Arbejdstagerens stilling • Omstændighederne i øvrigt Det er sjældent det sker, men loven giver arbejdsgiveren mulighed for at fremsætte et regreskrav overfor den ansatte, hvis den skade arbejdstageren har været skyld i, er forvoldt ved grov uagtsomhed eller forsæt, jf. EAL § 23. Erhvervsjura C – 1. udgave ERHVERVSRETAfsætning – finans –A 22. – udgave 4. udgave