Historie som fag i grundskolen lreplaner og praksis

Historie som fag i grundskolen – læreplaner og praksis Jens Aage Poulsen, jeap@ucl. dk Historie. Lab – Kongernes Jelling 31. aug. 2015 En model – status – intentioner – thinking history Lærernes opfattelse af læreplanen og skolefaget Forenklede Fælles Mål – en kompetenceorienteret læreplan

Efter Bruce A. Van. Sledright Fælles Mål 2004 q Historie i fortid og nutid q Tid og rum q Fortolkning og formidling Indtil begyndelsen af 00’erne Lukkede entydige fortællinger om fortiden Hvad, hvordan, hvorfor, hvor, hvornår, hvem … Historiebevidsthed og identitet siden læreplanen Historie 94

Fagets metoder (kildekritik) ”Jeg synes, at de skal have en viden om, hvad der er foregået før. De skal kende til fortiden [. . . ] både danmarkshistorien og i verdenshistorien”. Kronologisk overblik - fortiden ”Jeg synes, at de skal have en viden om, hvad der er foregået før. De skal kende til fortiden [. . . ] både danmarkshistorien og i verdenshistorien” Dannelsesfag => kompetente borgere ”[…] det er jo et dannelsesfag. Det er jo for at kunne forstå alt det, der foregår […] Vi giver eleverne en kritisk stillingtagen til hele livet, til samfundet, til de ting der bliver sagt og gjort. ” Reproduktion af kundskaber ”… historie. EN er (naturligvis? ) al den viden, vi har, om hvad der rent faktisk er sket i fortiden. Inden alle efterrationaliseringerne sætter ind. Historikerens råstof. Hvordan det nogensinde kan blive mindre vigtigt [for eleverne] at have styr på fakta end at kunne udlægge dem, har jeg meget svært ved at forstå”. Gode fortællinger ”[…] at prøve at fortælle den gode historie. Det er det, historie går ud på”. Hvad skal eleverne lærer?

Hvor er begrundelserne fra læreplanen? ”[…] jeg må indrømme, at det (læreplanen) jo ikke er noget, vi sådan hænger os i til daglig”. q Manglende præcision? q Tradition for en nonchalant holdning til skiftende læreplaner? q Fagets status (lav kompetencedækning) Karakteristisk: Lærer/viden om historie – sammenhængende fortælling om fortiden – kronologisk rækkefølge ”I 7. klasse går jeg sådan et stykke tilbage til senmiddelalderen eller deromkring og kører fremad. Der når vi rigtig langt på det skoleår. Og så i 8. er vi omkring midten af 1800 -tallet – 1830– 40 – dvs. før Grundloven. Og så kører vi videre opad. […] Så når vi når slutningen af 9. klasse, skulle vi gerne være temmelig tæt på nutiden”.

Forenklede Fælles mål q Læringsmål – i stedet for undervisningsmål (”synlig læring” – hvad eleverne kan og ved q Læringsmålstyret undervisning q Kompetencer • reflekteret og hensigtsmæssigt at kunne anvende kvalifikationer (færdigheder og viden) i forskellige situationer. => • viden om kategorier, koncepter og procedurer osv. , jf. model

Andreas Körber og Waltraud Schreiber

Efter 9. klasse Kompetencemål: Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Kompeten ceområder Historiebrug Kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid Kompetencemål: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger

Kompetencedækning Kompetenceløft: 2016: 85 % 2020: 95 % Den perfekte historielærer