Turismestatistik Rapport 2018 AvannaataQeqertalik Indledning De regionale rapporter

  • Slides: 10
Download presentation
Turismestatistik Rapport 2018 Avannaata/Qeqertalik

Turismestatistik Rapport 2018 Avannaata/Qeqertalik

Indledning De regionale rapporter har i år været meget forsinkede fordi det ikke har

Indledning De regionale rapporter har i år været meget forsinkede fordi det ikke har givet mening at publicere dem uden krydstogt statistik for 2018, som først er publiceret 27. 08. 19 på stat. gl. Grønlands Statistik har ventet på meget sent indkomne anløbsregistreringer. Det er meget anbefalelsesværdigt at læse denne korte regionsspecifikke rapport i forlængelse af den nationale rapport, da den behandler langt flere aspekter af turismestatistikken, og på et bedre statistisk grundlag. Det er desværre begrænset hvad man kan udlede af de regionsspecifikke data, især ift. flypassager data for Ilulissat lufthavn, da passagerer på Ilulissat-Reykjavik ruten kun udgør ca. 18% af den totale passagermængde til Reykjavik og Kangerlussuaq. Vi har ikke bopælslands-data fra Ilulissat-Kangerlussuaq ruten, og ved ikke hvor mange af dem der er checket igennem til Kbh, men erfaringsmæssigt er størstedelen på vej ud af landet. Ift. overnatningsstatistikken hænger Avannaata og Qeqertalik stadig sammen i ét datasæt på bank. stat. gl/tudhot, da den dataserie har historiske rødder i forhenværende region Qaasuitsoq, og derfor indtil videre ikke kan brydes op. Om få år vil der sandsynligvis blive oprettet datasæt for hver af de to kommuner hver for sig. Men det bliver først aktuelt hvis der på et tidspunkt er så store mængder gæster og antal overnatninger i Qeqertalik, at man som læser ikke vil kunne ‘gennemskue’ antallet på de enkelte overnatningssteder. Det bunder i at når Grønlands Statistik laver aftaler med overnatningsstederne, følges principper om konfidentialitet, så 3. part ud fra de samlede tal for en region ikke kan gennemskue tal for individuelle overnatningssteder. Det er derfor indtil videre besluttet af fortsætte med at sammenkøre data fra Avannaata og Qeqertalik. Avannaata/Qeqertalik står overfor en spændende periode op til etableringen af den nye 2200 m landingsbane i Ilulissat, der skal stå klar i 2023, som bliver en ‘gamechanger’ der vil give regionen en meget større tilgængelighed for omverdenen. Næsten alle destinationer i Nordgrønland vil potentielt set få mulighed for éndagsforbindelse fra København, eller andre internationale lufthavne, hvor mange byer/bygder i dag er langt mindre tilgængelige for turisterne. Det vil selvfølgelig især få betydning for Ilulissat, og byer/bygder i Diskobugten med få timers sejl-afstand til den kommende lufthavn. I sommerhøjsæsonen vil der komme yderligere pres overnatningskapaciteten i Ilulissat, så det er vigtigt at private aktører og investorer agerer med rettidig omhu så den kommende efterspørgsel imødekommes i tide. Der er dog allerede flere overnatningsprojekter i gang eller på tegnebrættet. Der er dog også masser af initiativer blandt turistaktører i destinationer som Uummannaq, hvilket er meget positivt.

Flypassager ud af Grønland via Ilulissat lufthavn Som nævnt i indledningen repræsenterer Ilulissat-Reykjavik ruten

Flypassager ud af Grønland via Ilulissat lufthavn Som nævnt i indledningen repræsenterer Ilulissat-Reykjavik ruten kun en mindre andel af passagerer der er på vej ud af landet via Ilulissat lufthavn. Grafen nedenfor skal dermed tages med store forbehold. Det fortæller stort set kun noget om efterspørgslen på selve Ilulissat-Reykjavik ruten med Air Iceland Connect. Som det ses er den for turistsegmentet faldet -3, 9% i 2018, hvilket stemmer godt med Air Iceland Connect data på s. 15 i den nationale rapport, hvad angår deres samlede trafik mellem Island og Grønland. Passagerer bosat i Grønland udgør kun 2, 8% af det samlede antal passagerer på denne rute, og antallet er næsten uændret ift. 2017. Passagerer bosat i USA, som med 18, 7% udgør det største segment, står for en vækst på 12, 3%. Øvrige lande og Øvrige Europa er 2. og 3. største segmenter med henholdsvis fald på -9, 5% og vækst på 6, 3%. Det største antalsmæssige fald står Tyskland for (120 pax), og repræsenterer et fald på -26, 1%. Igen skal det understreges at når der er tale om små segmentmængder (kaldet samples ) er den statistiske usikkerhed temmelig stor, og selv få passagerer fra eller til af et bestemt segment kan give sig udslag i store procentuelle vækst-forskelle fra det ene år til det næste. Ved at kigge på overnatningsstatistikken for Avannaata/Qeqertalik (næste side) får man et mere reelt billede af turismeudviklingen.

Antal overnatninger i regionen Der var i 2018 i et fald i antallet af

Antal overnatninger i regionen Der var i 2018 i et fald i antallet af solgte udenlandske overnatninger på -2, 8% i Avannaata/Qeqertalik tilsammen. Der bliver indsendt registreringer for over 84% af sengekapaciteten i Avannaata/Qeqertalik, og da der samtidig kun er 2% ‘Ukendte’ (dvs. ikke-registrerede) overnatninger, kan nedenstående data betegnes som forholdsvis repræsentative for regionen. Der vil dog altid være turister der sover privat eller på steder ikke registrerer til Grønlands Statistik. Der er ikke umiddelbart data til rådighed der yderligere kan kaste lys over mulige årsager til denne udvikling. Det kan muligvis blot være et udtryk for naturlige udsving i et dynamisk marked. Nogle af de aktører VG har snakket med har overvejet om det dårlige vejr i 2018 kan have haft en lille negativ effekt. Vi ved fra VG’s markedsundersøgelser i de 5 kernemarkeder (Skandinavien, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Nordamerika, s. 17 i den nationale rapport) samt turistinterviews med turister i Grønland, at de fleste booker deres rejser til fjerne destinationer op til mange måneder i forvejen. Der er dog segmenter der rejser mere spontant, og for den slags turister kan rygter om koldt og vådt vejr i 2018 have haft en dæmpende effekt, men vi ved det reelt ikke. USA, Frankrig og Storbritannien segmenterne står for en flot vækst på henholdsvis 25, 8%, 60, 8% og 31, 7%. Øvrige Lande, Tyskland og Øvrige Europa repræsenterer ret store fald. Danmark er med -3, 3% stort set status quo. De resterende segmenter er så små i antal at vækstprocenterne skal tages med så store forbehold, at de i praksis ikke er statistisk valide.

Antal individuelle gæster i regionen Der var i 2018 et fald på -9, 8%

Antal individuelle gæster i regionen Der var i 2018 et fald på -9, 8% i antallet af individuelle udenlandske gæster på overnatningsstederne i Avannaata/Qeqertalik, dvs. 7 procentpoint større fald end tilsvarende for udenlandske overnatninger. Det tyder på at hver udenlandske gæst i gennemsnit har købt flere overnatninger pr overnatningssted ( 2, 7 i 2018 mod 2, 5 i 2017). Forholdet mellem antal udenlandske overnatninger og antal udenlandske gæster vil af forskellige årsager variere fra år til år , hvilket bl. a. kan hænge sammen med turisternes rejsemønster. Hvis flere turister f. eks. vælger at bo på to hoteller, 3 dage hvert sted, i stedet for på ét hotel i 6 dage, vil det gennemsnitlige antal overnatninger købt pr gæst falde, selvom gæsten i begge scenarier har købt 6 overnatninger. Det skyldes at de to hotellers registreringer er anonyme, så gæsten der reelt har købt 6 overnatninger, bliver talt som to ‘forskellige’ turister. Af kernemarkederne er der vækst for USA (12, 6%) svarende til 113 flere gæster, Frankrig (48, 3%) svarende til 277 flere gæster og Storbritannien (21, 6%) svarende til 98 flere gæster. Det er kun US segmentet der tæller mere end 1. 000 gæster, og vækstprocenten er dermed mere statistisk valid end for Frankrig og Storbritannien. Segmenter med største antalsmæssige fald er Danmark (8, 3%) med 753 færre gæster, Øvrige lande (-27, 3%) med 677 færre gæster, Tyskland (-22, 4%) med 374 færre gæster og Øvrige Europa (-14, 4%) med 164 færre gæster.

Belægningsprocent på overnatningssteder Belægningsprocent er et udtryk for hvor mange værelser der (for et

Belægningsprocent på overnatningssteder Belægningsprocent er et udtryk for hvor mange værelser der (for et givent overnatningssted) har været udlejet pr måned, ift. det totale antal værelser til rådighed i den pågældende måned. Da langt de fleste værelser på overnatningsstederne indeholder 2 senge siger datatypen mere om den omsætningsmæssige udvikling hen over 12 måneder, end om antallet af individuelle gæster, da vi ikke ved om der har boet 1 eller 2 personer på værelserne ad gangen. For denne datatype har vi adgang til data for både hele regionen og Ilulissat, da sidstnævnte inkluderer så mange overnatningssteder at konfidentialitetsprincippet kan overholdes. 2018 er i begge datasæt kendetegnet ved et kraftigt fald i april-maj, sammenlignet med 2017. Der er med andre tale om en sæsonudvikling der i 2018 har været mindre gunstig end året før. Til gengæld viser Ilulissat datasættet en stærkere sommerhøjsæson i 2018 end i 2017. OBS: Disse grafer indeholder data for både udenlandske gæster og gæster bosat i Grønland, tilsammen. På næste side ses der på sæsonudviklingen for udenlandske gæster (inkl. DK), men der fremgår belægningsprocenter ikke.

Sæsonudvikling Herunder ses antal udenlandske overnatninger i henholdsvis Avannaata/Qeqertalik (venstre) og Ilulissat (højre). Sammenligner

Sæsonudvikling Herunder ses antal udenlandske overnatninger i henholdsvis Avannaata/Qeqertalik (venstre) og Ilulissat (højre). Sammenligner man graferne på denne side med de tilsvarende grafer på forrige side, ses her en mere ‘stejl’ sommerhøjsæson. Det skyldes at der i belægningsdata er inkluderet gæster bosat i Grønland, som har en mere jævn fordeling hen over de 12 måneder end udlændinge. På bank. stat. gl/tudhot kan man se at antallet af overnatninger for gæster bosat i Grønland er fordelt mere jævnt hen over de 4 med 22, 2% i Q 1, 24, 0% i Q 2, 33, 7% i Q 3 og 20, 1% i Q 4. I forhold til hele årets antal udenlandske overnatninger repræsenterede Q 4 kun 10, 0% på regionsniveau / 10, 7% i Ilulissat. I de øvrige kvartaler var andelen af udenlandske overnatninger ift. hele årets antal: Q 1: 12, 5% / 13, 5% Q 2: 22, 8% / 22, 4% Q 3: 54, 7% / 53, 5% Over halvdelen af turistovernatningerne i 2018 skete dermed i sommerhøjsæsonen Q 3, hvilket kendetegner en destination med høj grad af sæsontendens.

Krydstogtturisme – antal gæster 2008 -2018 Den 27. 08. 19 publicerede Grønlands Statistik krydstogt

Krydstogtturisme – antal gæster 2008 -2018 Den 27. 08. 19 publicerede Grønlands Statistik krydstogt statistik for 2018. Det havde været forsinket pga. for sent indleverede anløbsregistreringer. Samme dato blev reviderede tal for 2017 publiceret på bank. stat. gl/tudkrp. De nye tal (se grafen til venstre) viser en kraftig stigning i antallet af passagerer i 2017 og 2018, svarende til 57, 5% vækst fra 2016 til 2017 og 19, 8% vækst fra 2017 til 2018, på nationalt plan. Tal for 2015 og 2016 er p. t. stadig under revision, og kan forventes opjusteret. I grafen til højre ses antal passagerer i Avannaata-Qeqertalik i 2017 og 2018. Der var fra 2017 til 2018 et samlet fald på -2, 1% ift. antallet af passagerer. Set i lyset af den store vækst på nationalt plan, kan det virke ulogisk, men man skal holde sig for øje, at rederiernes sejlplaner har varieret meget gennem de senere år, og derfor skal faldet i Avannaata-Qeqertalik sandsynligvis tilskrives naturligt forekommende variationer i markedet, mere end tegn på mindre efterspørgsel på regionen. 8

Krydstogtturisme – antal anløb ift. kapacitet 2017 -2018 I grafen nedenfor ses antallet af

Krydstogtturisme – antal anløb ift. kapacitet 2017 -2018 I grafen nedenfor ses antallet af anløb i Avannaata-Qeqertalik i 2017 og 2018, opdelt i 4 såkaldte ‘pax-klasser’ – dvs. efter passagerkapaciteten på skibene. Fra 2017 til 2018 har der været en mindre stigning i 1 -250 pax klassen og en kraftig stigning i antal anløb for skibe i 251 -500 pax klassen, hvorimod der har været et fald i den næststørste 5011200 pax klasse. De helt store skibe med plads til over 1200 passagerer kommer ikke så nordligt som Avannaata-Qeqertalik - i hvert fald indtil videre. Når der samlet har været et fald på -2, 1% ift. antal passagerer i Avannaata-Qeqertalik hænger det øjensynlig sammen med, at skibe med plads til mange passagerer er mere udslagsgivende end de mindre skibe. Der var i alt 96 anløb i 2017 mod 148 anløb i 2018, altså en stigning i antal anløb på 54%. Indtil videre er der anmeldt 126 anløb i 2019. Antallet af anløb siger ikke nødvendigvis så meget om hvor mange passagerer man kan forvente at få i land, da fordelingen mellem mindre og større pax-klasser kan variere en del fra år til år. Samtidig kan det variere hvor stor belægningen er på de enkelte skibe, og det kan variere hvor stor en andel af passagererne der vælger at gå i land. På nationalt plan er der indtil videre anmeldt 423 anløb i 2019, mod 412 i 2018, så vækst-trenden de seneste år på nationalt plan ser umiddelbart ud til at fortsætte ind i 2019.

Afrunding Med et fald i antal turistovernatninger på -2, 8% i 2018, samt et

Afrunding Med et fald i antal turistovernatninger på -2, 8% i 2018, samt et fald på -9, 8% ift. antal unikke udenlandske gæster på overnatningsstederne, må man konstatere en vis tilbagegang fra 2017 til 2018 for Avannaata-Qeqertalik som helhed, hvis vi tager udgangspunkt i, at tallene fra overnatningsstederne er de mest repræsentative for turismeudviklingen i Nordgrønland. Sæsonudviklingen i regionen er stadig ikke helt hensigtsmæssig, da over halvdelen af turisterne stadig kommer i Q 3 alene. Man bør arbejde på at få øget efterspørgslen på 3 andre kvartaler, så udviklingen bliver mere økonomisk og socialt bæredygtig. En mere jævn efterspørgsel hen over alle sæsoner kan sikre flere helårsjobs i turismen, og forbedre turismens økonomiske aftryk på den regionale økonomi. Faldet på -3, 9% i antal udenlandske flypassagerer ud af Ilulissat lufthavn siger - som nævnt i indledningen - næsten udelukkende noget om efterspørgslen på ruten Ilulissat-Reykjavik i sig selv. Passagerantallet her udgør kun udgør ca. 18% af den samlede passagermængde til Island og Kangerlussuaq. Vi har desværre ikke data til rådighed p. t. om hvor mange passagerer på ruten Ilulissat-Kangerlussuaq der er checket igennem til København, men erfaringerne siger at det er langt de fleste. Et lille fald i antal krydstogtpassagerer på -2, 1% for Avannaata-Qeqertalik fra 2017 til 2018 kan sandsynligvis tilskrives variationer i rederiernes sejlplaner fra år til år, som kan give udslag i store forskelle. For når man ser på den kraftige stigning i krydstogtturismen på nationalt plan, er det usandsynligt at det skyldes en nedgang i efterspørgslen på regionen. Det må tilskrives mere eller mindre naturlige variationer i udbuddet af togter og rederiernes sejlplaner fra år til år. Der er dog grund til optimisme, eftersom tal for 1. halvår af 2019 viser en kraftig vækst i antallet af udenlandske gæster i Avannaata-Qeqertalik. Det skal dog tages med det forbehold, at antallet af turister på overnatningsstederne i Nordgrønland i 1. halvår af 2018 kun udgjorde 32, 4% af hele årets antal gæster - men det bliver meget spændende at se data for hele 2019! De bedste ønsker og hilsner fra Visit Greenland Udarbejdet af Mads Lumholt, Visit Greenland, september 2019