Skriftlig progression Italiensk FIP Disposition Skriftlighed og respons

Skriftlig progression Italiensk FIP

Disposition Skriftlighed og respons Progression Feedback-former (feed up, feed back og feed forward) Karakterer Værktøjskasse Elevudsagn

Skriftlighed Problematik: Der er nødvendigvis ikke mange afleveringer i folkeskolen, og det betyder, at det at skrive og besvare en opgave skriftligt skal læres her! Forskelligt fagligt udgangspunkt

3 års skriftlighed 1 g: eleverne træner basisgrammatik. 2 g: eleverne arbejder med mindre skriveøvelser, som træner del-kompetencer. 3. g: eleverne arbejder med afgrænsede skrivehandlinger og derefter større genredefinerede opgaver. Under hele forløbet skal der arbejdes med klare læringsmål for hvert skrivemodul, og eleverne skriver ofte i timen. Som lektie til skrivemodul kan eleven have gennemlæst et ark udarbejdet af læreren, som indeholder definition på den del-kompetence, der trænes.

Skriftlighed og responsstrategi Kendsgerning: eleverne lærer ikke af mange rettelser i en opgave, og derfor bør elevernes feedback være en fremadrettet respons (feed forward) med henblik på tilrettelæggelsen af elevens fremtidige læreproces. Responsen skal være systematisk og samtidig også tage hensyn til elevens individuelle læring. Det er vigtigt, at der responderes på få udvalgte kompetencemål, da det ellers kan blive for komplekst og uoverskueligt for eleven. Det er vigtigt at få skabt en tryg skrivekultur, hvor respons i løbet af processen er en fast bestanddel, samt at formålet med opgaven står helt klart for eleven (feed up).

Progression i responsen Responsen bør naturligvis udvikles gennem forløbet. Eleven arbejder med få ting ad gangen, og når de har lært dem, tages der fat på nye fokusområder. Dette kan give forskellige fokusområder for eleverne, men i sådanne tilfælde skriver eleven egne fokusområder i starten af afleveringen, så det står tydeligt for eleven, hvad han/hun skal huske og også tydeligt for læreren, hvad der skal responderes på. Fokuseret respons kræver, at man faktisk vil det! Også selv om der er andre fejltyper i afleveringen. Forstået på den måde, at responsen skal rette sig mod elevens nærmeste udviklingszone inden for det område, der er aftalt.

Feedback-former elev-elev Par eller grupper giver hinanden feedback på individuelle tekster ud fra klare fokuspunkter. Eleverne kommenterer både på vellykkede og mindre vellykkede passager. Elever skriver tekst i par og får tidligt i skriveforløbet feedback på deres tekst fra et andet par. Rotation af makkere bør tænkes ind. Eleverne skriver blogindlæg og kommenterer på hinandens indlæg. Eleverne skriver i en lukket facebookgruppe. Lærer og elever ”liker ”hinandens bidrag.

Feedback-former lærer-elev Læreren læser tekstudkast i timen og kommenterer det mundtligt med henblik på, at lærer og elev i fællesskab opstiller fokuspunkter for det videre tekstarbejde. Eleven afleverer en mini-log sammen med sin opgave med kommentarer og fokuspunkter til læreren. Mundtlig tilbagemelding til hver elev (enten mand til mand, på easycorrect eller indtalt på memo). Afleveringen rettes med farvekoder, som eleven selv skal rette og opgaven genafleveres. Når en opgave genafleveres er det muligt at opnå en bedre tilbagemelding. Læreren udfylder responsark, som kan tages frem fra aflevering til aflevering.

Karakter for de skriftlige afleveringer? Øregård Gymnasium kører i dette skoleår et forsøg, hvor der ikke gives karakterer i udvalgte 1 g klasser. Formålet er følgende: At turde fejle Tryghed i klasserummet Opnå større motivation Udforske faglighed i stedet for fokus på karakteren Synlig læring i stedet for karakterer Progressions og refleksionssamtaler

Værktøjskasse Træning i brug af den elektroniske ordbog Quizlet til indlæring af udvalgte gloser/grammatikemner ”Screencast-o-matic” optagelser, hvor elever selv forklarer grammatikemner Grammatik-eksperter inden for givne områder Kahoot med et bestemt grammatikemne Learning. App Spot en fejl Rettenøglen Fejlretning med farvekoder. . .

Elevkommentarer til feedbackspørgeskemaundersøgelse Spørgsmål: ”Elever retter hinandens opgaver og giver feedback på gode ting og på mindre gode ting” ”Det er ikke så fedt, at andre ser ens fejl, og det er øv at skulle rette på andre, hvis man ikke selv er sikker. ” ”Hader at rette andres opgaver. ” ”Elever retter – doven lærer. ” ”Der er tendens til, at der bliver for meget ukonstruktiv ros, og ofte er eleverne ikke kompetente nok. ”

Spørgsmål: ”Læreren retter et aftalt emne på forhånd” ”Det er irriterende, for hvis man tror noget er rigtigt, skriver man det igen i næste opgave og får så stadig fejl. ” ”Hvis fx det er aftalt, der skal være fokus på en personkarakteristik, er det fedt at få meget feedback på det. ”