Om projektet Projektet er en tvrgende tematiseret opsamling

Om projektet • Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV’s projekter • Projektet løber frem til 2011 • I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere • Livsforløbet deles ofte op i livscyklusgrupper: – – – – Unge enlige (<30 år) Unge par uden børn Børnefamilier par Enlige forsørgere Barnløse par (30 -59 år) Singler Ældre par (60+ år) Ældre enlige • Boligpræferencer findes som svar på, hvilken bolig man ønsker og forventer at have om fem år • Boligkarrierer beskriver de skiftende boliger man bor i. Boligkarrieren kan gå både ”op” og ”ned”

Generationsperspektivet • Fire generationers boligkarrierer: – – Krisegenerationen født 1920 -1930 De store årgange født 1940 -1950 Velfærdsstatens børn født 1960 -1970 De digitale unge født 1980 -1990 • Typiske livsforløb og boligkarrierer varierer mellem forskellige generationer • Livsforløb og boligkarriere præges af: – Skiftende samfundsøkonomi, sociale adfærdsmønstre og holdninger, ”tidens ånd”, skaber grundlaget for (bolig)valg – Boligmarked og byudvikling sætter rammer for boligvalg og boligkarriere

Skelsættende skift i samfundsøkonomien, de sociale adfærdsmønstre og holdninger 1945 - 2010

Befolkningen i byområder og landdistrikter 1945 -2007

Mænds og kvinders erhvervsfrekvens 1950 og 2007

Antal personer i husstanden 1950 -2007

Private husholdningers forbrug 1947 -2007

Boligmarkedet og byudviklingen som rammer for boligvalget 1945 - 2010

1945 -1960

Boligmarked og byudvikling 1945 -1960 • Vedvarende boligmangel - begrænset håndværkspræget byggeaktivitet • Lejeboliger/etageboliger – Muret karré- eller stokbebyggelser i parkagtige omgivelser (ex. Tingbjerg) – Men også: Bellahøj husene og Søndergårdsparken i Gladsaxe • Ejerboliger/villaer og rækkehuse – Statslånshuse < 80 m 2, ellers 100 -120 m² • Familieboliger var små: 2 -2½ værelses lejligheder, 3 -4 rums huse • Boligindretning: – Traditionel rumfordeling: små rum, forældres soveværelse > børneværelset – Møbleringsplaner analyseres og kræves, SBI laver anvisninger • Byplanideer præget af naboskabs tankegangen og drømmen om New Towns

1960 -1980

Boligmarked og byudvikling 1960 -1980 • Stadig boligmangel til 1970 – dernæst slut • Boligbyggeriet kulminere 1965 -1975 med mellem 40. og 60. 000 boliger pr. år – over halvdelen som parcelhuse – Store almene (beton)bebyggelser i forstæderne (eks. Gellerupparken, Fortunen Øst) – Siden tæt-lav (eks. Sjølundsparken) – Parcelhuslavaen i forstæderne • (Total)sanering førte til konflikter (eks. Sorte Firkant på Nørrebro) • Almene lejeboliger 110 -120 m², parcelhusene 130 m² • Boligindretning: – Dagligstuerne vokser – Spisekøkkenet -> køkken alrum – Et bad, men to toiletter • Byplanideer: totalplaner og normer for service, forstæder med trafikdifferentiering, stadig naboskabsideer

1980 -2010

Boligmarked og byudvikling 1980 - 2010 • Boligmangel slut – boligmætning forventedes i 1980 erne – Men: husstandsopdeling og pladskrav stiger • • • Social segregation øges og får etnisk dimension Turbulente priser på ejerboliger – store ”boligbobbel” brister 2007 Andelsboliger fra alternativ ejerform til ”pseudo-ejerbolig” Byfornyelse afløser sanering (eks. Skt. Hans Torv) Lejlighederne skrumper - parcelhusene vokser Boligindretning: – Børneværelset > forældreværelset – Køkken-alrum -> samtalekøkkenet – Toilet/bad -> wellness rum • Byplanideer: Byrenæssance og ”bygenbrug” (industriarealer, havnearealer)

Fire generationers livsforløb og boligkarriere

Krisegenerationen født 1920 -30 • Barndomsårene præget af krisen i 1930 erne: arbejdsløshed og fattigdom - store familier, små boliger • Kort periode som ung, voksen som 20 årig, kun 3 % i gymnasiet • Tidlige ægteskab < 25 år, børn fås før 30 år • Familieboligen < 30 år – i byerne: lejebolig -> ejerbolig i forstæderne, på landet: -> ejerbolig fra start • Pensionistlivet relativt fattigt, mange kun folkepension • Mange pensionister i lejebolig • Ydmyg og stille generation

De store årgange født 1940 -1950 • Barndomsårene: store årgange – 50’erne fattig tid • Små boliger – ikke eget værelse • Ungdomsårene: selvstændig teen-age kultur, men slut ved 20 års alderen, kun 9 % i gymnasiet • Tidlig pardannelse og ægteskab – børn før 30 år • Meget svær start på boligmarkedet i 1960 erne – værelse, fremleje • Men i 1970 erne familierne over i ejerboligen • Skilte og enlige dog i lejebolig • Pensionistlivet: Parcelhusgenerationen (70 -80 %) med god økonomi • Krævende generation mht. livsudfoldelse, bolig og service – nye ”udfordringer” til kommunerne

Velfærdsstatens børn født 1960 -1970 • Barndomsårene præget af velstandsstigning og fremskridtstro • Opvækstboligen: flest i parcelhus med eget værelse • Ungdomsårene fortsatte efter de 20 år, 30 % i gymnasiet – flere piger end drenge på længere uddannelser • Tidlig etablering 20 år, som ”singler” i egen lejebolig • Pardannelse og ægteskab udskudt til 25+ år • Børn ligeså (førstegangsfødende 1990: 26 år, 2000: 28 år) • Etablering i familiebolig 30 -35 år: 80 % i ejerbolig • Singlerne dog < 30 % i ejerbolig

De digitale unge født 1980 -1990 • Barndomsårene i økonomisk vækstperiode og med computere i ”vuggegave” • Opvækstboligen over 80 % i enfamiliehus med eget værelse og stor opmærksomhed • Første generation med > 80 % i børnehave • Gymnasiefrekvens 50 % – flere piger end drenge • Ungdomsårene trækker ud: ”unge voksne” fra 20 til 30 år • Flytter hjemmefra ca. 22 år (senere end forældrene gjorde (især i hovedstadsområdet)) – ”for gode” boliger hjemme? • Vælger lejebolig som første bolig, men > 80 % ønsker ejerbolig når de danner par

Konklusion: Aktuelle tendenser på boligmarkedet • • • De store byer har vundet: folk vil bo der, og byernes livsformer gennemsyrer alt Næsten alle der danner par (og har råd) ønsker og anskaffer sig ejerbolig – primært parcelhus: bedste og største boliger Næsten 40 % af husstandene er én-personers – ønsker ejerbolig, men vælger leje- eller andelsbolig (næste oplæg) To nye livsfaser: Unge voksne & ”den tredje alder” Unge voksne (20 -30 år): – Længere uddannelser -> senere indkomstkulmination – Overgangen fra leje/andel til ejerbolig sker senere og senere i livet (> 35 år) – men den sker! – ”Andelsbolig fælden” – Aktuelle boligkrise har øget (ikke mindsket) forventningerne om at få ejerbolig indenfor de næste 5 år • Ældre – ”den tredje alder” (60+ år): – Bliver boende i ejerboligen længere og længere (tredje oplæg) – Vil stille større krav om fleksibel (kommunal) service