Medierne og demokratiet 5 1 Medierne som den

Medierne og demokratiet 5. 1 Medierne som den fjerde statsmagt? 5. 2 Medialiseringen af politik 5. 3 Offentlig og privat adfærd i politik 5. 4 Demokrati- og medieidealer

• Magtens tredeling og mediernes ideal som den fjerde statsmagt 5. 1 Medierne som den fjerde statsmagt?

Tre perspektiver på mediernes rolle i demokratiet Fokus på politikerne og de politiske institutioner Fokus på medierne i sig selv Fokus på mediernes funktion i samfundet –som bindeled til borgerne -Professionalisering af politisk kommunikation -Politiske aktører målretter budskaber mod medierne -Ansættelse af medierådgivere (pol. aktører) og pol. Kommentatorer (medierne) -Studier af politisk balance -Favorisering af politiske synspunkter -Optimistisk syn: Balancerede medier på borgernes side -Pessimistisk syn: medierne bedriver metakommunikation -Nyhedskriterierne -Befolkningens modtagelse af mediernes budskaber 5. 1 Medierne som den fjerde statsmagt

• Medialisering af politik = politik foregår på mediernes præmisser • Mediernes rolle på inputsiden af Eastons model 5. 2 Medialiseringen af politik

Erving Goffmanns scenebegreber Joshua Meyrowitz –medieret adfærd Front-stage Back-stage Middle-region Offentlige situationer, hvor parterne er opmærksomme på hinandens reaktioner og agerer derefter. Private situationer, hvor man ikke medtænker andres reaktioner i ens adfærd. Blanding af adfærd med offentlig og privat karakter 5. 3 Offentlig og privat adfærd i politik

• Samtaledemokrati (Hal Koch) – mediepopulisme? • Michael Schudson: 1. Selskabelig samtale (mediepopulisme) (Tv 2 Nyhedernes nærhedsideal) 2. Demokratisk samtale (regelstyret, løsningsorienteret) • Konkurrencedemokrati (Alf Ross): mulighed for at træffe upopulære beslutninger / repræsentativt demokrati 1. Mediernes rolle som formidlere af politiske budskaber. 5. 4 Demokrati- og medieidealer