Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 prsentation 12

Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 præsentation 12. november 2018 Arkitekt MAA Kim Christiansen 1

Præsentation: Kim Christiansen Arkitektfirmaet Kim Christiansen kic@kimcark. dk › Har været partner og direktør i arkitektfirmaet 3 XN A/S, 3 XN Norge og 3 XN UK, gennem 15 år. › Herefter eget rådgivningsfirma hvor teknisk rådgivning generelt i byggesager for private såvel som offentlige bygherrer har været og er de gennemgående arbejdsopgaver. › Erfaringen fra mere end 20 års virke i den tekniske og administrative del af byggebranchen, kombineret med et stærkt ønske om at forudse konflikter og tværfaglige udfordringer i hele byggefasen således at disse løses proaktivt, praktisk og professionelt. › Rådgivning gennem over 15 år for voldgiftsnævnet, de danske domstole, sagkyndigt retsmedlem ved Vestre Landsret og medlem af Akademisk Arkitektforeningens Rets- og responsumudvalg kombineret med bestyrelsesarbejde for rådgivende virksomheder har ligeledes givet en bred forståelse for byggebranchens mange problemstillinger og forslag til løsning af disse. › Projektleder for Danske Ark i forbindelse med YBL 18 › Medlem af voldgiftsnævnets bestyrelse og regeludvalg 2

Program: 9: 00 – 9: 15 Velkomst og introduktion 9: 15 – 10: 00 Om revisionen 10: 00 – 11: 15 Kapitel 1, Indledende rådgivning og Kapitel 2, Projekteringsledelse 11: 15 – 11: 30 Pause 11: 30 – 12: 15 Kapitel 3 – 6, Forslag og Projekt 12: 15 – 12: 45 Kapitel 7 – 8, Udførelse og Aflevering 12: 45 – 13: 15 YBL i rådgiveraftalen – og videre arbejde 13. 15 – 13. 30 Afslutning 3

Det gode byggeri, spørgsmål til jer. › De største udfordringer med byggeri i dag? › Har vi brug for bedre rådgivning, og i så fald hvordan? › Skal bygherren skal tætte på processerne for at få den rigtige rådgivning? › Bygherres mulighed for at påvirke byggeprojektet ved rammer og spilleregler for processen? › Er byggeprojektets set-up er afgørende? › Rådgiverne skal synliggøre, hvilke ydelser der skal leveres. › Dialog om forventninger og ydelser. › Hvorfor ydelsesbeskrivelse? › Projekteringsledelsen er en central ydelse. › Skal branchen udvikle nye samarbejder og metoder? › Totalentreprise, hovedentreprise, fagentreprise, er der andre muligheder? 4

Om revisionen › Herunder revisionsarbejdet, AB/ABR revisionen og nyt BR 18. › Ny disposition, "leverancer" › Ny ordliste › Andre ydelser, › Appendiks til AB/ABR. 5

Masterbogen 6

Udvalg Revisionsudvalg: › Niels Christian Toppenberg, COWI (FRI) › Kim Christiansen, AKC (Danske Ark. ) › Niels Ole Karstoft, Niras › Morten Stahlschmidt, Kant arkitekter › Ulla Sassarsson, FRI Underudvalg: › Budget og Risiko › Digitalisering › Tidligt udbud/ entreprenørprojektering › Preben Dahl, Danske Arkitektvirksomheder Koordineringsmøder med: Særligt bidrag om IKT: › Dansk Byggeri, Tekniq, Håndværksrådet og DI. › Stig Brinck, Niras › Michael Blom Søefeldt, COWI › Bygherrerne › AB udvalget 7

Resultat: › Revisionsnotat YBL 2018, 28. juni 2018 › Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab, 2018 › Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (projektspecifik), 2018 › Vejledning til projektspecifik YBL 2018 › Skema til afgrænsning af rådgiverydelser, 4. juli 2018 Findes på: www. frinet. dk og www. danskeark. dk 8

Baggrund: › ABR 18 › AB 18 › APP Projektudvikling › ABR Forenklet › AB Forenklet › APP Projektoptimering › ABT 18 › APP Driftskrav › APP Incitamenter Betænkning 1570, sammenfattende betænkning. ”Hovedformålet med revisionen af AB-systemet er at skabe et aftalegrundlag, som kan håndtere den udvikling såvel teknisk, kompetencefordelingsmæssigt som procesmæssigt, som finder sted i byggebranchen. Samtidig skal aftalegrundlaget være fremtidssikret til imødekommelse af branchens udvikling også i fremtiden. Herudover skal revisionen medvirke til at fremme produktivitet og konkurrence i byggebranchen, herunder også konkurrence med udenlandske parter, samt mindske tvister og konflikter for herved at fremme en generel effektivisering og produktivitetsstigning i Danmark. Revisionsarbejdet skal tillige tilgodese anvendelse af principper om totaløkonomi i byggeopgaver og -projekter. ” 9

Baggrund og mål for revisionen af YBL 18 › Opdatering til ny ABR 18 og AB 18. Herunder ydelser og terminologi. › Synliggøre og regulere rådgiverens og bygherrens ydelser særligt ift. funktionsudbud og projekterende entreprenører. Herunder projekteringslederens ansvar for koordinering. › Særlig fokus på budgetstyring, tidsstyring og godkendelser. › Digital projektering integreret (tidligere Tillæg 8. 4 Digital projektering). › Konsekvenser af nyt Bygningsreglement BR 2018. 10

Nyheder i ABR 18 (og konsekvens for YBL) › Bygherrens krav direkte ift. underrådgiver? Skal respektere UR ansvarsbegrænsninger mv. (ABR § 7, stk. 5 -7) › Ansvar ved tilkøb af glemte ydelser konventionalbod – 5 % fra 2% til 10 % af honorar (ABR § 49, 2) › Ansvarsbegrænsning – 2 x honorar, mindst 2, 5 mio. kr. eller som dækning på projektforsikring (ABR § 50) › Tvister (som AB ca. ) (ABR § 59 – 63) 11

Nyheder i ABR 18 og konsekvens for YBL › "Klarhed" i aftalegrundlag – kun tilbud på beskrevne ydelser (ABR § 5, YBL side 19 ff. ) › Kvalitetssikring og projektgranskning (ABR § 2, 11, 14, YBL indeholdt) › Fasevis godkendelse af projekt, tid og økonomi (ABR § 11, YBL indeholdt) › Kontraktretlig gennemgang? (ABR ikke nævnt, YBL 2. 1. 8 – bygherren) 12

Nyheder i ABR 18 og konsekvens for YBL › Ydelsesplan – svarende til entreprenørens arbejdsplan (ABR § 12, YBL indeholdt) › Digitale bygningsmodeller (ABR § 15, YBL indeholdt) › Pris og tid efter en ændring – honorarkrav mv. skal fremsættes (ABR § 20, YBL indeholdt) 13

Nyheder i ABR 18 og konsekvens for YBL › Projektgennemgang (ABR § 27, YBL indeholdt) › Bygherremøder (ABR § 28, YBL indeholdt) › Førgennemgang (AB § 44, YBL indeholdt) › Omprojektering ved budgetoverskridelser – medmindre R ikke burde have forudset eller uforholdsmæssige omkostninger (ABR § 46, YBL side 49) 14

Konsekvens for projekterende rådgivere: › YBL betydeligt mere leveranceorienteret. (fra tillidsmand til leverandør). › ABR 18 og ny YBL 2018 indebærer flere ydelser. › Hverken ABR 18 eller YBL 2018 er egnede til mindre projekter eller ift. forbrugere. Konsekvens for bygherren (bygherrerådgivere): › Krav om "klarhed" i udbud og aftale (ABR § 5). › Særlig fokus på den økonomiske ramme. › Bygherrerådgiveren skal levere definerede ydelse 15

Faser Nuværende "Hovedprojekt" og "Projektopfølgning" Nuværende "Udførelse" Projekteringsledelse og IKT-ledelse Idéoplæg Indledende rådgivning Byggeprogram Dispositionsforslag Projektering Myndighedsprojekt Udbudsprojekt Udførelsesprojekt Projektering Rådgivere + entreprenører Udførelse Aflevering Byggeledelse Tilsyn Projektopfølgning Entreprenører og rådgivere 16

Kapitel 9 – Andre ydelser YBL 2018 YBP 2012 5. 1 D&V plan flyttet til projekt 5. Ydelser i Driftsfasen YBL side 71 -82 9. Andre ydelser 6. Inventar og udstyr 7. Planlægning 8. Andre ydelser 17

Kapitel 0 – Definitioner YBL side 7 -16 › Definerer begreber anvendt i ydelsesbeskrivelsen … koordineret med ABR/AB begreber og BR 18 begreber. 18

Kapitel 0 – Definitioner • • • • • Arbejder Arbejdsplan Arbejdstegninger og styklister Arkivundersøgelser Beslutningsplan Bruger Byggemøde Bygherremøde Bygherrerådgiver Bygværksprojekterende Certificeret brandrådgiver Certificeret statiker Delt rådgivning Detailtidsplan Den økonomiske ramme Det samlede budget Digital bygningsmodel Driftsbudget for teknisk drift og vedligehold • Driftskrav efter aflevering • • • • • • Drifts- og vedligeholdelsesmanual • Drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan • Endeligt projekt • Entreprenørprojektering • Entreprise • Fag • Fastlagt projekt • Forslagsfasen • Funktionsudbud • Færdigmelding • Førgennemgang • Granskning • Grænsefladebeskrivelse • Hovedtidsplan • IKT-procesmanual • IKT-Specifikation • Kontrolplan • Kvalitetssikring YBL side 7 -16 Plejeplan Projekteringsmøde Projektgennemgang Projektgranskning Projektkontrol Projektoptimering Registrering af ændringer og hindringer Rådgiverprojektering "Som udført" Systemleverance Systemprodukt Totalrådgiver Udbudskontrolplan Udbudstidsplan Udbudsprojekt Udførelsesprojekt Udskudte arbejder Udvalgte dele Ydelsesplan 19

Definitioner – økonomiske ramme ABR § 4 m. fl. YBL side 8 Den økonomiske ramme Det samlede budget Ved den økonomiske ramme forstås et budget for projektering og udførelse af et bygge- eller anlægsarbejde, som er styrende for rådgivernes projektering. Det samlede budget for et byggeri omfatter både den økonomiske ramme og bygherrens øvrige udgifter i forbindelse med realiseringen af byggeriet. (Se også YBL 1. 2. 5) Bygherrens øvrige udgifter omfatter alle udgifter ud over den økonomiske ramme, som typisk vil være ejendomskøb, bygherrens interne udgifter og eksterne honorarer mv. , bygherrens udgifter til aptering og møblering af byggeriet, flytteudgifter osv. 20

Definitioner – fra BR 18 YBL side 8 Bygværksprojekterende Certificeret brandrådgiver Ved bygværksprojekterende forstås den aktør (firma), der, jf. Bygningsreglementet, har ansvaret for at samle og koordinere den statiske dokumentation for bygværket. En certificeret brandrådgiver er en rådgiver (person), der er certificeret til at kontrollere bygningers brandsikkerhed, jf. Bygningsreglementets krav for det pågældende byggeri. Certificeret statiker En certificeret statiker er en rådgiver (person), der er certificeret til at kontrollere bygningers statik, jf. Bygningsreglementets krav for det pågældende byggeri. 21

Kapitel 1, Indledende rådgivning og kapitel 2, Projekteringsledelse › Herunder byggeprogrammet som aftalegrundlag, Projekteringslederens ansvar for koordinering, budgetansvar mv. 22

Kapitel 1 – Indledende rådgivning YBL 2018 YBP 2012 1. 1 Idéoplæg 1. 2 Byggeprogram ABR § 4 m. fl. YBL side 17 -24 Byggeprogramfasen udbygget for at danne entydigt grundlag for udbud og aftale. Et komplet byggeprogram er en forudsætning for en entydig aftale, hvis der sker udbud af rådgivningen med det formål at opnå en fast pris for rådgivning på baggrund af et byggeprogram. 23

Kapitel 1. 1 Ideoplæg › Idéoplæg er den første bearbejdning af bygherrens idé, dvs. de tanker, forventninger og behov bygherren har med henblik på en beslutning om opgavens realisering. ABR § 10 YBL side 17 Ideoplægget svarer til, hvad der tidligere er krævet, en vurdering af, hvorvidt og hvordan idéen kan realiseres. Der er krav til indholdet af de generelle punkter, som er anført i alle faserne, herunder også til tid og økonomi. 24

Kapitel 1. 1 Ideoplæg › Bygherrens idé bearbejdes i rapportform. Heri analyseres idéens muligheder, og der gives en vurdering af, hvorvidt og hvordan idéen kan realiseres. ABR § 10 YBL side 17 Ideoplæg tænkes anvendt som et tidligt beslutningsgrundlag i forbindelse med projektets mulige realisering. › Fasen afsluttes med en rapport, bilag, registrering, budget og granskning. 25

Kapitel 1. 2 Byggeprogram › Byggeprogrammet er en koordineret sammenfatning af bygherrens krav og ønsker til byggeriet samt til byggeriets projektering og udførelse. › Byggeprogrammets detaljeringsgrad tilpasses byggeriets størrelse, kompleksitet og organisering. ABR § 5, stk. 5 YBL side 19 Byggeprogramfasen er væsentligt udbygget, bl. a. fordi byggeprogrammet sammen med rådgiveraftalen og udbudsdokumenter ofte danner grundlag for rådgiverudbud og –aftale men også fordi byggeprogrammet danner udgangspunktet for de rasterende faser. I forhold til udbud er det vigtigt, at der er et klart grundlag for rådgiverens tilbud og ydelser, hvilket er en forudsætning for at der er klarhed over ydelser og vilkår jf. ABR § 5, stk. 5. 26

Kapitel 1. 2 Byggeprogram › Byggeprogrammet udarbejdes på grundlag af det godkendte idéoplæg, hvor de nødvendige forudsætninger for opgavens videre bearbejdning er angivet. ABR § 11 YBL side 19 I en del sammenhænge kombineres ideoplægget og byggeprogrammet til ét grundlag. Dette grundlag kan danne rammerne for udarbejdelse af en konkurrenceforslag eller et skitseforslag, der således skal ses som rådgiverens respons og anbefalinger på de af bygherren stillede krav og ønsker i ideoplægget og byggeprogrammet. 27

Byggeprogram og konkurrenceforslag Når et konkurrence- eller skitseforslag er rådgiverens besvarelse af bygherrens ønsker og krav, skal konkurrence- eller skitseforslaget verificeres i forhold til de forudsætninger, der er beskrevet i ideoplægget og byggeprogrammet. Dette kan ske ved udarbejdelse af en dommerbetænkning, som følger det vindende forslag. Denne betænkning, eller en anden form verifikation af konkurrence- eller skitseforslagets konditioner i forhold til bygherrens ønsker, kan afstedkomme, at konkurrence- eller skitseforslag herefter skal tilrettes. Det tilrettede konkurrence- eller skitseforslag skal afslutningsvis godkendes af bygherren som grundlaget for projekteringen i de efterfølgende faser. Aftalen bør således indeholde en ydelse, hvor denne verifikation foregår. 28

Kapitel 1. 2 Byggeprogram ABR § 9 og 11 YBL side 23 Rådgiver udfører, uddrag: Bygherre sikrer, uddrag: › Organisationsbeskrivelse og -plan › Leder og refererer bygherremøder › Afgrænsning og præcisering af ydelser › Godkende byggeprogram › Fastlæggelse af funktionsudbud › Kvalitetsniveau fastlægges › IKT-specifikation › Overensstemmelse mellem programkrav og byggeriets anlægs- og driftsøkonomi › Godkendelsesproces myndigheder › Beslutningsplan bygherrebeslutninger › Hovedtidsplan › Det samlede budget (bygherre)og den økonomiske ramme (rådgiveren) › Risikoanalyse › Krav til kvalitetssikring og granskning. › Beskrivelse risici, risikoanalyse › Beskrivelse af rådgiverydelser › En detaljeret hovedtidsplan. Godkender byggeprogram og bilag 29 som grundlag for næste fase.

Indledende rådgivning afslutningsvist Den udvidede og grundige udarbejdelse af ideoplæg og byggeprogram, med granskning og godkendelse inden de efterfølgende faser påbegyndes, har til formål at sikre, at alle parter har et forstået, gennemarbejdet og godkendt grundlag at arbejde videre ud fra. Alle erfaringer viser, at et gennemtænkt ideoplæg og et efterfølgende forventningsafstemt og gennemarbejdet byggeprogram er en forudsætning for, at de efterfølgende faser opnår en tilstrækkelig modenhed. Et gennemarbejdet og fyldestgørende byggeprogram vil være af overordentlig stor værdi for resten af forløbet, både for bygherren og rådgiverne. En del forudsættende dokumenter påbegyndes i byggeprogrammet som nævnt i foregående slide. Disse dokumenter er gennemgående i de kommende faser med de opdateringer og tilretninger projektet afstedkommer med det formål at give overblik og kontinuitet i projektet. 30

Kapitel 2 – Projekteringsledelse YBL 2018 2. 1 Projekterings ledelse 2. 2 IKT-ledelse ABR § 23 YBL side 25 -33 Faserne er organiseret som hidtil. Omfanget af projekteringsledelsens ydelser er dog med denne ydelsesbeskrivelse udvidet både i forhold til koordinering og faktiske opgaver. Formålet er bl. a. at sikre koordinering og opmærksomheden på grænseflader med henblik på at undgå fejl og mangler. YBP 2012 2. 1 Projekterings ledelse 2. 2 IKT-ledelse 31

Kapitel 2. 1 Projekteringsledelse › Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse omfatter planlægning, koordinering, styring og opfølgning i byggeriets forslags- og projektfaser, samt i forbindelse med projektopfølgning, herunder ift. : › rådgiverne og eventuelle projekterende entreprenører › forholdet til myndighederne › byggeriets tid, økonomi og kvalitet › forholdet til bygherren. ABR § 23 YBL side 25 Projekteringsledelsen strækker sig fra det tidspunkt, der er indgået en aftale herom jf. ABR § 23. Normalt fra starten af projektering til projektopfølgningen er afsluttet ved afleveringen. Det bør overvejes, hvorledes opgaven bemandes bedst muligt gennem hele projektforløbet. Det kan være hensigtsmæssigt, at PL består af flere personer med forskellige kompetencer, når opgavens kompleksitet og størrelse kan begrunde det. 32

Kapitel 2. 1 Projekteringsledelse ABR § 23 YBL side 25 -31 PL opgaver, uddrag: Bygherrens opgaver, uddrag: › Inden forslag gennemgang og opdatering af økonomi+risikoanalyse › I forbindelse med igangsætning af forslagsfasen godkender bygherren det af projekteringslederen opdaterede budget for den økonomiske ramme og den opdaterede risikoanalyse. › Udbudsform og entrepriseopdeling › Kompetence og ansvarsfordeling › Udkast til entrepriseaftaler › Krav til projekterende entreprenører › Ydelsesplan › Byggepladsplan › Omfang byggeledelse og fagtilsyn › Kvalitetsplan, KS og granskning › Færdigmelde faserne. › Bygherren registrerer løbende forlangte og aftalte ændringer og eventuelle hindringer samt disses tidsmæssige, økonomiske og honorarmæssige konsekvenser for projektet og koordinerer dette med projekteringslederen. › Godkende faserne. 33

Kapitel 2. 1 Projekteringsledelse ABR § 23 YBL side 25 Omfanget af projekteringsledelsens ydelser er med denne ydelsesbeskrivelse udvidet både i forhold til koordinering og faktiske opgaver. Det medfører et større arbejde, tværfaglig kunnen og ansvar for projekteringsledelsen - og for bygherren. Projekterings- og IKT-ledelsens projektdokumentation er beskrevet særskilt under de enkelte faser for at tydeliggøre dette. Projekteringsledelsen koordinerer grænsefladerne mellem de enkelte rådgivers ydelser og de entreprenører der leverer projekteringsydelser. Både de enkelte fagrådgivere og de projekterende entreprenører er selv ansvarlig for interne grænseflader i deres projektmateriale. Det gælder også for rådgiverne ved delt rådgivning, herunder bygherreleverancer. Det vil sige, at projekteringsledelsen sørger for at de ”rådgivningspakker”, der er udarbejdet af andre, koordineres med det samlede projekt i forhold til grænseflader, men projekteringsledelsen har ikke ansvaret for koordinationen af ”pakken” 34

Kapitel 2. 2 IKT-ledelse › Ved aftalt digital projektering forestår IKT-lederen i samarbejde med projekteringslederen tilrettelæggelse af det digitale samarbejde mellem rådgiverne, projekterende entreprenører, bygherre og eventuelle myndigheder. › Det digitale samarbejde tilrettelægges med udgangspunkt i rådgiveraftalens IKT-specifikation. Hvis der ikke er udarbejdet IKTspecifikation, tilrettelægger IKTlederen det digitale samarbejde i samarbejde med rådgivere. ABR § 15 YBL side 31 Som for projekteringsledelsen er omfanget af IKT-ydelsen afhængig af både opgaven og aftalerne (ABR § 15), men det er forudsat, at IKT ledelsen arbejder med reference til projekteringslederen. Det er derfor projekteringsledelsen, der er ansvarlig for, at der sker koordineringen af IKT ydelserne parterne imellem. Det er dog bygherrens ansvar, at alle øvrige parter er forpligtiget til et IKT samarbejde, når digital projektering er valgt via de indgåede aftaler. 35

Projekteringsledelse, bemærkninger Som nævnt i revisionsnotatet er det klart, at en professionel projekteringsledelse er afgørende for at sikre et godt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og projekterende entreprenører om projektets tilblivelse. Særligt ift. koordinering og projektbeslutninger gennem projekteringens faser. Kontinuerlig forventningsafstemning og formidling er væsentlige bidragsydere til processen. Granskning af økonomi inden opstart samt opdatering af budget for den økonomiske ramme efter hver fase, både for at de økonomiske konsekvenser af beslutninger, som bygherren tager i fasen indarbejdes, men også for at budgettet afspejler den stigende detaljering og afklaring af projektet gennem faserne, er en kerneydelse, der skal sikre at forudsætningerne overholdes. Ved lidt større projekter skal projekteringsledelsen ses som en funktion ledet af en projekteringsleder, der samarbejder med en bygherre, der også kan bestå af en organisation evt. ledet af en bygherrerådgiver. 36

Kapitel 3 – 6, Forslag og Projekt › Herunder fokus på rådgiverens ydelsesplan, samspil med projekterende entreprenør ved funktionsudbud, projektgennemgang mv. . 37

Kapitel 3 – 6 Forslag og projekt YBL side 34 -57 Projekteringsledelse og IKT-ledelse 38

Ydelsesplan 39

Definition - ydelsesplan ABR § 12 YBL side 16 Ved ydelsesplan forstås en plan for rådgiverens og bygherrens ydelser, herunder: • faseopdelt projektering frem til udbud • frister for bygherrens fremlæggelse af oplysninger som grundlag for projektering og for bygherrens beslutninger i hver fase • plan for myndighedsbehandling • eventuel brugerinddragelse, høringer mv. • udkast til plan for rådgiverprojektering, entreprenørprojektering mv. efter udbud og aftaleindgåelse • frister for rådgiverens leverancer og bygherrens godkendelser. 40

Ydelsesplan: YBL side 28 ff. › Ydelsesplanen udarbejdes af projekteringslederen (sammen med fagrådgiverne) › I overensstemmelse med bygherrens hovedtidsplan › Skal indeholde bygherrens beslutningsplan jf. rådgiveraftalen › Opdateres ved hver faseafslutning › Skal indeholde plan for myndighedsbehandling › Skal indeholde plan for projektgennemgang, entreprenørprojektering efter udbud 41

Kapitel 3 – Forslagsfaserne YBL 2018 3. 1 Dispositions- forslag 3. 2 Projektforslag (ABR § 11) YBL side 34 -43 Dispositionsforslag og projektforslag principielt uændret. Funktionsudbud: Omfang af funktionsudbud ikke fastlagt !! YBP 2012 3. 1 Dispositionsforslag 3. 2 Projektforslag Entrepriseform og udbud på funktionskrav forudsættes afklaret i byggeprogramfasen som forudsætning forslagsfaserne. Funktionsudbud forudsætter samlet projektforslag. (Altså ikke funktionsudbud før projektforslag). 42

Kapitel 4 – Myndighedsprojekt YBL 2018 4. Myndigheds- projekt YBL side 44 -46 Fasen ”myndighedsprojekt” svarer til den tidligere forprojektfase der også havde undertitlen myndighedsprojekt. Fasebeskrivelsen er opdateret og tilpasset BR 2018. YBP 2012 3. 3 Forprojekt Som hidtil er udgangspunktet, at grundlaget for ansøgning om byggetilladelse er det godkendte projektforslag, men med den supplering og dokumentation der er nødvendig for at kunne indsende ansøgning om byggetilladelse. 43

Udbudsprojekt og udførelsesprojekt Endeligt projekt + funktionsudbud Endeligt projekt til udførelse 44

YBL side 47 -57 Kapitel 5 og 6 – Udbudsprojekt og udførelsesprojekt YBL 2018 5. Udbudsprojekt 6. Udførelsesprojekt Udbudsprojekt principielt som tidligere hovedprojekt, men med tydeliggørelse håndtering af funktionsudbud. Udbudsprojektet skal stille krav til de projekterende entreprenørers ydelser og samarbejdet videre. YBP 2012 3. 4 Hovedprojekt 3. 5 Projektopfølgning Ydelsen var tidligere en del af rådgiverens projektopfølgning. Udførelsesprojektet en kombination af rådgiverprojekt og entreprenørprojekt. 45

Funktionsudbud 46

Definitioner - funktionsudbud Funktionsudbud for en entreprise omfatter udbud på grundlag af funktionskrav og et fastlagt projekt og design og ud fra definerede forudsætninger og udfaldskrav. Det er op til entreprenøren at opfylde de stillede krav og dokumentere dette, herunder om nødvendigt udarbejde et udførelsesprojekt som specificeret i udbuddet. Det forudsættes, at funktionsudbud af en bygningsdel ikke sker tidligere end når der foreligger et samlet og godkendt projektforslag. ABR § 14 m. fl. YBL side 10 Systemprodukter udbydes ligeledes sædvanligt i funktionsudbud. Det forudsættes, at bygherren i udbuds- og aftalegrundlaget for rådgiverydelsen tager stilling til omfanget af funktionsudbud for det aktuelle byggeri. Afklaring heraf sker mest hensigtsmæssigt i dialog med rådgiveren indgåelse af aftale. Såfremt omfanget af funktionsudbud tilpasses efter aftaleindgåelse, så skal 47 det ske senest i projektforslagsfasen.

Projektgennemgang 48

AB 18 § 19 stk. 3 YBL side 13 og 27 PL YBL 2018 – definitioner – projektgennemgang: Projektgennemgang Ved projektgennemgang forstås en gennemgang, der sker kort efter indgåelse af entrepriseaftale, og inden bygge- og anlægsarbejdet udføres. Ved projektgennemgangen gennemgår bygherren sammen med sin(e) rådgiver(e) og entreprenør(er) det udbudte og aftalte projekt og eventuelle projektbidrag og forslag til materialevalg fra entreprenører og leverandører. Formålet er at skabe en fælles forståelse af projektet, at give entreprenøren mulighed for at præge byggeprocessen ved at påpege uhensigtsmæssigheder i projektet, at afdække risici og forberede håndtering heraf samt at afdække uklarheder og utilstrækkeligheder i projektet. 49

YBL 2018 – definitioner – projektgennemgang: … fortsat Projektgennemgang kan efter særskilt aftale gentages ved senere væsentlige ændringer i projektet. Projektgennemgang kan ligeledes forestås af en projekterende entreprenør som et led i dennes overdragelse af sit projekt til eventuelle underentreprenører og udførende håndværkere. 50

ABR 18: ABR § 27 Projektgennemgang § 27. Inden udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet påbegyndes, skal bygherren sammen med rådgiver og entreprenør gennemgå det aftalte projekt og eventuelle projektbidrag og forslag til materialevalg fra entreprenører og leverandører. Der skal endvidere gennemføres projektgennemgang ved senere ændringer i projektet, hvis bygherren eller rådgiveren vurderer, at der er behov for det. Kommentar: › YBL anbefaler, at det sker snarest efter aftale › YBL siger, at fornyet projektgennemgang kræver aftale. 51

ABR 18: Projektgennemgang Stk. 2. Projektgennemgangen sker med henblik på at opnå en fælles forståelse af projektet, herunder af grænseflader og tidsfølge mellem de enkelte dele af projektet, og på at give entreprenøren mulighed for at præge byggeprocessen ved at påpege uhensigtsmæssigheder i projektet. Den sker endvidere med henblik på at afdække risici og forberede håndtering heraf samt på at afdække uklarheder og utilstrækkeligheder i projektet. Ved projektgennemgangen skal parterne udpege nærmere bestemte arbejder eller materialer, der skal føres tilsyn med efter AB § 21, stk. 4. Kommentar: › Svarer til YBL definition › Hvem tager stilling tilsynsomfang? – honorar!! 52

ABR 18: … fortsat Stk. 3. Bygherren skal forestå projektgennemgangen. Alle parter skal medvirke loyalt ved projektgennemgangen. Kommentar: › At forestå betyder at tilrettelægge, fastlægge omfang og faser, indkalde, udarbejde referat og redegørelse + håndtere konsekvenser. › Bygherren bør naturligvis delegere til projekteringsleder som den naturlige leder 53

ABR 18: … fortsat Stk. 4. Bygherren skal inddrage entreprenøren samt bygherrerådgiver, projekteringsleder, byggeleder, sikkerhedskoordinator og andre rådgivere, der deltager i projekterings- og udførelsesfasen. Rådgiveren skal inddrage underrådgivere, der har bidraget til projekteringen. Bygherren skal sikre, at entreprenøren inddrager valgte underentreprenører og leverandører, der skal udføre entreprisen, eller som har bidraget eller skal bidrage til projekteringen. Kommentar: › Mange parter – pas på, at det ikke bliver til spildtid › Planlægges og opdeles hensigtsmæssigt. 54

ABR 18: … fortsat Stk. 5. Bygherren, rådgiveren og entreprenøren skal snarest muligt give meddelelse til hinanden om uhensigtsmæssigheder, uklarheder og utilstrækkeligheder, som de afdækker. Det samme gælder fejl ved projektet, som de bliver opmærksomme på. Kommentar: › Medfører et vist ansvar … men … 55

ABR 18: … fortsat Stk. 6. Entreprenørens fremsættelse af forslag, som bygherren implementerer, indebærer ikke, at entreprenøren har påtaget sig projekteringen eller bærer risikoen forslaget. Kommentar: › Udgangspunktet, at ansvaret er rådgiverens, når forslag skal indarbejdes › Rådgiveren skal derfor nøje overveje konsekvenser – også ift. honorar › Entreprenøren kan naturligvis have/få ansvaret, hvis entreprenøren påtager sig projekteringen. 56

ABR 18: … fortsat Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt udarbejde en redegørelse for projektgennemgangen med en beskrivelse af, hvad der har været behandlet, og hvor megen tid der er brugt på de enkelte dele af projektet. Redegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af forhold omfattet af stk. 5 med angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes til at afbøde dem. Bemærkninger til redegørelsens beskrivelse af den gennemførte proces skal snarest muligt sendes til bygherren. Kommentar: › Fokus – vigtig: › Kommentarer skal sendes !! 57

ABR 18: … fortsat Stk. 8. De projekterende skal snarest muligt udføre nødvendig opretning af deres projekt i overensstemmelse med redegørelsen. Kommentar: › Medmindre entreprenøren skal projektere. 58

ABR 18: … fortsat Stk. 9. Rådgiveren og bygherren skal snarest muligt give den anden part skriftlig meddelelse om sine eventuelle krav om forandring i aftalen med hensyn til pris og tid som følge af de foranstaltninger til afbødning, der fremgår af redegørelsen. Bestemmelserne i § 20, stk. 3 -5, finder tilsvarende anvendelse. Kommentar: › Rådgiverens honorar … ? › Gælder jo også entreprenørens krav jf. AB 18 › Bygherrens krav ved glemte ydelser. 59

Projektgennemgang: Opsamling: › Projekteringsleder bør være ansvarlig, ikke bygherren › Omfang skal defineres i rådgiverudbud og –aftale › Skal organiseres – antal møder/opdeling – tidsplan, tid til revision › Ved entreprenørprojektering tillige mellem entreprenør og dennes UE mv. › Økonomiske konsekvenser ift. entreprenører og rådgiver › Pas på at det ikke bare bliver bureaukrati. 60

Kapitel 7, Udførelse og kapitel 8, Aflevering › Herunder førgennemgang og samarbejde ved aflevering. 61

Kapitel 7 og 8 – Udførelse og aflevering YBL 2018 YBP 2012 7. 1 Byggeledelse, 7. 2 Fagtilsyn og 7. 3 Opfølgning under udførelse 4. 1 Byggeledelse og 4. 2 Fagtilsyn samt 3. 5 Projektopfølgning 8. 1 Byggeledelse 8. 2 Fagtilsyn og 8. 3 Opfølgning ifm. aflevering 4. 1 Byggeledelse og 4. 2 Fagtilsyn samt 3. 5 Projektopfølgning ABR § 24 og 25 YBL side 58 -70 Rådgivning i forbindelse med udførelsesfasen, Byggeledelse, fagtilsyn og opfølgning er opdelt i to kapitler med samme emner knyttet specifikt til udførelsesfasen kapitel 7 og afleveringsfasen kapitel 8. Formålet med denne ændring er, at kunne tilpasse ydelserne bedre til begge faser og særligt til afleveringen og forberedelsen heraf. 62

Samarbejds- og loyalitetspligt ABR § 32 AB § 33 Generelt og ikke kun i de afsluttende faser er alle involverede parter forpligtiget til at samarbejde loyalt, således fejl, forsinkelser og fordyrelser undgås. Jf. Betænkningens bemærkninger er fordyrelser indført i bestemmelsen for at understrege, at samarbejds- og loyalitetspligten også omfatter en pligt til at arbejde for, at byggeriet gennemføres under hensyntagen til et behov for at begrænse eller helt undgå meromkostninger. Betænkning nr. 1570, 2018 side 140: ”Det følger af almindelige regler, at en parts tilsidesættelse af den generelle samarbejds- og loyalitetspligt kan udløse misligholdelsesbeføjelser for den anden part. ” - Og så giver samarbejde også god mening. 63

Kapitel 7. 1 Byggeledelse under udførelsen › Inden byggeriet igangsættes, udpeges en byggeleder. › Byggelederen forestår den økonomiske og tidsmæssige styring af byggeriets udførelse, herunder koordineringen af rådgivernes fagtilsyn under udførelsen… ABR § 24, 27 stk. 4 YBL side 58 -64 Der skal i rådgivningsaftalen tages stilling til om, og i så fald i hvilket omfanget, der skal udføres byggeledelse jf. ABR § 24. Det er vigtigt, at omfanget af byggeledelsen svarer til opgavens kompleksitet og bygherrens forventninger. › Omfanget af byggeledelse under udførelsen fastlægges i aftale mellem Derfor er det hensigtsmæssigt, at udpege byggeledelsen i god til før bygherren og byggelederen. udførelsen, således denne kan › Byggelederen udarbejder plan for akkumulere projektinformationerne og byggeledelse under udførelsen helt tilrettelægge fasen bedst muligt og frem til aflevering og 1 -års eftersyn deltage i projektgennemgangene. har fundet sted. 64

Kapitel 7. 1 Byggeledelse under udførelsen ABR § 24 stk. 2 YBL side 58 -64 Nedslag i ydelsen. › Med bistand fra projekteringsleder og fagtilsyn gransker byggelederen det opdaterede budget for den økonomiske ramme. ( inden opstart på pladsen) › Sikrer at projektgennemgangsmøde afholdes › Afklaring af kompetence forhold, herunder størrelse og omfang af fuldmagt jf. ABR § 26 og AB § 28 bør afklares inden udførelsen starter for alle rådgivere. I modsat fald gælder max 50. 000 kr. pr ændring + 5 dags tidsfristforlængelse. › - styrer byggelederen byggeriets samlede økonomiske forløb (samt tid) og opdaterer månedligt budget for den økonomiske ramme › Plan for og koordination af fagtilsynet. › Løbende opdatering af hovedtidsplan › Månedlig rapportering og opdatering af budget. 65

Kapitel 7. 2 Fagtilsyn under udførelsen › Inden byggeriet igangsættes, udpeges byggeriets fagtilsyn. › Fagtilsynet forestår den kvantitative og kvalitative kontrol i form af stikprøvevis tilsyn. › Omfanget af fagtilsyn fastlægges i aftale mellem bygherren og fagtilsynet. › Fagtilsynet udarbejder tilsynsplan for aftalt fagtilsyn. ABR § 25 YBL side 61 -63 Tilsvarende byggeledelsen skal der i rådgivningsaftalen tages stilling til om og i så fald omfanget af fagtilsyn. Det er vigtigt, at omfanget af fagtilsynet svarer til opgaven kompleksitet og bygherrens forventninger. Derfor er det hensigtsmæssigt, at udpege fagtilsynet i god til før udførelsen således denne kan akkumulere projektinformationerne og tilrettelægge fasen bedst muligt og deltage i projektgennemgangene. 66

Kapitel 7. 2 Fagtilsyn under udførelsen ABR § 25 YBL side 61 -63 Fagtilsynsydelsen består af kontrolopgaver på byggepladsen, deltagelse i projektgennemgangsmøder, og Førgennemgangsmøder samt de administrative rutiner, der er beskrevet i YBL 18. Omfanget af kontrolydelserne, det vil sige selve fagtilsynet på pladsen, skal aftales med bygherren, inden disse påbegyndes. Omfanget af kontrolopgaver/fagtilsyn præciseres i en tilsynsplan. Det er vigtigt for tilsynsydelsen, at parterne er opmærksom på, at det således alene er de i tilsynsplanen aftalte emner, der foretages fagtilsyn med, i det beskrevne omfang og efter den beskrevne metode. Det er vigtigt at være opmærksomt på, at projektgennemgangsmøderne kan bidarge med yderligere tilsynsemner og tilsynsplanen således bør opdateres med disse løbende. 67

ABR § 25 YBL side 63 -64 Kapitel 7. 3 Projektopfølgning under udførelsen › Ydelsen er en projekteringsydelse, › I forhold til projektopfølgningen er det forudsat, at projekteringen er afsluttet der knytter sig til den del af i forbindelse med udførelsesprojektet, som den projekterende og det alene er evt. præciseringer, der rådgiver har udarbejdet. finder sted i projektopfølgningen. › Projektopfølgning varetages af den Faktiske ændringer, fx projekterende rådgiver. projektoptimering mm. , der ønskes › Projektopfølgningen skal bidrage til, udført, betragtes som ekstraydelser og at udførelsen, herunder evt. skal forelægges byggeledelsen, der projektering udført af entreprenører træffer beslutning om, hvorledes disse følger projektets intentioner. skal håndteres. Projektopfølgningen forudsættes koordineret af projekteringslederen, der delegerer til de respektive fagrådgivere. 68

Kapitel 8. 1 Byggeledelse ifm. aflevering › Byggelederen tilrettelægger, indkalder og administrerer afleverings- forretningen med bistand fra fagtilsynet. › Med bistand fra fagtilsynet indkalder byggelederen til og afholder Førgennemgang samt udarbejder Førgennemgangsprotokol. › Byggelederen tilrettelægger og administrerer 1 -års eftersynet med bistand fra fagtilsynet ABR § 24 YBL side 65 -67 I denne fase er ydelserne koncentreret omkring aflevering af byggeriet samt sikring af, at den aftalte dokumentation er tilstede for alle parter, at der afholdes Førgennemgang, at afleveringsforretningen kan ske velforberedt og hensigtsmæssigt, at de tekniske anlæg er testet, at myndighedsforhold afklaret, og at der udarbejdes afsluttende byggeregnskab, samt at sikkerhedsstillelsen nedskrives jf. AB § 9. 69

Førgennemgang definition AB § 4 stk. 4, § 44 ABT § 4, stk. 3 YBL side 65 -66 Førgennemgang › Ved Førgennemgang forstås en gennemgang af byggeriets stade og stade for entreprenørernes test af tekniske anlæg og installationer inden byggeriets afsluttende arbejder med henblik på at koordinere disse. › Førgennemgangen omfatter en overordnet vurdering af omfang og væsentlighed af mangler. › Førgennemgangen kan ske samlet eller opdelt i sektioner eller entrepriser. 70

Kapitel 8. 1 Førgennemgang AB § 4 stk. 4, § 44 ABT § 4, stk. 3 YBL side 65 -67 Ny ydelse for byggeledelsen, gennemføre Førgennemgang og udarbejde en Førgennemgangsprotokol. Førgennemgangen er en proaktiv gennemgang af byggeriets stade med de udførende entreprenører og fagtilsynet, herunder vurdering af de tekniske anlæg med henblik på at kunne planlægge afleveringen bedst muligt. I forbindelse med Førgennemgangen bør evt. beslutninger om udskudte arbejder i forbindelse med afleveringen defineres og konsekvenserne indarbejdes i protokollen. Førgennemgangen er ikke en tidlig mangelgennemgang (med mindre det er aftalt jf. bem. til AB), men et proaktivt planlægningsinitiativ til bedst mulig forberedelse af selve afleveringen. Bygherren deltager i Førgennemgang og godkender Førgennemgangsprotokollen, og det anbefales ligeledes, at bygherren deltager i afleveringsforretningen. 71

Kapitel 8. 2 Fagtilsyn ifm. aflevering ABR § 25 YBL side 67 -68 › Fagtilsynet deltager i førgennemgang i aftalt omfang. Omfang af eftersyn er begrænset til ét eftersyn pr fag / entreprise. › Fagtilsynet udarbejder mangelliste til afleveringsforretningen, deltager i denne og påser ved ét eftersyn, at mangler udbedres. Bygherren opsamler mangler fra afleveringen og frem til 1 -års eftersynet. › Fagtilsynet udarbejder mangelliste til 1 -års eftersyn, deltager i dette og påser ved ét eftersyn, at mangler udbedres. I mangellisten skal medtages eventuelle mangler oplyst af bygherren. 72

Kapitel 8. 3 Projektopfølgning ifm. aflevering Projekteringslederen sikrer, at den aftalte dokumentation overdrages til bygherren. › De projekterende rådgivere opdateret projekt "som udført" i det omfang, det er nødvendigt for myndighedsgodkendelse og ibrugtagningstilladelse. ABR § 25 YBL side 68 -70 Projekteringslederen har stadig en funktion på dette tidspunkt som koordinerende for rådgiverne overfor byggeledelsen og bygherren. Omfanget af opgaven afhænger af det aftalte, men opfyldelse af myndighedskrav, herunder ifm. ibrugtagningstilladelse er obligatoriske. › Samlede drifts- og vedligeholdelsesmanualer. › Samlede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner. 73

Kapitel 9. Andre Ydelser. › Rådgiveren kan, efter forudgående aftale med bygherren, præstere efterfølgende ydelser eller på bygherrens vegne foranledige, at de præsteres af andre. 74

Kapitel 9. Andre Ydelser, eksempler. 75

Afgrænsning af ydelser: 76

Afgrænsning af ydelser: 77

Afgrænsning af ydelser: › Fokus på den økonomiske ramme – entydighed og afgrænsning ift. bygherrens øvrige udgifter. Dialog med bygherren inden start. Husk, at omprojektering er standard. › Ydelsesplanen – både detailplan for projektering – men også bygherreydelser og beslutninger/godkendelser. › Bygherreforeningen udgiver oplæg til standard ændringer til YBL, herunder vedrørende aflevering af digital bygningsmodel i originalformater – ikke som forudsat i IFC format – holdninger? 78

Afgrænsning af ydelser: › ABR 89 1. 2. 1 om klientens kontraktretlige gennemgang af aftaler mv. er slettet og er dermed som udgangspunkt rådgiveransvar. Er dog indarbejdet i YBL afsnit 2. 1. 8, hvilket Bygherreforeningen protesterer over. › Husk, at der er specifikke krav til "klarhed" i bygherrens udbuds- og aftalegrundlag (ABR § 5 stk. 5 og bemærkningerne). › Stil spørgsmål til udbuddet i tilbudsfasen. 79

Bygherreforeningens forbehold: Bygherreforeningen har taget forbehold for YBL på flere punkter og formulerer forslag til standardafvigelser: › funktionsudbud – Bygherreforeningen vil udarbejde liste › stiller krav om, at rådgiveren specifikt skal granske budget ved hver faseafslutning (YBL 3. 1. 6) › uenig i YBL 1. 2. 8 – krav til at bygherren skal sikre entydigt grundlag inden projektering igangsættes – mener det er rådgiveropgave 80

Bygherreforeningens forbehold: Bygherreforeningen …. fortsat: › mener, at projekteringslederens ansvar for budget skal udvides – herunder med ansvar for bygherrens samlede budget (YBL 2. 1. 5) › finder, at projekteringslederens/fagrådgivernes ansvar for at udarbejde/samle dokumentation ved faseafslutning er uklart (YBL 2. 1. 7) › finder, at rådgiveren skal varetage kontraktretslig gennemgang (YBL 5. 8) › finder, at bygherren skal kræve originale BIM-formater – ikke kun åbne. 81

YBL i rådgiveraftalen – og videre arbejde › Hvordan bruges YBL 2018 i rådgiveraftalen. Revision af øvrige ydelsesbeskrivelser mv. 82

Afgrænsning af ydelser: Appendiks: › APP Projektudvikling Tidlig involvering af entreprenøren. Nok mest relevant i totalentreprise. Ikke nævnt ift. ABR 18. 83

Afgrænsning af ydelser: Appendiks: › APP Projektoptimering Relevant, såfremt bygherre eller rådgiver ønsker entreprenørens forslag til optimering af udbudsprojektet. Projektoptimering skal være beskrevet i bygherrens udbud – ellers tillæg! Gennemføres eksempelvis ifm. projektgennemgang. Husk, at omprojektering mv. for at indarbejde optimeringer skal medtages. Rådgiverens bonus ved besparelser skal angives. 84

Afgrænsning af ydelser: Appendiks: › APP Driftskrav Omfatter: "krav til arbejdets driftsmæssige ydeevne efter aflevering og ibrugtagning, som ikke kan konstateres opfyldt ved afleveringen". Dvs. eksempelvis opfølgning ift. indeklimakrav i 1 -års perioden o. a. Ikke nævnt i ABR 18 ! Huske at det jo principielt er tillægsydelse, hvis ikke fastlagt i bygherrens udbud. 85

Afgrænsning af ydelser: Appendiks: › APP Incitamenter Relevant for AB, ABT og ABR For rådgiveren er nævnt: - Bonus ved ubrugt afsætning til uforudseelige udgifter - Bonus ved rettidig aflevering af udbudsprojekt - Bonus ved fastholdelse af nøglemedarbejder - Bonus ved ingen arbejdskader Kan være ret svære at afklare i praksis. 86

Organisering: 87

Organisering: 88

Andre ydelsesbeskrivelser: › Vejledning til YBL 2018 udkommer i efteråret › Ny "Som udført", 2018 forventes "inden jul" 2018 › Ny "Bygherrerådgivning" igangsættes efteråret 2018 › Ny "Anlæg og Planlægning" igangsættes efteråret 2018? › Forenklet YBL til mindre projekter ? ? ? 89

Opsamling: › › › › › Klart og defineret program. Enkle aftaler er gode aftaler. Skriftlige aftaler er gode aftaler. Forventningsafstemning. Projekttilpasset ydelsesbeskrivelser. Faseopdeling og skriftlige godkendelser. Honorar efter ydelser og omfang. Tværfagliggranskning, dokumenteret. Projektgennemgange Aftalte ændringer, dokumenteret. 90

Afslutning – og spørgsmål: Kim Christiansen kic@kimcark. dk 91