Webinar Hndvrk og design Valgfag og prve 15
Webinar Håndværk og design Valgfag og prøve 15. Marts 14: 00 -15: 00
Praksisfaglighed Aftalen om praksisfaglighed indeholder fem initiativer, som tilsammen skal sikre, at alle elever får mulighed for at arbejde med deres praksisfaglige kompetencer i alle de år, de går i folkeskole: • • • Praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse Obligatorisk prøve i praktisk/musisk valgfag i 8. klasse fra 2021 Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse Udviklingsprojekt: Praksisfaglighed i skolen
Krav om valgfag • Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. • De praktisk/musiske valgfag er håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab. • Alle elever i 7. og 8. klasse skal tilbydes det praktiske/musiske valgfag håndværk og design. Derudover kan skolerne vælge at tilbyde et eller flere af de praktiske/musiske valgfag billedkunst, musik og madkundskab. • Skolerne skal tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer om året (to valgfag). Eleverne er dog kun forpligtet til at vælge mindst et valgfag om året (60 timer). • Eleverne skal have mindst ét af de op til fire praktisk/musiske valgfag, de får tilbudt at vælge imellem. Skolerne kan dog forsat tilbyde andre frivillige valgfag i samme omfang som i dag.
UPV: Praksisfaglighed i valgfaget håndværk og design ● Eleven anvender værktøj, redskaber, maskiner og teknikker i forskellige sammenhænge og herigennem demonstrerer praktiske færdigheder, kreativitet, arbejdskendskab og værkstedsfærdigheder. ● Selvstændigt tilrettelægger arbejds- og håndværksprocesser ved hjælp af forskellige teknikker og specialiserede maskiner og demonstrerer herigennem praktiske færdigheder og kreativitet, værkstedfærdigheder og færdighed i at kunne skifte mellem del og helhed. ● I designprocessen anvender innovative og entreprenante ideer, som giver værdi for andre og fremviser herigennem praktiske færdigheder og kreativitet.
Progression i håndværk og design Obligatorisk niveau (3. ) 4. -6. klasse Valgfaget 7. -8. klasse
4. -6. klasse Få handlemuligheder 7. -8. klasse Bred vifte af handlemuligheder Indledende undervisning i håndværk og design: Afsluttende undervisning i håndværk og design: Små, afgrænsede opgaver Nære omgivelser og hverdag integreres entreprenant Lille designnedslag Teknisk læring og viden Kendskab til materialer Lettere bearbejdelige materialer Lære at færdes sikkerhedsmæssigt i værkstederne Rammesatte designopgaver Flere entreprenante opgaver toner et forløb Forskellige designmåder anvendes Basere designopgaven på erfaring og viden Materialer og forarbejdning bruges mere bevidst Materialer med mere modstand Sikkerhedsmæssig adfærd i værkstederne er naturlig
Eleverne trækker prøveoplæg Eleverne fremstiller et produkt i praksis på baggrund af et prøveoplæg, som læreren har udfærdiget. Eleverne trækker ét af fire prøveoplæg, som de arbejder med individuelt eller i grupper á max to personer. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Ved lodtrækning skal eksaminator samt censor eller skolens leder være til stede. Udtrukne muligheder kan anvendes op til to gange. Dvs. at der skal være fire prøveoplæg tilbage til den sidste elev, der trækker.
Om prøven i håndværk og design Eleverne vil undervejs blive eksamineret i flg. : -Valg af materialer og teknikker - Fremgangsmåde - designproces - Overvejelser over form, funktion og æstetik Prøven tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse.
Fælles mål
Vurderingskriterier Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen er fremragende, når: • eleven under hele forløbet arbejder koncentreret og velovervejet med den valgte designproces • der er en tydelig sammenhæng mellem prøveoplægget, elevens skitserede idé, arbejdets planlægning og selve produktets udformning • eleven viser stor sikkerhed i anvendelsen af redskaber, værktøj, maskiner og forskellige teknikker • der benyttes et hensigtsmæssigt og bredt udvalg af materialer til opgaven • eleven har en sikker viden om materialers anvendelsesmuligheder, kvalitet og egenskaber • produktet fremstår med ingen eller få uvæsentlige mangler, har et personligt præg og signalerer funktionel og æstetisk værdi • prøveoplæggets opgave er løst på fremragende vis, og elevens teoretiske overvejelser, såvel under arbejdsprocessen som i den afsluttende formidling, leveres med overbevisning.
Formulering af prøveoplægget Opgaven skal være så bred, at den giver mulighed for individuelle processer og løsningsmuligheder. Opgaven udformes, så den fagligt svage elev har mulighed for at løse den, samtidig med at der er udfordringer nok til den dygtige elev. I opgaven skal der være en balance mellem bundne krav og frie valg. Hvis opgaven er for styrende på grund af for mange bundne krav, får den enkelte elev ikke mulighed for at vise sin kreativitet og selvstændighed og for at arbejde ud over det almindelige niveau. Det anbefales, at der angives et tema for opgaven, for eksempel “Genbrug” , ”Vinter” eller ”Sundhed”. Temaet følges op med mere præcise krav til opgavens løsning, for eksempel krav om bæredygtighed og eksempler på re-design. Fx kan materialerne være genbrugstøj eller møbler, eller produktets funktion kan være rettet mod bæredygtighed. Opgaven indeholder dermed specifikke krav kombineret med forslag til valgmuligheder inden form, funktion, detaljer, materialer og teknikker.
Før prøven Prøven i håndværk og design som valgfag er opdelt i følgende faser: 1. Tilmelding til prøven: Skolen meddeler Undervisningsministeriet, hvilke hold/elever der ønsker at aflægge prøve. 2. Læreren forbereder prøven: Læreren udarbejder en undervisningsbeskrivelse og x antal forskellige prøveoplæg afhængig af elevantal. 3. Prøvematerialet sendes til censor: Undervisningsbeskrivelse, prøveoplæg og oplysninger om praktiske forhold vedrørende prøveafholdelsen skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage forud for selve eksaminationen. 4. I den sidste del af undervisningen trækker eleven ét prøveoplæg, som består af en opgave og eventuelle bilag (a). Ønsker eleven at gå til prøve gruppevis à max 2 elever, trækker eleverne prøveoplægget sammen. Eleverne trækker prøveoplægget senest 5 arbejdsdage første del af prøven påbegyndes (b).
Prøven i håndværk og design 5. Til udførelsen af opgaven får eleverne: a. 60 minutter til planlægning, hvor kun læreren og de elever, der skal aflægge prøve, er til stede. Her trækker eleverne prøveoplægget. b. Op til 7 lektioner à 45 min. samlet på én dag, hvor kun læreren og de elever, der skal aflægge prøve, er til stede til påbegyndelse af det praktiske arbejde. c. 4 x 60 minutter til den mundtlige prøvetermin, hvor censor og lærer er til stede, og hvor eleverne færdiggør deres produkter. Denne del udgør selve eksaminationen. Læreren må ikke vejlede eleverne under eksaminationen. Har eleverne valgt at gå til prøve som gruppe tilrettelægges samtalen således, at alle gruppemedlemmer tilgodeses. Bedømmelse af elevernes præstationer sker i umiddelbar forlængelse af de fire timer. Der gives individuelle karakterer.
Prøveoplæg: At sidde Eksempel fra praksis
Prøveoplæg: Indflyttergaven Et familiemedlem har købt nyt hus, og i den forbindelse bliver du inviteret til indflytterfest. Som indflyttergave ønsker familiemedlemmet noget til boligen, om det er til brug ude eller inde er helt op til dig. Det er dog et krav at der i produktet indgår en eller anden form for genbrug. Du kan vælge at lave dit produkt i bløde eller hårde materialer, eller en kombination af bløde og hårde materialer. Med inddragelse af dit produkt, skal du kunne redegøre for designproces og håndværk, det vil sige forarbejdning, valg af materiale, samt hvordan du er kommet fra idé til dit færdige produkt.
Prøveoplæg: Affald I Danmark er vi optaget af at skabe gode muligheder for at komme af med affald og passe på vores miljø via bæredygtige løsninger. Krav til opgaven Kravet er, at du skal designe et nyt og brugbart produkt, hvori affaldet eller den kasserede ting indgår som en del af designet. Du skal altså overveje hvordan du kan designe gode brugbare ting, af det vi smider ud, som kan skabe glæde og værdi for andre. Du kan vælge at lave dit produkt i bløde eller hårde materialer, eller en kombination af bløde og hårde materialer. Med inddragelse af dit produkt, skal du kunne redegøre for designproces og håndværk, det vil sige forarbejdning, valg af materiale, samt hvordan du er kommet fra idé til dit færdige produkt.
Prøveoplæg: Tidslommen De ting vi omgiver os med, er blevet til i en særlig tid. Og den tid afspejler tingens design, form og udtryk. Tænk bare på korsettet, som kvinderne bar for at fremhæve taljen. Eller hvad med de flot udskårne møbler i mørkt træ fra rokokotiden? Og Amagerhylden, som prydede væggene i mange hjem før i tiden? • Du skal fremstille et produkt, som viser typiske tegn gennem materialer, snit, samlinger eller udsmykning. • Du skal lave arbejdsskitser, som viser, hvordan du kommer fra idé til færdigt produkt. Hvor er du blevet inspireret? • Du skal lave en arbejdsbeskrivelse – en disposition for dit arbejde. Du kan vælge at lave dit produkt i bløde eller hårde materialer, eller en kombination af bløde og hårde materialer. Med inddragelse af dit produkt, skal du kunne redegøre for designproces og håndværk, det vil sige forarbejdning, valg af materiale, samt hvordan du er kommet fra idé til dit færdige produkt.
Vinter i Danmark I Danmark er det mørkt om vinteren, både inde og ude. Det har skabt et behov for belysning i vores boliger og udendørs i forskellige sammenhænge. Forskellige rum i boligen og udendørs kræver hver deres form for belysning. Det kan fx være arbejdslys, hyggelys, læselys, dekorativt lys. Du skal designe en lyskilde eller en lampe, som er egnet til enten indendørs eller udendørs brug. Du skal overveje samspillet mellem form og funktion og du kan lade dig inspirere af historien og kulturen. Du kan vælge at lave dit produkt i bløde eller hårde materialer, eller en kombination af bløde og hårde materialer. Med inddragelse af dit produkt, skal du kunne redegøre for designproces og håndværk, det vil sige forarbejdning, valg af materiale, samt hvordan du er kommet fra idé til dit færdige produkt.
Undervisningsbeskrivelse • Praktiske forhold omkring prøven • Selve prøven • Elevantal, organisering af undervisningen og andre relevante forhold nævnes
Undervisningsbeskrivelse • Undervisningsform • Ekskursioner og åben skole- samarbejde • Undervisningsforløb der dækker de tre kompetenceområder
Elevens designproces dokumenteres visuelt på en væg/tavle i lokalet
Eleven gør rede for valg af materialer, teknikker og designproces
”At sidde” Elevprodukter fra prøven i HD
Elevprodukter fra ”Tidslommen”
Hvor meget må læreren hjælpe? • Under de 7 lektioner (7) hvor eleven påbegynder det praktiske arbejde ud fra prøveoplægget og de indledende idéer, må læreren godt hjælpe eleven, men ikke udføre det håndværksmæssige arbejde for eleven. Dvs. at læreren godt må instruere og vejlede eleven i valg af teknikker og materialer, men at eleven selv skal forestå den håndværksmæssige forarbejdning på de, for eleven, tilladte og tilgængelige maskiner. • Er der elementer i elevens designløsning, der kræver en særlig udskæring, som det ikke på nogen måde er muligt for eleven selv at foretage på de tilladte maskiner, kan læreren undtagelsesvist foretage udskæringen i begrænset omfang under de 7 lektioner (b). • Under selve eksaminationen, de 4 x 60 min. , hvor censor er tilstede, må læreren ikke hjælpe, instruere eller vejlede eleven. Eleverne må heller ikke hjælpe hinanden, medmindre de går til prøve sammen i gruppe à to personer. • Eleverne må ikke arbejde på deres produkt i den mellemliggende tid mellem de 7 lektioner (b) og de 4 x 60 min. , hvor censor er tilstede (c). Eleven må dog gerne fortsat arbejde med idéudvikling, søge inspiration og evt. materialer i perioden mellem trækning af prøveoplæg (a) og de 7 lektioner, hvor det praktiske arbejde påbegyndes (b).
Hvad forstås ved et ”produkt”? Et produkt forstås som den færdige genstand, som er resultatet af elevens designproces ud fra prøveoplægget. Produktet skal stå færdig i 1: 1 og skal være produceret i aktuelle materialer, fx træ, tekstil eller metal eller en kombination af disse. Produktet må ikke være en model, prototype eller mock-up, men skal stå færdig ved prøvens afslutning, således at det afspejler elevens håndværksmæssige kompetencer i forhold til brugen af maskiner, teknikker og forarbejdning af materialer samt kompetence til at gennemføre en designproces. Prototype eller mock-up bruges i designprocessen og som element i idéudviklingen.
- Slides: 27