Vorbasse skole Et bud p fremtidens skole Oplg

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Oplæg ved Jan Lagoni Skoleleder Vorbasse skole, Billund kommune

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Medarbejdere 28 lærer u 11 pædagoger/medhjælpere u 5 rengøringsassistenter u 1 teknisk serviceleder u 1 sfo leder u 1 skole sekretær u 1 flexjob kontor medhjælp u Vorbasse skole, Billund kommune

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole u Elever på skolen 320 u Elever i førskole 25 u Team struktur – – – Team Team 1 0. kl. – 5. kl. 2 6. kl. – 9. kl. Sfo TAP administration Vorbasse skole, Billund kommune

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Kendetegn ved Vorbasse skole u Fælles syn på læring u Tæt samarbejde mellem de voksne u Mange måder at lære på u Fælles syn på børnene u Læringsmiljø – – u u Psykisk Fysisk Positiv tilgang til barnet Helhed og sammenhæng i børns udvikling og vækst

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Proces for udvikling af fremtidens skole ØHvor er vi? ØHvad vil vi? ØHvordan kommer vi derhen?

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Resultatet af processen: ØTrivsel i medarbejdergruppen ØNytænkning i forhold til organisering af skolen, således det kommer den enkelte elev til gode, i forhold til elevens læringsstil og fleksibiliteten i undervisning. Skolen skal levere unge mennesker til det fremtidige arbejdsmarked.

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune u I skoleåret 2009/2010 har pædagogisk udvalg, samt personalet på Vorbasse Skole arbejdet på at skabe en ny model, – både hvad angår indhold og struktur for børnenes skolegang i Vorbasse. En model der kan være med til at gøre en fantastisk skole endnu bedre. u Projektet tager højde for børnenes forskellige måder at lære på, men på Vorbasse Skole sker dette i respekt for fællesskabets værdier. u Indhold og struktur i projektet matcher til fulde KL`s seneste skolepolitiske udspil: ”Nysyn” samt regeringens rejseholds anbefalinger. u Projektets implementeres i forskellige faser, og allerede fra august 2010 skete der gennemgribende forandringer i skolens udskolingsafdeling. u På længere sigt er det visionen, at projektet udvikler sig til at omfatte hele skolen inkl. Sfo konkretiseret i en samlet åbningstid fra 6. 30 -17. 00 med et solidt pædagogisk indhold.

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune u Hvad vi vil med projektet? u Vi ønsker at skabe et indhold, der i endnu højere grad fokuserer på at bevare elevens lyst til læring igennem hele skoleforløbet – samtidigt med at eleverne kan honorere de krav, der stilles. u Vi bygger således på FLOW-teorien, der netop hævder, at sammenhæng imellem krav om læring og lyst til læring er alt afgørende for børnenes udbytte af undervisningen. u Vi ønsker også at skabe et læringsmiljø, der fokuserer på udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer på den ene side og elevernes faglige kompetencer på den anden side. u Vi vil understøtte dette ved at indføre en kontaktlærer ordning, der kan understøtte de personlige og sociale sider hos eleven og toptune arbejdet med elevens faglige udvikling igennem fleksible smidige strukturer, der gør det muligt for eleverne at lære lige netop på deres optimale niveau – uanset om de går i 7. , 8. eller 9. klasse.

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune u Hvad kræver dette? u For at få eleverne i flow ved vi fra forskningen, at følgende områder er alt afgørende, hvad angår lærernes kompetencer: Faglig kompetence - lærernes faglige niveau. På Vorbasse Skole råder vi over særdeles fagligt kompetente lærere og via relevant efteruddannelse opretholdes dette høje niveau. Med nærværende projekt kan disse kompetencer udnyttes endnu bedre. Relationskompetence – lærernes evne til at sætte sig ind i den enkelte elevs situation. Også her ligger skolen meget stærkt bl. a. i kraft af sin ideelle størrelse, hvor alle kender alle (uden at det hele bliver for småt). Med indførelsen af kontaktlærerordningen kan denne kompetence udnyttes endnu bedre. u u u

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune u Det gør vi: u Kontaktlærerordningen erstatter klasselærerordningen. Alle lærere involveres på denne måde i arbejdet med elevernes udvikling af personlig og social kompetence. u Faglige kurser, hvor eleverne arbejder på det optimale niveau i de enkelte fag. Der arbejdes på tværs af årgange, og der tages højde for elevernes mange måder at lære på. u u Flekstid. Der arbejdes med nogle faste obligatoriske bånd (10 -14) hvor eleverne har mødepligt. Derudover skal eleverne vælge at placere x antal timer om ugen i perioderne 8 -10 og 14 -16 I disse timer kan eleverne arbejde projektorienteret samt opnå faglig fordybelse.

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Erhvervslivets krav til fremtidens arbejdskraft: Ø Fleksibilitet Ø Kreativitet Ø Innovation Ø Ideer Hvilke job skal vores elev uddannes til: Hvordan ser fremtidens arbejdsmarkedet ud? ? Ø Mange af jobbene findes ikke i dag

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Flekstid hvorfor? Ø Læringsstil, hvornår lærer elev bedst. Ø Fordybningstid, der arbejdes efter mål i elevplanen Ø Vejledning af eleven Ø Undervisningsdifferentiering Ø Planlægning af egen arbejdsdag Ø Mindre hold Ø Projektarbejdet

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vi har alle en ting til fælles. Det er, at vi alle er forskellige. Derfor læringsstil!!!!! Vorbasse skole, Billund kommune

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Undervisning i hold på tværs af klasser og årgange Delt i blokke ØDansk ØNaturfag: bio, geo, fysik/kemi, mat ØSprog: Eng, Tysk ØLivskundskab: His, Samf, Kristendom

Vorbasse skole, Billund kommune Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Flekstid hvordan? Skema for 8 a-8 b-9 a-9 b 2011/12 Mandag Tirsdag Onsdag 8. 15 - Naturfag LIV / flek Natur flek Dansk / flek Sprog 9. 45 Naturfag LIV / flek Natur flek Dansk / flek Sprog 10. 15 - Sprog Naturfag Dansk Livskundskab Naturfag 11. 45 Sprog Naturfag Dansk Livskundskab Naturfag 12. 20 - Dansk Sprog Idræt Naturfag V. fag flek 13. 50 Dansk Sprog Idræt Naturfag V. Fag flek 14. 00 - KG / Ktid LIV / flek Natur flek Dansk / flek 15. 30 Torsdag Fredag

Vorbasse skole, Billund kommune Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Årsplanerne skal gælde for 2 år Plan A første år, plan B andet år og herefter modsat. Eksempel 8 -9 årgang livskundskab 11/12 Plan A 13/14 Plan A 12/13 Plan B 14/15 Plan B Fra uge 8 og til sommerferien arbejde 9 klasse alene med fokus på de afsluttende prøver.

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Evaluering af udskolingsforsøget som kører dette skoleår ØElev begejstring ØForældre begejstring ØLærer begejstring ØVi har aldrig oplevet så få konflikter i udskolingen.

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Udfordringer til alle eleverne: Vorbasse skole, Billund kommune

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Store forandringer kan give grus i maskinen Personalets reaktioner: ØPositive ØNegative ØFrustrationer ØUenighed om hvordan vi når i mål. Hvad gør man når vinden blæser?

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Hvordan får jeg engagerede medarbejdere? ØEjerskab i forandringsprocessen ØDel af processen ØDialog ØSkolens tydelige profil ØEn skole i pædagogisk udvikling de seneste 10 -12 år

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Hvad siger forskerne? Vorbasse skole, Billund kommune – Knæfald – Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er ikke begejstret for Vorbasse Skoles flekstid, som han ser som et » knæfald « for en problematisk ungdomskultur – Det er fint nok, at de prøver det. Men der er altså ikke mange arbejdspladser, hvor man kan vente med at møde til klokken 10, så jeg kan ikke se, hvorfor vi skal lære eleverne det i skolen. Vi har ikke brug for et knæfald for en ungdomskultur, der går ud på, at livet bare er lystbetonet, og at man kan møde klokken 10 i skolen, tjene nogle penge om eftermiddagen og drikke sig fuld om aftenen. Det er for meget på ungdommens præmisser, « mener Niels Egelund.

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune – For lidt søvn gør børn dumme u Blot en times mindre søvn per nat kan sætte dit barn to år tilbage i skolen. – Når vores børn er teenagere, så bekymrer vi os over, om de nu ikke drikker for meget alkohol eller ryger for meget hash. Når de er lidt mindre, er vi fokuserede på, om de spiser sundt nok og får rørt sig. Men det er i lige så høj grad vigtigt, at de får sovet nok. Hvis et barn ikke spiser eller på anden vis ikke er velfungerende, så kan det være en god idé at kigge på søvnen – får dit barn søvn nok? ” – Jeg plejer at sige, at et barn har sovet tilstrækkeligt, når det er udhvilet. Hvis man skal stå og ruske sit barn om morgenen for at vække det, så ved vi jo inderst inde godt, at det ikke har fået nok søvn, ” lyder det fra Søren Berg. Søvnforsker Søren Berg

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Lærer, når de trives Ø En ting er, at manglende søvn hæmmer indlæringen. Ifølge professor på DPU Aarhus universitet, Per Fibæk Laursen, er dog ikke entydigt bevis i forskningen på, at fleksibel skoletid gavner elevernes læring. Men det er veldokumenteret, at eleverne lærer mere hvis de trives og er positivt stemte overfor deres skole, og derfor kan det indirekte gavne elevernes indlæring, at de eksempelvis får lov til at møde senere, - siger professoren.

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Chris Mac. Donald Ø Søvnunderskuddet kan forekomme af forskellige årsager. Når børn rammer puberteten forskydes deres døgnrytme 1 ½ time fremad. Denne forskubbelse af døgnrytmen plejer at vende tilbage til det normale niveau når puberteten er overstået. Mange teenagere får ikke nok søvn i hverdagen og det kan desværre ikke indhentes på en weekend. De fleste teenagere bør sove mellem 8, 59, 5 timer hver nat. Søvn har en stor betydning for hjernens funktion i løbet af dagen. Især indlæringen rammes ved kontinuerligt søvnunderskud. Søvnunderskud påvirker også andre fysiologiske og sundhedsmæssige aspekter. Eksempelvis topper kroppens væksthormon under søvnen, så børn og unge har et stort behov for de vitale timers søvn.

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Flekstid på Vorbasse skole handler om hvornår er vores elever mest modtagelig for læring Hvis det er om eftermiddagen skal det naturligvis udnyttes.

Vorbasse skole Et bud på fremtidens skole Vorbasse skole, Billund kommune Hvis I vil ændre noget, så på med arbejdstøjet og gå i gang. Hvis I ikke gøre noget, så kan I være sikre på der ikke sker ændringer. Spørgsmål?