Voksenansvar for anbragte brn og unge Risikovurdering p

  • Slides: 28
Download presentation
Voksenansvar for anbragte børn og unge Risikovurdering på institutioner Målgrupper: • Private opholdssteder •

Voksenansvar for anbragte børn og unge Risikovurdering på institutioner Målgrupper: • Private opholdssteder • Alle døgninstitutioner

Formål • At fagpersoner får kendskab til brugen af risikovurderinger, som et redskab i

Formål • At fagpersoner får kendskab til brugen af risikovurderinger, som et redskab i forebyggelsen af konflikter og magtanvendelser • At fagpersoner får inspiration til metoder til at foretage risikovurderinger Risikovurderinger 2

Indhold Dette modul indeholder: • Risikovurderinger som en del af forebyggelsesarbejdet • Præsentation af

Indhold Dette modul indeholder: • Risikovurderinger som en del af forebyggelsesarbejdet • Præsentation af metoder til risikovurderinger De andre moduler indeholder blandt andet: • Samtaler med børn og unge – opfølgning på magtanvendelser • Konflikthåndtering • Indberetninger • Lovfortolkning • Konflikthåndtering- og forebyggelse Risikovurderinger 3

Forbud mod tortur, nedværdigende, ydmygende og hånende behandling

Forbud mod tortur, nedværdigende, ydmygende og hånende behandling

Børn og unges rettigheder Forbud mod tortur, nedværdigende, ydmygende og hånende behandling Det afgørende

Børn og unges rettigheder Forbud mod tortur, nedværdigende, ydmygende og hånende behandling Det afgørende er ikke altid handlingen eller ordene, men måden og oplevelsen Risikovurderinger 5

Øvelse om dilemmafilm Film om Dan på 15 år og en presset kollega Risikovurderinger

Øvelse om dilemmafilm Film om Dan på 15 år og en presset kollega Risikovurderinger 6

Hvordan lærer vi af magtanvendelser?

Hvordan lærer vi af magtanvendelser?

Hvordan lærer vi af magtanvendelser? Det er en forpligtelse, at anbringelsesstedet følger op på

Hvordan lærer vi af magtanvendelser? Det er en forpligtelse, at anbringelsesstedet følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forebyggelse af lignende situationer. Dette kan gøres ved at have fokus på tre temaer: Identifikation Viden om risiko, konflikter og magtanvendelser Håndtering Viden om arbejdsgange, procedurer og tilgange Risikovurderinger Forebyggelse Viden om forebyggende tiltag 8

Risikovurderinger som led i forebyggelsesarbejdet Identifikation For at forebygge konflikter og magtanvendelser, skal personalet

Risikovurderinger som led i forebyggelsesarbejdet Identifikation For at forebygge konflikter og magtanvendelser, skal personalet blandt andet have viden om, hvornår risikoen opstår. • • • Håndtering Forebyggelse • Risikovurderinger Fælles drøftelser i personalegruppen om konflikter og magtanvendelser Systematisk opfølgning og refleksion på magtanvendelser Systematisk registrering af konflikter og magtanvendelser, så de enkelte episoder kan anvendes til læring, samt at få indsigt i de mønstre, der ses Systematisk risikovurdering af det enkelte barn eller ung, når det skønnes nødvendigt

Risikovurdering En risikovurdering gør det muligt at målrette forebyggelsen direkte i forhold til risikoen

Risikovurdering En risikovurdering gør det muligt at målrette forebyggelsen direkte i forhold til risikoen for konflikter, vold og magtanvendelser. Med en risikovurdering får man overblik over, hvor og hvornår risikoen er til stede. Det bliver muligt at forudsige konflikter og konfrontationer mellem barnet eller den unge og personalet, og dermed muligt at forebygge mere præcist og undgå, at situationerne opstår og udvikler sig. Risikovurderinger 10

Risikovurdering De hyppigste anvendte metoder: • • • Trafiklysmetoden Brøset Violence Checklist (BVC) Redskaber

Risikovurdering De hyppigste anvendte metoder: • • • Trafiklysmetoden Brøset Violence Checklist (BVC) Redskaber med særligt fokus på inddragelse af barnet eller den unge De følgende dias giver en introduktion til metoderne. Alle metoder kræver fordybelse og erfaring for at arbejde med dem. Risikovurderinger 11

Trafiklysmetoden

Trafiklysmetoden

Trafiklysmetoden er en enkel metode til at læse et barn eller en ungs signaler

Trafiklysmetoden er en enkel metode til at læse et barn eller en ungs signaler og beskrive personalets handlemuligheder. Med trafiklysmetoden kan personalet forholdsvis nemt registrere et barn eller en ungs signaler, fx sprogbrug, stemmeføring, kropssprog og adfærd, som kan være tegn på konfliktoptrapning. Redskabet består af et eller flere skemaer, der beskriver et barn eller en ungs adfærd i henholdsvis ‘grøn’, ‘gul ‘eller ‘rød’ zone. • ‘Grøn’ vil sige, at personen er i sin komfortzone • ‘Gul’ betyder problematisk adfærd • ‘Rød’ er konfliktzone med truende eller voldsom fysisk adfærd Risikovurderinger 13

Eksempel på Trafiklysmetoden GRØN – Komfortzone Tegn Sociale relationer (andre beboere, personale). Lasse vil

Eksempel på Trafiklysmetoden GRØN – Komfortzone Tegn Sociale relationer (andre beboere, personale). Lasse vil gerne være sammen med Lasse imødekommes og personalet og sludre med dem. anerkendes, og han støttes i at Lasse opsøger også andre børn, kommunikere og fortælle. som han kan lide for at give et kram. Lasse koncentrerer sig om aktiviteter, selv om andre er aktive omkring ham. GUL – Problematisk adfærd Tegn Sociale relationer (andre beboere, personale). Lasse bliver følsom for lyde og Tal med Lasse og lad ham bevægelser fra urolige børn og Lasse deltage i aktiviteter, så godt det kopierer udadreagerende adfærd. kan lade sig gøre. Skærm ham, hvis det er nødvendigt. RØD – Konfliktzone Tegn Pædagogiske tiltag Sociale relationer (andre beboere, personale). Lasse kradser, niver og bider personer, som han er utryg ved. Lasse vil gerne have et kram og græde lidt, hvis han er tryg ved personalet. Nye personaler skal ikke kramme Lasse. Risikovurderinger Pædagogiske tiltag 14

Brug af Trafiklysmetoden Målgruppe Trafiklys kan udfyldes for alle børn og unge. Hvem laver

Brug af Trafiklysmetoden Målgruppe Trafiklys kan udfyldes for alle børn og unge. Hvem laver skemaerne Det team eller den gruppe, der er tilknyttet barnet eller den unge udarbejder skemaet. Inddrag barnet, den unge og/eller deres forældre. Dokumentation Skemaerne opbevares tilgængeligt for alle medarbejdere. Skemaerne kan også bruge som introduktion til nye medarbejdere, som hurtigt kan sætte sig ind i, hvordan de kan støtte et barn eller en ung i forhold til en given adfærd. Brug i dagligdagen Skemaerne er et brugbart pædagogisk redskab, fordi det er praksisnært. Det skaber muligheder for højnet samarbejde på tværs af fagligheder, fordi personalet får et fælles værktøj og sprog. Risikovurderinger 15

Brøset Violence Checklist (BVC)

Brøset Violence Checklist (BVC)

BVC Brøset Violence Checklist (BVC) (Woods, P. & Almvik, R. , 2002) forudsiger risikoen

BVC Brøset Violence Checklist (BVC) (Woods, P. & Almvik, R. , 2002) forudsiger risikoen for vold inden for et døgn, ved at personalet registrerer borgerens adfærd ud fra 6 variabler. BVC har til formål at forudsige risikoen for vold 24 timer frem, for at personalet kan sætte tidligt ind med forebyggende tiltag, fx i form af øget kontakt, samtale og opmærksomhed. BVC bygger på antagelsen om, at aggressive og voldsomme episoder sjældent opstår, uden at der forinden har været en adfærd hos patienten eller borgeren, der indikerer, at han eller hun vil komme til at reagere aggressivt eller voldsomt i nær fremtid. Risikovurderinger 17

BVC I BVC er der seks områder, der er blevet identificeret som værende oftest

BVC I BVC er der seks områder, der er blevet identificeret som værende oftest tilstede ved vold eller aggression: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Forvirring Irritabilitet Støjende adfærd Fysiske trusler Verbale trusler Angreb på ting eller genstande For hver variabel scorer personalet 1, hvis adfærden er til stede, og 0, hvis adfærden ikke er til stede. Scoringen relaterer til personens sædvanlige tilstand og sker som regel flere gange i løbet af døgnet, fx på dagvagt, aftenvagt og nattevagt, så det næste personale, der møder ind ved, kan forberede sig på situationen. Risikovurderinger 18

De seks områder i BVC Adfærd Beskrivelse Forvirring Opfører sig åbenlyst forvirret og desorienteret

De seks områder i BVC Adfærd Beskrivelse Forvirring Opfører sig åbenlyst forvirret og desorienteret for eksempel i forhold til tid, sted og personer. Irritabilitet Bliver let irriteret og tåler dårligt andres tilstedeværelse. Støjende adfærd Er åbenlyst støjende og vredladen, smækker for eksempel med døren, råber i stedet for at tale almindeligt. Fysiske trusler Har et tydeligt truende kropssprog, har en aggressiv kropsholdning, griber fat i andres tøj, truer med knytnæve og lignende. Verbale trusler Kommer med verbale udbrud, som er mere end bare at hæve stemmen og har til hensigt at ydmyge eller skræmme andre. Angreb på ting eller genstande Går direkte til angreb på ting eller genstande, slår på eller knuser en rude eller slår et møbel i stykker og lignende. Risikovurderinger 19

Scoring i BVC Fravær af tegn på aggressiv adfærd giver 0 score Ændring i

Scoring i BVC Fravær af tegn på aggressiv adfærd giver 0 score Ændring i eller tilstedeværende adfærd giver 1 score Score Risiko Tiltag 0 score Ingen eller lille risiko for vold 1 -2 score Risiko for voldelig/aggressiv adfærd er moderat. Forebyggende tiltag bør iværksættes. Scores højere end 2 Risiko for voldelig/aggressiv adfærd er høj. Forebyggende tiltag skal iværksættes, og man skal planlægge, hvordan en eventuel konflikt skal håndteres. Vold som udtryksform, 2014 Risikovurderinger 20

Eksempel på brug af BVC Vold som udtryksform, 2014 Risikovurderinger 21

Eksempel på brug af BVC Vold som udtryksform, 2014 Risikovurderinger 21

Opmærksomhedspunkter ved brug af BVC er nem at implementere og nem at arbejde med

Opmærksomhedspunkter ved brug af BVC er nem at implementere og nem at arbejde med – let tilgængelig og forståelig. Metoden er hverdagsnær og anvendelig alle. Dog er det nødvendigt, at: • Personale der er fortrolige med BVC oplærer andet personale • Det kræver omhyggelighed at sikre, at alle i personalegruppen kan anvende BVC og bruger det dagligt • Det kræver engagerede nøglepersoner, der løbende mødes med andre, der anvender BVC for at pudse formen af • En ledelse der bakker op om implementering og brug af BVC Risikovurderinger 22

E-læringsmodul Der er udviklet et e-læringsmodul, hvor man kan træne scoring i BVC. Der

E-læringsmodul Der er udviklet et e-læringsmodul, hvor man kan træne scoring i BVC. Der kan også hentes en app i App Store eller Google Play, der kan benyttes til de daglige registreringer. Find begge dele på: http: //riskassessment. no/ Risikovurderinger

Redskaber der inddrager barnet eller den unge og deres familier

Redskaber der inddrager barnet eller den unge og deres familier

Redskab med særligt fokus på inddragelse af barnet eller den unge Redskaberne tager afsæt

Redskab med særligt fokus på inddragelse af barnet eller den unge Redskaberne tager afsæt i barnets eller den unges historie, selvindsigt og mestring – og skal tilpasses det enkelte barn eller unges funktionsniveau. • Forebyggelsesplaner eller tryghedsplaner: En slags samarbejdsaftale med personale og barnet eller den unge, som skal være med til at skabe tryghed for alle • Mestringsskemaer: Ved hjælp af skemaet kortlægges barnet eller den unges adfærd og årsagen til adfærden ved henholdsvis høj og lav mestring. I skemaet noteres også aftaler om personalets faglige indsatser, samt hvad barnet eller den unge selv kan gøre for at øge mestringen • Selvkontrolskemaer: Barnet eller den unge svarer på eller sætter kryds ved, hvad der tidligere har hjulpet, når han eller hun har følt kaos, indre uro eller vrede Risikovurderinger 25

Eksempel på brug af et redskab med fokus på inddragelse af barnet eller den

Eksempel på brug af et redskab med fokus på inddragelse af barnet eller den unge Nogle børn og unge vil kunne reflektere over tidligere oplevelser og erfaringer, og de vil kunne sætte ord på, hvad der kan hjælpe med at undgå en lignende situation. Forældre eller andre omsorgspersoner vil også kunne bidrage. Skemaet skal udarbejdes så det matcher anbringelsesstedets målgruppe, herunder sprogbrug, spørgsmål og opbygning. Vold som udtryksform, 2014 Risikovurderinger 26

Summe-øvelse Drøft i små grupper: • • • Hvilke tanker har oplægget skabt hos

Summe-øvelse Drøft i små grupper: • • • Hvilke tanker har oplægget skabt hos jer? Bør der ændres noget i vores eksisterende praksis? Hvordan arbejder vi videre med dette område? Risikovurderinger 27

Relevant litteratur • • • Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (2014) Styr uden om trusler

Relevant litteratur • • • Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (2014) Styr uden om trusler og vold. Inspiration til ansatte i klub, SFO, daginstitution og dagpleje Socialt Udviklingscenter SUS, 2015 ”Vi gør det sammen” Vold som Udtryksform (2014) Risikovurdering – et bidrag til voldsforebyggelse Woods, P. & Almvik, R. (2002). The Bröset Violence Checklist (BVC). Acta Psychiatrica Scandinavia, 106 (Suppl. 412): 103 -105. http: //riskassessment. no/ www. voldsomudtryksform. dk Risikovurderinger 28