Videregende kvalitativ metode Kursusgang 10 Etik og kvalitet

Videregående kvalitativ metode Kursusgang 10 Etik og kvalitet i kvalitative metoder Blandede kvalitative metoder Forår 2016

Fire pointer 1: Etik i kvalitative metoder 2: Kvalitet i kvalitative metoder 3: Formidling af kvalitativ forskning 4: Blanding af metoder (mixed methods)

Etik og kvalitative metoder Moral og moraloverbevisninger kan defineres som de værdier, regler og konkrete anvisninger, som vi følger i dagligdagen. Etik kan defineres som den teoretiske og praktiske overvejelse og begrundelse for at følge disse normer og værdier Rendtorff (2007): Virksomhedsetik. I vore grundbog skelnes ikke mellem etik og moral.

De mest anvendte etik-teorier er: • Dydsetik • Pligtetik • Nytteetik

Dyds-etik Udgangspunkt: Aristoteles (Etikken). ”Dyd” henviser til menneskets bestræbelse på at gøre sit bedste, hvor det gode refererer til de normer eller dyder, der defineres af fællesskabet som grundlag for gode handlinger.

Aristoteles' system Praktisk Poetisk Teoretisk Etik Politik Strategi Økonomi Retorik Poetik (tragedie, komedie) Naturviden (bevægelse) (substans) Matematik (- bevægelse) (substans) Metafysik (-bevægelse) (-substans) Fysik Biologi Kosmologi Meteorologi Induktion Deduktion Væsen Thyssen, O (2012): Det filosofiske blik. S. 96 (tilpasset).

Fronesis Episteme, techne, fronesis Episteme -> teoria, teori Handlingsformer: Poeisis -> Techne (kunst, håndværk, retorik) Praxis -> Fronesis (etik og politik)

Fronesis Eudaimonia -menneskets højeste mål, et godt liv. Areté -dyd, drivkraften bag stræben for Eudaimonia. Værdier

Dyds-etik Med denne tilgang ses samfundet som et fællesskab og som en livsform Samfundets moral udvikles ud fra en søgen efter det gode liv i det integrerede fællesskab. Dyder som fx venskab, ære, integritet og loyalitet er vigtige.

Dyds-etik Etik er et spørgsmål om dydig kultur og en god social praksis med henblik på at nå frem til fælles sociale mål. Samfundets balance er et resultat af samarbejde og en fælles søgen efter det gode liv med den anden i retfærdige institutioner.

Dyds-etik Ledelse er et spørgsmål om god praksis og evnen til at tage de rigtige beslutninger i den konkrete situation → Fronesis.

Dyds-etik De vigtigste ledelsesdyder er integritet, retfærdighed og god dømmekraft samt individuel karakter, der formes af den konkrete dom i de konkrete situationer. Dømmekraft er evnen til at tage de rette beslutninger for at sikre samfundets, gruppens og individernes helhed, integritet og et godt liv. Det ultimative mål er at være en god statsborger og at være en del af et større hele.

Dyds-etik Det medfører at: Konkrete forhold skal inddrages i vurderingen af retfærdighed. Engagement, forpligtelse og tilhørsforhold er centrale Fællelsskabets værdier indgår.

Dyds-etik Problemer: Relativistisk (hvilke værdier? ) Kan nemt blive politisk. Hvad er formålet med den kvalitative undersøgelse?

Pligt-etik Udgangspunkt: Emmanuel Kant Det retfærdige samfund betegnes som formålenes rige. Forstået som et fællesskab af mennesker, der i gensidig respekt lever op til moralens grundlæggende principper. Dvs. en retstat og et samfund hvor alle anerkendes som frie mennesker med rettigheder.

Pligt-etik Rettighederne er begrundet ud fra vores moralske fornuft De tildeles ethvert individ ubetinget og de kan ikke mistes. Rettigheder kan være en persons retiigheder til sig egen krop og ånd, eller det kan være grundlæggende ejendomsrettigheder. Rettighederne udgør en kontrakt mellem borgerne og samfundet (kontraktteori). Kontrakten kan evt. nedskrives. Fx menneskerettighederne

Pligt-etik Fundament: Det kategoriske imperativ. Immanuel Kant To hovedformuleringer: 1: En handling er moralsk, hvis den kan gøres til almengyldig lov. tyveri, snyd, løgn kan fx ikke. 2: En moralsk handling går ud på at behandle mennesket ikke blot som et middel, men også som et mål i sig selv.

Pligt-etik Problemer: Man kan blive for fokuseret på universelle pligter at man overser menneskelige hensyn. Upraktisk (“arbejde efter reglerne”) Kan etik overhovedet universaliseres?

Nytte-etik Utilitarisme og konsekventialisme. Antagelser: Det eneste der tæller ved bedømmelsen af en handling er dens konsekvenser Konsekvenser måles i nytte, der kan gøres op som lykke minus smerte. Alle berørte personers nytte indgår med lige vægt i beregningen. Leksikon i statkundskab, 1997

Nytte-etik Nytteetik går ud på at afveje fordele og ulemper og den samlede nytte, set i lyset af individerne subjektive præferencer. Den gode handling er den som skaber det største gode for flest mulige (Jeremy Bentham 1788, John Stuart Mill 1859).

Nytte-etik Problem: Hvordan målet man egentlig ”lykke” og ”nytte”? Folks opfattelser af hvad der ”cost” og ”benefit” i en ”cost-benefit-analyse” er ofte ret forskellige. Hvad er en fordel og hvad er en ulempe? Kan liv, frihed, sundhed og skønhed overhovedet vurderes vha. en økonomisk nyttekalkyle?

Nytte-etik Problem: afvejningen af lyst - ulyst er hedonistisk og glemmer menneskets ukrænkelighed. De svageste kan blive ofret for at øge flertallets velfærd, nytte og lykke.

Fronesis Bent Flyvbjerg: Samfundsforskning kan med fordel være fronetisk. Inddragelse af værdier, mål og konsekvenser. Dømmekraft og klogskab (kløgt).

Fronesis Sager ses i en konkret historisk sammenhæng. Udgangspunkt i den dydsetiske vision om det gode. Og i antagelsen af at den lokale tradition og kultur og de vigtige værdier i den konkrete sammenhæng fungerer som det grundlæggende i det samfundsmæssige liv.

Fronesis Men dette skal ses i lyset den pligtetiske argumentation for beskyttelse af universelle rettigheder i retfærdige institutioner. Hertil kommer så de nytteetiske principper om sikring af den størst mulige nytte til det størst mulige antal.

Kombinationen af dydsetik og pligtetik danner nu rammen for en nytteetisk og pragmatisk refleksion. Og integrerer et ideal om respekt for menneskets værdighed, ansvar og frihed i forestillingen om en retsstat, med ideen om det fælles gode i det sociale fællesskab.

Fronesis Det er denne blandingsetik som danner grundlaget for en nyere udgave af fronesis. Fundamentet er forestillingen om den gode statborger med dømmekraft.

Kvalitativ forskning Man søger af afklare de involverede intentioner, motiver og værdier. Konkrete problemstillinger Etiske reflektioner Erfaringer Dømmekraft

Øvelse Løses i fællesskab: Kig på de fire eksempler på etiske dilemmaer i kvalitativ forskning i grundbogen (s. 464): Hvad er det bedste at gøre i hvert af de fire tilfælde?

Kvalitetskriterier for kvalitativ forskning Syv påbud (Elliot et al 1999 som refereret i grundbogen s. 524): Du skal specificiere dit perspektiv Du skal situere dine deltagere Du skal give eksempler Du skal fortage troværdighedstjek Du skal opnå kohærens Du skal sondre mellem generelle og specifikke formål Du skal tilstræbe at skabe resonans i læseren

Formidling af kvalitativ forskning Tænk på formidlingen fra starten af. Skriv mens du tænker. Erkendelsesskrivning.

Mixed methods Man kan blande kvantitative og kvalitative metoder - i forskellig rækkefølge - eller simultant

Mixed methods Man kan også blande kvalitative metoder med kvalitative metoder. Her er udfordringen at få sammenhæng i ontologi og epistemologi. Det er ikke nødvendigvis alt der kan blandes. Men meget kan klares ved at man redegør klart for hvad man foretager sig.

Mixed methods Øvelse: Kan I se nogle problemer med VT i den måde I har kombineret metoder i jeres besvarelser af portfolioopgaverne?

Mixid methods