Velkommen til SAS Data historiske prsentation Historien handler

Velkommen til SAS Data historiske præsentation ! Historien handler meget om Scandinavian Airlines System (SAS), men hvad var SAS Data uden SAS og omvendt ?

Solidt Grundlag. • SAS blev grundlagt i 1946 ved en sammenlægning af de tre nationale luftfartsselskaber i Norge, Sverige og Danmark. DC-3 - 1940 Og den flyver stadig … SAS DC-3 - 1946

Solidt Grundlag. • SAS blev grundlagt i 1946 ved en sammenlægning af de tre nationale luftfartsselskaber i Norge, Sverige og Danmark. • Det Danske Luftfartsselskab (DDL), er i øvrigt verdens ældste, og hedder i dag SAS-Danmark. DC-3 - 1940 Og den flyver stadig … SAS DC-3 - 1946

Før Data kom på banen. • Den 17. September 1946, sendte SAS sin første transatlantiske flyver til New York. SAS DC 4 - 1946 Inflight

Før Data kom på banen. • Den 17. September 1946, sendte SAS sin første transatlantiske flyver til New York. • Da var der ingen computere og man klarede sig godt uden. SAS DC 4 - 1946 Inflight

Godt samarbejde – folk nok. • Alt – Booking, Billetering, Check-in, Bagage transport, Kalkulering og udskrivning af Load Sheet m. m. blev udført af mange hænder og hoveder. SAS DC 6 05 1948 Inflight

Godt samarbejde – folk nok. • Alt – Booking, Billetering, Check-in, Bagage transport, Kalkulering og udskrivning af Load Sheet m. m. blev udført af mange hænder og hoveder. • Informationer til destinations lufthavne og andre blev sendt som telegrammer. SAS DC 6 05 1948 Inflight

Denne historie • Er skrevet af SAS ansatte i Danmark, som var med til at indføre Elektronisk Databehandling i SAS.

Den handler om Skandinavisk Data udvikling • I Oslo og Stockholm foregik lignende udvikling.

Danmark, Norge og Sverige • Medens de tre hovedsteder dækkede deres respektive landes behov, dækkede København i tillæg, resten af verden.

Bookingen • Var stedet hvortil alle billetbestillinger blev bragt af en piccolo. ”Plukkartoteket” (Booking)

Bookingen • Var stedet hvortil alle billetbestillinger blev bragt af en piccolo. • Bestillingerne blev lagt ind i et ”Plukkartotek”, hvor personalet hentede, behandlede og returnerede svar med piccolo til en fjernskriver, hvorfra svaret blev afsendt. ”Plukkartoteket” (Booking) Telegram Afsendelse og Modtagelse

Passager Handling • I afgangshallen blev der oprettet indchecknings skranker og fly afgange blev annonceret v. hj. a. megafon. Indcheckingsskranke ~ 1950

Passager Handling • I afgangshallen blev der oprettet indchecknings skranker og fly afgange blev annonceret v. hj. a. megafon. • Boarding Pass og Baggagetags blev udfyldt med hånd, baggagen blev bragt ombord i flyets lasterum. Indcheckingsskranke ~ 1950

Passager Handling • Nu kunne passager gå til ventesalen, men der var stadig meget, der skulle gøres før flyet kunne tage af sted. SAS Convair Metropolitan SE-B 50 1956

Passager Handling • Nu kunne passager gå til ventesalen, men der var stadig meget, der skulle gøres før flyet kunne tage af sted. • Passager liste, info til berørte afdelinger, til destinations lufthavn, vægt og balance skulle udregnes, Kaptainen skulle signere og godkende det hele, - og der var meget mere SAS Convair Metropolitan SE-B 50 1956

Effektiviserings tiltag • Det øgende antal af fly og passagerer krævede effektivisering af de forskellige opgaver.

Effektiviserings tiltag • Det øgende antal af fly og passagerer krævede effektivisering af de forskellige opgaver. • Fjernskrivere blev samlet i én afdeling.

Den første Telegramcentral 1955

Booking • Her blev der opstillet rotorer/karruseller, der gav mulighed for 4 arbejdspositioner på samme tid.

Booking • Her blev der opstillet rotorer/karruseller, der gav mulighed for 4 arbejdspositioner på samme tid. • I starten kom alle meldinger pr. fjernskriver via piccolo, men hurtigt blev der langs hele vinduesvæggen opstillet transportbånd.

Booking kontor 1958

Eksotiske Destinationer

Verden blev mindre …

Ikke ”kun” en billet … Billet Folder anno 1949 Billet Folder anno 1952 Billet anno 1952

Telegramcentralen 1958 SAS og behovet for telegramtrafik voksede. I 1958 blev en moderniseret - og en mere effektiv central implementeret.

Problemer med SAS Reservationssystem 12 SAS bookingkontorer over hele verden meddelte deres transaktioner til den centrale bookingcentral i København, men her var man ikke i stand til at styre de mange reservationer.

For mange solgte sæder gav økonomisk tab. Det betød dårlig kontrol med, hvad der var solgt, og hvad der ikke var solgt, og det betød igen kaotiske forhold omkring visse flyafgange, hvor der var solgt for mange sæder.

”SPAS” (Space Availability System) SAS besluttede at købe en elektronhjerne, og dette vidunder blev Europas første elektroniske reservationssystem. Det blev vort første REALTIDS system. SAS Caravelle 1959

Ny teknologi. "SPAS" fungerede ved hjælp af 8. 000 transistorer, og kunne øjeblikkelig fortælle den lokale booking terminal ”Agent Set”, om der var plads på en flyafgang eller ej. Lejet SAS Coronado 1959

Nyt Terminaludstyr ”Agentset” • Lorenz Standard Electric ”Agentset”, var Booking terminalen, der blev benyttet på salgskontorene. Agentset – Nyere model

Nyt Terminaludstyr ”Agentset” • Lorenz Standard Electric ”Agentset”, var Booking terminalen, der blev benyttet på salgskontorene. • Dermed var vi nået et langt skridt videre, og vi kunne i større grad effektivt udnytte sædekapaciteten i flyene. Agentset – Nyere model

Space Availability System (SPAS) 1958

Det blev der lagt mærke til …

Nye problemer, nye computere IBM 305 RAMAC -1960 • SPAS løste ikke alle problemer. Manglende automatisk pladskontrol resulterede i, at flyene matte gå med usolgte sæder, medens man kunne have solgt sæderne fra andre kontorer. Afgangshal 1960

Nye problemer, nye computere IBM 305 RAMAC -1960 • SPAS løste ikke alle problemer. Manglende automatisk pladskontrol resulterede i, at flyene matte gå med usolgte sæder, medens man kunne have solgt sæderne fra andre kontorer. • Et pladskontrol system ”RAMAC” blev implementeret. Afgangshal 1960

ZEBRA 1961 … • Til brug for lastkontrollen (Weight and Balance) byggede Britiske STANDTEC en rørbaseret computer med tilnavnet ZEBRA.

ZEBRA 1961 … • Til brug for lastkontrollen (Weight and Balance) byggede Britiske STANDTEC en rørbaseret computer med tilnavnet ZEBRA. • Fra nyindrettede betjeningspulte i afgangshallen, udførte man ”Check-in” af passagerer og deres baggage.

Endnu en ny terminal … • Disse nye indcheckningsterminaler fik navnet “KEYSET”. Keysettet var ligesom agentsettene forsynet med kort. Keyset

Endnu en ny terminal … • Disse nye indcheckningsterminaler blev kaldt KEYSET. Keysettet var ligesom agentsettene forsynet med kort. • Røde, grønne og gule lamper lyste som svar på input, desuden var der nogle enkelte service lamper. Keyset

Systemerne samordnes … • ZEBRA’en var koblet til vort bookingsystem SPAS og pladskontrol systemet RAMAC og alle tre systemer igen koblet på telegramcentralen. SAS DC 7 1957 Først over Nordpolen Inflight

Systemerne samordnes … • ZEBRA’en var koblet til vort bookingsystem SPAS og pladskontrol systemet RAMAC og alle tre systemer igen koblet på telegramcentralen. • Det var begyndelsen til det, der skulle blive SAS DATA. SAS DC 7 1957 Først over Nordpolen Inflight

SAS Data Services grundlagt den 1. juli 1963 • • • Øverste chef blev svenske Charles Reuterskiöld. Afdelingerne i Danmark, Norge og Sverige blev ledet af : Arne Hansen. Jorun Grundseth. Egon Sandell.

I eftertid kan siges • At SAS Data, fra den dag da elektronisk databehandling holdt sit indtog i virksomheden, vokser sig til et af de væsentligste datacentre i Europa. SAS DC 8 1960

I eftertid kan siges • At SAS, fra den dag da elektronisk databehandling holdt sit indtog i virksomheden, voksede den sig til et af de væsentligste datacentre i Europa. • Et center som konstant lå på forkant i sine udfordringer og sin udvikling af datatjenester indenfor luftfarten. SAS DC 8 1960

Samtidig med, at alt dette skete, blev telegramcentralen halvautomatiseret.

T-61 Strimmel sender Teloch-15 F Strimmel Puncher T-100 Fjernskriver Det væsentligste udstyr i Telegramcentralen T-91 Strimmel sender

Datakommunikation … • Et luftfartsselskab med kontorer over hele verden og et internationalt rutenet er helt og holdent afhængig af hurtig kommunikation.

Datakommunikation … • Et luftfartsselskab med kontorer over hele verden og et internationalt rudenet er helt og holdent afhængig af hurtig kommunikation. • SAS havde sin telegramcentral i Københavns nye Lufthavnsbygning, hvor man ekspederede 15. 000 telegrammer i døgnet og dermed indtog pladsen som Nordeuropas største privatejede telegramcentral.

Globalt Teletype Net • Telegramcentralen i Kastrup oprettede gennem årene faste linier til andre telegramcentraler i Europa.

Globalt Teletype Net • Telegramcentralen i Kastrup oprettede gennem årene faste linier til andre telegramcentraler i Europa. • Via dem kunne man sende telegrammer over hele verden til en billigere pris (f. eks. København-Amsterdam-Tokyo).

Teletype Network 1963

Et lille tilbageblik … • Da Curt Nicolin i 1961 kom til SAS som administrerende direktør med den opgave at redde SAS' økonomi og få skuden på ret køl, nedsatte han en effektivitetsgruppe, hvis formål var at gennemføre rationaliseringer overalt, hvor det var muligt.

Et lille tilbageblik … • Da Curt Nicolin i 1961 kom til SAS som administrerende direktør med den opgave at redde SAS' økonomi og få skuden på ret køl, nedsatte han en effektivitetsgruppe, hvis formål var at gennemføre rationaliseringer overalt, hvor det var muligt. • En af gruppens konklusioner var at mange opgaver i SAS kunne rationaliseres ved hjælp af elektroniske computere.

SASCO 1 En plan om at integrere de tre systemer "SPAS", "ZEBRA”, ”RAMAC” og den halvautomatiserede telegramcentral med et IBM 1410 ”dual system” for Reservation og Load Control, blev nu realiseret.

1965: SASCO 1 … • Efter års forarbejde og afprøvninger i Paris, blev det nye system fragtet fra Paris til København.

1965: SASCO 1 … • Efter års forarbejde og afprøvninger i Paris, blev det nye system fragtet fra Paris til København. • Det blev derefter installeret på anden sal i København Lufthavn.

1965: SASCO 1 … • Hele herligheden blev taget i brug i februar 1965 i overværelse af IBM 's administrerende direktør Thomas Watson, hvis far havde startet IBM ,

1965: SASCO 1 … • Hele herligheden blev taget i brug i februar 1965 i overværelse af IBM 's administrerende direktør Thomas Watson, hvis far havde startet IBM , • administrerende direktør. Karl Nilsson og fru Helle Virkner, gift med statsminister J. 0. Krag. Hun trykkede på den knap, der satte det hele i gang.

1965: SASCO 1 … • Hele herligheden blev taget i brug i februar 1965 i overværelse af IBM 's administrerende direktør Thomas Watson, hvis far havde startet IBM , • administrerende direktør. Karl Nilsson og fru Helle Virkner, gift med statsminister J. 0. Krag. Hun trykkede på den knap, der satte det hele i gang. • En stor mediebegivenhed !

Status så langt … • Vi var med beslutningen om køb af IBM 1410 blevet det mest avancerede luftfartsselskab i Europa med henblik på overgang til dataservice.

Status så langt … • Vi var med beslutningen om køb af IBM 1410 blevet det mest avancerede luftfartsselskab i Europa med henblik på overgang til dataservice. • Flot sagt var SAS 10 år foran alle andre.

Status så langt … • IBM 1410 fik tilknyttet 300 terminaler (Agentset/Keyset) i 21 byer, i 13 lande samt 4. 000 fjernskrivere. SK 5838 1984 - CPH-MMA

Status så langt … • IBM 1410 fik tilknyttet 300 terminaler (Agentset/Keyset) i 21 byer, i 13 lande samt 4. 000 fjernskrivere. • Fra samtlige terminaler kunne man blot ved at trykke på nogle knapper skaffe øjeblikkelig bekræftelse ved bestilling af en flybillet. SK 5838 1984 - CPH-MMA

Status så langt • Endvidere blev computeren programmeret til at overvåge samtlige flyankomster og flyafgange. SAS’ systemer forsyner stadig lufthavnene med Ankomst og Afgange

Status så langt • Endvidere blev computeren programmeret til at overvåge samtlige flyankomster og flyafgange. • Derudover påtog computeren sig at udføre lastekontrol, ligesom lønsystemer og andre administrative opgaver blev indprogrammeret. SAS’ systemer forsyner stadig lufthavnene med Ankomst og Afgange

Intet varer evigt … IBM havde lovet SAS, at 1410 kunne udvides til at klare en kapacitet dobbelt så stor, som den vi havde brug for i 1965, men da det kom til stykket, måtte man bekende, at man ikke kunne indfri løfterne.

På jagt efter løsninger. • Resultatet blev, at nogle medarbejdere blev sendt jorden rundt for at se, hvad der fandtes på markedet.

På jagt efter løsninger. • Resultatet blev, at nogle medarbejdere blev sendt jorden rundt for at se, hvad der fandtes på markedet. • Samtidig stod det klart, at de nye computere ikke kunne installeres i lufthavnsbygningen. Der var simpelt hen ikke plads.

På jagt efter løsninger. • Resultatet blev, at nogle medarbejdere blev sendt jorden rundt for at se, hvad der fandtes på markedet. • Samtidig stod det klart, at de nye computere ikke kunne installeres i lufthavnsbygningen. Der var simpelt hen ikke plads. • Karl Nilsson stillede 25 mio. kr. til vor rådighed. For dette beløb skulle vi anskaffe tidssvarende computere og købe bygninger.

UNIVAC – SASCO Fortet • Det blev firmaet UNIVAC, der kom til at levere computerne. Boligproblemet løste vi ved køb af tre industrihuse på Engvej meget tæt ved Kastrupfortet.

UNIVAC – SASCO Fortet • Det blev firmaet UNIVAC, der kom til at levere computerne. Boligproblemet løste vi ved køb af tre industrihuse på Engvej meget tæt ved Kastrupfortet. • Karl Nilsson navngav officielt hele komplekset "SASCOFortet”.

UNIVAC 494 Den 8. november 1967 bestilte SAS efterfølgeren til SASCO I, baseret på UNIVAC 494. Et system for Reservation, et for Load Control og et som ’Fall Back’.

UNIVAC 494 videreudvikling • 1974: 494 RES blev udvidet med PNR(Passenger Name Record). • 1975: Automatic Ticketing blev udviklet og introduceret. • 1976: Passenger Accounting System (PAS) blev introduceret. • 1977: UNIVAC 1100 beslutning blev taget.

MESCO - DASCO • I perioden 1967 -69 blev al vores telegramtrafik helautomatiseret gennem etableringen af MESCO og DASCO, der står for henholdsvis Message Switching Computer og Data Switching Computer.

MESCO - DASCO • I perioden 1967 -69 blev al vores telegramtrafik helautomatiseret gennem etableringen af MESCO og DASCO, der står for henholdsvis Message Switching Computer og Data Switching Computer. • Dette skete på UNIVAC 418 maskiner, som fungerede som såkaldte "front-end"-systemer til SASCO II.

MESCO - DASCO • SAS var de første i hele verden, der indførte sådanne systemer. Vi koblede simpelt hen alle terminaler i hele SAS systemet ind på MESCO og DASCO, Stand by – MESCO - DASCO Front Panel - DASCO

MESCO - DASCO • SAS var de første i hele verden, der indførte sådanne systemer. Vi koblede simpelt hen alle terminaler i hele SAS systemet ind på MESCO og DASCO, • hvilket betød store besparelser og gav en meget hurtig og effektiv kommunikation ikke mindst på reservationssiden. Stand by – MESCO - DASCO Front Panel - DASCO

SASCO II blev indviet i december 1969, og SAS var stadig godt 10 år foran. Data staben var vokset til ca. 100 medarbejdere.

Fagforeningen PROSA Grundlagt 18. november 1965 • Et lille kuriøst bevis på at vi var i spidsen, var dannelsen af PROSA - den første fagforening i Danmark for programmører. SAS DC 9 1968

Fagforeningen PROSA Grundlagt 18. november 1965 • Et lille kuriøst bevis på at vi var i spidsen, var dannelsen af PROSA - den første fagforening i Danmark for programmører. • Den bestod kun af SAS programmører, og navnet PROSA stod for programmører i SAS. Den er siden blevet en meget magtfuld fagforening for danske datafolk. SAS DC 9 1968

Visual Display Unit (VDU) Fra 1967 blev Agentset, Keyset og Fjernskriverudstyr erstattet af VDU’ere og små smarte printere. Det tog 3 -4 år. Datasaab og Westinghouse ”Alfascope” i hele verden.

Visual Display Unit (VDU) • Fra nu af kunne man udføre alle opgaver fra samme terminal og modtage alle skriftlige beskeder på tilhørende printer. SAS Boeing 747 1971

Visual Display Unit (VDU) • Fra nu af kunne man udføre alle opgaver fra samme terminal og modtage alle skriftlige beskeder på tilhørende printer. • Et kæmpe fremskridt! SAS Boeing 747 1971

Telcon 1 … • I 1971 blev det besluttet at indkøbe et kommunikations system baseret på Collins systemer. • Telcon 1 blev installeret og sat i drift maj 1973. • Telcon overtog MESCO og DASCO funktionaliteten (fra Univac 418). • Et antal ”Remote Ends” blev opstillet i Oslo, Stockholm og København. • De blev forbundet til respektive landes terminal Controllere. • Nogle af de danske ”Remote Ends” blev koblet til controllere i resten af verden.

Telcon 1, MESCO Operation

Netværks forbindelser Modem Rack

Global Airline kommunikation. • Luftfartsselskaber verden over har gennem alle år benyttet to globale netværk til ”Inter Airline Communication” og til at forbinde terminaler til sine værtssystemer. • De to netværk hedder ”SITA” og ”ARINC”. • Følgende SITA oversigt giver et indtryk af størrelse, dækning og sikkerhed.

Ricici • Når man automatiserer vigtige applikationer gør man sig samtidigt meget afhængig af computere og netværk.

Garderinger • Alle computere i systemet havde (og har stadig) en ”hot stand by” computer. • Vigtige data blev opbevaret i brandsikre arkiv. • Linieforbindelser blev tilført bygningen i flere kabler, således, at hvis et kabel blev afbrudt, fandtes der alternative forbindelser. • Et ”Non stop” anlæg bestående af batterier og diesel motorer sikrede strømforsyning uden afbrud. • En gang hver uge blev dette anlæg afprøvet. • En afdeling kaldet ”System Operations Control” (SOC) bevarede overblikket. • Moderne ”åbne” netværk resulterede senere i, oprettelsen af en ”Network Security” afdeling.

Brandsikret Tape arkiv

Batteri rum Gav strøm under Diesel opstart.

Diesel rum Nødstrøms Agregat

El-Forsyning under kontrol

Systems Operations Control • Kravet fra DATA SERVICES kunder om ”næsten total uptime” voksede og gjorde dermed behovet for en direkte forbindelse mellem kunderne og DATAs produktionsmiljø til en nødvendighed.

Systems Operations Control • Kravet fra DATA SERVICES kunder om ”næsten total uptime” voksede og gjorde dermed behovet for en direkte forbindelse mellem kunderne og DATAs produktionsmiljø til en nødvendighed. • Man kan med et moderne udtryk bruge begrebet ” HOTLINE ” om funktionen.

Systems Operations Control • Kravet fra DATA SERVICES kunder om ”næsten total uptime” voksede og dermed behovet for en direkte forbindelse mellem kunderne og DATAs produktionsmiljø en nødvendighed. • Man kan med et moderne udtryk bruge begrebet ” HOTLINE ” om funktionen. • Funktionen er blevet reorganiseret og har skiftet navn flere gange siden og endte op som ”Help Desk” i alle tre lande.

Network Security • I 1998 blev der oprettet en afdeling kaldet ”Network Security”

Network Security • I 1998 blev der oprettet en afdeling kaldet ”Network Security” • Denne funktion er stadig høj-aktuel, idet ekstern adgang til SAS’ netværk v. hj. a. de nye kommunikations metoder, også kan give uønsket adgang, hvis man ikke passer på.

Billet Printer • I 1975 kom de første Billet printere (DIAN 8100) på banen og effektiviserede billet udskrivningen. SAS DC-10 1975

Billet Printer • I 1975 kom de første Billet printere (DIAN 8100) på banen og effektiviserede billet udskrivningen. • Da en billet er lige så god som rede penge, blev der samtidigt indført stramme sikkerheds rutiner i denne forbindelse. SAS DC-10 1975

Telcon 2 Telcon 1 havde en kapacitet på 2500 terminaler. I 1977 blev Telcon 1 afløst af Telcon 2 som kunne klare op til 7000 terminaler. Collins systemet fortsatte dog med MESCO applikationen. SAS A 300 - 1980

Boarding Pass Printer I 1980 blev de første Boarding Pass Printere (BPP) implementeret og gjorde check-in operationen enklere i det BP blev automatisk udskrevet efter endt check-in.

Telcon 3 Det næste kommunikations system skulle være effektivt, fremtidssikret og fri for ”hjemmelavede” løsninger. Målet var at implementere det kommende system i 1983. SAS F 27 - 1984 SAS F 28 - 1986

Telcon 3 • Sperry Univac (Tidl. Univac) blev valgt som leverandør af TELCON 3 og systemet blev baseret på 12 DCP-40 maskiner. SAS F 50 - 1987

Telcon 3 • Sperry Univac (Tidl. Univac) blev valgt som leverandør af TELCON 3 og systemet blev baseret på 12 DCP-40 maskiner. • 4 Front ends i København, 4 Remote ends i Oslo og 4 Remote ends i Stockholm. SAS F 50 - 1987

Applikationer • Reservation (RES), Booking, Salg af billetter, Check-in, Passager og Baggage Handling og Load Control, var helt naturligt, de første applikationer, der blev automatiseret v. hj. a. elektroniske komputere. SAS MD 80 - 1987

Applikationer • Reservation (RES), Booking, Salg af billetter, Check-in, Passager og Baggage Handling og Load Control, var helt naturligt, de første applikationer, der blev automatiseret v. hj. a. elektroniske komputere. • Disse applikationer var meget kommunikations krævende, derfor det store fokus på kommunikations systemer. SAS MD 80 - 1987

Applikationer • Nye, større og hurtigere komputere gjorde det muligt at automatisere andre funktioner i selskabet.

Applikationer • Nye, større og hurtigere komputere gjorde det muligt at automatisere andre funktioner i selskabet. • SAS’ vækst gjorde det rentabelt.

IBM • Nye vækstområder kom til , områder stillede store krav til en kapacitet, der lå udover, hvad de nuværende systemer kunne yde. • Hermed holdt IBM igen sit indtog i SAS datamiljø. Fra IBM 370 i 1974

IBM • IBM’s 360/370 mainframes blev introduceret og to parallelle udviklings- og driftsmiljøer (UNISYS/IBM) blev etableret i SAS Data. • De aircraft-tekniske applikation (maintenance, og reservedelsapplikationer) udvikledes med basis i IBM struktur.

MESCO til IBM 1984 • I 1984 blev Mesco flyttet fra Collins systemet til IBM 370 platformen, hvor den stadig kører på fuldt tryk. • I januar 2008 blev der registreret 16 millioner beskeder ind og 22 millioner beskeder ud af MESCO! • Til sammenligning blev der ekspederet 465. 000 beskeder ind og ud af Telegramcentralen på en måned i 1965

Applikationer • Følgende oversigt illustrerer SAS’ Applikations miljø.

Personlig Computer (PC) • I de følgende år kom den ene revolution efter den anden indenfor Informations Teknologi (IT), som den nu kaldes. SAS MD 81 - 1988 SAS MD 82 - 1988

Personlig Computer (PC) • I de følgende år kom den ene revolution efter den anden indenfor Informations Teknologi (IT), som den nu kaldes. • Den Personlige Computer åbnede en verden af muligheder. SAS MD 81 - 1988 SAS MD 82 - 1988

Personlig Computer (PC) • I de følgende år kom den ene revolution efter den anden indenfor Informations Teknologi (IT), som den nu kaldes. • Den Personlige Computer åbnede en verden af muligheder. • Langsomt overtog den VDU’ens rolle. Hardware og software blev udviklet. En enkelt PC blev Controller for mange PC’er og mange slags printere. SAS MD 81 - 1988 SAS MD 82 - 1988

Local Area Net (LAN) • Alle PC’er blev koblet til lokale net, der blev indbyrdes forbundet. Til de samme net blev der koblet ”Servere”, med mange forskellige funktioner. SAS MD 87 - 1989

Local Area Net (LAN) • Alle PC’er blev koblet til lokale net, der blev indbyrdes forbundet. Til de samme net blev der koblet ”Servere”, med mange forskellige funktioner. • Senere blev lokal nettene også koblet til Internettet, og den tidligere nævnte afdeling ”Network Security” blev aktuel. SAS MD 87 - 1989

Intelligent Work Station (IWS) PC’en voksede til. Den blev til en ”Intelligent Arbejdsstation”, hvorfra man kunne gøre ALT ! SAS MD 90 - 1989

Fra Telcon til Comm. Servere Telcon 3 måtte efterhånden vige pladsen for Kommunikations Servere baseret på moderne PC teknologi. SAS B-767 - 1989

TCP/IP Transmission Control Protocol/Internet Protocol Det var et stort projekt at indføre TCP/IP protokollen i SAS, men det var nødvendigt for at kunne kommunikere med resten av verden og drage nytte af det globale adresserings system protokollen også indeholdt. SAS B-737 - 1995

STANLI Standardisering har høj prioritet i SAS • Alle arbejdsstationer i SAS er blevet standardiseret. SAS SAAB 2000 - 1997

STANLI Standardisering har høj prioritet i SAS • Alle arbejdsstationer i SAS er blevet standardiseret. • Belønningen bestod bl. a. i, at man kunne ændre software og configuration i alle arbejdsstaioner verden over fra et centralt punkt i scandinavien. SAS SAAB 2000 - 1997

STANLI Standardisering har høj prioritet i SAS • Alle arbejdsstationer i SAS er blevet standardiseret. • Belønningen bestod bl. a. i, at man kunne ændre software og configuration i alle arbejdsstaioner verden over fra et centralt punkt i scandinavien. • Og der var kun arbejds relateret programvare i arbejdsstationen. SAS SAAB 2000 - 1997

Også på IT området Blev SAS et anerkendt firma. • SAS og SAS Data deltog meget i ATA IATA komitéer, der udarbejdede standards, procedurer m. m. for kommunikation mellem computere, Passager og Bagage Handling og mere. SAS Dash 8 Q - 1998

Også på IT området Blev SAS et anerkendt firma. • SAS og SAS Data deltog meget i ATA IATA komitéer, der udarbejdede standards, procedurer m. m. for kommunikation mellem computere, Passager og Bagage Handling og mere. • Vi blev ledende indenfor teknologiens udnyttelse og nød stor respekt i det internationale miljø. SAS Dash 8 Q - 1998

Det har bl. a. resulteret i : • SAS’ systemer har forbindelser til alle luftfartsselskaber, de kan samarbejde med. For eksempel kan SAS sælge en rejse, der involverer flere selskaber og flere destinationer. SAS Air. Bus - 1999 SAS Q 4000 - 2000

Det har bl. a. resulteret i : • SAS’ systemer har forbindelser til alle luftfartsselskaber, de kan samarbejde med. For eksempel kan SAS sælge en rejse, der involverer flere selskaber og flere destinationer. • SAS kan ligeledes udstede Boarding Pass for alle flights, der bliver benyttet på rejsen (Inter Airline Through Check. In -IATCI). SAS Air. Bus - 1999 SAS Q 4000 - 2000

1994 Nordens Bedste

1994 Nordens Bedste

1994 Nordens Bedste

Den teknologiske udvikling efter 2. Verdenskrig til nu, har været enorm. Her følger nogle af de mest iøjefaldende forandringer vi fik lov til at være med til.

Den Første Telefoncentral

Centralerne voksede

De blev Automatiseret

Via Fastnet, Radiobølger, Internet – lokalt eller globalt. Kommunikations satellit Sende/modtage antenne for mobiltelefoni Parabol park i Nitedal IP telefoni via Internet Fastnet telefoni via terrestrikse kabler Mobil telefoni via GSM Tale, spille, shoppe via Internet etc.

Check-in anno 1946

Check-in anno 1960

Selvbetjent Check-in 2005

Rejsebureau 1946

Booking kontor 1958

Internet Booking 2005

SAS Outsourcer I august 2003 bad SAS Scandinavian It Group (SIG), om at undersøge markedet for potentielle købere af SIG. Scandinavian It Group var SAS Data’s seneste navn.

Ny ejer Februar 2004: Scandinavian IT Group bliver en del af CSC (Computer Sciences Corporation). Det lovformelige navn bliver ændret til CSC Airline Solutions.

Alt tager en ende Og vor historie ender her. Præsenteret af Helge Grimstad På vegne af SAS DATA SENIOR KLUB http: //www. sdsk. dk