Velkommen til rhus Universitetshospital Skejby 19 Februar 2009
Velkommen til Århus Universitetshospital, Skejby 19. Februar 2009
19. Februar 2009
19. Februar 2009
19. Februar 2009
Hvad skal vi så bruge Den Danske Kvalitetsmodel til? Det er den vej, vi skal ! 19. Februar 2009
Organisationsdiagram Hospitalsledelse Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske Cheflæge Administration Hjertemedicinsk Afdeling B Hjerte-Lunge-Kar. Kirurgisk Afdeling T Klinisk Immunologisk Afdeling Billeddiagnostisk Afdeling Øvrige Retsmedicinsk Institut Klinisk Institut Indkøb- og Logistikafdelingen Børneafdeling A Infektionsmedicinsk Afdeling Q Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Medico-Teknisk Afdeling Europark Centralkøkkenet Urinvejskirurgisk Afdeling K Gynækologisk. Obstetrisk Afdeling Y Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Fysioterapi- og Ergoterapiafdeling Hospitalsapoteket Midt. Vask Ida Service og Elite. Miljø Nyremedicinsk Afdeling C Anæstesiologisk Afdeling I Molekylær Medicinsk Afdeling 19. Februar 2009 Drifts- og Serviceafdeling Center for Organdonation
Bedste kvalitet i sundhedsfaglige ydelser Internationalt anerkendt forskning og udvikling Implementering af ny viden Synlige forskningsaktiviteter Troværdigt og veldrevet hospital Godt arbejdsklima Sammenhængende patientforløb Dokumenteret faglig kvalitet Prioritere forskning og udvikling Meningsfulde, effektive arbejdsgange Høj patienttilfredshed Høj patientsikkerhed Attraktivt arbejds- og uddannelsessted Opdatere retningslinier og procedurebeskrivelser Skabe gode samarbejdsrelationer Relevant kompetenceudvikling Prioritere uddannelse og udvikling God ledelse Hensigtsmæssige fysiske rammer Tidssvarende teknologi Optimal ressourceudnyttelse
Kvalitetsorganisation, Skejby • Integreret del af hospitalet – må aldrig leve sit eget liv! • Ledelsesinvolvering nødvendig • Væsentlig at kvaliteten udvikles og – sikres der hvor den konkrete kvalitet skal og kan påvirkes – dvs. flad og enkel struktur • Administrationen er støttefunktion – vi har ingen kvalitetschef eller kvalitetsafdeling! 19. Februar 2009
RM’s Kvalitetsråd Kvalitetskoordinatorer 19. Februar 2009
Sekretariat for referenceprogrammer Det nationale begrebsråd DANAK Kliniske kvalitetsdatabaser Det nationale råd Landsdækkende patientunder- for kvalitetsudvikling søgelser Den gode medicinske afdeling National strategi Røntgenregulativ DEN DANSKE KVALITETSMODEL De mellem menneskelige relationer Initiativer almen praksis Sundhedskvalitet. dk Lov om patientsikkerhed Kvalitetsudvalg for kvalitetsmåling Hygiejnestandarder 19. Februar 2009 NIP Dansk Selskab for Kvalitet i sundhedssektoren Netværk forebyggende sygehuse Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Akkreditering • Er at opsætte et spejl for organisationen • At give et sæt af mål, der skal være opfyldt 19. Februar 2009
19. Februar 2009
Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet • er et fælles dansk system, der skal understøtte kontinuerlig kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. • Formålet er at sikre gode patientforløb til gavn for patienterne, så patienterne oplever en bedre kvalitet. 19. Februar 2009
Kvalitetsudvikling Kvalitetsforudsætninger: F. eks personalets kompetence, arbejdsgange Kvalitetsmål: Standarder og indikatorer 19. Februar 2009 Kvalitetssikring: Hvordan stemmer praksis overens med standarderne?
• For at kunne tale om udvikling og forbedring må man vide, om der reelt er tale om en forbedring • Og det kræver måling af kvalitet i en eller anden form!. 19. Februar 2009
Her diskuterer vi…… • En indikator: En målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten • En standard: Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. 19. Februar 2009
19. Februar 2009
19. Februar 2009
19. Februar 2009
19. Februar 2009
Pas på med sammenligning! 19. Februar 2009
Dokumentationskrav? Manglende opfyldelse – er det tegn på, at handlingerne ikke udføres eller er det mangelfuld dokumentation, så det vi måler/vurderer faktisk er kvaliteten af dokumentationen i stedet for kvaliteten af det, patienten modtager? 19. Februar 2009
Det skal give mening! Kilde: Dagens Medicin • 1. marts 2007 • nr. 6 19. Februar 2009
E-dok 19. Februar 2009
19. Februar 2009
19. Februar 2009
19. Februar 2009
Dokumentation og kvalitetsudvikling…. starter og slutter i klinisk praksis 19. Februar 2009
Pilottest foråret 2008 19. Februar 2009
Hvorfor valgte vi at deltage i pilottest? • Udgangspunktet er bedre efter revidering! • Få indflydelse – forbedre ”problemstandarder” • Få konkrete erfaringer – Dokumentation – TAK – Basisvurdering osv. • Giver bedre tid til forberedelse • Begrebsanvendelsen er kendt for os • Bygger på kendt kvalitetsterminologi 19. Februar 2009
Meget er kendt stof!! 19. Februar 2009
• Indikator 1 • Der foreligger retningslinjer for økonomistyring. – Retningslinjerne beskriver som minimum følgende: – Tidspunkt og ansvar for den årlige økonomiske planlægningscyklus – Udarbejdelse af budgetter for de respektive enheder – Overvågning af driftsøkonomi inden for enheder – Interne regnskabsprocedurer som sikkerhedsforanstaltning mod fejl og bedrageri • Indikator 2 • Ledere med budgetansvar kender retningslinjerne og arbejder i overensstemmelse hermed. 19. Februar 2009
Noget skal vi alligevel 19. Februar 2009
Koordinering og kontinuitet 2. 3. 1 Pakkeforløb (1/3) • Standard: Nationalt udmeldte pakkeforløb anvendes. • Indikator 1: Der foreligger en plan for lokal håndtering af nationalt udmeldte pakkeforløb. – Planen beskriver som minimum følgende: – Patientforløbets logistiske tilrettelæggelse, herunder kapacitetsovervejelser – Udpegning af forløbsansvarlige – Placering af ansvar for beslutning, handlinger og information i forhold til patienten – Håndtering af patienter med afvigende forløb • Indikator 2: Ledere og medarbejdere kender og anvender planen. • Indikator 3: Andelen af patienter med sygdomme omfattet af nationalt udmeldte pakkeforløb, hvis patientforløb sker i overensstemmelse med de nationalt udmeldte pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen udtrækker data på enhedsniveau regelmæssigt. Resultatet vurderes ved audit på relevant niveau. • Indikator 4: På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer, 19. Februar 2009
Noget gør vi allerede 19. Februar 2009
Hjerteinsufficiens • Indikator 1: Der foreligger retningslinjer for udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med hjerteinsufficiens på baggrund af referenceprogrammernes anbefalinger (2 -4) eller opdateringer af disse. • Indikator 2: Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne. • Indikator 3: Institutionen rapporterer resultater i henhold til NIPindikatorerne for hjerteinsufficiens, og der foreligger som minimum årlige auditrapporter for denne patientgruppe. • Indikator 4: På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af tiltag for kvalitetsforbedringer. • Indikator 5: I løbet af den 3 -årige akkrediteringsperiode dokumenterer institutionen kvalitetsforbedringer på de NIPindikatorer, der ikke nåede den fastsatte tærskelværdi. Såfremt tærskelværdierne for NIP-indikatorerne er nået, skal kvalitetsniveauet fastholdes eller forbedres i løbet af akkrediteringsperioden. 19. Februar 2009
Ved andre ting skal vi have retningslinier 19. Februar 2009
• Indikator 1: Der foreligger retningslinjer for modtagelse af elektive patienter. • Indikator 2: Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne. • Indikator 3 – somatik: Denne indikator måles ved de nationale patienttilfredshedsundersøgelser. Spørgsmålet fokuserer på, om patienten oplevede, at modtagelsen var effektiv og uden unødig faglig ubegrundet spildtid. • Indikator 4: På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer 19. Februar 2009
Hvad får vi ud af akkreditering? Tja…………. . 19. Februar 2009
Hvad får vi ud af akkreditering? • Spejling af Skejby som organisation – Sikre vi opfylder nationale krav og standarder for god kvalitet i den måde, vi har opbygget vores hospital? – Har vi ”orden i huset”? • Målelige indikatorer giver kvalitetsløft – fx de sygdomsspecifikke områder • Organisationens indretning er vigtig for patienterne • Tydelige og fælles mål • Opdaterede og kendte retningslinier, som skal anvendes • Fælles fokus på hele Skejby 19. Februar 2009
Nationale krav Regionale krav Administrationen bistår afdelingen Bruttoliste Tillæg Indstilling til strategiaftale Forberedelsesskema (Skal) Hospitalsledelsens krav Drejebog (Vil) Afdelingens egen strategi 19. Februar 2009 HL og AL dialog Strategiaftale
Erfaringer fra Skejbys pilottest af akkreditering Vi har styr på det… 19. Februar 2009
Rammerne… • Formål: – Teste modtagelsen (bla. Introskrivelser) – Teste fordeling af standarder (pakker) – Teste TAK – Teste forståelighed – Teste opnåelighed • Feedback via interviews, møder og skemaer 19. Februar 2009
Kvalitetskoordinatorernes erfaringer……. • Godt at komme i gang og finde ud af, hvad det er… • Standarderne er relevante (stort set) • Nødvendigt at have sparringsperson i afdelingen > resursekrav? • Umuligt uden tværfagligt netværk i hele afdelingen • Hvornår er nok (trin 2)? • Er nogle af standarderne ikke for ”selvfølgelige”? 19. Februar 2009
- Slides: 44
