Varer udefra Udover de varer der blev fremstillet
Varer udefra Udover de varer, der blev fremstillet i og omkring Hedeby, var der også en masse varer, der kom fra andre steder. Varer fra alle steder i Europa kom til Hedeby for at blive solgt. Det var meget specielle ting, som man ikke kunne lave selv i Hedeby. Men jo længere væk en ting kom fra, jo dyrere var den også. Det tog nemlig både lang tid og kostede mange penge at fragte en vare over lang afstand. Derfor var der mange af disse eksotiske varer, som en almindelig viking ikke kunne købe. Det var kun for de rige. Tryk på de små billeder af varerne for at læse mere.
Jernbarrer En smed skulle bruge jern til rigtig mange af de ting, han lavede. Jernet skulle dog først fragtes til Hedeby fra udlandet, før smeden kunne gå i gang. Jernet var formet som lange stænger, når det kom til Hedeby. Her blev det så solgt til smedene, der smedede jernet om til varer. Det meste af det jern, der blev brugt i Hedeby, kom fra Sverige.
Fedtsten findes i Norge. Der blev det formet til skåle og kar. De var gode, så derfor sendte man nogen af dem til Hedeby, hvor de blev solgt.
Trælle En af de varer, der gav rigtig mange penge, var trælle. Træl var vikingernes ord for en slave. Trællene blev oftest fanget på vikingetogter i udlandet og taget med tilbage til Danmark. Her blev de solgt på markeder. Resten af deres liv kunne de så bruge på at tjene deres herre. Trælle kunne komme mange steder fra, for vikingerne kom vidt omkring. Nogle kom fra de britiske øer og Frankerriget. Andre kom fra Østeuropa.
Råglas I Hedeby var dét at lave glasperler en af de mest specialiserede håndværk, der fandtes. Men for at lave glasperler skal man bruge glas. Noget af det glas, man brugte, kom udefra. Det blev lavet i andre lande eller simpelthen taget fra gamle mosaikker. Nogle enkelte, meget dygtige håndværkere kunne dog lave glasset selv i Hedeby.
Bjergkrystal De hvide bjergkrystaller og de orange-røde karneoler var meget eksklusive og værdifulde i vikingetiden. De blev brugt til smykker til kvinder. De kom fra området omkring Sortehavet og blev fragtet hele vejen til Hedeby for at blive solgt.
Hvalrostand bliver også kaldt for elfenben. Det var meget værdifuldt i vikingetiden. Vikingerne syntes, at det var et smukt materiale. Men der levede ingen hvalrosser i nærheden af Hedeby. De lever langt nordpå. Det var også besværligt at fange en hvalros. Derfor var hvalrostænder meget værd. Hvis man havde råd til hvalrostand, blev det brugt til at lave mange forskellige ting. Fx de hvide spillebrikker i en meget smuk udgave af brætspillet Hnefatafl, som vikingerne godt kunne lide at spille.
Krukke Keramik fra Rhinlandet blev også solgt i Hedeby. Nogle af krukkerne og kanderne, der kom til Hedeby for at blive solgt, blev ikke købt, fordi de var smukke, men på grund af det, der var i dem. Krukkerne blev nemlig brugt til at transportere vin eller honning til Hedeby!
- Slides: 8