Unipolar depression Patienter og prrende 2 Session Behandling

Unipolar depression Patienter og pårørende 2. Session - Behandling

Indhold • • • 1. Medicinsk behandling ved depression 2. Kognitive vanskeligheder ved depression 3. ECT

Behandling af depression Hvor og hvordan • Erkendelse af sygdommen • Praktiserende læge • Som evt. henviser videre til: • Praktiserende psykiater • Praktiserende psykolog • Ambulant behandling på Psykiatrisk sygehus • Indlæggelse på Psykiatrisk Sygehus

Behandlingsformer • • • Samtaler Medicin Motion Undervisning ECT Andet (lys, fiskeolie…)

Medicinsk behandling • • • Antidepressiva Antipsykotica Stemningsstabiliserende medicin Beroligende medicin Sovemedicin

Antidepressiva generelt (1) • Hæver stemningslejet hos mennesker med depression • Ikke sygdomsspecifikt, nogle antidepressiva virker også på andet, f. eks. angst , tvangshandlinger eller smerter. • Alle antidepressiva er 3 -6 uger om at virke, men bivirkningerne kommer med det samme. En del af bivirkningerne aftager efterhånden. • Antidepressiva skal nedtrappes langsomt for at undgå ”seponeringssymptomer”

Antidepressiva generelt (2) • Der findes ikke nogen metode til at finde ud af hvilken medicin, der virker bedst på den enkelte person. • Medicin vælges ud fra depressionens sværhedsgrad, samt evt. tidligere erfaringer med antidepressiv medicin. • Behandlingen skal fortsætte ½- 1 år (evt. længere, se senere), da medicinen ikke ”fjerner” depressionen.

Medicinens virkning 1 (monoamin-hypotesen)

Medicinens virkning 2 (nervevæksten) Strukturelle teori • Motion • Medicin • Terapi Øger nervevæksten

Ældre antidepressiva Tricykliske (TCA) Noritren, anafranil og saroten • Inden behandlingen kan starte, skal man tage blodtryk og EKG • Bivirkninger : mundtørhed, tågesyn, hjertebanken, forstoppelse, vandladningsgener, blodtryks fald, vægtøgning, sløvhed • Medicinen tages 1 -2 gange i døgnet, ofte til natten • Der tages blodprøver m. h. p rette dosering

Nyere antidepressiva • SSRI: Zoloft, Cipramil, Fontex, Seroxat, Cipralex • Bivirkninger: kvalme, hovedpine, rastløshed, søvnbesvær, seksuelle forstyrrelser (vægtøgning) • • SNRI: Efexor, Cymbalta • Virkning og bivirkning som ovenfor, dog flere bivirkninger: mundtørhed, svedtendens og vægtøgning

Atypiske Antidepressiva • Valdoxan: bedrer nattesøvnen. Bivirkninger: træthed, kvalme, svimmelhed (i starten) • Tolvon, Remeron: beroligende/sløvende. Bivirkninger: døsighed, vægtøgning, svimmelhed, hovedpine.

Stemningsstabiliserende medicin Anvendes ved gentagne depressioner, når antidepressiva ikke er nok. Gives sammen med antidepressiva. • Litarex • Virkning: grundstof der virker forebyggende på både mani og depression • Bivirkninger: øget tørst, hyppige vandladninger, rysten på hænderne, diarré, vægtøgning, i sjældne tilfælde nedsat nyrefunktion og påvirkning af stofskiftet • Regelmæssig blodprøvekontrol • Lamictal • Bruges ved epilepsi, men virker også forebyggende ved depressioner • Bivirkninger: forbigående hovedpine, indsovningsbesvær, kvalme, hududslæt( kommer oftest indenfor de første uger, langsom dosisøgning mindsker risikoen)

Antipsykotika Nyere: Zyprexa, Risperdal, Zeldox, Seroquel, Abilify • • Virkning: antipsykotisk, samler tankerne, angstdæmpende, ( en vis antidepressiv virkning). Gives i små doser. Bivirkning: lidt forskelligt afhængig af præparat. Eks: svimmelhed, muskeluro, øget træthed, øget appetit, vægtøgning.

Beroligende medicin Lægemidler dæmper angstsymptomer (anvendes i starten af behandlingen, indtil antidepressiva virker). Bør kun anvendes i kort tid. Benzodiazepiner: Oxapax, Tafil • Virkning: angstdæmpende, sløvende og muskelafslappende • Bivirkning: sløvhed (NB: bilkørsel forbudt) risiko for afhængighed og misbrug • Aftrapning ved lang tids behandling Antipsykotika: Truxal • Virkning: dæmper følelser og tanker. • Bivirkning: Få p. g. a den lave dosering. Muskelstivhed Lyrica: anvendes ved generaliseret angst

Sovemedicin • Forskellige typer: eks Stilnoct, Imovane • • • Virkning: virker ved at forkorte indsovningstiden. Bivirkning: sløvhed, træthed og nedsat intellektuel funktionsevne følgende dag. Bør kun anvendes kortvarigt. Ved ophør skal der ske udtrapning.

Prognose og medicinsk behandling 1. depression • Risiko for tilbagefald 50 % • Medicinsk behandling i ½-1 år 2. depression • Risiko for tilbagefald 70 % • Medicinsk behandling efter aftale i op til 5 år 3. depression • Risiko for tilbagefald 80 - 90% • Medicinsk behandling i 5 år eller mere • (risiko for tilbagefald: uden behandling)

Fordele – ulemper ved at tage medicin Ulemper • • Det minder mig om at jeg er syg Jeg føler mig begrænset af hele tiden at skulle huske på det Det gør mig træt Jeg er usikker på om der er nogle alvorlige bivirkninger på længere sigt Fordele • • • Jeg er knap så bange for at blive syg hele tiden Det har hjulpet mig ud af en depression Det gør min ægtefælle mindre bekymret

Typiske tanker om medicin • • • Jeg har det fint nu, hvorfor skal jeg fortsætte medicin? Medicin fjerner min kreativitet Medicinen hjælper mig til at holde sygdommen under kontrol At tage medicin er med til at stemple mig som værende syg At tage medicin er et tegn på personlig svaghed og er udtryk for, at jeg ikke selv har kontrol

Kognitive vanskeligheder ved depression - Undersøgelse af det kognitive funktionsniveau • • ”Har du svært ved at fastholde opmærksomheden, når du ser tv-avisen eller læser et blad ? ” ”Har du problemer med at sætte dig selv i gang, med en ny aktivitet, ex. rejse dig fra stolen for at lave en kop kaffe ? ” ”Har du svært ved at koncentrere dig om flere ting ad gangen ? ” ”Glemmer du ofte aftaler ? ”

Kognition = tænkning • Tænkningens indhold: hvad tanker handler om. Ved depression typisk negativt • Tænkningens processer: hvordan tænkningen finder sted. Ved depression præget af træghed og nedsat opmærksomhed

Kognitive (tænkning) vanskeligheder Definition: Når en person har markante og omfattende forstyrrelser i tænkningens proces (hvordan tænkningen finder sted), ex. i form af forstyrrelser i evnen til at være opmærksom, indlære, huske, planlægge og løse problemer

Den kognitive pyramide 5. Problemløsning og abstraktion 4. Indlæring og hukommelse 3. Opmærksomhed og koncentration 2. Sansning og perception 1. Mental energi, motivation

Depression og kognitive vanskeligheder • • • Nedsat mentalt tempo: ”låg på” Nedsat evne til igangsætning: ”startknap er gået i stykker” Ændret sansning og perception (forstå og bearbejde indtryk): ex. smag, lugte og lyd Nedsat opmærksomhed og koncentration: lange sætninger, dele opmærksomhed, ”mange bolde i luften” Indlærings- og hukommelsesbesvær: glemsomhed + opmærksomheds problemer hindre indlæring Vanskeligheder med overblik og planlægning: ex. indkøb og madlavning

Ex. oplevet indefra og udefra Kognitive vanskeligheder Symptom oplevet indefra Symptomer oplevet udefra Koncentrationsbesvær Jeg kan ikke koncentrere mig om at følge med i telefonsamtalen Hun hører ikke efter hvad jeg siger Opmærksomhedsproblemer Jeg kan ikke fastholde Hun virker opmærksomheden på filmen uinteresseret og i biografen negativt indstillet Vanskeligheder med igangsætning Jeg kan ikke komme i gang med at lave mad, selv om jeg tænker på det hele tiden Nedsat mentalt tempo Jeg kan ikke skrive breve så Hun er langsom og hurtigt som jeg plejer doven Hun har ikke lyst til at lave maden, selv om hun selv har foreslået menuen

Strategier Problem Løsningsmuligheder Vanskeligheder med opmærksom-hed og koncentration • Sørg for ro og orden omkring dig undgå ex. at have radioen tændt ved læsning • Arbejd med en opgave ad gangen og del den i mindre dele • Hold pauser • Skab ro til samtale • Undgå for mange stimuli, undgå ex. at købe ind, når der er mange mennesker

Strategier Problem Løsningsmuligheder Hukommelsesog indlærings. Problemer • Find faste rutiner, hvor det er muligt, ex. hvornår du skal tage din medicin • Find faste pladser til dine ting, ex. medicin og nøgler • Brug kalender, mobiltelefon eller dagbog til at huske hvad der er sket, og hvad der skal ske

Strategier Problem Vanskeligheder med igangsætning, overblik og planlægning Løsningsmuligheder • Brug kalender eller dagsskema til at strukturere din dag • Medbring din kalender, når du er ude • Find faste rutiner for, hvornår du spiser, gør rent og motionerer • Få hjælp til at skabe struktur. Læg planer for, hvornår hvad skal gøres • Obs dit behov for andres støtte til planlægning og igangsætning

ECT behandling ECT – praktiske forhold Anvendes: - ved svær depression, især ved høj selvmordsrisiko eller stupor - til mennesker, som tidligere har fået ECT med god effekt på depression

Behandlingen med ECT • • • Behandlingen foregår i fuld bedøvelse Der gives et elektrisk stød, som udløser et krampeanfald Krampeanfaldet ses næsten ikke, da der gives et muskelafslappende middel

Bivirkninger • • Let forvirring umiddelbart efter anfaldet ( få min. ) Hukommelsesproblemer i op til 3 mdr. efter ( men husk at depressionen også giver hukommelsesproblemer)

Virkning • Hæver stemningslejet hos mennesker med svær depression. Mere effektivt end medicin. • Men: virkningen aftager efter 3 -6 mdr. , derfor også forebyggende medicinsk behandling.

Virkningsmekanisme • kendes ikke helt sikkert, man ved noget: • stimulerer nervevæksten øger aktiviteten i flere signalstoffer (bl. a. serotonin og dopamin) •

Vedligeholdelses - ECT • • Gives hver 4 uge Til mennesker, som ikke tåler eller ikke har nogen virkning af antidepressiv medicin