Unge og betydningen af deres sociale fllesskaber i

Unge og betydningen af deres sociale fællesskaber i klub og skole

Projektets baggrund � Stor interesse for unges forhold til uddannelse i såvel medier som på den politiske scene � Uddannelse forstås som svaret på en række samfundsmæssige problemer og ses som en nødvendighed for arbejdsmarkedsmuligheder � Unges manglende uddannelsesdeltagelse ses som tegn på samfundsmæssig eksklusion � Forsøges forstået og ’løst’ gennem didaktiske og politiske tiltag, der ofte indebærer mere fokus på uddannelse � Vores optagethed: at undersøge unges uddannelsestilknytning gennem en forståelse af deres sociale fællesskaber, deres bevægelser i og udenfor skole, samt gennem et fokus på social læring

Forskningsspørgsmål �Hvilke sociale fællesskaber indgår de unge i? Hvordan italesættes og værditillægges fællesskaberne af professionelle og af de unge selv? �Hvordan understøtter eller modarbejder professionelle aktører, institutioner, pædagogisk praksis og byrum de unges fællesskaber? �Hvilken betydning får fællesskaberne for unges oplevelse af at være knyttet til eller udgrænset fra uddannelse?

Teoretiske perspektiver �Social kapital – hvorledes forstås social kapital i relation til uddannelsesdeltagelse (Donald Broady, Robert Putnam) �En skelnen mellem fællesskaber, grupper og netværk (Zygmunt Baumann og Liselotte Ingholt) �Social inklusion og eksklusion i et modernitetsperspektiv med fokus på relationen mellem individualitet og fællesskab (Andy Furlong) �Læringsfællesskaber og social læringsteori med henblik på at få en forståelse for det

Analyser ud fra empirien �Hvad vil det sige at oparbejde empiriske analyser? �Hvor kommer inspirationen fra teoretisk og metodisk? �Hvordan greb griber vi det an?

Første skridt �Fællesskaber �Unges fortællinger om de professionelle �Lokalitet og geografi �Familie og familierelationer �Fremtidig liv og fremtidsudsigter �Fortællinger om skole og klub �Etnicitet, køn og social baggrund

Første skridt – et eksempel Unges fortællinger om de professionelle : • Hvad? (hvor de unge fortæller hvad de voksne ’gør’ med dem/hvordan hjælper de voksne de unge? ) • Relation til dem? (hvordan opfatter de unge de voksne? ) • Hvilken viden deler de med dem? Hvordan deler de den med dem? • Center-periferi (siger interviewet noget om hvilke unge der føler sig sat uden for og hvem der føler sig indenfor gennem det arbejde de professionelle laver. Fx har de større sympati hos en lærer end hos end anden eller siger de intet om det)

Andet skridt �Samle citater under tematikker �Se på dem i forhold til teoretiske forståelser af: �Perifer/center �Netværk/gruppe/fælleskab �Horisontal/vertikal �Social kapital

Aktør–netværksteori – brugt som ”materialeåbner” for ‘de professionelle’. ”Most ANT-studies trace all things as enactments that are effects continually produced in webs of relations. (performance). Nothing has reality or form outside the enactment of those relations. Eks: Der findes ikke en ”kommune”, som noget i sig selv, men ”kommunen” bliver til en ”kommune” fordi ‘de unge’, ‘fraværsregistrering’ og ‘møder’ delegerer sine handlinger til ”kommunen”, hvilket muliggør nye interesser og bekymringer. Kommunen får agens. � En associationssociologi � Symmetri-princip – humane har samme status og nonhumane aktører

Identifikation af de professionelle Professionelle / institutioner Intensitet (Andre ”Voksne”) Lærer / skole Høj (familie) UU-vejleder Høj (Fritidsjob) Pædagog / klub Mellem (Sportsaktiviteter) 10. klasse Høj Gymnasium / ungdomsuddannelse Høj Bibliotek/lektiehjælp Lav ”Kommunen” Lav Socialrådgiver Lav ”Dem, der åbner og lukkerskoler Høj Lægen Lav Politi Lav SSP Lav Ungdomsskole Lav

Eksempel (unges reaktion) Kommunen (farlig), afkrydsning, fravær/tilstedeværelse, fratagelse af børnepenge, møder…. . I: ”Er der nogen, der sladrer nogensinde? ” Ung: ”Nej, kun hvis der…. Hvis f. eks. Jaella i dag i fransk…. Da Khalida gik ud fransk og Jaella, så gik hun ud. Der blev hun lidt sur på Khalida. Så sagde hun til læreren, at Khalida, hun sidder derude og pjækker”. (s. 34)

De Handlinger – hvad gør de professionelle/institutioner professionelle/insti ved/for/med de unge? tutioner Lærer/skole Taler med de unge om uddannelse, vurderer i samarbejde med UU, løser konflikter i skolen UU-vejleder Vurderer, overtaler/-beviser, har formel magt til at dømme inde eller ude i/af ungdomsuddannelser Pædagog/klub Hygger, laver aktiviteter, hjælper med lektier, tager på ture, skaffer fritidsarbejde 10. Klasse Gør dem parate til ungdomsuddannelse, bidrager til internalisering af forestillingen om klar/ikke-klar STX/HHX Gør dem parat til videre uddannelse, giverforestillingen om et socialt forum, konstruerer identitet Kommunen Bidrager til udformning af parathedsvurderingen, udgør en trussel/kan være farlig De der åbner/lukker skoler/klasser Skaber usikkerhed om egen position, skaber omvæltninger SSP Skaber ’nye’ veje, skaber blik for nye muligheder Ungdomsskole Understøtter skolens projekt om at gøre de unge

Hvordan er de professionelle forbundet på tværs? �Non-humane aktører forbinder de professionelle �Eksempler på non-humane aktører der forbinder UU-vejleder og lærer: ◦ Fraværsregistreringen ◦ Karakterer ◦ Parathedsvurderingen �Eksempler på non-humane aktører der forbinder lærer og pædagog: ◦ Lektier

Internalisering af ’det rigtige valg’ ”Så tager jeg 10. . For jeg føler at jeg har problemer med engelsk også. Og så vil jeg nødig komme i gymnasiet, hvor der er mange der kan engelsk bedre end mig. Så jeg vil gerne gøre mit niveau bedre. Int: hvad siger din UU-vejleder til det, er det ham eller hende der foreslog du skulle tage tiende? Det var hende der foreslog det. Hun synes det var bedre at jeg tog 10. for at gøre mit engelsk bedre. Int: Hvad synes du selv? Altså, ud fra hvad jeg selv ser, så synes jeg også jeg har brug for 10. for at gøre mit fremmedsprog bedre. Int: Så det skyldes ikke andre ting? Nej, jeg synes jeg klarer mig rigtig godt i fagene, og det synes min lærer også. Det er bare engelsk og fransk, jeg har

Delanalyse af familierelationers betydning for social kapital Vi lavede tre læsninger af materialet ud fra de førnævnte spørgsmål 2) Vi udvalgte på denne baggrund tre mindre tematikker 1) ◦ Betydningen af relationerne i forhold til social kapital ◦ Betydningen i forhold til uddannelses ønsker ◦ Familien som repræsentant for en stabilitet i forhold til skolen som repræsentant for et sted mange skift

Hvor tætte er familierelationerne? Hvad laver familiemedlemmerne samme? Hvad taler familiemedlemmerne om? - - - De kommer næsten alle sammen) fra intakte og velfungerende familier Familierne er relativ børnerige, omkring 3 -6 børn Familierelationerne er tætte, især til forældrene og søskende Nogle gange er relationerne måske for tætte / hjemmet kan være overfyldte, så den enkelte mangler plads, almindeligt at dele værelse med søskende Gode kontakter til fætre og kusiner. Ingen oplysninger om ”kølige” forhold i familierelationerne, eller onkler, tanter, kusiner, fætre mv. som man ikke taler med) Kontinuitet i de tætte søskenderelationer – gode og positive minder fra barndommen. - - - Familien rejser sammen – holder ferie især i ”hjemlandet” De vejleder hinanden – især store søskende – om bl. a. uddannelsesspørgsmål Store søskende fungerer som rollemodel for de yngre i familien Ofte går de i den samme skole, så store søskende tager sig af mindre søskende Forældrene og i visse tilfælde andre familiemedlemmer – lærer sprog fra sig f. eks. fransk, arabisk, engelsk Børnene har deres egen vennekreds og egne relationer Går ture, dyrker sport, De (især fætre og kusiner) - - - Om at uddanne sig – uddannelsens betydning Om at opføre sig ordentligt – efter normerne og værdierne i familien og i samfundet (bl. a. ingen alkohol, cigaretter, stoffer, kriminalitet) Finde praktiksted eller anden måde at hjælpe børnene / hinanden med at gennemføre uddannelse Kæreste, ægteskab (især med forældrene)

Betydning af familie i forhold til uddannelsesønsker ungdomsudda Forældres nnelse uddannelse og arbejde Søskendes uddannelse og arbejde Ønsker om videre uddannelse • De fleste • Forældrenes skal i uddannelser og gymnasiet arbejde er HTX, HHX forskelligt og STX • Historielærer • Ca. 10 % (butik), tolk, skal i 10 tømrer, klasse sandblæser, • Ingen skal akademiker, direkte på chauffør, erhvervsskol • Forskel på e kvinder og mænd. Enkelte mødre bedre uddannet • Mange har en • Flere inden for studentereksame de mellemlange n videregående • Færre en HF uddannelser – • Enkelte er gået mindre inden for direkte på de lange. erhvervsskolerne • De er inspireret • Flest inden for de af både deres mellemlange forældre og videregående søskende, men uddannelser søskende forekommer at være største inspiration

Uddannelseslinjer Mor akademiker – far sandblæser – bror tømrer – ønsker selv at blive advokat. 2. Far tømrer – bror tømrer – selv 10. klasse og ønske om at blive pædagog 3. Far noget med økonomi – bror HHX og noget med økonomi – selv HHX og noget med økonomi 4. Forældre? – søskende klinikassistent og socialrådgiver – ønsker selv at 1.

Et par udlægninger �Samfundsstrukturen indskriver sig i familierelationerne. Familierne reproducerer ikke en traditionel familiestruktur, men de påvirkes langsomt af den danske familiestruktur. At flere familier lader deres børn (pige og drenge) flytte for sig selv (selvom det kulturelt ikke er velset), er et eksempel på forandringsprocesserne i familien. �En anden udlægning af det samme forhold, kan være at familierne vægter børnenes uddannelse og fremtid – social vellykkethed – så højt, at de accepterer og indirekte opfordrer til brud på kulturelle normer

Familiekapital, social kapital � Familiekapital er ifølge (Archer) for eksempel at forældre og familier gør sig selv til en ressource for barnet. � Familiekapital handler om hvordan familien bruger, mobiliserer og skaber andre kapitalformer (i Bourdieus forstand), og at familien giver dem en habitus, hvor forventningen om mobilitet er en fremherskende fortælling. � Investering i privat undervisning, nye anskaffelser (PC mv. ) og andre materielle vilkår som eget værelse mv. kan ses som mobilisering af økonomisk kapital, men selve mobiliseringen ses som familiekapital. � For Archer kan det at familien værdsætter uddannelse og konkurrencementalitet ses som udtryk for at skabe en kollektiv habitus, hvor uddannelse og videregående uddannelse bliver