Unge fllesskaber og mobning V HELLE RABL HANSEN

Unge, fællesskaber og mobning V/ HELLE RABØL HANSEN. CAND. JUR. MEDSTIFTER AF NO!SE, NETWORK OF INDEPENDENT SCHOLARS (IN) EDUCATION

Mennesket er. . . . (Erikson 1969) 1) et biologisk væsen med genetisk givne anlæg 2) et psykologisk væsen (et individ / et jeg) 3) et socialt væsen Påstand: Når der interveneres i børn og unges trivsel er det ofte indsatser rettet mod det fysiske og det psykiske, og hjem, opvækst og psyke gøres ansvarligt. Betydningen af børn og unges sociale liv uden for hjemmet undervurderes og overses.

Historien om Anna. . . .

Krøllede skoleliv

Krøllede skoleliv – nedslag fra interviews på en produktionsskole i juni 2016 - Flertallet af eleverne på den givne prod. skole har haft ”negativ skolegang”. - Negative forhold til lærerne, faglige udfordringer, stærkt skolehad, eksklusioner, ensomhed og mobning dominerer narrativerne om ”krøllede skoleliv”.

Om grundskolen set fra ungeperspektiver (produktionsskole interviews) -”Jeg hadede, hadede skolen”(Dreng 18 år) -”Alt hvad jeg lærte i skolen, har jeg lært mig selv. Min dansklærer sagde, at jeg aldrig ville lær at læse. Jeg tænkte, at det er f. . . løgn, og så lærte jeg det mig selv i en sommerferie”. (Dreng 18 år). -”Det var mange år i helvede” (Pige 17 år). -”Jeg husker ikke en eneste dag, hvor jeg ikke var nervøs eller bange i skolen” (Pige 19 år)

Mulige forklaringer og moddiskurser ”Det er klart, de er i mistrivsel. Mange af dem har jo diagnoser”. ”Det er klart, at de er i mistrivsel. Mange af dem kommer fra socialt dårligt stillede hjem”. Hvorfor adresseres skole ikke? Skolen er en arena for mange slags læringer: Udover dansk, matematik, engelsk osv. , er skolen den vigtigste platform for social dannelse af vores børn. Hvorfor det?

Skolens betydning • Her tilbringes et langt børne/ungeliv. • Her knyttes de første længerevarende bekendtskaber/venskaber i livet • Her vurderes barnet/den unge konstant fagligt og socialt i en relationel sammenhæng, der ikke er båret af familiekærlighed. • Skift i ”de signifikante andre”.

De signifikante andre – børns relationelle udvikling

De signifikante andre – børns relationelle udvikling De signifikante andre: Jævnaldrende Forældre

Skolens betydning • Her tilbringes et langt børne/ungeliv. • Her knyttes de første længerevarende bekendtskaber/venskaber i livet • Her vurderes barnet/den unge konstant fagligt og socialt i en relationel sammenhæng, der ikke er båret af familiekærlighed. • Skift i ”de signifikante andre”. På trods af denne betydning ”udskrives” skole som kontekst ofte af italesættelser af mobning og anden form for mistrivsel

To socialpsykologiske drivkræfter Longing for belonging (Hansen 2011) Socialeksklusionsangst (Søndergaard & Hansen 2918)

Frafald og manglende belonging ”Jeg følte mig fra første dag enormt fremmed. Selvom jeg egentlig var ret glad for at skulle begynde på Hotel- og restaurantskolen, så blev det bare mere og mere en pine at møde op og bare sådan. . ja…føle mig alene” (Pige 18 år). ”Ja, jeg gik ud. Jeg havde en ide om, at jeg ville være noget med automekaniker, men jeg var lidt i tvivl om det var det rigtige ik? Og da jeg startede (på skolen) fængede det mig ikke rigtigt, og jeg gik bare og ventede til dagen var over, så jeg kunne være sammen med mine venner” (Dreng 17 år).

Frafald og manglende belonging ”Jeg følte mig fra første dag enormt fremmed. Selvom jeg egentlig var ret glad for at skulle begynde på Hotel- og restaurantskolen, så blev det bare mere og mere en pine at møde op og bare sådan. . ja…føle mig alene” (Pige 18 år). ”Ja, jeg gik ud. Jeg havde en ide om, at jeg ville være noget med automekaniker, men jeg var lidt i tvivl om det var det rigtige ik? Og da jeg startede (på skolen) fængede det mig ikke sådan rigtigt, og jeg gik bare og ventede til dagen var over, så jeg kunne være sammen med mine venner” (Dreng 17 år).

Mobning Nye sociokulturelle studier af mobning, viser at den mest betydningsfulde faktor for, om der opstår mobning eller ej handler om klassekulturen (Hansen, Henningsen og Kofoed 2013) Mobning er en uformel fællesskabsform, der bygger på ekstremme eksklusioner af enkeltindivider i det formelle sociale fællesskab. .

Konsekvenser af mobning Statistiske sammenhænge mellem: Skoleelever der svarer ja til, at de bliver mobbet har gennemsnitlig en høj score på - Sygedage - Symptomatiske lidelser - Livslede Når vi korrigerer denne gruppe for andre sammenhænge – er mobning det gennemgående kendetegn. (hbsc 1998 -2014) HELLE RABØL HANSEN / EXBUS. DK 16

Oversete konsekvenser? For individer: Vrede Sorg For ”de andre” i klassen: På den korte bane: medlidenhedsstopper På den lange bane. Udstødelsesudfordringer forventes. 17

Sorg? http: //rummelighed. org/det-er-staerkt-ubehageligt-vaere-udstoedt/

Overset offergruppe i mobbende skoleklasser Den gruppe som er bange for at blive mobbet, og derfor holder sig tilbage og disciplinerer sig i ikke at være ”anderledes” 19

Vestegnsundersøgelsen 1 (Hansen, Henningsen og Kofoed 2013) Elevens selvsyn Elevens forhold til sine forældre Elevens skolegang som sådan Elevens beskrivelse af klassen 20

Jo mere negativt elever i en klasse beskriver klassens liv, jo mere mobning rapporteres der. (Hansen, Henningsen & Kofoed 2012)

Vestegnsundersøgelsen 2 ”Bermudatrekanten” Når der rapporteres meget mobning i skoleklassen, rapporteres der også…. 22 Hrh / dpu / exbus

Meget. . . Ensomhed. . . Bange for. . . Skolelede. . . (Hansen, Henningsen & Kofoed 2012) 23

…. tungen lige i munden På trods af angst, ensomhed, skolelede og mobning, kan der også være trivselsaspekter i klassen. Udøverne trives (ofte) relationelt! Mistrivsel og trivsel lever på én og samme tid. . . .

Hvornår tipper elevkultur til mobning? Hvis den formelle sociale sammenhæng ikke kan samle klassen (kedsomhed, fremmedgjorthed, meningsløshed), så kan uformelle fællesskaber tage over som social dynamik og social mening. Mobning er netop sådan et uformelt fællesskab – et fælles tredje.

Fællesskabende didaktik ……Skoleundervisning der ikke alene følger den enkelte elevs læringskurve, men som har til formål at blive et fælles tredje for eleverne: Det kræver en undervisning der giver mest mulig mening for flest mulige elever. Det fordrer en didaktik og pædagogik der er passionerede, socialserende meningsskabende og elevinddragende. Fællesskabende didaktik bygger på en forståelse af børn og unge der både ser vækst og det værende. Fællesskabende didaktik der lykkedes vil i højere grad skabe belonging til uddannelsesstedet.

Uddannelsesstart med øje for belongingstart 1) Velkomstindkøring med fokus på at uddannelsesvalget er noget helt særligt. 2) Sociale aktiviteter med det formål at knytte sidemandskontakter. 3) Opfølgende særlig indsats rettet mod elever, der er alene og uengagerede. 4) Opfordre, opmuntre eleverne til at tage andre elevers alenehed på sig. 5) Læg en skabende proces/produkt i studiestarten og styrk dermed det nu-og-her værende.