Ungdom lring dannelse feedback Steen Beck FSUSkonferencen 2018

Ungdom, læring, dannelse, feedback Steen Beck FSUS-konferencen 2018

Program • Nogle generationstræk hos den nuværende ungdomsgeneration • God (nok) undervisning med særligt henblik på læringsrum og dialogiske processer • Formativ evaluering og peer-feedback

Ungdom og undervisning

Komponenter i en modernitetsorienteret ungdomsanalyse Gevinster og anstrengelser Ø Individualisering: det intensiverede identitetsarbejde (tabet af traditionelle identitetskontekster) Ø Refleksivitet: evnen til at forholde sig til sig selv – ideen om at alt lader sig forme – samtidig en ”mangel” på sikkerhed Ø Informalisering: opløsning af traditionelle socialformer – tvangsfrihed og nye anstrengelser i forhold til rollerepertoire Ø Subjektivering: den subjektive indreverden er en kulturel selvfølgelighed – høj selvstændighedssokkel og mulighed for skuffelse. Ø Motivationsanstrengelser: Den studerendes problem: at skulle tage sit ”ansvar på sig” (byrden ved at skulle skabe selvmotivation). Lærerens problem: at skulle motivere elever, som måske ikke er motiverede (ærgrelsen ved at motivere). Normalubehag

Vindere og tabere o Turisten o Vagabonden o Den opdagelsesrejsende Hvordan er mine studerende? Hvem retter jeg min undervisning imod?

Individpositioner Mislykket individorientering Faglig dannelse Vellykket individorientering 6

Undervisning som strukturering af læring • • Underviseren som selvobjekt: Pendlen mellem anerkendelse og udfordring; spejling og ny betydningsdannelse. Kognitiv omhu i forhold til undervisningsstoffet: kognitiv strukturering (jo mindre struktur, jo vigtigere er det at skabe en ramme omkring læreprocessen). Decentrering: a) eftertænksomhedssituationer, b) situationer med social perspektivovertagelse – selvdistancering. Vigtigt i en tidsalder, hvor opmærksomheden er truet af udefrakommende forstyrrelser. Små ritualer: at beskytte de studerende mod konsekvenserne af informaliseringen – symbolske struktureringer (måder ”vi” gør tingene på, krav til forberedelse osv. ). Forskellenes pædagogik: Afslappede og koncentrerede, anstrengende og afspændte, håndværksprægede og abstrakte situationer, som tydeligt kan skelnes fra hinanden og altid kendes på deres egenart – de studerende skal vide, hvornår hvilke rettetheder er vigtigt. Et miks af individuelt arbejde og samarbejde: Der skal stilles krav til begge typer arbejde. Gode feedbackmekanismer, herunder sekvenser med formativ evaluering

Dannelse og dialog

Professionsdannelse Faglig dannelse: Hvad er vigtigt at vide noget om? Hvad er vigtigt at kunne? Karakterdannelse: Hvilke personlige og sociale egenskaber er vigtige? q KUNDSKAB: At vide noget q KOMPETENCE: At kunne noget i bestemte funktionssammenhænge q DANNELSE: At være klog og bruge sin dømmekraft Ø Dannelse er et relationsbegreb Ø Dannelsesdiskussionen handler om, hvordan vi kan skabe en skole, hvor rummet for tænksomhed og engagement forøges og gøres til en del af den faglige kundskabsorientering Ø Dannelse er kvalificeret selvbestemmelse: Den dobbelte åbning (Klafki)

Læring og dannelse • Tre læringssyn: – Det reaktive: Reproduktion – Det aktive: Produktion – Det interaktive: Dialektisk • Selektionens mekanismer: Ø At forstå og være lydhør – den receptive dimension Ø At integrere og føre en indre dialog med sig selv – den forbindende dimension Ø At handle – den aktive dimension • S[A]R Akk. • Tre kognitionspsykologiske nøgleord med retning mod en dannelsesvinkel: – Decentrering – Ydre Dialog (symmetrisk/asymmetrisk) – Indre dialog

Dannelse og læringsrum • Den moderne lærer kan og må skabe undervisning i fire læringsrum: – Formidlingsrummet: at lære det nye – Klassesamtalerummet: at diskutere og fortolke – Opgaverummet: at undersøge en sag sammen

Formidlingsundervisning: ”Vidste I, at …” Dannelsespotentiale: q At åbne sig for det nye og ukendte Lærer: Fokus: Hvad taler vi om – og hvorfor er det vigtigt? Gentagelse: Det er svært, det her – så lad os lige repetere Forståelseskontrol: Har du/I forstået? Brug af bidrag fra studerende: ”Interessant, det du her siger”; ”Kan du uddybe”; ”Ja, det skal ses i forhold til …” q Plads til fæstnelse (fx gennem kædning til opgaverummet) q q Elev: q Respekt for den kloge ‘andens’ bidrag til faglig identitet (dyd) q Evne til at styrke det receptive aspekt af vidensdannelsen [S(A)R] gennem fx spørgsmål og notetagning (teknik) q Omformning af ydre impulser til indre refleksion (indre dialog) – tilslutning/overskridelse/forkastelse osv. (mestring) Ø Dialogiske elementer: • Tid til at spørge ind • Tid til at tænke sig om • Tid til at drøfte man lærte, fx i par • osv.

Holdundervisning: ”Lad os diskutere det” Dannelsespotentiale: q At inspirere hinanden Lærer: q q Elev: q q q Indoptag af bidrag fra studerende – også på tavlen Høj procedurestyring, lav indholdsstyring Skabe rum for tænksomhed Konkret: tanke- og skrivepauser, Lyt-gengiv-Kommenter) Respekt for det tænkende og dialogiske fællesskab (dyd) Evne til at bidrage til den fælles fordybelse via indlæg og dialog (teknik) Omformning af ydre impulser til indre refleksion (indre dialog) – tilslutning/overskridelse/forkastelse osv. (mestring) Ø Dialogiske elementer • Fælles fordybelse: indlæg, drøftelse, spørgsmål/svar osv. • Tanke- og skrivepauser • Lyt-Gengiv-Kommenter • Osv.

Opgaveorienteret undervisning: ”I skal prøve at undersøge det …” Dannelsesmæssige potentialer: q Den fælles undersøgelse eller case-analyse Lærer: q q Elev: Gruppesammensætning: heterogene/homogene Opgaveordrer med lukkede og åbne spørgsmål Fokus på både proces og præstation – kvalitetsvurdering er vigtig Konkret: dialogformer q Respekt for betydningen af at kunne løse en konkret opgave og diskutere I mindre grupper (dyd) q Evne til at bruge andre som stillads i egen læreproces og selv fungere som et (teknik) q Omformning af ydre impulser til indre refleksion (indre dialog) – tilslutning/overskridelse/forkastelse osv. (mestring) Ø Dialogiske elementer • Forskellige interessante organiseringsformer (jf. det følgende)

Tønnesvang: Den kvalificerede selvbestemmelses fire dimensioner UDADRETTETHED KVALIFICERING SELVBESTEMMELSE Udadrettet kvalificering (1) Udadrettet selvbestemmelse (3) TEKNIKALITET SOCIALITET KUNDSKAB DELTAGELSE At forholde sig til noget At arbejde sammen med andre Indadrettet kvalificering (2) Indadrettet selvbestemmelse (4) REFLEKSIVITET SENSITIVITET METAKOGNITION SELVINDSIGT At forholde sig til sin egen At være tilstede med følelser, forholden sig krop og tænkning INDADRETTETHED

Konsekvenser: fagligt, socialt, personligt • Fagligt: en undervisning, som stimulerer til kundskabstilegnelse (1) og refleksion (2) • Socialt: en undervisning, som tilbyder alle studerende læringsbaner og gode samarbejdsmuligheder (3) – hvad er gode samarbejdsformer? • Personligt: en undervisning, som forholder sig til og nænsomt udfordrer de studerendes forskellige måder at engagere sig med deres selvforståelse, følelser og interesse på (4) – hvordan motiverer man og skaber rum for engagement? • EN UNDERVISNING, SOM SYSTEMATISK UDVIKLER BLINDE VINKLER I FORHOLD TIL ET AF DE FIRE OMRÅDER, ER PROBLEMATISK I ET DANNELSESPERSPEKTIV.

DIALOG: Hvordan skabes gode dialogiske processer? • Kumulativ dialog: ikke meget dialog, man søger harmoni, det første den bedste bud accepteres. Gentagelser, bekræftelser og uddybninger. Konsensusbetonet læring. • Disputerende dialog: Mere negativ end kumulativ tale. Kritik, fokus på meningsforskelle, konkurrencebetonet. Fejl kritiseres eller latterliggøres. Konfliktbetonet læring. • Eksplorativ dialog: man beskæftiger sig kritisk, men konstruktivt med hinandens ideer. Der tilbydes relevant information til fælles overvejelse. Brug af spørgsmål, refleksion, forklaring og spekulation. Man udforsker ideer sammen. Samarbejdsbetonet læring. • Man kan lære at samarbejde eksplorativt (sokratiske dialoggrupper osv. ).

Dialogblomsten (Katrine Haaning og Cathrine Illeborg Gad) • Det personlige skriverum • Dialogblomsten • Personen i midten Skriftlighed/mundlighed Individuelt/kollektivt Lytte, tale, tænke Stilladsering og afstilladsering

Håndteringsforventning og formativ evaluering

Self-efficacy (Albert Bandura) • Håndteringsforventning er afgørende – den opstår, når man udvikler erfaring med at kunne løse en opgave. Oplevelsen af at være kompetent, faglig selvtillid. Det er vigtigt at føle, at man i et eller andet omfang har tjek på tingene. • Vigtigheden af andenhåndserfaringer med, hvordan situationen håndteres – mesterlære, internalisering som afluring af den anden. • Tilskyndelse/overtalelse: struktureret og styret feedback fra læreren eller andre studerende. • Vi skal tænke i retning af undervisning, som er struktureret og klar, men som samtidig åbner op for mestring i feltet mellem autonomi og omformende internalisering – vigtig i forhold til en dannelsesproces.

Formative processer: undervisning med motivations- og dannelsespotentiale • Effektiv feedback/dialog med potentiale i forhold til den enkelte studerendes videre læreproces • En særlig variant af undervisningen: Fokus på det individuelle, præstationen, det fremadrettede – og samarbejde og dialog • To eller flere aktører samtaler om en præstation, som har fundet sted med henblik på at uddrage erfaringer, som kan bruges i en af parternes forsøg på at forbedre sin faglige kunnen • Vigtigt at formativ evaluering har retning mod kombinationen af viden og dannelse (kvalificeret selvbestemmelse) – målene skal ikke være instrumentelle, men rumme mulighed for refleksion og stillingtagen.

Formative processer Undervisning før og efter Udpegning At skulle lære noget bestemt Transfer At bruge nye kundskaber i fag og virkelighed Undervisning under Fæstnelse At gentage og raffinere med mindre stillads Øvelse At øve sig med stillads

Processer og faser Underviseren: Bevæge Undervis ning før og efter Underviseren: Inddrage det lærte i nye situationer Transfer Studerende: At bruge nye Bruge erhvervet kundskaber i fag og virkelighed kompetence i nye situationer Underviseren: Organisere læringsbaner, hvor man bliver ved Studerende: Blive ved til man kan Udpegning At skulle lære noget bestemt Undervisning under Fæstnelse At gentage og raffinere med mindre stillads de studerende til at være nysgerrige (idealiserng) Den studerende: Åbne sig for det, de endnu ikke mestrer (decentrering) Øvelse At øve sig med stillads Underviseren: Give feedback Studerende: Give og modtage feedback

Naturgeografi: flygtningestrømme, projekt, induktivt, konferenceform faser Indhold 1. Fagligt indhold i centrum Introduktion til mediedebat og problemfelt, faglige perspektiver Elevvalg af faglige perspektiver Gruppedannelse 2. Interesser, Gruppearbejde forståelser, Formativ evaluering af elevskitser til mundtlige oplæg refleksioner 3. Elevdialog og refleksion Konference: Mundtlige præsentationer af fem perspektiver Peer-respons (jury) og diskussion, udfyldelse af skriftligt dokument med individuelle kommentarer 4. Eksamensforberedelse Udvælgelse af indhold til eksamenspræsentation

Litteratur Beck, S. (2017). Al den snak om læring. Frydenlund. Beck. S. m. fl. (2017). Tegn på dannelse. U Press. Biesta, G. (2015). Uddannelsens smukke risiko. Klim. Hammershøj, L. G. (2018) Dannelse i uddannelsessystemet. Hans Reitzel. Klafki, W. (1983). Kategorial dannelse – biddrag til en dannelsesteoretisk fortolkning af den moderne didaktik. Nyt Nordisk Forlag. • Tønnesvang, J. (2015). Hvad er uddannelse til for? Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag og retning for pædagogik og uddannelse. Psyke & Logos 36, 28 -66. • • •