Undervisningstilbud til forldre hvis barn er diagnosticeret med
Undervisningstilbud til forældre, hvis barn er diagnosticeret med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse Sygeplejerske Jonna Christoffersen Klinik for autisme og psykose
Program 1. Møde 2. Møde 3. Møde 4. Møde Velkomst. Gennemgang af pædagogiske metoder ift. børn og unge med autisme. Pædagogik fortsat -sociale historier -- KAT kassen Søskende Film: Langagerskolen Belastningssymptomer Pause Deltagelse af socialrådgiver. Erfaringsudveksling – herunder situationsanalyse Erfaringsudveksling med udgangspunkt i ovenstående Evaluering af forløbet. Præsentation af underviser og program. Symptomer/kendetegn på autismespektrumforstyrrelser. Erfaringsudveksling Pause Små filmindslag Opsamling Evt. forberede spørgsmål til socialrådgiver Evt. søvn
De 3 kendetegn Kvalitative afvigelser i: • Socialt samspil • Kommunikation • Begrænset og stereotyp adfærd
ICD-10 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser F 84. 0 Infantil autisme debut < 30 -36 mdr. a. afvigende kommunikation b. forstyrrelse i socialt samspil c. begrænset, stereotyp repetitiv adfærd F 84. 1 Atypisk autisme (senere begyndelsestidspunkt og/eller ikke forstyrrelser i alle 3 områder karakteristisk for infantil autisme) F 84. 5 Aspergers syndrom (ikke forsinkelse eller hæmning af den sproglige eller kognitive udvikling) F 84. 8 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret F 84. 9 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, andre
DSM-V Autism Spectrum Disorder • Vedvarende vanskeligheder i social kommunikation og interaktion i alle tre af de følgende områder: • Social-emotionel gensidighed • Ikke-verbal kommunikation • At skabe og vedligeholde venskaber • Indskrænkede, gentagne adfærdsmønstre og –aktiviteter indenfor: • Sprog • Rutiner og ritualiseret adfærd • Interesser • Sanseforstyrrelser • Skal være tilstede i tidlig barndom • Symptomer skal være vedvarende og begrænsende i hverdagen
Årsagsfaktorer • Genetiske faktorer er væsentlige • Fejlfunktioner/biologiske forstyrrelser i hjernen • Autistiske træk er beskrevet ved flere hjerneorganiske sygdomme
Årsager/risikofaktorer forbundet med ASD • Idiopatisk ASD (uden kendt årsag) 85 -90% • Sekundær (med kendt årsag) • Kromosomabnormiteter 10 -15% 5 -10% • Andre medicinske sygdomme såsom tuberøs sklerose, neurofibromatose • Miljømæssig årsag (røde hunde, anti-epileptisk medicin etc. )
Infantil autisme • Kønsratio: ♂: ♀ 3 -4: 1 • Op til 2/3 har mentalt retardering • Omkring 25% har epilepsi (udvikler sig i barneårene og op i adolescensen) • Øget ophobning af andre medicinske sygdomme
Aspergers syndrom • Samme kvalitative forstyrrelse af socialt samspil som ved infantil autisme • Normal sproglig udvikling • Normal begavelse • Der kan ses motorisk klodsethed
GUA Diagnosen gives når et barn forstås inden for det autistiske spektrum men falder udenfor de rammer/den ”kasse” som ”triaden” giver rum for. - børnene er meget følelsesmæssigt svingende - har svært ved forandringer - bliver nemt frustrerede - svært ved at aflæse kropssprog/mimik og mistolker og misforstår andre menneskers handlinger - kan i pressede situationer have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed/psykose - angste - impulsive - hyperfølsomme - depressioner - tvangstanker Der er ofte tale om normaltbegavede børn .
Personer med autisme er meget forskellige Afhænger af: • Individuel personlighed • Forskelligt intellektuelt niveau • Køn?
Psykiatrisk komorbiditet - børn • • Mental retardering (MR) Tics og Tourette syndrom Selvmutilerende, tvangspræget adfærd OCD Angst Anorexia nervosa ADHD eller ADD
Kendetegn Socialt • Afvigende blikkontakt, mimik, kropssprog og gestikulation • Afvigende socialt samspil mht. udvikling af fælles interesser, aktiviteter og følelsesmæssig respons • Manglende situationsfornemmelse
Kendetegn Socialt • Problemer med at skabe relationer/venner • Problemer med at udvise og henlede opmærksomhed (fælles opmærksomhed) • Begrænset interesse i at glæde andre (inkl. omfang/kvalitet af trøst)
Kendetegn SPROGLIGT ELLER KOMMUNIKATIVT • Afvigende sproglig udvikling • Nedsat evne til spontan tale • Brug af egne ord • Afvigende toneleje • Stereotypt ordvalg/floskeltale • Papegøjesprog/ekkolali
Kendetegn REPETITIV, STEREOTYP ADFÆRD • Motorisk klodsethed • Stereotyper/mannerismer (basken, dimlen, snurrende bevægelser) • Optagethed af elementer uden funktionel betydning (lyde, lugte, berøring) • Særinteresser • Tvangspræget fastholden i rutiner
Sanseintegrationsvanskeligheder • Overfølsom overfor lugte • Tøj/berøring • Kan være svært at få klippet negle/hår • Lyd/støj-følsomhed
Den autistiske tænkning • • Nedsat forestillingsevne og fantasi Nedsat mentaliseringsevne, herunder empati Konkretopfattende Detaljeopfattende Rigiditet Svært ved at erfaringsoverføre Svært ved at vælge Svært ved at modtage flere beskeder på én gang
Andre vanskeligheder • Søvn • Spisevanskeligheder • Raserianfald • Selvdestruktiv adfærd • Fobier: f. eks. insekter
Film • Link til film
PAUSE
Hvad har diagnosen betydet for jer som forældre, og hvordan har forløbet været ?
• Afrunding og evaluering • Næste møde
En god hverdag…også med krav En god hverdag med indbygget læring/krav fordrer kendskab til: • Handicappet • Det enkelte barns/ den unges evner og ressourcer • Pædagogiske grundprincipper
Voksen/forældrerolle • • • Initiativtager Igangsætter Styrer Vedligeholder Kontrollerende Neutral
Hvad opnås ved ovenstående? • Mindskning af nederlag/frustrationer • Øget selvstændighed • Øget evne til at klare krav • Forebyggelse af belastningssymptomer
Pædagogiske grundprincipper • Struktur • Forudsigelighed • Genkendelighed • Konkretisering • Visualisering
Pædagogiske grundprincipper De 8 H´er • • Hvad skal vi lave - indhold Hvorfor skal vi lave det – skabe mening Hvornår laver vi det – tidspunkt Hvor skal vi lave det – placering Hvem laver vi det med – voksne, børn Hvordan laver vi det – metode Hvor længe varer det, vi laver – tidsperspektiv Hvad skal vi lave bagefter - indhold
Film Langagerskolen • hvor arbejde er leg - og leg er arbejde • Erfaringer med skolegang
• Pause
De pædagogiske metoder • Vælg èn konkret situation, som erfaringsmæssigt er vanskelig • Forsøg at tænke de pædagogiske grundprincipper ind i løsningen
Afrunding • Erfaringsudveksling i plenum
Tak for i dag
KAT-kassen et samtaleredskab
Den sociale historie er en instruktionsguide, der anvendes i forbindelse med: • Social færdighedstræning Den sociale historie indeholder 3 -4 sætningstyper: • Beskrivende sætninger • Perspektiverende sætninger • Direktive sætninger • Evt. kontrolsætninger
Belastningssymptomer Se udleveret materiale
Situationsanalyse Barnets navn: Barnets alder: Adfærden der registreres: Dato og tid Situationen Hvad skete der lige før Barnets adfærd Konsekvenser Hvad skete der til sidst Beskriv dine følelser Barnets følelser (formodede)
Mit barn Styrkesider Ressourcer Personlighed Væremåde Humør Familie Søvn Døgnrytme Kostvaner Udviklingsforstyrrelser Diagnoser Navn: ____ Skole SFO Rammer Erfaringer Oplevelser Ønsker Drømme Venner Interesser Fritid
Afrunding og næste gang TAK FOR I DAG
4. møde • Søvn • Søskende • Socialrådgiver Marian Johansen gennemgår relevante dele af serviceloven • Opsamling og evaluering
God søvnhygiejne - søvnmiljø • • mørkt stille rum (evt. lille vågelampe – evt. dæmpet musik) ingen stimulation (tv-kiggeri, læsning mv. minimeres) fast aftenritual familiære omgivelser komfortabel seng rumtemperatur – ikke for varmt ingen negative associationer (f. eks. straf) hvis man sover med lys eller i lys – bliver søvnen ikke så god
God søvnhygiejne – søvnmiljø fortsat • • • det ”røde” lys vækker koglekirtlen det ”blå” lys svækker koglekirtlen ”tillært søvnløshed” – jeg skal læse, se tv osv God søvnhygiejne – opmuntring, støtte • sengetid når barnet er træt (gradvis tilvænning til ”normal” sengetid • 1 time før sengetid, drosle ned med alt • fast sengetid og vækning (ugedage, weekend og ferie) snakke om problemer og planer i god tid før sengetid • falde i søvn uden forældre er til stede • regelmæssig fysisk aktivitet, frisk luft og sollys
God søvnhygiejne - undgå • • • for megen ”vågentid” i sengen lang eller sen eftermiddagslur koffeinholdige drikke sidst på dagen ophidselse, uro, affekt lige før sengetid fysisk aktivitet lige før sengetid (min. 3 timer) store måltider lige for sengetid
Kugledyne – Kædedyne - kastanjedyne • • • kugledynen – et beroligende og sansestimulerende hjælpemiddel skaber en øget kropsbevidsthed kuglerne stimulerer både berøringssansen, muskel- og ledsansen giver punktvise tryk på kroppen denne øgede fornemmelse af kroppen og kroppens grænser giver tryghed
Autisme og søskende Tænk på……. • • at søskende har brug for viden om autisme på et niveau, der svarer til deres alder at søskende skal have hjælp til at fortælle kammerater om deres brors eller søsters vanskeligheder, for at undgå myter og drillerier at skænderi, vrede og aggressioner er en naturlig del af et søskendeforhold – også når det går ud over barnet med autisme at børn med autisme og deres søskende får lov til at have indbyrdes konflikter uden voksenindblanding
søskende fortsat • • at yngre søskende ved belastninger ofte reagerer adfærdsmæssigt snarere end med ord at yngre søskende skal forsikres om, at de ikke er skyld i forældrenes sorg eller barnets vanskeligheder at søskende også har behov for ”alenetid” sammen med forældrene at det er vigtigt for søskende, at barnet med autisme regelmæssigt kommer på ”aflastningsferie”
søskende fortsat • • • at søskende ikke kun bliver opfattet og set som ”den gode hjælper” eller ”den tredje voksen” i familien at der i familien også skal være plads til søskendes almindelige småproblemer, så disse ikke altid overskygges af de problemer, der har med autisme at gøre at søskende kan have brug for kontakt til andre søskende i samme situation således, at de ikke opfatter sig selv som ”Palle alene i verden”
- Slides: 47