UHENSIGTSMSSIGE UDDANNELSESFORLB I LGERS UDDANNELSE I VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

UHENSIGTSMÆSSIGE UDDANNELSESFORLØB I LÆGERS UDDANNELSE I VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Mette Krogh Christensen, lektor, Ph. D Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Aarhus Universitet mkc@cesu. au. dk

Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

PROJEKTGRUPPEN Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU Mette Krogh Christensen, forskningsleder, lektor, phd Lotte O’Neill, adjunkt, phd Rune Dall Jensen, phd-studerende Signe Gjedde Brøndt, læge, phd Peder Charles, læge, professor Region Midtjylland, Sundhedsuddannelser samt Videreuddannelsesregion Nord Karen Norberg, AC fuldmægtig Aarhus Universitetshospital og Regionshospital Randers Lene S. Mortensen, ledende overlæge, phd Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

HVORNÅR ER ET UDDANNELSESFORLØB UHENSIGTSMÆSSIGT? Afvigelser fra normale uddannelsesforløb = UU-forløb • Når dele af ansættelsen og uddannelsen ikke gennemføres • Når dele af kompetencer ikke opnås og/eller ikke godkendes • Når dele af kurser ikke gennemføres og/eller ikke godkendes Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

TO TYPER UU-FORLØB Samme (uændret) uddannelsesaftale: – afvigelser fra den oprindelige uddannelsesplan – håndteres på arbejdspladsen – inden for den oprindeligt fastsatte tidsramme Ny (ændret) uddannelsesaftale: – uddannelsesmyndigheden involveres – uddannelsesaftalen ændres Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

HVAD VISER LITTERATUREN? 1992 – 2012 (47 artikler) KONTEKST Nationale data eller national uddannelsesprogrammer 47 Engelsktalende lande (UK, USA eller Canada) 45 Domænespecifikke studier (lægelige specialer) 33 Tværgående studier af videreuddannelse generelt 14 METODER Rapporter af praktiske erfaringer eller litteraturreview 20 Kvalitative studier (interviews/fokusgruppeinterviews med programledere, vejledere m. fl. ) 17 Retrospektive spørgeskemaundersøgelser til programledere 11 Mixed methods design 9 Longitudinelle retrospektive databasestudier 5 Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

HVAD VISER LITTERATUREN? 5 -7 % er i problemer (Yao & Wright 2000; Paice 2009; Aram et al. 2013; Dupras et al. 2012) Alle lægelige uddannelser og uddannelsessteder møder UU-forløb (Zbieranowski et al. 2013, Tabby et al. 2011, Dupras et al. 2012) Ikke ét særligt problem: mangeartede og sammenflettede problemfelter; inkluderer alle syv lægeroller (Resnick et al. 2006, Long 2009, Dupras et al. 2012, Zbiernowski et al. 2013) Den vanskeligste opgave: den professionelle rolle (Adams et al. 2008) Fokus på personlige karakteristika; konteksten er sjældent undersøgt (Szymczak & Bosk 2012) Interventioner: forlængelse, hyppigere feedback, personlige samtaler, men sjælden specifik støttende indsats fra afdelingens side (Patterson et al. 2013) Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

MULTI METHOD DESIGN Overblik: UAO’ere + PKL’ere Spørgeskema (n=115) Prægraduat historik Evaluer. dk Evaluer. Dk (n=2. 399) (n=89) Fokusgruppeinterviews (n=22; 3 grp. ) AU’s studiedata Indblik: Yngre læger Fokusgruppeinterviews Kvalitative interviews (n=27; 5 grp. ) (n=10) (n=343) Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

DELPROJEKT 1 OVERBLIK OVER OMFANG, KARAKTERISTIKA OG ÅRSAGER Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

SPØRGESKEMA: 6, 8 % ER I UU-FORLØB I 2012 Omfang: Ingen forskel på tre kategorier af lægelige specialer Respondenterne havde kendskab til 2041 udd. læger Ingen forskel på køn 138 af de 2041 udd. læger var i UU-forløb Ses på 3. -4. år i H-uddannelse 1/3 har udenlandsk uddannelse 6, 8% Flere på universitetshospitaler Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

SPØRGESKEMA: OBSERVERET ADFÆRD Professionel (kategori fra tidl. studier) Leder / administrator Samarbejder Kommunikator Samarbejder Medicinsk ekspert Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

FOKUSGRUPPEINTERVIEWS: ADFÆRD KNYTTET TIL UU-FORLØB Har problemer med at være professionel Er for selvsikker Formår ikke at prioritere daglige opgaver Dårlige kommunikative evner Mangler kompetence r Forholder sig passivt Fungerer dårligt i samarbejde Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

SPØRGESKEMA: ANGIVNE ÅRSAGER TIL UU-FORLØB Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

FOKUSGRUPPEINTERVIEWS: TO GRUNDLÆGGENDE ÅRSAGER For sen og utilstrækkelig feedback på lægens manglende opnåelse af kompetencer Prioritering af drift frem for uddannelse i det daglige arbejde Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

FOKUSGRUPPEINTERVIEWS: SVÆRE PERIODER • Oprykning fra et niveau til et andet – nyt ansvar/ny rolle • Skift mellem uddannelsessteder – nye kontekster • Slutningen af hoveduddannelsen – sidste udkald • Svære perioder rummer en grundlæggende modsætning: Lægens selvopfattelse og forventning Afdelingens praksis og forventninger Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

DELPROJEKT 2 PRÆGRADUAT HISTORIK Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

EMPIRISK BELÆG • Svag association mellem universitetsbaggrund og postgraduat præstation • Disciplinære sager synes at være associeret med prægraduat præstation • Ingen kohortestudier i Danmark • Hvad ved arbejdsgiver (sundhedsvæsenet) om de nyuddannede kollegers universitetsbaggrund? Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

FORMÅL 1) At undersøge om læger i UU-forløb har flere/færre problemer i deres prægraduate uddannelse 2) At udpege prægraduate præstationsfaktorer, som vil kunne indikere UU-forløb i den postgraduate uddannelse Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

DATAMATERIALE CASES: 89 HU-læger KONTROL: 343 HU-læger Eksamen fra AU UU-forløb = afvigelser: Ikke UU-forløb – forlængede forløb (n=40) – ikke-planlagte skift af ansættelsessted i hoveduddannelsen (n=3) – afbrudt uddannelsesforløb (n=35) – kombination af afvigelser (n=11) Matchet på dato for bestået eksamen Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

SIGNIFIKANT PRÆDIKTOR: ‘slow learner’ Antal re-eksaminer og gennemførelsestid på AU Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

’SLOW LEARNERS’ Prægraduat historik betyder noget! ‘Cases’ og ‘kontroller’ opnåede samme kompetenceniveau, dvs. gennemsnitskarakter fra medicinstudiet (p=0, 246), men med ekstra eksamensforsøg (p=0, 036) og længere gennemførelsestid (p=0, 016) Uddannelseslægens prægraduate historik kan måske informere processen med tidlig identifikation af UU-forløb? Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

DELPROJEKT 3 INDBLIK I OPLEVELSER OG ERFARINGER FORTALT AF LÆGERNE SELV Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

OPLEVEDE ÅRSAGER Stress Den afsatte tid til opgaverne Angst og usikkerhed Svært at afklare roller Forskellige forventninger Mangel på netværk Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

OPLEVEDE ÅRSAGER ”På sygehuset synes jeg, det var meget det samme med at dukke sig for de knive, der kom flyvende fra Den ryggen. Også blandt kolleger detafsatte var alt tid til Stress Sværtyngre at afklare af –roller opgaverne sammen sådan noget med at skubbe ansvaret fra sig. […] Jeg var bange for, hvad jeg kom ind til […] Jeg var sygemeldt de sidste 14 dage der pga. hjerterytmeforstyrrelser. ” (Eva) Sværtatatafklareafaf roller Forskellige forventninger Angst og usikkerhed Mangel på netværk Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

OPLEVEDE ÅRSAGER ”Rolleafklaring er ikke noget, man laver, synes jeg, i sundhedsvæsnet. […] Det er mere sådan, at man bare klarer sig og får kastet bolde i sin retning og griber dem og løber videre, og ordner det, der skal ordnes, men det er svært at sige, hvad rollerne er, altså, også i forhold til plejepersonalet, men også i forhold til ældre kollegaer. Men man finder Den afsatte tid til Stressi det der hierarki, og i de sociale konstellationer, Angst sig bare til rette der er. og Ogusikkerhed så prøver man opgaverne at klare sig. Og det er jo ikke fordi, at der er nogen, der sætter ord på, hvad det er. ” (Astrid) Svært at afklare roller (professionel og privat) Forskellige forventninger Mangel på netværk Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

OPLEVEDE ÅRSAGER ”Altså, der var jeg jo alene, og jeg tror ikke rigtig, Densgu afsatte tid tiljeg Stress talte med så mange om det. Jeg havdeopgaverne en kollega, jeg kunne vende det lidt med. Men for mig var det også svært at acceptere, at jeg startede i hoveduddannelsesforløb, og jeg var i tvivl. Det er lidt mere legalt, når du er i en intro eller vikariat eller. . over for mig selv var det svært. Jeg synes også signalværdien over for mine. Forskellige kollegaer… så går Svært roller man som at enafklare eller anden snotforvirret høne, der (arbejde ikke kan forventninger (professionel privat) finde ud af, hvor og man skal være henne. nej, jeg tror, jeg vs Så uddannelse) gik rigtig meget med det selv, rigtig meget!. ” (Jane) Svært at afklare af roller Angst og usikkerhed Mangel på netværk Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

RESULTATER FOKUSGRUPPEINTERVIEWS OG KVALITATIVE INTERVIEWS Oplevelser af samme uddannelseskultur uanset udd. forløb – Store ligheder mellem fortællingerne om udfordringer/problemer blandt ‘normale’ og uhensigtsmæssige uddannelsesforløb – Stærke oplevelser af ‘socialt tryk’, ‘hidden curriculum’ og ‘selvfølgeligheder’ som sjældent tales om – Gode netværk og viden om eksplicitte normer er hensigtsmæssige coping-strategier Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

Teoretisk fortolkning af resultater: UU -FORLØB ER ET BRUDT “ILLUSIO” Illusio er det optimale match mellem habitus (individet) og doxa (‘spillet’) Illusio gør at lægen • er villig til at være en del af ‘spillet’, • identificerer sig med ‘spillet’, • ikke vil undvære at være med i ‘spillet’ Bourdieu (1998): Practical Reason: on the Theory of Action ‘Spillet’ Lægens værdier, afdelingens sociale O vaner, kompetencer I normer, kultur og S U og forventninger L L ‘selvfølgeligheder’ I (habitus) (doxa) Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

ANBEFALINGER • Introsamtalen • Forventningsafstemning • Prægraduat historik • Prægraduat klinik Kulturskabelse Tidlig identifikation af fokuspunkter • Kontinuerlig kompetence- Netværk Strukturerede metoder for læger vurdering • • Sprog omkring professionel og lederrolle Vejlederteams Tidlig kompetencevurdering Tydelig feedback Målrettet træning af den professionelle rolle • Identifikation af ‘socialt tryk’ Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

ANBEFALINGER • Kollegers håndtering af udfordringer: Kultur- rollemodeller og spejling skabelse • Øget fokus på debriefing • Sikre gensidig feedback og støtte Rollemodellers betydning Afliv myten om den fejlfri læge Netværk for læger Formaliserede kollegiale netværk • Nye fortolkning af kritisk situation Vejleder • Neutral moderator teams • Følger uddannelseslægen på tværs af afdelinger og sygehuse og på langs af uddannelsen Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

ANBEFALINGER Åbenhed om afdelingens gældende normer og værdier Inddragelse af professionelle ressourcer Kulturskabelse Match mellem lægen og afd. kultur • Interne såvel som eksterne ressourcer skal være synlige og kendte Vejleder • Identificer og aftal Netværk ‘selvfølgeligheder’ og norm- og værdisæt på afdelingen læger • Introduceres tidligtfor til nytilkommere teams • Erkend at uhensigtsmæssige uddannelsesforløb oftest er et spørgsmål om et uhensigtsmæssige match mellem lægen og afdelingen kultur Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

ANBEFALINGER Åbenhed om afdelingens gældende normer og værdier Inddragelse af professionelle ressourcer Kulturskabelse Match mellem lægen og afd. kultur Tidlig identifikation af fokuspunkter Rollemodellers betydning Afliv myten om den fejlfri læge Netværk for læger Vejlederteams Tidlig kompetencevurdering Tydelig feedback Målrettet træning af den professionelle rolle Formaliserede kollegiale netværk Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

TAKE-HOME MESSAGE: 6, 8% Upræcis eller manglende forventningsafstemning og rolleafklaring For sen og utilstrækkelig feedback Professionel rolle og lederrolle er sværest Køn og speciale har ingen betydning Prægraduat historik (udenlandsk, reeksaminer, tidsforbrug) Implicitte (tavse) sociale normer (hidden curriculum) og kultur Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

ØVRIGE PUBLIKATIONER FRA PROJEKTET • O’Neill et al. : Residents in difficulty – just slower learners? A case-control study. BMC Medical Education 2014, 14: 1047 (30. December 2014) • Christensen et al. : Residents in difficulty: a mixed methods study on the prevalence, characteristics, and sociocultural challenges from the perspective of residency program directors. In review (BMC Medical Education) • Christensen et al. : Residents in difficulty: Personal narratives, workplace atmosphere and illusio related to difficulties in postgraduate medical education. In progress. • Brøndt et al. : Disrupted narrative in postgraduate medical education (working title). In progress. Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

Finansiering Mette Krogh Christensen, Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, AU

MANGE TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED Mette Krogh Christensen mkc@cesu. au. dk