Udsatte boligomrder Et samfundsfagligt perspektiv p socialt udsatte

Udsatte boligområder Et samfundsfagligt perspektiv på socialt udsatte mennesker VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Hvad er læringsmålene i dag? 1. At opnå større viden om udsatte boligområder 2. At kunne koble individ-, gruppe- og samfunds-niveau, når det handler om ”udsatte voksne” 3. At forstå sociale problemer i sammenhæng med etnicitet, kultur, geografi, arkitektur, boligforhold, levevilkår, omdømme mm 4. At kunne analysere en helhedsplan 5. At kende eksempel på boligsocialt indsatsområde/program i socialpolitikken VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Uddrag af statsministerens åbningstale 5. oktober 2010 ”Men der er opstået en slags huller i danmarkskortet. Steder, hvor de danske værdier tydeligvis ikke længere er bærende. Når brandmænd kun kan komme ind og udføre deres kriminalitet arbejde under politibeskyttelse. Når skoler og institutioner bliver udsat for hærværk. Når chikane og er trådt i stedet for respekt. Når parallelle retssystemer vokser frem. Så er værdier som tillid, frihed og ansvar ikke-eksisterende. Det skal vi gøre op med. Det skal vi aldrig acceptere. Problemerne er knyttet til særligt belastede boligområder. Områder, som vi i daglig tale kalder ghettoer. Regeringen har identificeret 29 sådanne ghettoområder med særligt store udfordringer. Det er områder, hvor en stor del af beboerne er uden arbejde. Hvor der bor mange kriminelle. Og hvor der bor mange danskere med indvandrebaggrund. Vi skal sætte målrettet ind. Tiden er kommet til at gøre op med en misforstået tolerance over for den intolerance, der hersker i dele af ghettoerne. Lad os tale åbent om det: I områder, hvor danske værdier ikke har fuldt grundfæste, vil almindelige løsninger være helt utilstrækkelige. Det nytter ikke noget kun at poste flere penge i at male facader. Vi står over for særlige problemer, der kræver særlige løsninger. Vi vil rive murene ned. Vi vil åbne ghettoerne mod samfundet. Da jeg besøgte Tåstrupgård i august måned, slog det mig, at der i et boligområde på størrelse med den by, jeg selv bor i, ikke er én eneste butik. I andre ghettoer er det nærmest umuligt at gå rundt. Det er uden forbindelseslinjer til det omgivende samfund. Det er dé stenørkener fæstninger, vi skal bryde igennem. Vi skal turde sige, at nogle boligblokke skal rives ned. Det vil regeringen afsætte en halv milliard kroner til. Vi skal have ghettoen tilbage til samfundet. Vi skal skabe tryghed. Vi vil ikke finde os i, at ballademagere laver uro og skaber utryghed. Derfor skal politiet være aktivt til stede i ghettoerne. Både i det daglige, og når det brænder på. Indsatsen skal bygge på kendskab til lokalområdet og til beboerne. Politiet går nu i gang med at udarbejde en ny, ambitiøs, national plan for deres indsats i ghettoområderne. Planen skal sikre en målrettet, effektiv og lokal indsats. Det er sådan, man genskaber tryghed og tillid. Regeringen vil offentliggøre en samlet ghettostrategi inden efterårsferien. En strategi, hvor vi både sætter ind i forhold til murstenene og til de mennesker, der bor bag murstenene. ” VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Almene boliger • 17% af befolkningen bor i den almene boligsektor (2011 -tal) • • • 75% af disse er af dansk herkomst 17% er indvandrere 8% er efterkommere af indvandrere* VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Almene boliger i Herning og Holstebro https: //www. bl. dk/media/2217423/bl-medlemsstatistik-2018. pdf VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Udsatte boligområder opfylder mindst 2 af nedenstående 5 kriterier: 1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 2. Andelen af beboere i alderen 18 -64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. 3. Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2, 7 pct. af antallet af beboere. 4. Andelen af beboere i alderen 30 -59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. * 5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i alderen 15 -64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Særligt udsatte boligområder (SUB-områder) • ”De særligt udsatte boligområder udpeges hvert år af politikredsene på baggrund af en politifaglig vurdering af, hvilke områder er mest belastet af kriminalitet i den enkelte politikreds. ” • Der var 49 banderelaterede skyderier i 2017 25 særligt udsatte boligområder i 2017, fx: • Høje Gladsaxe og Tingbjerg, Husum Nord, Blågården, Mjølnerparken inkl. Hothers Plads og Remisevænget inkl. Hørgården i København • Bispehaven+Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus • Vollsmose i Odense • Karlemoseparken og Ellemarken • Ringparken, Sundparken • Motalavej i Slagelse VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Ghetto-områder udsatte boligområder, som: 1) opfylder mindst to af de tre oprindelige ghettokriterier om: a. antal dømte på over 2, 7 pct. b. andel uden for arbejdsmarked eller uddannelse på over 40 pct. c. andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 50 pct. ELLER 2) Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 60 pct. VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

• https: //www. regeringen. dk /nyheder/ghettoudspil/liste -over-ghettoer-og-udsattebolig-omraader/ VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

61. 000 mennesker bor i de 25 ghettoområder VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Uanset herkomst er der flere mænd end kvinder, der er dømt for kriminalitet. Kriminalitetshyppighederne er generelt højest for personer under 40 år. Særlig høj er andelen blandt de 20 -24 -årige mænd, hvor henholdsvis 2 pct. , 5 pct. og 4 pct. er dømt for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og særlovene i 2016. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er yngre end personer med dansk oprindelse. Det er et forhold, der bør tages højde for, når man sammenligner dem med personer med dansk oprindelse. Et indeks, der standardiserer for alder viser, at kriminaliteten i 2016 er 35 pct. højere blandt mandlige indvandrere og 145 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Også andre forhold som relation til arbejdsmarkedet, familiens uddannelsesniveau og familiens indkomst kan have betydning for kriminalitetsniveauet. Hvis fx familiens uddannelsesniveau inddrages i standardiseringen reduceres kriminaliteten for de to grupper til at være henholdsvis 29 pct. og 100 pct. højere. Mandlige libanesiske efterkommere, hvoraf en del er efterkommere af statsløse palæstinensere, har med 397 det højeste kriminalitetsindeks blandt de undersøgte lande, når der er standardiseret for alder. Mandlige efterkommere med oprindelse i Somalia, Marokko og Syrien har alle indeks, der ligger omkring 300. Den laveste kriminalitet har mandlige indvandrere med oprindelse i Indien, Kina og USA. Deres indeks ligger ca. 60 pct. under gennemsnittet for alle mænd. Blandt mænd født i 1987 var der 11 pct. , der havde fået én eller flere domme for overtrædelse af straffeloven ved alderen 18 år. Andelen var højest for indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor 28 pct. var dømt ved alderen 18 år. For efterkommere fra ikke-vestlige lande var andelen på 24 pct. og for mænd med dansk oprindelse på 10 pct. For mænd født ti år senere i 1997 var der for indvandrere fra ikke-vestlige lande og for mænd med dansk oprindelse sket en halvering i andelen med dom som 18 -årige. For efterkommerne fra ikke-vestlige lande var faldet på 37 pct. VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Har vi en underklasse i Danmark? - og har den en anden etnisk baggrund? • ”Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 81 pct. af 30 -59 -årige i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 181. 000 kr. Dette gælder kun for 42 pct. af indvandrere fra EU/EØSlande og 20 pct. af hele den 30 -59 -årige befolkning i Danmark. ” Kilde: Danmarks Statistiks hjemmeside • https: //www. dst. dk/da/Statistik/Publikationer/Vis. Pub? cid=29445 VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Er der sammenhæng mellem etnicitet og overførselsindkomst? • ”De ikke-vestlige indvandrere udgør 8 pct. af alle 16 -64 -årige, mens deres andel af alle fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse er 11 pct. • Samlet set er de ikke-vestlige indvandrere altså overrepræsenterede blandt modtagere af offentlig forsørgelse. Der er dog tydelige forskelle mellem ordningerne. . . • En af de ydelser, hvor ikke-vestlige indvandrere er meget overrepræsenteret er blandt andet kontanthjælp til personer, der hverken er arbejdsmarkedsparate eller aktiverede. Her er 19 pct. ikke-vestlige indvandrere… Med en andel på 15 pct. af alle førtidspensionister er der næsten dobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere på førtidspension sammenlignet med deres andel af hele den 16 -64 -årige befolkning” (Kilde: Danmarks Statistik: ”Indvandrere i Danmark 2018”, side 92) VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Kilde: Danmarks Statistik: ”Indvandrere i Danmark 2018”, side 99 VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Hvad er en Ghetto? Marcuse (1997) skelnede mellem 1. The classic ghetto 2. The new outcast ghetto 3. Immigrant / cultural enclaves Segregation i en ghetto er ufrivillig “The outcast ghetto” adskiller sig fra den klassiske ghetto ved at beboerne er helt ekskluderet fra resten af samfundet. Kilde: Kristina Bakkær Simonsen 2016 VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Er ghetto-begrebet meningsfuldt? “Larsen (2011) examines the areas pointed out as ghettos in The Ghetto Plan using Wacquant’s conceptualization, he asks whether it makes sense to employ the concept of the ghetto to the Danish case and answers in the negative (thus confirming Wacquant): ‘. . . the problem with the ghetto term is that, as a social diagnosis of these areas, it is wrong’ (Larsen 2011: 63) As an alternative, he proposes the concept of ‘deprived residential area’, by which he understands social housing estate areas with a high concentration of resource-poor residents” (Kilde: Kristina Bakkær Simonsen 2016) VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

“immigrants are often portrayed as a security threat. ” the ghetto suddenly rose to the Danish political agenda in October 2010, “the ghetto can be seen as an antagonistic identity given rise to by the discourse on Danish identity invoked in The Ghetto Plan” VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Dagens begreber • • • Almene boliger Arkitektur Beboersammensætning Beskæftigelse Boligområde Boligsocialt arbejde Civilsamfund Deltagelse Empowerment Etnicitet Fattigdom Ghetto • • • Helhedsplan Indkomst Komplekse problemer Kriminalitet Lokalsamfund Medborgerskab Overførselsindkomst Segregation Særligt udsat boligområde Tryghed Uddannelse Udsat boligområde VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Vigtige aktører i udsatte boligområder • Bander • Beboere • Bibliotek? • Boligforeninger/-selskaber • Boligsociale medarbejdere • Butikker? • Børnehaver • Kommunen • Landsbyggefonden • Naboer • Politiet • Skoler? • Viceværter • Virksomheder VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Historiske eksempler på boligsociale indsatser • Kristeligt Studenter Settlement på Vesterbro • Brammersgade-projektet i Aarhus omkring 1973 • Byfornyelse og sanering af bro-kvartererne i København i 1980’erne • Beboerrådgivere og sociale viceværter • Imagine Chicago – appreciative inquiry siden 1992 • Værdsættende undersøgelser i Mjølner-parken VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Helhedsplanen for Bispehaven • Hvad er problemerne? • Hvad er løsningerne? • Hvilke antagelser om sammenhænge bygger planen på? • Hvilke teoretiske begreber anvendes? VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup

Litteratur Louise Glerup Aner og Birgitte Mazanti 2017: ”Socialt arbejde i udsatte boligområder” Kristina Bakkær Simonsen 2016: “Ghetto Society Problem: A Discourse Analysis of Nationalist Othering” Studies in Ethnicity and Nationalism, 16 (1), 83 (https: //doi. org/10. 1111/sena. 12173) Regeringen. dk Danmarks Statistik: ”Indvandrere i Danmark 2018”, udgivet i november 2018 www. dst. dk/publ/indvandrereidk VIA University College Holstebro Socialrådgiveruddannelsen modul 4 samfundsfag 19. 12. 2018 Jesper Buchholdt Gjørup