Tvrfagligt samarbejde om udsatte unge Bente Nissen seniorkonsulent
Tværfagligt samarbejde om udsatte unge Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi Middelfart d. 28. 11. 2017
Jeg vil tale om… • Vores samarbejdspartnere • Hvad er tværfaglighed • Hvad kræver det af ledelsen • Hvad kræver det af medarbejderne Side 2
Hvad kommer vi fra • Stærke fagopdelte organisationer • Mål – og resultatstyring • Indsatser har ikke understøttet hinanden nok • Manglende helhed i indsatsen • For megen stop`n`go i forløbene • Relevant viden er ikke blevet udvekslet mellem forskellige professionelle • Unge har oplevet manglende sammenhæng Side 3
De typiske samarbejdspartnere UU Virksomheder Jobcenter Den unge Uddannelsesinstitution Misbrugsafdeling Psykiatri Side 4 Socialafdeling
Der sker allerede meget ift. tværfaglighed • Flere grupper af borgere har nu en koordinerende sagsbehandler • Flere kommuner organiserer sig i tværfaglige enheder • Flere kommuner har ledelsesforaer på tværs af organisationen Side 5
Monofaglighed • Når kun en enkelt faglighed er i spil Flerfaglighed Tværfaglighed • Forskellige mål • Ligeværdigt samarbejde • Hver faglighed arbejder isoleret med sagen • Fælles faglige målsætninger • Der udveksles informationer om forskellige indsatser • Udveksling af viden • Det koordineres hvor langt man er • Ny fælles merviden • Konkret samarbejde • Fokus på nye muligheder • Synergi mellem indsatser • Integrerede forløb Side 6
Når vi arbejder helhedsorienteret , skal vi tænke… Hvad er der sket, før jeg kom ind i sagen, som har relevans? Hvem skal jeg samtænke min egen indsats med? Hvem skal involveres efterfølgende, som jeg skal tænke sammenhæng med? Side 7
Indsatskontinuitet Organisationskontinuitet Kommunikationskontinuitet Relationskontinuitet Side 8
Relationel koordinering Jody Gittell Side 9
Relationel koordinering er særlig relevant, når der er. . Gensidig afhængighed i opgaveløsningen Uforudsigelighed i opgaveløsningen Tidspres i opgaveløsningen Side 10
Relationel koordinering Med afsæt i din faglige funktion at kommunikere og handle for at integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning. Elementerne er: – Fælles mål – Fælles viden – Gensidig respekt – Problemløsende kommunikation – Hyppig kommunikation – Rettidig kommunikation – Korrekt kommunikation Side 11
Kortlægning af relationel koordinering Side 12
Forskellige organiseringer • JC og UU arbejder sammen – sammen om første samtaler i JC • JC, UU, socialafdelingen under samme ledelse • Udlånte medarbejdere fra forskellige afdelinger under samme tag • Task Force til komplekse sager Organisering gør det ikke alene. Ledelse og tilgang er vigtig, og hav fokus på kanterne og hjørnerne i organiseringen Side 13
Samarbejdspartnere • Få identificeret jeres samarbejdspartnere • Lær samarbejdspartnerne at kende • Få opbygget et fælles sprog, så I kan arbejde mod fælles mål • Få øje på sammenhænge snarere end snitflader • Identificer muligheder for konkret samarbejde • Få forventningsafstemt om det konkrete samarbejde • Hold konstant øje med, om I har brug for nye samarbejdspartnere Side 14
Vi har Det kan også virksomhederne spurgt dem i indsatsen! • Give en oplevelse af at være en del af noget • Give et billede af arbejdsmarkedet og deraf uddannelsesmuligheder • Give struktur og stille krav i hverdagen • Skabe tydelighed i progressionen • Give identitet • Motivere og modne de unge • Træne de unges personlige, sociale og faglige kompetencer • Give billeder på fremtiden Side 15 ”Når Per kan, kan jeg også” ”Her ”Det giver mening” forventer de noget af mig” ”Det er rigtige opgaver jeg løser” ”Her forstår de mig” ”Det er ikke kommunen ”
Samarbejde med virksomheder • En samarbejdsflade som kræver: – Kendskab – Relationer – Klare mål – Opfølgning Side 16
Hele o ed m n e n o i t a s i n a g r • Ledelsesmæssig prioritering • Rammer og foraer • Klar forventningsafstemning • Tydelige udmeldinger Side 17 Tilbagemeldinger om udfordringer, resultater og gode historier Synlig kommunikation og ledelse
Det er investeringen værd Det koster når viden går tabt, og vi ikke får indsatserne til at hænge sammen og understøtte hinanden Side 18
Rammer for at bygge det tværfaglige samarbejde op • Skab rammer for at opnå kendskab • Skab rammer for samarbejdet i det daglige • Læringscases - borgerrejser • Del de gode historier • Mål på det, I gerne vil fremme • Fælles kasse til de komplekse sager Side 19
Gør hinanden gode Side 20
Hav åbne vinduer • Lær hinanden at kende • Giv hinanden de relevante informationer • Søg viden hos hinanden • Brug hinanden som medspillere • Koordinér indsatserne, så de ikke spænder ben for hinanden • Opsæt tydelige mål og delmål, så alle involverede kan støtte op om det, I arbejder på og se, om der sker progression Side 21
Hvad kræver det af dig • Stil din viden til rådighed • Vær eksplicit for at skabe transparens • Vær tydelig om mål • Åben og tilgængelig • Vis respekt for andres oplevelser • Se efter sammenhæng og mulighed for at indsatser kan understøtte hinanden • Lyt, spørg, vær undersøgende • Se efter ressourcer og muligheder • Gør dig til en vigtig partner Side 22
Det giver mening fordi: • • Side 23 Overgangene i de unges forløb bliver sikrere Indsatserne kan spille sammen og understøtte hinanden Sammenhæng i indsatsen giver bedre progression Helhed og parallelindsatser i stedet for stop’n’go Den relevante viden i sagen er til rådighed Medarbejderne får en langt bredere samarbejdsflade Medarbejderne får nye faglige vinkler med nye perspektiver Medarbejderne får partnere i indsatsen
Aftalen om ”Bedre veje til uddannelse og job” De unge skal ikke opleve at skulle koordinere deres egen sag og indsats Kommunen skal have ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen Den unge og den unges forældre skal møde kommunen som èn samlet indsats på tværs af de mange bagvedliggende kompetencer og opgaver Side 24
Tværfagligt samarbejde giver mening… For den unge For økonomien For organisationen Side 25 For de professionelle For indsatsen
Hvad vil JEG gøre i morgen for at styrke det tværfaglige samarbejde til gavn for de udsatte unge? Side 26
- Slides: 26