Tilsyn med alkoholbehandlingstilbud og stofmisbrugsbehandlingstilbud Undervisningsdag Dato 9
Tilsyn med alkoholbehandlingstilbud og stofmisbrugsbehandlingstilbud Undervisningsdag Dato - 9. februar 2016 Sted – Socialtilsyn Midt og Syd
Indledning – tilsyn med alkohol V. Janne Schacke – Specialkonsulent, Socialstyrelsen
Lovgrundlag – justeringer i kvalitetsmodel • Ny lov gældende fra 1. januar 2016. • Regodkendelse af eksisterende tilbud frem til udgangen af 2017. • Justeret kvalitetsmodel: – Ambulante undtaget indikator 2. c og 14. c – ”inddraget i og” er tilføjet indikator 4 b. – Ny indikator 3 d – samarbejde med relevante parter • Præcisering af at tilsyn skal benytte sig af aktuel bedste viden på området ved kvalitetsvurdering. • ”ny” tilføjelse af anonym ambulant stofmisbrugsbehandling § 101 a gældende fra den 1. juli 2015.
Benyttelse af aktuel bedste viden • Kendskab til aktuel bedste viden på området – anbefalinger fra styrelse og forskningsmiljøer. • Udgangspunkt for godkendelse- ansøgning om målgruppe, opgaver og tilgange/metoder. • Særlig opmærksomhed på sammenhæng imellem målgruppe, metode og resultater når tilbud anvender tilgange/metoder ikke er omfattet af aktuelt bedste viden. Både ved godkendelse og efterfølgende driftstilsyn. • Kontinuerligt fokus på aktuel bedste viden i udvikling af tilbud.
Hvad skal Socialtilsynet fører tilsyn med i forhold til alkoholtilbud? • Sundhedslovens § 141 alkoholbehandlingstilbud, der har en aftale med en kommunal myndighed. • Liste over eksisterende tilbud er oversendt tilsyn. • Sundhedsministeriet vil orienterer kommunerne om at de skal være opmærksomme på eventuelle tilbud der ikke indgår på listen og give melding til Socialtilsynet. • Notat på vej om snitflader imellem Socialtilsyn og Sundhedsstyrelsens tilsyn. – Hvad hører under Socialtilsynet og hvad hører under Sundhed, og hvordan samarbejdes herom.
Mål for dagens undervisning • Give en indføring til alkohol og stofområdet – hvad adskiller og hvad er det samme for alkohol og stof. • Hvad er aktuel bedste viden på området • Hvordan kan I anvende viden i jeres tilsynspraksis. • Fokus på socialfaglige viden - ikke økonomi
Program for dagen • Formiddag – indføring i henholdsvis alkohol og stof • Eftermiddag – hvad skal man være særlig opmærksom på i tilsynspraksis i forhold til alkohol og stof: – 2 sessioner: • Kriterie 3 ”målgrupper, metoder og resultater” • Tema 2 ” selvstændighed og relationer • Sidst på dagen samles op på tværgående drøftelser.
Introduktion til alkoholbehandlingstilbud V. Kit Broholm – chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen
Lovgrundlag • § 141 i Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk. 2 Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd j. f stk 4, eller private institutioner Stk 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser mv, jf. stk 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes annonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. + bestemmelser om frivillig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere
Historien om alkoholbehandlingen Historien • Ingen særlig uddannelse til alkoholbehandlere – learning by doing • Metode: antabus og en samtale • Behandlingsperiode – årevis • Målgruppe: Kun der drikker
Kvalitetsudviklingsproces • Modulopbygget kursustilbud til behandlere på COK Familieorienteret tilgang, herunder børn • Evidensbaserede metoder med fokus på kvalitetsudvikling i alkoholbehandlingsinstitutionerne • Fokus på underbehandlingen dvs. alkoholbehandlingen skal understøtte tidlig opsporing i kommunerne • Fokus på de dobbeltbelastede/ snitfladeproblematikken • Etablering af et selvevaluerings/kvalitetsudviklingssystem i alkoholbehandlingen
Målgrupper • • Alle borgere og familier med et ønske om alkoholrådgivning eller alkoholbehandling De drikkende vil typisk være alkoholafhængige – 140. 000 - eller personer med et skadeligt forbrug -585. 000 – dvs. et forbrug som allerede har givet fysisk eller psykisk skade Familier med alkoholproblemer, dvs den drikkende, partner og børn (122. 000 børn under 18år ) Pårørende med ønske om rådgivning pga. partners alkoholproblemer, også selvom den drikkende ikke aktuelt ønsker behandling Voksne børn med problemer pga. opvækst i en familie med alkoholproblemer (19 -35år 181. 000 - i alt 632. 000 børn og voksne børn ) Personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Unge med alkoholproblemer Særlig opmærksomhed på fertile og gravide
Hvilket grundlag er der for kvalitetsvurderingen? Kvalitet bestemmes ikke af lovgivning men af rådgivningsmateriale: • • • ”Kvalitet i alkoholbehandling – et rådgivningsmateriale SST, 2008 ”Metoder i familieorienteret alkoholbehandling –om at inddrage partner og børn”, SST 2009 ”Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder”, SST 2010 ”National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed”, SST 2015 ”National klinisk retningslinje for udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse”, SST 2015 Mere viden : Alkoholstatistik 2015, SST, Sif, SFI, Center for rusmiddelforskning
Behandlingsforløbets form og elementer Form § Ambulant-, dag- og døgn- behandling, samt opsøgende behandling § Familieorienteret behandling – det grundlæggende paradigme Elementer i behandlingsforløbet • Afrusning – akut behandling – en sundhedsfaglig opgave • Helhedsorienteret udredning incl for fysiske sygdomme • Motiverende samtaler – en generel samtaleteknik • Udarbejdelse af behandlingsplan sammen med borgeren/familien • Psykosociale samtaler – for den drikkende og familien, suppleret med grupper • Farmakologisk behandling – en sundhedsfaglig opgave • Efterbehandling
Økonomi • Samlet set blev der i 2012 brugt 300 mio på ambulant alkoholbehandling og døgnbehandling • Et kvalificeret familieorienteret alkoholbehandling forløb på et år for en hel familie koster ca. 50. 000 kr • En kommune med 50. 000 borgere betaler årligt mindst 33 mio kr. til overforbrug af alkohol: f x anbringelser af børn, førtidspension, kontanthjælp
Behandlingstilgange - 1 • Relationsopbygning • Positive forventninger til den drikkende • Familieorienteret alkoholbehandling • Kognitiv terapi – fokus på ændring af tankemønstre fordi det påvirker følelserne • Motiverende samtaler – processen styres af spørgsmål, borgeren drager selv konklusionerne • Systemisk terapi- fokus på relationerne
Behandlingstilgange - 2 • Dobbeltfokuseret alkoholbehandling – både afhængighed og den psykiske lidelse • Community Reinforcement Approach - helhedsorienteret netværks indsats Psykoedukation- undervisning i afhængigheden mekanismer og konsekvenser • Minnesota – Cenaps en variant udarbejdet af Gorski kombineret med fx kognitiv tilbagefaldsforebyggelse
Målsætning for alkoholbehandling • Alkohol trigger ”craving” hos alkoholafhængige, når den drikkende forsøger at administrere kontrolleret drikning • Målsætning for afhængige vil derfor generelt være afholdenhed • Den pædagogiske måde at nå denne målsætning vil ofte være at indlede med en fase, hvor borgeren afprøver konsekvensen af en målsætning om kontrolleret drikning
Akut behandling • Borgeren skal have mulighed for at modtage akut behandling. Berusede patienter bør ikke afvises. • Behandlingsinstitutionen skal have en plan for, hvordan berusede patienter håndteres og afrusning tilrettelægges. • Behandling af abstinenser er en sundhedsfaglig opgave, der omfatter medicinering. Den kan ofte gennemføres ambulant med daglig kontrol eller med få dages interval. • En mindre del kræver indlæggelse • Når det er muligt startes MI op
Udbredelse af elementer i alkoholbehandling • • 40% foretager systematisk screening 23% har fast læge tilknyttet, 15% fast psykiater, 39% fast psykolog På kommunens behandlingstilbud har 95% kognitiv efteruddannelse 71% har familieterapeutisk uddannelse 54% vurderede udbud og kvalitet ved henvisning til psykiatrisk afdeling som utilstrækkelig 99% af de praktiserende læger har ordineret Antabus indenfor det seneste år 30% har anvendt Acamprosat Kilde: Alkoholbehandling i kommunerne, Lægeforeningen 2012 , SIF
Samtaleterapi • • • Den psykosociale samtalebehandling omfatter: En fase hvor der arbejdes med borgerens/ familiens motivation (MI) En fase, hvor der gennemføres et samtale forløb med den drikkende med fokus på alkoholproblemet med en kognitiv metode. Antagelsen, der ligger til grund for kognitiv terapi er, at følelser bestemmes af tanker og adfærd. Identifikation af negative tanker og adfærd, der kan erstattes med mere realistiske tanker og adfærd. Inddrages familien vil dette ske ved inddragelse af systemisk metode ofte kombineret med kognitive metoder. Forløbet vil være opdelt i sessioner ofte: den enkelte ( den drikkende eller partneren), parret som forældre, inddragelse af børnene i familie sessioner evt suppleret af grupper med henholdsvis drikkende, partnere og børn fx med elementer af psykoedukation. Behandlingsforløb af 3 måneders varighed, hvorefter der aktivt tages stilling til udbyttet af behandlingen og behov for yderligere behandling eller efterbehandling
Farmakologisk behandling • Farmakologisk behandling kan supplere samtalebehandlingen må aldrig stå alene • Acamprosat kan tilbydes borgere, navnlig gruppen med ønske om afholdenhed. Stoppes hvis der ikke se effekt på drikketrang efter 4 -6 uger. Ingen effekt efter et år. • Antabus – det er ikke god klinisk praksis at give superviseret antabusbehandling uden samtidig samtalebehandling • Har borgeren gode erfaringer kan Antabus anvendes til at fastholde ædruelighed
Dobbeltfokuseret alkoholbehandling • • 50% af personer i alkoholbehandling er både afhængige af alkohol og har en psykisk problematik Hvis ikke de dobbeltbelastede modtager dobbeltfokuseret behandling har behandlingen lille effekt og frafaldet er stort Dobbeltfokuseret behandling skal være integreret og tage højde for både den psykiske problematik og afhængigheden. I alkoholbehandlingen kan man behandle personer med afhængighed og samtidig depression, angst og personlighedsforstyrrelser Personer med psykotiske lidelser og meget svære personlighedsforstyrrelser skal behandles i psykiatrien , hvor behandlingen for alkoholafhængighed skal integreres Alkoholbehandlingsinstitutionen skal sikre samarbejdet med psykiatrien fx gennem koordinerede indsatsplaner Dobbeltbelastede tåler ikke de konfronterende metoder i Minnesotabehandling
Familieorienteret alkoholbehandling • Hvis far eller mor har et alkoholproblem påvirker det hele familien: • Højt konfliktniveu og stress, uforudsigelighed, rolleombytning, benægtelse, social isolation, hemmeligholdelse, vold, sexuelle overgreb • Børn og partnere er lige så belastede som den drikkende, når de kommer i behandling • Hovedparten af omsorgssvigtede børn kommer fra familier med alkohol eller stofproblemer og fra familier med psykiske problemer • Det er dokumenteret, at familieorienteret alkoholbehandling får den drikkende tidligere i behandling, sikre bedre fastholdelse og effekt
Familieorienteret alkoholbehandling • • • Partner og børn skal have støtte til bearbejdning af egne oplevelser og vanskeligheder, for at forebygge egne psykiske problemer og rusmiddelproblemer Partner skal ikke fastholdes i rollen som hjælper for den drikkende De dysfunktionelle samspilsmønstre i familien skal brydes, hvilket ikke sker hvis centreringen om den drikkende fastholdes. Det er dokumenteret, at behandling af partner uden drikkende får den drikkende tidligere i behandling. Behandling af den pårørende er den bedste forebyggelse af skader på børnene. Forældre skal forberedes til inddragelse af børn og unge for at sikre at inddragelsen sker med fokus på børnene og de unges behov. Det er smertefuldt forældrene at høre om børnenes oplevelser. Hvis forældrene ikke magter en ærlig fremstilling kan det være relevant at behandleren taler alene med dem.
Støtte til børn og unge • • Hvorfor familieorienteret alkoholbehandling i stedet for gruppebehandling til børn, unge og partnere ? Det er vigtigt for børn og unge at høre fra forældrene, at det ikke er deres skyld og deres ansvar Børn og unge har brugt meget energi på at passe på deres forældre, være loyale overfor dem. Selv når de flytter hjemmefra føler de ansvar Børn og unge skal have hjælp til at få fortalt forældrene, hvor meget af deres liv, der har været rettet mod at redde forældrene, og hvad det har kostet De unge heles bedst, hvis relationen til forældrene forbedres, og hvis forældrene modtager den relevante alkoholbehandling Støtte til børn og unge uden samtidig hjælp til forældrene er en hjælp til at børn og unge blive bedre til at bære belastningen. Det er ikke en hjælp der sigter mod, at belastningen ophører. Familieorienteret alkoholbehandling er en effektiv indsats for at forebygge skader efter omsorgssvigt
Fertile og gravide i alkoholbehandling • • Alkohol er et stærkt fosterskadeligt stof Alkohol er den største risikofaktor for medfødte hjerneskader Anbefalingen er. Drik ikke alkohol hvis du er gravid eller hvis du forsøger at blive gravid. Der er ingen kendt nedre grænse for hvor lidt alkohol der kan skade et foster Alkoholbehandlerne skal spørge alle fertile kvinder om graviditet og rådgive om behovet for prevention , hvis man drikker Alle gravide i alkoholbehandling skal henvises til familieambulatorier Der er mulighed for at lave en frivillig aftale om tilbageholdelse for gravide med et alkoholforbrug, hvis den gravide frygter ikke at kunne beskytte sit ufødte barn Der skal oprettes skærmede pladser på to døgnbehandlingsinstitutioner
Alkoholbehandlingens rolle som kompetencecenter • Underbehandling er et helt afgørende problem: ca. 15. 000 ud af de 140. 000 afhængige er i behandling • Ca 1/3 af kontanthjælpsmodtagere har også et alkoholproblem • Tidlig opsporing af alkoholproblemer giver bedste muligheder for et godt resultat • Tidlig opsporing af familier med alkoholproblemer giver de bedste muligheder for at forebygge omsorgssvigt og skader på børnene. • Alkoholbehandlingsinstitutioner bør have et tæt samarbejde med jobcentre, socialforvaltningen o. l. for at arbejde for, at der systematisk spørges ind til alkoholvaner ved udredning af ressourcer hos borgere, at personalet kender alkoholbehandlingsinstitutionerne, kender deres behandlingstilbud, ved hvorfor familieorienteret alkoholbehandling er afgørende, navnlig for at forebygge omsorgssvigt.
Dokumentation og Kvalitetsudvikling • • • Evidensbaseret praksis forudsætter professionel tilgang til at dokumentere arbejdet Systematisk udredning, systematisk opfølgning af behandlingsplan, systematisk dokumentation af ydelserne i patientforløbet i en journal Udarbejdelse af standarder dvs. mål for kvaliteten på et bestemt område. Fx hvor mange der skal have gennemført et kvalificeret familieorienteret alkoholbehandlingsforløb Lokale retningslinjer beskriver, hvordan man opnår kvalitet fx i den familieorienterede alkoholbehandling. Behandlerne indsamler oplysninger om borgernes og familiernes tilstand via kortlægningsinterview samt journalerne. Auditforum : stikprøver af udvalgte patientforløb via journaler Kvalitetscirkler: ledelse og medarbejdere der arbejder for at udvikle kvaliteten på baggrund af data
Samspil mellem døgn, dag og ambulant behandling • • Ambulant behandling Den ambulante alkoholbehandling er hovedstrategien, De fleste har gavn af den ambulante alkoholbehandling Døgnbehandling De særligt vanskeligt stillede alkoholafhængige kan have gavn af døgnbehandling: De dobbeltbelastede, svær og langvarig afhængighed, ressourcesvagt socialt netværk, manglende social stabilitet , sociale problemer i. f. t. bolig og arbejde, særligt belastede familier Døgnbehandling er ofte et indledende forløb som optakt til et længerevarende ambulant forløb
Introduktion til stofmisbrugshandlingstilbud V. Jette Nyboe – konsulent, Socialstyrelsen
Lovgrundlag forskelle fra alkoholbehandling Ø Social stofmisbrugsbehandling ydes efter servicelovens § 101 Ø Anonym stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 a § Kun for borgere, der ikke har andre sociale problemer end stofmisbruget Ø Frivillig tilbageholdelse af gravide med stofmisbrug § Kommunen skal tilbyde gravide med stofmisbrug at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse Ø Anden social lovgivning § Konkret og individuel vurdering af borgerens behov og forudsætninger og i samarbejde med borgeren ifølge serviceloven § Helhedsvurdering og borgerens medvirken i egen sag ifølge retssikkerhedsloven
Målgrupper Ø Ændring i målgruppen over tid § de fleste nyhenvendelser hash som hovedstof Ø Der er betydeligt færre borgere med stofproblemer end med alkoholproblemer § Ca. 33. 000 har et behandlingskrævende forbrug af stoffer. Heraf § injicerer 13. 000 stoffet § 11. 000 har et forbrug af hash § I 2013 modtog knap 17. 500 stofmisbrugsbehandling Ø Fakta om målgruppen § hovedparten af borgere i social stofmisbrugsbehandling har en række problemer ud over misbruget § mange enlige - 73 % af mændene og 67 % af kvinderne er enlige § mange tilbagefald - i 2013 anmodende ¼ af borgere, der afsluttede et forløb, om behandling inden for 12 måneder § kognitiv funktionsnedsættelse § selvmedicinering
Målgrupper - profiler ud fra ASI Ø Borgere med opioider som hovedstof ofte kombineret med alkohol og andre stoffer § Den mest belastede gruppe med risikovillig adfærd og komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer Ø Borgere med CS (centralstimulerende stoffer som kokain, amfetamin mv. )som hovedstof. § Oplevet stofbelastning, alkoholbelastning, kriminalitet og psykiske problemer Ø Borgere med et forbrug af andre stoffer – ofte benzodiazepiner i kombination med hash og/eller alkohol § Oplever sig især psykisk belastet Ø Borgere med hash som hovedstof evt. kombineret med forbrug af alkohol § Oplever sig ofte ikke belastet af hashbruget - mange unge i denne gruppe Ø Borgere lavt eller intet stofbrug op til indskrivning i behandling. Kan have et forbrug af alkohol § Omfatter f. eks. borgere der har gennemført et afrusningsbehandling og borgere, der selv har stoppet stofbruget inden behandlingsstart
Hvilket grundlag er der for kvalitetsvurderingen Ø Kvalitet i den sociale stofmisbrugsbehandling beskrives i følgende materiale: § Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling ……… § Vejledning 5 til serviceloven, afsnit VII § Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område kap. 6 ……. . § Mennesker med stofmisbrug – Sociale indsatser der virker (2013). Socialstyrelsen § God sagsbehandling på misbrugsområdet – metodehæfte til fagpersoner omkring mennesker med et stofmisbrug (2010). Socialstyrelsen § Hele vejen rundt. Redskaber til arbejdet med unges misbrugsproblemer (2012). Socialstyrelsen § Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv (2010). Socialstyrelsen
Tilbudstyper - 1 Ø Ad hoc: § Tilbud om kontakt/samtaler med en behandler op til to gange om måneden. § Ad hoc er ikke behandling – OBS! borgere der modtager substitutionsbehandling § Eksempel: rådgivningssamtaler inden behandling til afklaring af behandlingsbehov Ø Ambulant behandling: § Ydelser 2 – 8 gange om måneden § Varierer i intensitet og varighed efter den enkeltes borgeres behov § Kan f. eks. være gruppebehandlingsforløb eller for- eller efterbehandling § Formålet kan være stoffrihed, reduktion eller stabilisering § Indeholder rådgivning, individuelle samtaleforløb og gruppebehandling. § Eksempel: individuelle samtale- eller behandlingsforløb, gruppebehandling f. eks. anonym stofmisbrugsbehandling
Tilbudstyper - 2 Ø Dagbehandling: § Ydelse mere end 8 gange om måneden i ambulant regi, typisk 3 – 5 dage om ugen i 5 -8 timer § Kan være det primære behandlingsforløb, men kan også anvendes til for- eller efterbehandling § Formålet kan være stoffrihed, reduktion eller stabilisering § Omfatter en kombination af aktiviteter, projektforløb, individuelle samtaler og gruppesamtaler, undervisning, aktivering og sociale støttetilbud § Eksempel: dagbehandlingsforløb for unge med hashmisbrug Ø Døgnbehandling: § Typisk private eller selvejende institutioner § Forskellige behandlingstyper og –ideologier og forskellige metodiske tilgange § Formålet er ofte stoffrihed § OBS! oplysning til borgerne om særlige krav og konsekvenser ved brud på disse § Eksempel: døgntilbud baseret på Minnesota eller Cenapsmodellen, demokratiske terapeutiske samfund
Behandlingstilgange (de mest anvendte) Ø De mest udbredte behandlingsmetoder med dokumenteret effekt § Kognitiv terapi § Opmærksomhedspunkt: en del borgere i social stofmisbrugsbehandling har kognitive funktionsnedsættelser, og kan derfor har problemer med at profitere af denne tilgang § Motiverende samtale (MI) § Opmærksomhedspunkt: borgere med en kaotisk adfærd kan have svært ved at indgå i samtaler mere end få minutter af gangen. Dette gør det vanskeligt at følge MI slavisk, men behandling og samtaler kan basere sig på MI’s anerkende tilgang Ø MI og Kognitiv Adfærdsterapi i forskellige kombinationer med efterbehandlingsmetoder og belønning § afprøves pt. i ni kommuner Ø For unge under 18 år § Metoderne U-turn, U 18 og MST-SA er afprøvet og udbredes til flere kommuner
Anbefalede behandlingstilgange Ø Social stofmisbrugsbehandling er en socialpædagogisk eller psykologisk funderet indsats, som baserer sig på borgerens motivation og frivillighed. Ø Ingen enkelt metode passer alle borgere med behandlingskrævende stofmisbrug Ø Den enkelte behandler bør søge og anvende de aktuelt bedst dokumenterede metoder, der kan afhjælpe den enkelte borgers problemer Ø Behandlingen tilrettelægges og justeres i samarbejde med borgeren Ø Stofmisbrugsbehandling bør foregå der hvor borgeren er, hvis borgeren pga. sit funktionsniveau ikke kan profitere af at komme på misbrugsbehandlingsstedet Ø Der bør være tæt sammenhæng mellem den sociale og sundhedsfaglige indsats i stofmisbrugsbehandlingen
Hvor finder man mere viden Ø Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling (NR): § NR er Socialstyrelsens anbefalinger til god social stofmisbrugsbehandling Ø Forskningsmæssig bevågenhed § Center for rusmiddelforskning, der blandt formidler forskningsresultater i bladet STOF § SFI, der blandt andet formidler forskning om social marginalisering, udsathed og misbrug i nyhedsbreve Ø Statistik/data § Stofmisbrugsdatabasen § Narkotikasituationen i Danmark 2015 § Den enkelte kommunes kvalitetsstandard for den sociale stofmisbrugsbehandling
Målgrupper, metoder og resultater V. Kit Broholm – chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen og Jette Nyboe – konsulent, Socialstyrelsen
Alkohol - Målgruppers behov og relevante metoder - 1 • Opmærksomhedspunkter for kvalitet i metoder i alkoholbehandling • Mødes borgerne med empati, respekt og positive forventninger • Oplever borgerne sig hørt og anerkendt Dækker behandlingsinstitutionen de nødvendige elementer i et behandlingsforløb fra akutbehandling, udredning, Motivations samtaler, samtalebehandling for den drikkende og familien, farmakologisk behandling, til efterbehandling ? • Kan behandlingsinstitutionen tilbyde alle målgrupper de relevante tilbud lige fra drikkende med alle grader af afhængighed, pårørende, partner, børn, voksne børn, dobbeltbelastede, gravide, familier med voldsproblematik Arbejder institutionen med en familieorienteret tilgang?
Alkohol - Målgruppers behov og relevante metoder - 2 • • • Akutbehandling: Hvis ikke institutionen selv har afrusning, hvordan sikrer institutionen så en kvalificeret afrusning? Udredning: Er der tale om en helhedsorienteret udredning , hvor også de fysiske og psykiske lidelser udredes af kompetent personale? MI – anvendes det systematisk ? Farmakologisk behandling: Er den farmakologiske behandling ledet af sundhedsfagligt personale ? Anvendes Antabus med forsigtighed , kun i sammenhæng med samtaleterapi og kun til patienter, der ønsker det og har positive erfaringer med det ? Samtalebehandling: arbejdes der med de kognitive og systemiske metoder, med en familieorienteret tilgang, arbejdes der dobbeltfokuseret til dobbeltbelastede, spørges der ind til vold Arbejdes der med et intensivt 3 måneders indledende forløb og aktiv stillingtagen til om behandlingen skal fortsætte eller om der skal være et efterbehandlingsforløb
Alkohol - Målgruppers behov og relevante metoder - 3 • • • Arbejder behandlingsinstitutionen med systematisk at dokumentere metoder og indsats i journaler og behandlingsplaner, Hvordan inddrages borgeren i udarbejdelse og opfølgning på behandlingsplanen Arbejder de med skriftlige retningslinjer for at opnå kvalitet Arbejder de systematisk med selvevalueringsmetoder ? • Har behandlingsinstitutionen de relevante samarbejdsrelationer til almen praksis, psykiatrien, socialforvaltninger, jobcentre, familiebehandlingsinstitutioner, døgbehandlingsinstitutioner • • Hvor stort frafald er der fra behandlingen Hvordan vurderer brugerne behandlingstilbuddet
Målgruppe, metoder og resultater Stofmisbrugsbehandling - 1 Ø Differentieret målgruppe § Rummer institutionen den målgruppe de er godkendt til? Ø Helhedsorienteret indsats § § § Retter indsatsen sig mod alle borgerens behov, ikke kun stofmisbruget? Arbejder behandleren med at reducere barrierer? Er de nødvendige samarbejdspartnere inddraget? Har behandleren sikret sammenhæng i indsatsen? Er borgeren informeret om alle væsentlige aspekter i sin sag? Ø Borgerinddragelse § Hvordan inddrages borgeren? § Oplever borgerne sig reelt inddraget i behandlingen?
Målgruppe, metoder og resultater Stofmisbrugsbehandling - 2 Ø Screening og udredning § Hvordan sikrer behandleren at screening og udredning afdækker borgerens ressourcer, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og sociale problemer? § Har medarbejderne de nødvendige kompetencer Ø Behandlingsplan § Er behandlingsplanen udarbejdet på baggrund af borgerens behov, mål, ønsker om forandring, fysiske og psykiske funktionsnedsættelse og sociale problemer? § Hvad indeholder behandlingsplanen? § Er behandlingsplanen koordineret med borgerens andre handleplaner?
Målgruppe, metoder og resultater Stofmisbrugsbehandling - 3 Ø Monitorering af indsatsen § Sker der en løbende faglig vurdering af, om den igangsatte behandling har den tilsigtede virkning? § Sker der en vurdering af, om andre indsatser relateret til stofmisbruget har den tilsigtede virkning? Ø Støtte til gennemførelse af behandlingen § Hvordan støtter behandleren i at borgeren gennemfører behandlingen efter planen? § Hvordan arbejder behandleren for at mindske borgerens barrierer for at modtage behandling? § hvordan arbejder behandleren med borgens eventuelle slib/tilbagefald?
Målgruppe, metoder og resultater Stofmisbrugsbehandling - 4 Ø Inddragelse af borgerens nærmeste netværk § Er personer i borgerens nærmeste netværk, som kan og vil støtte borgeren, inddraget i behandlingsforløbet? § Har behandleren opmærksomhed på risikoen for tilbagefald hvis borgerens nærmeste sociale netværk har et forbrug/misbrug af stoffer? Ø Udskrivning og opfølgning § Har behandleren udarbejdet en status på behandlingsforløbet – og er det sket i samarbejde med borgeren? § Er borgeren oplyst om opfølgning efter udskrivning jf. kvalitetsstandard for social stofmisbrugsbehandling Ø Udviklingsområder § Inddragelse af psykisk og psykiatrisk faglig bistand § Brug af koordinerede indsatsplaner § Familieorienteret behandling
Drøftelse i grupper • Hvad betyder oplæg og opmærksomhedspunkter for min tilsynsvirksomhed? • Hvilke interviewspørgsmål vil jeg kunne anvende til at afdække forhold jeg skal være opmærksom på? • Hvad kan jeg være opmærksom på ved observation? • Hvilke skriftlige data kan belyse de forhold jeg skal være opmærksom på?
Selvstændighed og relationer V. Kit Broholm – chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen og Jette Nyboe – konsulent, Socialstyrelsen
Selvstændighed og relationer stofmisbrugsbehandling - 1 Ø Borgerinddragelse § Arbejder behandlerne med at støtte borgerens evner til at definere beslutninger og være herre i sit eget liv? Ø Styrkelse af borgerens sociale kompetencer § Hvordan arbejder behandleren f. eks. med at styrke § borgerens evne til konflikthåndtering? § borgerens empati/indfølingsevne, tillid? § borgerens i deltagelse i fritidstilbud mv. Ø Styrkelse af borgerens personlige kompetencer § Hvordan arbejder behandleren f. eks. med at styrke § borgerens evne til at styre sin økonomi § borgerens evne til at sætte mål, lave aftaler – og overholde dem
Selvstændighed og relationer stofmisbrugsbehandling - 2 Ø Styrkelse af borgerens netværk § Arbejder behandleren på at understøtte borgerens relationer udenfor misbrugsmiljøet? § Arbejder behandleren på at understøtte positive relationer til borgerens familie § Arbejder behandleren på at udvikle borgerens evne til at danne og/eller være i positive relationer til familie og netværk § Har behandleren opmærksomhed på risikoen for ensomhed hvis kontakten med eksisterende netværk afbrydes Ø OBS! En borger bør ikke udskrives til samme problemer som han/hun havde ved indskrivning
Selvstændighed og relationer. Alkoholbehandling - 1 • Alkoholproblemer udvikler sig over en årrække og den drikkende starter ofte sit problem i en familie, det udvikler sig i familien og belaster familien. Mange drikkende mister familien inden de får behandling. Derfor: • Arbejder behandlingsinstitutionen sammen med sundeheds og socialsektoren for at fremme tidlig opsporing • Arbejder behandlingsinstitutionen med den familieorienterede eller den netværksorienterede tilgang? • Tilbyder behandlingsinstitutionen både familiesamtaler og samtaler med partneren eller andre pårørende alene selvom den drikkende ikke ønsker behandling
Selvstændighed og relationer. Alkoholbehandling - 2 • Er der fokus på at samarbejde med jobcentre og socialforvaltningen om: • At borgeren får styr på sin økonomi • At borgeren får styr på sin boligsituation • At borgeren udnytter sine muligheder for uddannelse og arbejde • At borgeren hjælpes til at opbygge et alternativt netværk til et drikkende netværk • ’At borgeren indgår i de ønskede fritidsaktiviteter
Drøftelse i grupper • Hvad betyder oplæg og opmærksomhedspunkter for min tilsynsvirksomhed? • Hvilke interviewspørgsmål vil jeg kunne anvende til at afdække forhold jeg skal være opmærksom på? • Hvad kan jeg være opmærksom på ved observation? • Hvilke skriftlige data kan belyse de forhold jeg skal være opmærksom på?
- Slides: 55