Til lreren Overordnet om materialet Materialet er udarbejdet
Til læreren: Overordnet om materialet Materialet er udarbejdet som en række præsentationer, du kan bruge og tilrette efter behov. Du kan altså afvikle alle aktiviteter, som de præsenteres, eller du kan udvælge nogle og supplere med andre, som det nu måtte give mening i lige netop din undervisning. De enkelte slides er udformet således, at de vil kunne anvendes direkte med eleverne. I noterne til de enkelte slides vil du finde idéer og anvisninger til, hvordan indholdet på det aktuelle slide kan sættes i spil. En del af ressourcerne, der anvendes, stammer fra længere forløb, som er udarbejdet enten som en del af det nationale forsøg med teknologiforståelse eller i andre sammenhænge. Når det er tilfældet, vil du også kunne finde links til disse i noterne. Denne præsentation, som du sidder i netop nu - “Præsentation: Grundlæggende om data” - består af en lille film, en grafisk oversigt samt en række mindre aktiviteter. Denne del er estimeret til 3 -4 lektioner. Derefter kan du vælge at gå videre med et eller flere af de forløb, du ser skitseret på det næste slide. Hvert af disse er estimeret til at vare 4 -6 lektioner.
Hvad er data?
Se videoen Læg mærke til eksemplerne på data, som nævnes undervejs Find video her: https: //www. powtoon. com/c/gbj. NQgz 1 l. Au/1/m
Data i jeres hverdag ● Tænk på filmen, I lige har set - hvilke slags data blev nævnt? Skriv dem op ● Snak sammen 2 og 2 - hvor mange andre eksempler kan I komme i tanke om?
Introducerende aktivitet 1: Dataprofiler
Lav din egen dataprofil I skal nu prøve at lave jeres egne dataprofiler. For at gøre det, skal I hver især skrive nogle forskellige oplysninger om jer selv (så mange, I kan nå inden for tiden). Prøv at placere de forskellige oplysninger under den af de tre kategorier nedenfor, hvor I mener, de hører til. ■ Personlige data: fx dit navn, dit uni-login, dit køn - find selv på flere ■ Målbare data: fx din højde, din vægt, din øjenfarve - find selv på flere ■ Subjektive data: fx at du er venlig, sjov eller måske vild med at spille computerspil eller at læse find selv på flere / andre
Gæt en dataprofil Kan I ud fra jeres dataprofiler gætte, hvem af jeres klassekammerater, der gemmer sig bag? Overvej, hvilken type oplysninger (personlige, målbare eller subjektive), der siger mest om en person?
Hvornår er noget egentlig følsomme data? Tænk tilbage på den grafiske oversigt. I har nu arbejdet med at beskrive jer selv gennem personlige, målbare og subjektive data, men hvilke af disse er egentlig følsomme? Og hvilke vil I placere under “adfærd”? Kan I forklare, hvad fx sociale medier kan bruge den slags data om jer til, og hvordan mon de finder frem til dem?
Digitale dataprofiler I skal nu bruge internettet og sociale medier til at finde ud af så meget, I overhovedet kan, om en klassekammerat. Selvom I ved noget i forvejen, må I kun skrive det, som I kan læse direkte digitalt eller regne ud ud fra fx billeder eller andet, som I kan se på sociale medier eller andre online steder. Brug kategorierne fra før (personlige, målbare og subjektive data) og markér gerne, hvis I finder frem til noget, som er særligt følsomt.
Opsamling: Digitale dataprofiler I har nu lavet digitale dataprofiler på hinanden: ● Kig på jeres dataprofiler - er der noget, der overrasker jer, at man kan finde ud af om jer? ● Er der nogle oplysninger, der vil være skjulte, hvis man ikke er venner med jer på sociale medier, eller kan alle se alt i jeres profiler ● Overvej, hvilke reklamer, der vil egne sig til jeres profiler ● Overvej, hvad man ellers vil kunne bruge oplysningerne om jer til
En by har også en dataprofil Gå sammen 2 og 2: Besøg dette projekt: kortlink. dk/2 a 9 e 2. Undersøg hele siden: ● Hvilke data, synes I, er mest relevante? ● Hvorfor mon Aarhus Kommune og partnerne bag synes, det er et godt projekt? ● Kan man finde ud af noget ekstra i det aktuelle tidsbillede ved at koble flere datakilder sammen? Hvilke kilder og hvad?
Introducerende aktivitet 2: Eksempler og dilemmaer
Opsamling: Grundlæggende om data
Opsamling
Videre arbejde med data? Vælg en eller flere af de efterfølgende muligheder for at arbejde videre med dataforståelse
Dear data I dette forløb skal I arbejde med at indsamle data og visualisere dem på kreative måder. Fokus i forløbet er på, hvordan man altid laver til- og fravalg, når man indsamler data, og på hvordan datarepræsentation derfor altid kun viser et udsnit af virkeligheden.
Løs et problem med data I dette forløb skal I arbejde med at træne en maskine med data på en måde, så den kan løse et problem fra jeres skole-hverdag. Hertil bruges teachable machine. Inden da skal I dog først arbejde med to andre små programmer for at blive sporet ind på, hvad kunstig intelligens overhovedet kan være.
Data Bingo I dette forløb skal I først arbejde med, hvordan data bruges af kunstige intelligenser i en række forskellige sammenhænge. Når I har lært de forskellige måder at kende, skal I spille bingo, hvor I skal matche en række spørgsmål og svar.
- Slides: 23