There is a crack in everything thats how

”There is a crack in everything, that´s how the light gets in” Leonard Cohen Anthem, 1992

”ADHD – selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed”

Børn er andet og mere end deres diagnose? På udkig efter uanede udviklingsmuligheder ”psykisk sygdom” og ”handicap” får ikke øje på de unges invitationer til deres omgivelser Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Psyk. Centrum

Historiernes kraft Det er ikke muligt at observere fænomener uafhængigt af de kontekster, som de eksisterer i Kontekster er meningsbærende og dermed båret af de historier, som over tid har vokset sig betydningsfulde.

DOMÆNE TEORIEN FORKLARINGENS DOMÆNE Multivers Cirkulær kausalitet Forståelser opstået i dialog Genforhandling af forståelse af virkeligheden PRODUKTIONENS DOMÆNE § 38 undersøgelser Objektive beskrivelser Univers Lineær kausalitet Pligter Rettigheder ÆSTETIKKENS DOMÆNE Etik og moral Foretrukne værdier

Den begrænsede succes med den store satsning: Børn og unge med særlige behov medfører større segregering på trods af ønsket om mere inklusion Afstanden mellem det almindelige og det specielle område bliver større Visitation til ressourcer knyttes til beskrivelser med fokus på deficits Begreberne psykisk sygdom og handicap udløser fokus på individuelle rettigheder

Børns og unges udfordrende problemadfærd som invitationer til: tillidsopbygning i udviklende fællesskaber (særlige omstændigheder i stedet for særlige behov)

ADHD som komplementaritet Fremtrædelsesform: Impulsivitet, uopmærksomhed, hyperaktivitet, udfordrende adfærd Invitationer, der kommer ud af: Tvivl på egne muligheder begrænsede erfaringer med at bede om hjælp have tillid til andre

Den samfundsmæssige og kulturelle nyorientering kan oplagt bygge ovenpå de gode nyheder om de uanede muligheder

Moderne hjernevidenskab Hjernen er plastisk og dermed uanede udviklingsmuligheder Hjernen udvikler sig i kraft af det sociale samspil i de afgørende relationer. Passivitet er kvælende for udvikling. Spejlnervecellerne er afgørende for vores tro på de uanede muligheder.

Jo mere tryg man kan føle sig i mødet med det specielle, jo mere almindeligt kan møde det – Viden om det specielle som middel til at turde tro på de inkluderende processer Transkontekstuelle udviklingsprocesser, der kan transformere bekymring og oplevelse af afmagt til opbygning af gensidig tillid og ny læring

Den måde, vi vælger at opdele verden på, skaber samtidig de mulige løsninger, som vi er i stand til at få øje på: Neurobiologi og tilknytning Ressourcer og begrænsninger Bio-psyko-socialt Det perfekte som trænger til at videreudvikles

Moderne udviklingspsykologi Barnet deltager aktivt i konstruktionen af sin verden. Udviklingen er baseret på interaktion og samspil med andre Tidligere tiders faseteorier må dermed afløses af en opmærksomhed på, hvordan barnet får mulighed for at få de afgørende erhvervede livstemaer på plads i dets aktuelle kontekst

Problemadfærd som psykisk sygdom handicap Problemadfærd som kommunikation Invitationer Diagnosen som udvalgt øjebliksbillede

Tilstedeværelse i feltet opmærksomhed på mønstre social kontrol undersøgelse ekspertise og specialviden ydmyghed tillid til udvikling af kompetencer Viderebearbejdning af Jørn Nielsen / Søren Hertz, 1999 forandringsarbejde kigge ved siden af

Den etiske forpligtelse i forbindelse med enhver udredning: Det problematiske i kontekst af det fantastiske Undersøgelse for ændringspotentialer

Skabe kontekster, hvor det er muligt at få øje på børn og unges invitationer Gøre det tilstrækkeligt stort – på tværs af de afgørende kontekster Være på udkig efter åbninger – undgå at gøre mere af det samme Undgå konfliktoptrapning og forstærket afmagtsfølelse

Resilience-forskningen Oplevelse af Sammenhæng Begribelighed Meningsfuldhed Håndterbarhed Fra ” barnet kan ikke gøre for det” til ”barnet kan gøre noget ved det” – i samspil med de omgivelser, der spejler troen på mulighederne

Opgaverne i forhold til udvikling af det uanede Deltagelse i den bio-psyko-sociale udviklingsproces, ikke kompensation Udgangspunktet er, at barnet yder det bedste, som samtidig trænger til at blive videreudviklet Deltage i udvikling betyder bl. a. at bidrage til udvikling af de bevidste strategier, som barnet og den unge bliver støttet i at få erfaringer med – i de mange kontekster. Enhver støtte må arbejde på at overflødiggøre sig selv

Gøre forskellene mindre mellem de forskellige kontekster, som børn og unge vokser op i: Kompensation/ forventninger om fællesskab Samarbejde om udvikling af uanede muligheder

ADHD som komplementaritet Fremtrædelsesform: Impulsivitet, uopmærksomhed, hyperaktivitet, udfordrende adfærd Invitationer, der kommer ud af: Tvivl på egne muligheder begrænsede erfaringer med at bede om hjælp have tillid til andre

ADHD – fokuspunkter: Se ved siden af og få øje på tvivlen, de gode intentioner og de afgørende værdier Forstå de indlejrede historier som element i at skabe tillid og nye erfaringer Skabe tydelige rammer båret af troen på mulighederne – undgå konfliktoptrapning Skabe tillid til de processer, der rækker ud over den enkelte kontekst, ind i de mange. Deltage i udvikling frem for kompensation

Autisme spektrum som komplementaritet Ritualiseret adfærd og begrænset kontakt med andre Vanskeligheder med problemløsning Tvivl på egne muligheder i det sociale samspil med andre

Recovery-forskningen • Betydningen af det stedfortrædende håb • Det, der rækker ud over, hvad brugeren havde forventet • Oplevelse af at blive set på som mere end sygdommen • Oplevelse af gensidighed – ægte nysgerrighed • Oplevelsen af ikke at få tiden ophævet • Behandling må ikke reduceres til ord, men følges op af handlinger, der er med til at gøre en forskel

Børn med ”særlige behov” til ”særlige invitationer” skabe kontekster, hvor det er muligt at få øje på invitationerne Det er selve det komplementære billede, der inviterer os Det komplementære folder sig ud lige foran øjnene på os

Deltagelse i udvikling af det uanede det fælles: overskridende læring problemadfærd som fremtrædelsesform bio-psyko-social perfektion transkontekstuelle læringsprocesser individuelle læringsprocesser på egne vegne Søren Hertz / Jørn Nielsen, juni 2009 på vegne af gruppen af børn og unge udvikling af uanede muligheder problemadfærd som invitation den enkelte: vejen til at føle sig velkommen