Tema 1 Arktis s 44 50 154 nederst

Tema 1: Arktis s. 44 -50, 154 nederst -155øverst, 203, 181 -184, 162 -163 Kilde: http: //theawesomedaily. com/wp-content/uploads/2016/01/kazirasarcticantarctic 16. jpg

e d j e b r a e p Grup Vælg 1 arkt isk dyr Nævn fakto rer der påvi rker d yret

Biotiske og abiotiske faktorer Biotiske faktorer (levende) Abiotiske faktorer (døde) Andre organismer Ilt Konkurrence Vand rovdyr Lys Parasitter Vind m. m jordtyper p. H Temperatur saltkoncentration Næringsstoffer Jordbundsforhold m. m. Oversigt over vigtigste abiotiske og biotiske faktorer og deres indflydelse på organismen og hinanden. Kilde: Introduction to Advanced Biology af C. J. Glegg, John Murray, 2000.

Økosystemer Et økosystem er en genkendelig afgrænset enhed (fx Arktis, en sø eller en skov) der omfatter de levende organismer (biotiske komponenter) og den omgivende døde natur (abiotiske komponenter).

Fødekæde -Lineær Fødenet -netværk af fødekæder

Trofiske niveauer (=fødetrin) Respiration fra dyr og planter C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 + 30(ADP+Pu) → 6 CO 2 + 6 H 2 O + 30 ATP Glukose + Dioxygen + (ADP+Pu) → Kuldioxid + vand + ATP Bruges / optages Fotosyntese fra planter 6 CO 2 + 6 H 2 O (+lys) → C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 Dannes / afgives

Energitab mellem trofiske niveauer • På grund af det store energitab ved respirationsprocessen bliver de trofiske niveauer (fødetrinene) mindre jo længere op i fødekæden man kommer • Det er den primære årsag til de få led i en fødekæde.

Bioakkumulation Sammenhængen mellem koncentrationen af PCB i dyrenes fedtvæv og dyrets placering i havets fødekæde. På 1. aksen er angivet det trofiske niveau. Primærproducenterne (planter) er nr. 1, og primærkonsumenter (planteædere) nr. 2. Jo højere op i fødekæden vi kommer, desto højere nummer. Bemærk inddelingen af 2. aksen, fx er koncentrationen af PCB 50 gange så høj i isbjørnen som i polartorsken. Kilde Miljøministeriet, DMU, 2007.

Det arktiske klima og liv Tundra-landskab

Det arktiske klima og liv På trods af der i sommermånederne i Arktis er sol døgnet rundt, er der kun lidt sol over et år Den lave temperatur begrænser også fotosyntesen Derfor vil fotosyntesen ikke kunne skabe nær så meget liv, som længere sydpå.

Plantelivet: Polarkæruld

Dyrelivet: Dyrene i arktis er isoleret af tykke spæklag (=fedt) og pels, der holder på varmen

Modstrømsprincippet Mange dyr, bl. a. fule og sæler, reducerer deres varmetab ved hjælp af modstrømsprincippet Modstrømsprincippet fungerer ved at blodårerne med det varme blod, der løber fra kroppen mod arme og ben (arterier), ligger meget tæt op ad de blodårer der bringer det køligere blod tilbage til hjertet (vener). Hermed overføres varmen fra arterierne til venerne, og blodet bliver varmet op, inden det løber tilbage i kroppen og samtidig køles det varme blod end, før det kommer ud i den kolde fod. På denne måde afgiver dyrene ikke så meget af varmen til de kolde omgivelser http: //videnskab. dk/gronland-en-tikkendeklimabombe/livsbetingelser-i-arktis

Forbrændingen af glucose i respirationen opbygger ATP

Dyrelivet: Fedtsyresammensætning Fisk, der lever i de kolde egne, har en anderledes fedtsyresammensætning i kroppen Umættede fedtsyrer stivner ved lavere temperaturer end mættede fedtsyrer

Menneskets temperaturregulering og livet i arktis Respirationen giver som sagt energi til arbejde, men varmen der er et biprodukt ved processen er lige så afgørende for opretholdelse af livet C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 + 30(ADP + Pu) → 6 CO 2 + 6 H 2 O 30 ATP + varme Mennesket har ikke naturligt hverken isolerende fedtlag eller pels, men vores opfindsomhed har alligevel gjort det muligt for os at sprede os til de arktiske egne

Nye afgrøder i Grønland pga. klimaforandringer

UV-strålingen er højere i de arktiske egne fordi ozonlaget er tyndere og jordens magnetfelt er svagere

Cellers opbygning og funktion

2 overordnede celletyper Prokaryot Bakterie Eukaryot (mennesker og dyr, planter, svampe) Dyre- eller menneskecelle Plantecelle

Prokaryote celler Ingen cellekerne Er meget mindre end eukaryoter Ingen ”indre organer” (organeller) Encellede organismer Arvematerialet udgøres af et stort ringformet kromosom (DNA-molekyle) • Indeholder plasmider, der ligeledes er et ringformet DNA-molekyle, men er meget mindre og kun indeholder få gener. Generne er ikke livsvigtige, men kan være meget nyttige for bakterien. • Plasmiderne kan deles med andre bakterier! • • •

Overførsel af plasmid med fx antibiotikaresistens • https: //www. youtube. com/watch? v=yybs. Sqc. B 7 m. E

Eukaryote celler - dyrecelle

Respirationsprocessen - lær den • Respirationsprocessen foregår i cellernes mitokondrier C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 + 30(ADP + Pu) 6 CO 2 + 6 H 20 + 30 ATP Glukose + dioxygen + 30(ADP + Pu) Kuldioxid + vand + 30 ATP Bruges Dannes

Eukaryot celle - planteceller

Fotosyntesen - lær den • Fotosyntesen foregår i plantecellernes grønkorn 6 H 20 + 6 CO 2 + lys C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 Vand + kuldioxid + lys glukose + dioxygen Bruges Dannes

Eukaryot celle - svampe Har cellevæg men ingen grønkorn

Hvad er forskellen på diffusion og osmose? Osmose er vands diffusion fra høj til lav vandkoncentration Diffusion er spredning af molekyler fra en høj til en lav koncentration. Frugtfarve dryppes ned i et glas vand. Efter et stykke tid vil molekylerne have fordelt sig jævnt i glasset, og hele væsken er farvet ensartet. Osmose er vands transport over en semipermeabel (halvgennem-trængelig) cellemembran. Store molekyler som glucose (de blå prikker) kan ikke passere en cellemembran. Det kan vandmolekylerne derimod. Som det ses, falder vandstanden til venstre og stiger til højre.

Cellemembranen styrer stoftransporten Molekyler, der umiddelbart kan og ikke kan passere cellemembranen ved diffusion.

Plantenæringsstoffer

Formål og nøgleord At kende de vigtigste plantenæringsstoffer og betydningen af disse for planten. Nøgleord • Plantenæringsstoffer • Nitrat • Phosfat • Næringsstofbegrænsning

Plantenæringsstoffer Foruden vand, kuldioxid og lys har planten brug for: Nitrogen (N) Phosfor (P) til opbygning af DNA og ATP og protein til opbygning af DNA og ATP Planten optager disse stoffer fra jorden i denne form: NO 3 - (nitrat) PO 43 - (Phosfat)

DNA Thymin Adenin N fra f. eks Nitrat (NO 3 -) P fra f. eks Phosfat (PO 43 -) Cytosin Guanin

ATP molekylet

Aminosyrer

Næringsstofbegrænsning NO 3 - og PO 43 - findes normalt i jorden. Er der ikke nok, kan man tilføre dem i form af gødning Hvis bare en af de nødvendige næringsstoffer mangler, siger man, at den er den begrænsende faktor. Figurerne viser situationer, hvor henholdsvis NO 3 - og PO 43 - er begrænsende for plantens ”produktionsloft”. Så længe de er i underskud, hæmmes plantens vækst.

Celledeling

Arvematerialet • DNA står for deoxyribo-nucleic-acid • DNA er opbygget af 4 baser: adenin (A), thymin (T), guanin (G) og Cytosin (C) • A sidder altid overfor T, og C sidder altid overfor G. Dette kalder man for baseparrings-reglen • Når cellen skal deles, skal begge celler have den samme genetiske information. Derfor kopieres DNA i en proces, der kaldes DNA replikation

Mitose (almindelig celledeling) 1. DNA-trådene er udrullede. 2. DNA har lavet en kopi af sig selv. De to kromatider sidder sammen på midten og er rullet op om proteiner. 3. Kromosomerne lægger sig i midterplanet, ækvatorialplanet. 4. Tentråde trækker de to halvdele til hver sin ende af cellen. 5. Der dannes to nye, identiske celler. Kernemembranen gendannes. 6. Cellerne er nu helt adskilte, og DNA trådene atter udrullet. Fase 6 svarer til fase 1.

Meiose (kønscelledeling) 1. Cellens DNA er udrullet og kopierer sig selv. 2. DNA rulles op om proteiner. 3. Kromosomerne lægger sig parvist. I denne fase kan der forekomme overkrydsninger, hvor kromosomerne bytter DNA-stykker (gener). 4. Kromosomerne lægger sig i midterplanet. 5. De homologe kromosomer trækkes fra hinanden. 6. I anden del af meiosen trækkes kromatiderne fra hinanden, og der dannes fire celler. På grund af overkrydsninger er de fire cellers DNA ikke helt ens.

Fejl i meiosen

Opgave celler Undersøg på nettet emnet celler. Udvælg 3 forskellige celletyper i menneskets krop og beskriv opbygning og funktion af disse celler. • Hvilke opgaver udfører celletypen i kroppen? • Hvordan hænger formen af cellen sammen med funktionen? • Hvordan udfører cellen sine opgaver? • Hvilke konsekvenser har det for individet, hvis celletypen (organet eller lign. ) ikke fungerer ordentligt? • Eksempler på celletyper: • • • Alfa-/beta-celler i bugspytkirtlen Røde blodceller Hvide blodceller Muskelceller Celler i mundhulen

Sådan afstemmes fotosyntesen Atomer C Carbon H Hydrogen O oxygen Molekyler H 20 Vand CO 2 Kuldioxid C 6 H 12 O 6 Glukose O 2 Dioxygen (ilt) Sænkede tal angiver hvor mange der er af molekylet H 20 + CO 2 + lys C 6 H 12 O 6 + O 2