Tekstarter Ole Togeby AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole
Tekstarter Ole Togeby AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Tekst Tekster bør ikke opfattes som ting eller genstande Tekster bør opfattes som begivenheder forløber i tid hver gang en tekst produceres (skrives eller siges) og forstås (høres eller læses) i kommunikationssituationer. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 2 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Tekst Her og i det følgende bruges ordet tekst således både om skriftlige og mundtlige kommunikative henvendelser, som har det fælles at de forløber i tid; den skriftlige tekst fungerer nemlig kun som kommunikation hvis der er nogen der læser den, og det at læse forløber i tid, lige som opfattelsen af den mundtlige ytring gør. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 3 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Billeder • Billeder kan ikke opfattes som begivenheder, • Billeder må opfattes som genstande. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 4 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Billeder og tekst • Billedet af Tordenskjold er en genstand AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Mens skiltet på vejen altså er en begivenhed 5 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Kommunikationssituation og omtalt situation Opfattes tekster som en begivenhed, dvs. som udførelsen af en kommunikativ henvendelse, kan man skelne mellem kommunikationssituationen med dens tidsforløb og teksterne faktorer: afsender, modtager, kanal, og sprog og situation, institution og samfund, og den omtalte situation, som er det som teksten handler om, og som er fremstillet på en bestemt måde i teksten, i lovtekster som normsituationen, i videnskabelige tekster som evigheden, og i berettende tekster også som et tidsforløb. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 6 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Nedefra og oppefra Når tekster kommunikeres (ytres og forstås), sker det for de personer deltager i kommunikationen, i processer der både går nedefra og op (dvs. fra del til helhed) og oppefra og ned (dvs. fra helhed til del). AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 7 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Den hermeneutiske cirkel Når processen går nedefra og op, kompositionelt, forstås delene før helheden, og helheden opfattes som en komposition af delene: man læser teksten fra venstre til højre, ord for ord, sætning for sætning, og akkumulerer meningen med hvad man har læst indtil slutningen, hvor man skal prøve at forstå helheden. Men samtidig foregår der en proces oppefra og ned: man kun forstå meningen med en del, hvis man forstår hvilken funktion delen har i den helhed som den indgår i. Dette paradoksale forhold kaldes den hermeneutiske cirkel. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 8 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Kompositionalitet og funktionalitet Kompositionalitet er det forhold at meningen med en enhed afhænger af summen af meningen af delene i den og meningen med måden de er kombineret på. Funktionalitet er det forhold at meningen med en enhed afhænger af meningen med den helhed som den indgår i, og af dens funktion i denne. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 9 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Kompositionalitet og funktionalitet • Dette kan kategoriseres som to streger. Men når helheden er tydelig, er det to øjne AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 10 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Forholdet mellem helhed og del • Og hvis helheden bliver en anden, bliver de to streger pludselig to sure øjne i stedet for to glade øjne. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 11 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Kompositionalitet og funktionalitet i tekster Meningen med teksten ”PAS PÅ – BØRN” er bestemt ved kompositionalitet (summen af meningen med delene og måden de er kombineret på): passe på betyder ’være forsigtig med’ eller ’være vagtsom over for’, bydeformen betyder ’at det er noget du’et skal gøre’, og barn betyder ’person under 13 år’. Sætningen kan derfor be -tyde ’vær vagtsom over for personer under 13’. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut Meningen med teksten er også bestemt ved funktionalitet; når det er et vejskilt, er betydningen nok snarere ’vær forsigtig med’, og børn er nok snarere en nominalsætning end et objekt, og betyder: ’der leger måske børn på vejen’. 12 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Forholdet mellem helhed og del • I tekster er • I billeder er forholdet mellem helhed og del helt overvejende helhed og del altså funktionelt, eftersom der ikke både kompositioer nogen diskrete dele: nelt og funktionelt. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 13 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Helhed og del og helhed Dræbt ved påkørsel af ko En 49 -årig kvinde fra Thyborøn døde tidligt søndag aften af de kvæstelser, hun pådrog sig natten forinden, da hun påkørte en ko. Ulykken skete på Fabjergvej i Gudum tæt ved Lemvig, hvor personer fra området, der var i gang med at indfange koen, forgæves forsøgte at advare kvinden. Den 600 kilo tunge ko løb ud foran bilen og blev slynget op på kølerhjelmen, så frontruden blev knust. Med livsfarlige kvæstelser i hovedet blev kvinden kørt til Holstebro Sygehus, hvor hun ikke stod til at redde, oplyser den vagthavende hos Holstebro Politi. Af hensyn til de pårørende tilbageholder politiet kvindens navn. (Ritzau) Politiken tirsdag 1. juni 2004. 1. sektion side 2 AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 14 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Helhed og del og ? ? Ko dræbt ved sammenstød med bil En ko blev i går på hovedvej 10 dræbt ved sammenstød med en motorvogn af mærket Opel Rekord, model 1968, ført af en rødhåret kvinde af normal legemsbygning, iført en blå spadseredragt, hvid bluse med flæser og sorte sko med en rem op om hælen. Hun har et ar på højre kind og er hjemmehørende i Skanderborg. Da hun vaklede ud af vognen, kastede solen sine sidste svage stråler over ulykkesstedet. Natten faldt på. (Konstrueret tekst, citeret efter Andersson & Furberg 1969) AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 15 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Kommunikationssituationen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 16 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Kommunikationssituationen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 17 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Prosaformer tekstinterne leksikalske, grammatiske, kompositionelle og informationsstrukturelle kriterier a. Narrativ (ordnet i tid) beretning: i. virkelighedsforankret: historisk eller journalistisk beretning ii. ikke forankret til kommunikationssituationen: litterær, fiktionsfortælling, historie, novelle b. Deskriptiv (ordnet i rum) beskrivelse: c. Expositorisk (ordnet begrebsmæssigt): teoretisk redegørelse d. Agumentativ (ordnet efter for eller imod): debatindlæg e. Instruktiv (ordnet efter handling og hensigt): brugsanvisning AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 18 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Prosaformer AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 19 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Fremstillingsform fremstillingsform (tekstelement, tekstart, teksttype) type af tekstelement, defineret ved *afsenderintentionen og *modtagerinteressen, ved *afsenderinstansen, *adressaten, *perspektivet, *fortælletempoet, *synsvinklen, og ved emnets art. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 20 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Fremstillingsform Fremstillingsformer med konstativ *afsenderintention og *modtagerinteresse i at blive oplyst og belært om noget man ikke kender, kaldes *orienterende fremstillingsformer. Det er *beretning og *forklaring (struktureret i *scenisk og *panoramisk tid), *beskrivelse (struktureret i *kommentartid efter rum), *tolkning, *referat, *resume (af andre tekster) og *analyse, (struktureret i *generisk tid efter begreber). Fremstillingsformer med konstativ afsenderintention og modtagerinteresse i at blive bevæget og få ændret opfattelse, er *argumentation, oftest i kommentartid. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 21 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Fremstillingsform Fremstillingsformer med ekspressiv afsenderintention er, når modtagerinteressen er at blive belært om noget man ikke kender, *redegørelse, *karakteristik og *sammenligning i kommentartid; og når modtagerinteressen er at blive bevæget og ændre opfattelse på områder som man allerede kender til, *vurdering og *propaganda ofte i scenisk og panoramisk tid. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 22 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Fremstillingsformer med regulativ afsenderintention er, når modtagerinteressen er at blive orienteret, *instruktion og *definition, og når modtagerinteresse er at blive bevæget og ændre opfattelse, *opfordring og *reklame. Fremstillingsformer hvor modtagerinteressen retter sig mod underholdning og livstydning er ved ekspressiv afsenderintention: *skildring, og ved konstativ afsenderintention *fiktiv *fortælling og causeri. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 23 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Fremstillingsformer AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 24 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Historiske beretninger og fiktionsfortællinger Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet. Lige for stod der et gammelt Egetræ. . . J. P. Jacobsens novelle Mogens AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 25 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Argumenterende tekster Bekymringen for at løbe tør for råstoffer gælder ikke blot energi, men også den store mængde af øvrige, ikke-fornybare ressourcer, vi bruger i dag. Og diskussionen minder meget om bekymringerne fra afsnittet om energi. Faktisk har vi altid bekymret os om råstoffer. I oldtiden frygtede man at løbe tør for både kobber og tin. Og bestselleren Grænser for Vækst fra 1972 fremførte, at vi ville løbe tør for de fleste ressourcer. Guld ville slippe op i 1981, sølv og kviksølv i 1985 og zink i 1990. (574) Det er endnu ikke sket. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 26 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Fiktion som præsuppositionsfejl I historiske beretninger vil tider, steder, personer og ting blive forankret til kommunikationssituationens tid, og personer. Individuelle størrelser i den omtalte situation introduceres på en måde der passer til den intenderede læsers kendskab til det der skal omtales; I fiktionstekster vil tider, steder, personer og ting kunne introduceres i bestemt form som om de var kendte, selv om de ikke er kendte for modtagerne i kommunikationssituationen. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 27 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Metaforisk og metonymisk Beskrivelsen af den omtalte verden i fiktionsteksten står som en metafor den virkelige verden, som kommunikationssituationen er en del af. Emnet for ikke-fiktionsteksten står i et metonymisk forhold til kommunikationssituationens virkelige verden; den omtalte verden er her en del af kommunikationssituationens verden. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 28 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Aristoteles Aristoteles: historieskrivningen fremstiller de enkelte begivenheder sådan som de er sket tragedien (og dermed fiktive tekster) er efterligning (mimesis) af handling og liv, som fremstiller hvad der er sådan at det kan ske og er muligt med hensyn til rimelighed og nødvendighed, således at det fremkalder glæde og frygt hos tilskuerne. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 29 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Forskydning fra sagen til tolkningen Både afsender og modtager af praktiske tekster følger Grices maksimer og de underforståelser de medfører. Forfattere til og læseren af fiktion skal derimod ikke følge maksimerne; muligheden for mange tolkninger af den samme tekst er netop det tekstens afsender søger at skabe, og læserne søger at finde. Det er kvalitet ved fiktionstekster, at de giver anledning til flere forskellige tolkninger. Fiktionsteksten forskyder dermed vægten fra sagen som teksten handler om, til tolkningen som foretages af teksten. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 30 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Grices maksimer Samarbejdsprincippet: Kvantitet: Gør dit indlæg så informativt som krævet, og ikke mere informativt som krævet for det givne formål med samtalen Kvalitet: Prøv at gøre dit indlæg til et der er sandt Sig ikke hvad du tror er usandt Sig ikke hvad du mangler passende evidens for Relation: Vær relevant Måde: Vær gennemskuelig Undgå dunkelhed i udtrykket Undgå tvetydighed Vær kortfattet Vær ordentlig AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 31 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Efterligning af en kommunikationssituation Fiktion er efterligning (mimesis) af en kommunikationssituation, i modsætning til praktiske tekster, som er handling i en situation. En fiktionsberetning beskriver hvordan man kunne fortælle hvordan forholdene var, den historiske beretning beskriver hvordan de var. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 32 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Fiktivitet er ikke en prosaform Man kan godt kombinere narrative og ekspositoriske elementer i samme tekst, fx Dræbt ved påkørsel af ko, Man ikke uformidlet kombinere ikke-fiktive og fiktive træk i samme tekst, fx Ko dræbt ved sammenstød med bil; det opleves som et brud der definitivt diskvalificerer den sproglige sekvens som en rigtig tekst AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 33 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Narrative og ekspositoriske elementer Dræbt ved påkørsel af ko En 49 -årig kvinde fra Thyborøn døde tidligt søndag aften af de kvæstelser, hun pådrog sig natten forinden, da hun påkørte en ko. Ulykken skete på Fabjergvej i Gudum tæt ved Lemvig, hvor personer fra området, der var i gang med at indfange koen, forgæves forsøgte at advare kvinden. Den 600 kilo tunge ko løb ud foran bilen og blev slynget op på kølerhjelmen, så frontruden blev knust. Med livsfarlige kvæstelser i hovedet blev kvinden kørt til Holstebro Sygehus, hvor hun ikke stod til at redde, oplyser den vagthavende hos Holstebro Politi. Af hensyn til de pårørende tilbageholder politiet kvindens navn. (Ritzau) Politiken tirsdag 1. juni 2004. 1. sektion side 2 AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 34 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Ikke-fiktive og fiktive elementer Ko dræbt ved sammenstød med bil En ko blev i går på hovedvej 10 dræbt ved sammenstød med en motorvogn af mærket Opel Rekord, model 1968, ført af en rødhåret kvinde af normal legemsbygning, iført en blå spadseredragt, hvid bluse med flæser og sorte sko med en rem op om hælen. Hun har et ar på højre kind og er hjemmehørende i Skanderborg. Da hun vaklede ud af vognen, kastede solen sine sidste svage stråler over ulykkesstedet. Natten faldt på. (Konstrueret tekst, citeret efter Andersson & Furberg 1969) AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 35 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Typer af sproghandlinger tilpasning ml. tekst og verden I. Konstative eller kognitive: tekstens udsagn skal passe til verden II. Evaluative: udsagn og verden skal ikke passe sammen (udsagnet forudsætter andre udsagn som de er reaktioner på og omsagn om) III. Normative: verden skal passe til udsagnet AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 36 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Konstative sproghandlinger I. Konstative eller kognitive: tekstens udsagn skal passe til verden a/ argumentative påstande; afsenderen forpligter sig på sandhed, fx vide, påstå, antage, forklare, sværge på, bevise, benægte, bekræfte, b/ informerende oplysninger; afsenderen forpligter sig på relevans, fx fortælle, beskrive, informere, generalisere, gengive, AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 37 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Evaluative sproghandlinger II. Evaluative: udsagn og verden skal ikke passe sammen (udsagnet forudsætter andre udsagn som de er reaktioner på og omsagn om) c/ bedømmelser (vurderende, meningstilkende-givende, emotive, ekspressive) afsenderen forpligter sig på vederhæftighed (ærlighed), fx mene, ønske, hade, foretrække, tilkendegive, synes, d/ kommunikativer (tydeliggørelser, definitioner, identificeringer) afsenderen forpligter sig på sammenhæng, fx spørge, svare, citere, tydeliggøre, præsentere, eksemplificere, kommentere AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 38 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Normative sproghandlinger III. Normative: verden skal passe til udsagnet e/ reguleringer (direktive: påbud eller kommissive: løfter) afsenderen forpligter sig på retfærdighed, fx påbyde, tillade, love, aftale, f/ deklarationer (institutionelle performative handlinger) afsenderen forpligter sig på autoritet, fx døbe, hilse, udnævne, beslutte, vedtage. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 39 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Sproghandlinger AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 40 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Fiktionshandling Hele fiktionsteksten er en sproghandling defineret ved en fiktiv kommunikationssituation. Fiktionstekster kan som sproghandlinger defineres som-om-handlinger eller sproghandlinger på skrømt; det er ikke nødvendigvis den omtalte sag der er uvirkelig det er kommunikationssituationen der er efterlignet eller på skrømt. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 41 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Tekstart Tekster, som efter definitionen ikke er genstande, men begivenheder, opfattes altid i kommunikationssituationen som hørende til en særlig tekstart bestemt af det formål hos afsenderen som styrer valget af interne sproglige træk så de passer som handsken om hånden til de allerede eksisterende eksterne sociale vilkår. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 42 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Som handske om hånd Signaler om tekstens formål og helhedens art forekommer altid i begyndelsen af teksten så den danner rammen om en oppefra og ned-forståelse af hver af tekstens sætninger efterhånden som de læses fra venstre til højre. Læserne må antage at de indre træk som kan iagttages i tekstens begyndelse, passer som handsken om hånden til de ydre vilkår. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 43 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Grammatisk-semantisk mening Den grammatisk-semantiske mening med Natten faldt på er bestemt kompositionelt af summen af meningen med delene, morfemerne: ‘natt’ + ‘en’ + ‘fald’ + ‘t’ + ‘på’ og meningen med måden de er kombineret på: ‘natt + en’ er subjekt for verbalfrasen ‘fald + t + på’ og det giver meningen ‘det begyndte at blive den mørke del af døgnet’. NB: der kan findes normalt flere mulige grammatisk semantiske meninger, fx af PAS PÅ BØRN AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 44 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Den pragmatiske mening Den forståelse en intenderet modtager i den kommunikationssituation som teksten er skrevet i, får af en given tekst, kan kaldes den pragmatiske mening Der er dobbelt bestemt; dels kompositionelt, dvs. grammatisk-semantisk af tekstens dele og prosaformen, dels funktionelt i forhold til både udsagnenes ko-tekst og kontekst og sproghandlingstype. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 45 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Fundamentalistisk mening Fundamentalistiske læsninger af tekster kan bestemmes som læsninger der ignorerer at al læsning er bestemt både kompositionelt og funktionelt. Den grammatisk-semantiske mening som læserne får med lige deres særlige forudsætninger, interesser og baggrund, anser de som den eneste mulige. Fx: Can you pass the salt! AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 46 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Uafhængighedserklæringen We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness The American Declaration of Independence, 1776. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 47 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Loyal læsning Man kalde det loyale læsning, når læseren har fuld tillid til afsenderen og spontant falder ind i den diskursive rolle som den type adressat som signaleres af afsenderne gennem prosaformen og sproghandlingstypen. Denne læsning er defineret af tekstarten. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 48 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Loyale læseformer Læsning for underholdning og tidsfordriv for livstydning (bekræftelse eller udfordring) for at orientere sig om noget for indlæring af stof for stillingtagen til et synspunkt tilslutning afstandtagen for at følge en opfordring for at pakke de matematiske former ud AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 49 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
En anden dagsorden end afsenderens Men læsere kan jo også have en - skjult eller åbenlys – anden dagsorden for læsningen end afsenderne har intenderet, og som er signaleret ved tekstartmarkørerne i teksten (prosaformerne) og ved forhold i situationen AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 50 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Refleksiv læsning Med refleksiv læsning er læserne ikke interesserede i at indgå som deltager i interaktion med afsenderne, har ikke tillid til dem og ønsker ikke at følge deres intentioner, men i - som udenforstående observatører - at reflektere over hvorfor afsenderne gør hvad de gør, hvilken ideologi de var hildet i, hvilke midler de bruger i deres kommunikation og den slags ting AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 51 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Refleksiv læsning Teksten som genstand for refleksionen Litterær analyse Grammatisk analyse Kritisk diskursanalyse Indeologikritik argumentationsanalyse Teksten som kilde til viden om noget andet end emnet for teksten (som betragtes som et levn efter en situation). Kildekritisk læsning. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 52 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Symptomallæsning En særlig form for refleksiv læsning er symptomallæsning; teksten ses ikke som udtryk for afsenderens hensigt og formål, men som resultat af og symptom på afsenderens egenskaber og de samfunds-mæssige vilkår teksten er blevet til under. Formålet er ikke at forstå, men at forklare teksten. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 53 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
Forklare og forstå I naturvidenskaberne prøver man personuafhængigt og universelt at forklare fænomener i verden I de humanistiske videnskaber søger man at forstå individuelt frembragte bevidsthedsfænomener. En positivistisk orienteret sociologi hævder at tilvejebringe viden om samfundsmæssige fænomener på principielt set samme måde som naturvidenskaberne. En forstående, hermeneutisk orienteret sociologi fastholder heroverfor, at sociale og samfundsmæssige forhold som menneskeskabte fænomener netop kun kan begribes gennem en særlig form for indlevelse i og fortolkning af meningssammen-hænge knyttet til disse fænomener. AARHUS UNIVERSITET Nordisk Institut 54 Ole Togeby, Tekstarter SFN: Basis-2 Tekxtlingvistik
- Slides: 54