Tekst og udtale Bornholmsk dialekt der tales om

Tekst og udtale

Bornholmsk dialekt: der tales om en ligsten de: sån inj sto: r flâ: ðer ste: n dænj e tre: gånga det er sådan en stor, flad sten, den er tre gange så sto: r såm bo: reð hæ: r væl - å dænj lidjer ve: r væ: nj såm så stor som bordet her vel. Og den ligger ved vejen som kåmmer åwwer frå kli: nby å går åwwer imoð ko: dâ: l te: kommer ovre fra Klinteby og går over imod Kodal til.

Tåsinge dialekt så jik mo: wr hæn å sa: de te ham a je har hö: r a. . så gik mor hen og sagde det til ham, at "jeg har hørt at du ve sæl: dit hews å nå la: er de jo te a an: kestin: du vil sælge dit hus, og nu lader det jo til at Ane Kirstine hun vel jiwts - nå (ja) nå hær ha: r jo e: s vå: ren aj hun vil giftes". - Nå, ja. - "Nå, her har jo ellers været én e: w fro je: sje å siet po hewset så je vie et de bliwer ude fra Gesinge og set på huset, så jeg ved itte, det bliver vest et he: dæ fuer de de bliwer nåk daj e: w fro vist itte hende der får det, det bliver jo nok den ude fra je: sje dæ fuer våt hews - nå - så aj awten så vå je å Gesinge der får vort hus".

Midtjysk dialekt så blöw a jo så lukket en' i så'n et bette hwol, vi ha: j Så blev jeg jo så lukket ind i sådan et lille hul, vi havde ve brøg'geset - de war jo bettepi: gens. . . hæller tjænnestved bryggerset. Det var jo bittepigens. . . eller tjenestetø'sen, såm di så: , få di så aldri bettepi: g, di tøsen, som de sagde, for de sagde aldrig bittepige, de så tjænnesttø'sen. . . de war jo henner værrels - de sagde tjenestetøsen. . . det var jo hendes værelse. Det beståj' o' æn sæng'. . . de war engen sæng', dæ war li: bestod af en seng. . . det var ingen seng, der var lige smækket en fi'el åp, å så war veg'gen jo te dæn å: n smækket et bræt op, og så var væggen jo til den anden si: - å så gåt mæ hal'm i' å mu's å sa: ger - mæn hwa, side. Og så godt med halm i og mus og sager. Men hvad, vi ku jo såw, når vi war gåt træt - mu'sen di lå jo vi kunne jo sove, når vi var godt trætte. Musene de lå jo fla: j å war dø' åm muenen, nå'r a haj lå' dær flade og var død om morgenen, når jeg havde ligget der.

Gustav Christiansen: Revlusjon jartarmar den frihed år lave en revlusjon begøner småt vi hade et språ DÆNSG - vi skamed års år lærde års et aned språ DARNSK nongen lærde sgu år tsale SJOSJARL DEMOKRARTISG jarvesguha frihed – tse år sgrive DÆNSG - dar sga egge sede nongen videnskabsfidus nu jar gamel år diktsére mar gider egge skave mar mer von min ratsgrivning → sga se ud

Gustav Christiansen: Revlusjon(fortsat) sgriver sgu sårm de paser mar lie prasis når de paser mar våffer egge - ? ves de paser mar - ? sga egge stå tse rajnskap hås nongen tse hælved mæ di entselæktsuælle tse hælved mæ sgolen år al de lort di lærde års kamrarter la års fra nu´a sgrive DÆNSG læs bare lortet højt nongen læser bædre mæ ørerne æn mæ øjnene prøv igæn – år igæn så får dusgu språli enterase år språli fårnæmelse vælkårmen tse RATSGRIVNINGSREVLUSJONEN Gengivet efter ”Mål & Mæle”