Teknologi i undervisningen Antvorskov Skole v afdelingsleder Peter
- Slides: 20
Teknologi i undervisningen Antvorskov Skole v/ afdelingsleder Peter Brandt, Antvorskov skole September 2014
Hvorfor teknologier i undervisningen? Studier har vist, at den traditionelle bogbaserede undervisningsform ikke er velegnet til at udvikle kompetencer, som bliver vigtige i det 21. århundrede, og at digitale læremidler i sig selv heller ikke skaber denne læring.
Antvorskov Skoles overordnede mål og ambitioner med Edu. Tech. Lab • Fremtidsorienteret kompetenceudvikling • Udvikling af didaktik i samspillet mellem forskning, praksis og uddannelse • Udvikle alle elevers talenter
Fordi: • Fremtiden er baseret på teknologi • Teknologier gør noget ved vores elever og os som undervisere • Vi har set ”noget” særligt ske, når eleverne dykker ned i f. eks. Lego eller i andre projekter • - Og det ”noget” er vi nysgerrige på!!!
Hm? !? • Skal eleverne passe til skolen eller skal skolen passe til eleverne? • Skal vi tvinge eleverne til at være i skole, eller skal vi lave en skole eleverne ikke vil hjem fra? • Hvad er det egentlig vi skal lære eleverne, og hvem skal lære hvad på hvilket niveau?
Læring og viden 1. 0 → 2. 0 Læring tænkes systemisk • En anden didaktik • En anden lærerrolle • En anden elevrolle
Teknolgi og digitale værktøjer som kultur Teknologi og digitale værktøjer som udfordring Teknologi og digitale værktøjer som integration Teknologi og digitale værktøjer som supplement
Eksempel mobilen • • Tekst og billeder flyder sammen på snapchat Man tager et billede af lektierne på tavlen Man optager lyden af interviewofret Man slår op på fag-appen Man scanner QR-koden Man fildeler Den kan for øvrigt også bruges til at telefonere
• • • App-shed Bambuser Prezi Google-docs eller andre onlinesamarbejde Apps på mobilen f. eks. Ordbogen. com eller regneregler. dk Legoprogrammering Scratch Tinkercad NAO Google Hangout Dataopsamling med PASS-PORT
’Fremtidens hus – et eksempel’ • Eleverne skulle gennem en eller flere cases forholde sig til, hvordan vi som borgerne i fremtiden vil stille krav om smartere og mere teknologiske hjem. • Eleverne blev opfordret til at tænke innovativt, opstille projektbeskrivelser og skitsere mulige veje at gå. • De undersøgte, hvilke teknologier, der allerede er tilgængelige på markedet og lavede konkrete projektbeskrivelser af funktioner i hjemmet, de ønskede at løse på en smartere måde, end det findes i dag. • Efterfølgende skulle de i mindre målestok udføre konkrete projekter med brug af teknologier som ’Humming Birds’ og ’Makey’.
Kursusforløb üIntroduktion i brug af ”Væksthjulet” üKursus ”logbog” üKursus ”Google docs” üKursus ”Interview/kommunikation” üIntroduktion/øvelser i ”Stop motion” üDesign kursus üØvelser i brug af ”Hummingbird” üØvelse i brug af ” 3 D printere” og let modellering. üKursus i målestoksforhold samt arkitektur üKursus i rapportskrivning
Erfaringer med teknologiprojekter • Eleverne inddrog teknologi, arbejde projektorganiseret og deltog aktivt i højere grad end normalt. • Nogle elever oplevede, at de hurtigt blev eksperter i dele af projektet og derfor kunne fungere som sådan – en for nogle elever ganske ændret rolle i forhold til hverdagen. • Vi har oplevet, at eleverne ser hinanden som ressourcer og ofte spørger andre ”eksperter” til råds, før de går til læreren. • Da projekterne har været overvejende ”åbne” problemstillinger, har eleverne oplevet, at læreren ikke har været den primære ressource, men i højere grad projektleder, og at de har måttet søge flere andre kilder til hjælp og information. • Undervisningsformen synliggjorde overfor både elever og lærere, hvem der var aktive og hvad de bidrog med, hvilket har givet gode refleksioner om læringsprocesser. • Flere lærere giver også i interviews udtryk for, at elever er blevet mere bevidste om den styring, der ligger bag en vellykket undervisningslektion – flere elever giver udtryk for, at det er hårdt selv at skulle styre og planlægge – og endda i mange dage.
Projekternes kvalitet • • Tog de fat i jer? Ved de I er der? Kan I give dem noget ? Og kan I gøre det på kort tid?
Et 3 D-eksempel • Løven i Halkevad (udenfor Slagelse) • Hvorfor står den der? • Hvad er historien bag?
Det er vores skole – hvad drømmer vi om? "At turde vove er at miste fodfæstet for en stund - ikke at turde vove er at miste livet. "
Hvad skal der til: • Vi skal stole på vores faglighed • Vi skal turde arbejde sammen om udviklingen af den didaktiske og faglige praksis –og blotte os. • Vi skal turde og være parat til at svømme på dybt vand
Hjælp os – og vi hjælper jer! • • Hvilke opgaver kan vi løse for jer? Hvilke elevprojekter kunne I bruge? Hvordan vil I gøre opmærksom på jer selv? Er I klar til næste projekt?
- Stödinsatser i utbildningen
- Msdc skole
- Tone meling
- Dysleksivenlig skole
- Pitanja za samovrednovanje
- Min skole sagstad
- Izgled završni rad primjer
- Skole spil
- Groruddalen skole
- Revheim skole
- Kalendar 2. razred
- Urtehagen videregående skole
- Diagnostika dieťaťa v mš vzor
- Lassa skole
- Pestle analiza
- Jan heidel
- Lassa skole
- Flekkerøy skole
- Oppsal skole
- Hoeggen skole 10 trinn
- Apv sosu