SYGEPLEJERSKERS EFTER OG VIDEREUDDANNELSE kompetencer eller dannelse AARHUS

  • Slides: 18
Download presentation
SYGEPLEJERSKERS EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE - kompetencer eller dannelse? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3.

SYGEPLEJERSKERS EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE - kompetencer eller dannelse? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

HVAD SKAL SYGEPLEJERSKE KUNNE En tilbagevendende diskussion siden uddannelsen til sygeplejerske blev startet i

HVAD SKAL SYGEPLEJERSKE KUNNE En tilbagevendende diskussion siden uddannelsen til sygeplejerske blev startet i 1876 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

POLITIKEN 13 -04 -2018 3 1 - 1 0 - 2 0 2 AARHUS

POLITIKEN 13 -04 -2018 3 1 - 1 0 - 2 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

BRINKMAN OG DANNELSE 3 1 Dannelse af samfundsborgere handler om andet og mere end

BRINKMAN OG DANNELSE 3 1 Dannelse af samfundsborgere handler om andet og mere end at skabe driftig arbejdskraft, der kan begå sig på arbejdsmarkedet og i konkurrencestaten (Politiken 25. juli 2017). - ”Jeg knytter meget dannelsesbegrebet til en idé om etik og medborgerskab og forpligtelse på fællesskaberne. …. . . Et dannet menneske er et ordentligt menneske. ” (Kristeligt Dagblad 29. juli 2017) 1 0 - 2 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

DET HUMBOLDSKE UNIVERSITET OG DANNELSE 3 1 - 1 0 - For Humboldt var

DET HUMBOLDSKE UNIVERSITET OG DANNELSE 3 1 - 1 0 - For Humboldt var uddannelsers dybeste mening at danne – (Bildung durch Wissenshaft) gennem specialiseret faglig indsigt (Ausbildung). I den Humboldske model tilegnes viden ikke gennem at gentage og repetere det, der står i lærebøger, men gennem en gradvis opnået indsigt og evne til at tænke selvstændigt 2 (Andersen & Andersen 2017). 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

KLAFKI OG KATEGORIAL DANNELSE 3 Dannelse er kategorial dannelse i den dobbeltbetydning, at en

KLAFKI OG KATEGORIAL DANNELSE 3 Dannelse er kategorial dannelse i den dobbeltbetydning, at en virkelighed » kategorialt « har åbnet sig for et menneske og dette menneske netop selv er blevet åbnet for denne virkelighed – takket være indsigt, erfaringer, oplevelser af » kategorial « art som dette menneske selv har fuldbyrdet (Klafki 1 - 1 0 - 2 1983) 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

80’ERNES MÅLSTYRING GENOPLIVES I 00’ERNE Ralph Taylor 3 Programmeret undervisning: Detaljeret beskrivelse af elevers

80’ERNES MÅLSTYRING GENOPLIVES I 00’ERNE Ralph Taylor 3 Programmeret undervisning: Detaljeret beskrivelse af elevers adfærd efter endt undervisning (Mager 1968) 1 - 1 Undervisningsplanlægning: Målstyring ved hjælp af adfærdsmål indlejret i en pædagogisk filosofi (Taylor 1971) 0 - 2 Robert F. Mager 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

BIGGS OG KVALITETSLÆRING (2007) 3 1 - SOLO-TAKSONOMI 1 0 - 2 0 2

BIGGS OG KVALITETSLÆRING (2007) 3 1 - SOLO-TAKSONOMI 1 0 - 2 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

3 HVAD ER KOMPETENCER IFØLGE DANSK KVALIFIKATIONSRAMME 2017? 1 - 1 0 - 2

3 HVAD ER KOMPETENCER IFØLGE DANSK KVALIFIKATIONSRAMME 2017? 1 - 1 0 - 2 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

3 1 - Men kan det da ikke være lige meget, om vi snakker

3 1 - Men kan det da ikke være lige meget, om vi snakker om kompetencer eller dannelse? 1 0 - 2 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

3 1 - 1 0 KOMPETENCEBEGREBET OG ANDRE STILEØVELSER: FORTÆLLINGER OM UDDANNELSESUDVIKLINGEN PÅ DE

3 1 - 1 0 KOMPETENCEBEGREBET OG ANDRE STILEØVELSER: FORTÆLLINGER OM UDDANNELSESUDVIKLINGEN PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER EFTER UNIVERSITETSLOVEN 2003”. I 2005 kom så den fælleseuropæiske kvalifikationsnøgle, som adskiller sig fra den danske fortolkning ved at lægge ligelig vægt på: ”Forberedelse til arbejdsmarkedet Forberedelse til livet som aktiv borger i et demokratisk samfund Personlig udvikling Udvikling og vedligeholdelse af et bredt og avanceret vidensgrundlag” (citeret i Sarauw 2011 s 59) - 2 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

3 1 Er det muligt at danne til fremtidens samfund gennem uddannelse? - 1

3 1 Er det muligt at danne til fremtidens samfund gennem uddannelse? - 1 0 - 2 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

BLACHMAN VIL SKABE KREATIVE ELEVER 3 1 Thomas Blachman vil bevise, at man kan

BLACHMAN VIL SKABE KREATIVE ELEVER 3 1 Thomas Blachman vil bevise, at man kan skabe sprudlende, iderige elever gennem undervisning i kreativitet. Han har kun 12 dage fordelt på 6 uger til at nå igennem til eleverne, hvis eksperimentet skal lykkes. (Foto: DR Produktion) - 1 0 - 2 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

KONSEKVENSER FOR STUDERENDE? 3 1 - 1 0 - Undersøgelse: Fremdriftsreformen giver studerende stress

KONSEKVENSER FOR STUDERENDE? 3 1 - 1 0 - Undersøgelse: Fremdriftsreformen giver studerende stress (Ingeniøren september 2017) 2 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

HVAD SÅ? 3 Kompetencer eller dannelse? 1 - 1 0 - 2 0 2

HVAD SÅ? 3 Kompetencer eller dannelse? 1 - 1 0 - 2 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

LARS HENRIK SCHMIDTS DEFINITION AF VIDEN 3 1 ”Enheden af selvfølgelighedstab og selvfølgelighedsinstallation” (Schmidt

LARS HENRIK SCHMIDTS DEFINITION AF VIDEN 3 1 ”Enheden af selvfølgelighedstab og selvfølgelighedsinstallation” (Schmidt 1991) - 1 0 - 2 0 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

REFERENCER 3 Andersen, H L & Jacobsen J C. 2017. Til dannelse eller nytte?

REFERENCER 3 Andersen, H L & Jacobsen J C. 2017. Til dannelse eller nytte? Universitetsuddannelserne mellem forskningsbaseret faglighed og relevans for arbejdsmarkedet. København. Frydenlund. Biggs J & Tang C 2007, Teaching for Quality Learning at University. New York. The Society for Research into Higher Education. Open University Press. 1 Frederiksen K 2005 Uddannelse til ordentlighed. Ph. d. -afhandling fra Aarhus Universitet. Frederiksen K 1999 Målstyring i sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelsesnyt nr. 3. årg. 1999 s 23 -31 - Illeris K 2011 Kompetence: Hvad, hvorfor, hvordan? København. Samfundslitteratur. Klafki, Wolfgang (1983). Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler. København: Nyt Nordisk Forlag. 1 0 Kristensen J E. 2007. Ideer om universitetet. I ideer om universitetet, Kristensen J E et al. Red. Aarhus Universitetsforlag side 24 -71 Mik-Meyer N, 2017, Hvordan får vi bedre debat om velfærd? Information. København Pedersen O K. 2011. Konkurrencestaten. København. Hans Reitzels Forlag Risjord M 2010 Nursing Knowledge. Science, practice, and philosophy. Oxford Wiley-Blackwell - Rienecker L, Jørgensen P S, Dolin J & Ingerslev G H, 2013. Universitetspædagogik. København Samfundslitteratur 2 0 Sarauw, L. L. (2011). Kompetencebegrebet og andre stileøvelser: Fortællinger om uddannelsesudviklingen på de danske universiteter efter universitetsloven 2003. København. Ph. d. -afhandling. Schmidt, L H 1991. Når viden skal være videnskab i Schmidt L H red. Det videnskabelige perspektiv. Videnskabsteoretiske tekster. Aarhus. Akademisk forlag. Side 11 -65 Schön D. 1987. Educating the Reflective Practitioner. San Francisco. Jossey-Bass Publishers. 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 3. MAJ 2018 KIRSTEN FREDERIKSEN LEKTOR

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET