Sundhedslov Autorisationslov Kosmetikbekendtgrelse Lovjunglen i en odontologisk kontekst

Sundhedslov Autorisationslov Kosmetikbekendtgørelse _____ ”Lov-junglen” i en odontologisk kontekst 21. november 2011 Overtandlæge Mette Halberstadt

Hvad står der i loven (sundhedsloven) om patienters retsstilling? Hvornår må patienten selv give samtykke? Hvad er et informeret samtykke? Kan det tilbagekaldes? Skal man følge en vejledning? Hvordan forholder det sig med brug af medhjælp? Hvad må medhjælp lave? Hvad skal vi egentlig journalføre? Hvordan skal vi journalføre? Kan brugen af fraser være en ”sovepude”? Hvad er intensionerne i kosmetiklovgivningen? Hvad er mulighederne i kosmetiklovgivningen?

Folketinget vedtager lovgivningen Sundhedsstyrelsen administrerer og fortolker den

Sundhedsstyrelsen behandler ikke klagesager Sundhedsstyrelsen fører tilsyn Individ tilsyn Egnetheds tilsyn Generelt tilsyn

Sundhedsloven § 1 Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte

Patienters retsstilling § 15 Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke

m m

Patienters retsstilling Stk. 2 Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke

Patienters retsstilling Stk. 3 Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side

Patienters retsstilling Stk. 4 Et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende

Patienters retsstilling § 16 Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger

Patienters retsstilling Stk. 3 Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling.

Patienters retsstilling Stk. 3 Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m. m.

Patienters retsstilling Stk. 4 Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlingsog plejemuligheder herunder andre fagligt forsvarlige behandlingsmuligheder

Patienters retsstilling Stk. 4 samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes.

Patienters retsstilling P. I. S. er ikke et informeret samtykke

Patienters retsstilling § 17 En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information

Patienters retsstilling Stk. 2 Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke

Patienters retsstilling Stk. 3 En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger

Aktindsigt i historisk perspektiv I 1988 ret til aktindsigt i elektroniske journaler. I 1994 lov om aktindsigt i helbredsoplysninger også ret til aktindsigt i manuelle registre.

Aktindsigt historisk perspektiv • I 1998 blev reglerne overflyttet til lov om patienters retsstilling • Fra 1. januar 2007 er de gældende regler i Sundhedslovens kapitel 8

Sundhedslovens § 37. Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjournaler m. v. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens begæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om, 1) hvilke oplysninger der behandles, 2) behandlingens formål, 3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og 4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

Hvem kan få aktindsigt? 1) Patienten 2) Nærmeste pårørende ved umyndighed a) Børn under 15 år Forældremyndighedshaver (sikringskrav)

Omfanget af aktindsigten Hele journalen: - Journalkontinuationer og bilag. - Resultater af undersøgelser af betydning for diagnose, behandling, observationer m. v. - Akter fra andre instanser (instansen spørges)

Gennemførelse af aktindsigt Hvordan: • Adgang til at gennemse journalen på stedet • Kopi af journalen • Pligt tilbud om hjælp ved gennemgang af journalen, hvis pt. ikke kan antages at forstå indholdet

Gennemførelse af aktindsigt Journalføring ved anmodninger om aktindsigt Imødekommelse af aktindsigt skal noteres i journalen, jf. § 23, stk. 2 i bkg. nr. 1373 af 12. december 2006 om blandt andet tandlægers patientjournaler (journalføring, opbevaring, mv. )

Hvornår skal aktindsigten gennemføres? • Snarest tage stilling til anmodningen, jf. sundhedsloven § 38, stk. 3. • Hvis ikke imødekommet eller afslået inden 10 kalenderdage efter, at den er modtaget skal pt. informeres om grunden hertil, og om hvornår afgørelse forventes at foreligge.

Adgang til afkrævning af kopieringsgebyr • Ikke adgang til at kræve betaling første gang pt. anmoder om aktindsigt. • Anmoder pt. efterfølgende om aktindsigt i samme materiale, kan der opkræves 10 kr. for første side og 1 kr. for hver påbegyndt side herefter, jf. Sundhedsministeriet bkg. om betaling for afskrifter, edb-udskrifter, kopier

Tandfyldningsmaterialer

Vejledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer • Plastmateriale kan finde anvendelse ved alle typer tandfyldninger. • Ved førstegangsfyldninger, hvor der ikke anvendes glasionomer, skal det primære valg være plastmateriale.

Vejledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer • Sølvamalgam kan anvendes ved fyldningsterapi i blivende kindtænder i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed. Disse tilfælde er afgrænset til: – – manglende mulighed for tørlægning vanskelig tilgængelighed af kavitet speciel stor kavitet stor afstand til nabotand

Kosmetikbekendtgørelsen

Kosmetik…… Bekendtgørelse nr. 1245 og vejledning nr. 64 af 24. oktober 2007 • Ved kosmetisk behandling forstås korrektiv virksomhed, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation, eller behandling, der som hovedformål har til hensigt at forandre eller forbedre udseendet

Kosmetik…… • Tandblegning – Blegning med højere koncentrationer end de tilladte i henhold til ”kosmetikbekendtgørelsen” må kun udføres af tandlæger og –plejere med relevante kvalifikationer • Operative og ikke-operative plast- og porcelænsbehandlinger – Må kun udføres af tandlæge • Der kan anvendes medhjælp

Kosmetik…… • Kosmetisk behandling må ikke foretages på patienter under 18 år • Som undtagelse hertil er kosmetisk ortodonti

Kosmetik…… • Patienterne skal have mellem 2 og 8 dages betænkningstid fra den mundtlige information er modtaget til samtykke indhentes afhængig af indgrebets størrelse • Forud for kosmetisk behandling skal der altid tages et billede af patienten med fokus på det område, der skal behandles. Billedet skal indgå i patientjournalen og opbevares efter gældende regler for opbevaring af patientjournaler

Kosmetik…… Udskiftning af en amalgamfyldning med plast betragtes ikke som kosmetisk behandling, da tandens primærsygdom (caries) har resulteret i et ”ar” i form af amalgamfyldningen.

Autorisationsloven

Autorisationsloven • § 1. Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienterne. • Loven er gældende fra 1. januar 2007

Bemærkninger til loven Sundhedsstyrelsen har mulighed for at regulere konkret faglig inkompetent adfærd hos den enkelte sundhedsperson. Denne kan være dokumenteret gennem en række ensartede fejl, der tydeliggør, at vedkommende sundhedsperson ikke er tilstrækkelig faglig kvalificeret indenfor et bestemt felt. Modsat kan en enkelt fejl også tydeliggøre, at vedkommendes faglige viden har grundlæggende mangler.

Patientjournalen • Patientjournalen er et arbejdsredskab, der af hensyn til patientsikkerheden danner grundlag for behandling af patienten, dokumenterer den udførte behandling, sikrer kontinuitet i behandlingen og sikrer information af patienten.

Patientjournalen • Dårlig eller manglende journalføring kan være et udtryk for at behandlingen ikke har været udført eller er udført forkert, hvilket udgør en forringet sikkerhed for patienterne.

Patientjournalen • § 21 – Læger, tandlæger, kiropraktorer, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere skal føre patientjournaler over deres virksomhed § 22, stk. 3 – Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om patientjournalens indhold og andre pligter ved journalføring

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 • Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikere og kontaktlinseoptikeres patientjournaler

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 1. – Ved en patientjournal forstås optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, den planlagte og udførte behandling mv. af patienten, herunder hvilken information, der er givet og hvad patienten på den baggrund har tilkendegivet. Også optegnelser om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger om patienten hører til patientjournalen.

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 1, stk. 2 – Omfattet af patientjournalen er sundhedsfaglige erklæringer, diagrammer og hjælpeark, udskrivningsbreve, hen- og tilbagevisninger, røntgenbilleder, kliniske fotos, modeller m. v.

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 12 – Patientjournalen skal opbevares i mindst 10 år efter sidste tilførsel

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 13, stk. 2 – Røntgenbilleder og andet billeddiagnostisk materiale kan efter en sundhedsfaglig vurdering af, hvad der er behandlingsmæssigt behov for, tilintetgøres efter 5 år

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 13, stk. 3 – Modeller skal opbevares så længe, de er af betydning for behandling af patienten

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 14, stk. 2 – I de tilfælde, hvor der er sket videregivelse af patientjournalen, påhviler opbevaringspligten den sundhedsperson, som journalen er blevet videregivet til

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 15, stk. 2 – I lov om behandling af personoplysninger (§ 41) er der fastsat regler om krav til datasikkerheden

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 – Personfølsomme oplysninger skal sendes stærkt krypteret! ( Datatilsynets vejledning om sikkerhedsforanstaltninger)

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 16 Når en sundhedsperson ophører med at drive praksis, og praksis ikke er overdraget til fortsat drift, skal journalerne videregives til Sundhedsstyrelsen ved embedslægeinstitutionen i regionen til fortsat opbevaring

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 20 – Hvis patienten vælger en anden tandlæge, skal journalen (den originale!!!) med patientens samtykke, videregives til den nye tandlæge til fortsat opbevaring

Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 20, stk. 2 – Et samtykke til at videregive journalen kan være mundtligt eller skriftligt og skal journalføres

Patientjournalen • Dårlige undskyldninger: • Voldsomt patientpres • Mange akutte patienter • Forsvar: • De andre tandlæger er lige så dårlige som jeg • Sundhedsstyrelsen skal bare tolke mine journaler

Patientjournalen • Peter Rasmussen • 12. 2008: 4+, +1, radix. Rtg. • 19. 12. 2008: 7 -leddet bro cem. R. 17438

Røntgen • Tandlægers anvendelse af røntgen er reguleret i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 209 af 6. maj 1999. • Af § 51 fremgår det, at enhver røntgenundersøgelse i forbindelse med diagnosticering og behandling af en sygdom skal være berettiget, idet både tilstanden hos den person der røntgenundersøges og det forventede resultat af undersøgelsen skal indgå i en faglig vurdering.

Røntgen • Røntgenundersøgelser kan være berettigede i forbindelse med diagnostik af sygdomme, observation af tilstande, behandlingsplanlægning, kontrol af behandling og ved dokumentation af sunde tilstande, og der skal altid være en sundhedsfaglig begrundelse for, at tandlægen tager et røntgenbillede.

Røntgen • For at tandlægen eller tandplejeren skal kunne informere patienten om den aktuelle orale helbredstilstand og herefter lægge en plan forebyggelse og behandling, er det grundlæggende, at man har diagnosticeret tilstedeværende sygdomme i tænder, mund og kæber.

Røntgen • Det er den enkelte tandlæge eller tandplejer, der i hvert enkelt patienttilfælde har ansvaret for, at foretage den fornødne diagnostik og herunder foretage vurderingen af, om der er sundhedsfaglig indikation for at supplere en grundig klinisk undersøgelse med røntgenoptagelser. Det er således tandlægen eller tandplejeren, der på et sundhedsfagligt grundlag afgør, hvad der vil være omhyggelig og samvittighedsfuld tandlægegerning i den konkrete situation.

Røntgen • Patienten skal give informeret samtykke til røntgenoptagelse • Såfremt en patient ikke ønsker at få taget røntgenbilleder, er det tandlægen eller tandplejeren der må afgøre om der kan udvises omhu og samvittighedsfuldhed videre undersøgelse og behandling af patienten.

Røntgen • Sundhedsstyrelsen har ingen generelle anbefalinger om rutinemæssige røntgenundersøgelser af tænder og kæber.

§ 17 En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp m. v.

Medhjælp § 18 – Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp.

Medhjælp • Bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp • Vejledning nr. 115 af 11. december 2009

Medhjælp Ved brug af medhjælp skal den autoriserede sundhedsperson være knyttet til stedet på en sådan måde, at det er muligt dels at kontrollere den udførte behandling, dels at sørge for at behandlingen, der foretages på vedkommendes vegne, udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning (der skal i henhold til § 17 udvises omhu og samvittighedsfuldhed)

Medhjælp • Autoriserede sundhedspersoner, der har ret til at udføre en nærmere defineret form for virksomhed, f. eks. tandlæger, tandplejere, kliniske tandteknikere og læger, kan anvende medhjælp ved udførelse af den definerede virksomhed.

Medhjælp • Der er ikke tale om at delegere, hvis en tandlæge oplærer /superviserer en anden tandlæge/tandplejer i at udføre en opgave, som ligger inden for vedkommendes autorisation.

Medhjælp • På sygehuse, klinikker, institutioner mv. har ledelsen ansvaret for, at der udarbejdes en instruks for fagligt forsvarlig behandling af patienterne, herunder i forbindelse af delegation af opgaver.

Medhjælp • Ledelsen har desuden ansvaret for, at personalet er instrueret og oplært i relevante arbejdsopgaver, samt ansvaret for at føre relevant tilsyn med udførelsen heraf. • Ønskes det på klinikken, at der generelt ikke kan ske videredelegering, kan dette skrives i instruksen.

Medhjælp • En person, der har fået delegeret en opgave, er ansvarlig for at udføre opgaven efter instruksen. Det vil være en fordel at kræve, at instruksen er skrevet ned, da det er lettere at kunne dokumentere ansvaret. • Medhjælpen skal frasige sig en opgave, hvis den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre opgaven forsvarligt.

Medhjælp • Hvis medhjælpen følger den givne instruktion, vil ansvaret for udførelsen af opgaven være tandlægen/tandplejerens. • Hvis medhjælpen ikke følger den givne instruktion, vil den pågældende selv have ansvaret for opgavens udførelse.

Medhjælp • Forventer patienten at en opgave udføres af en autoriseret sundhedsperson selv, f. eks. ved et kompliceret operativt indgreb, og udføres opgaven af en medhjælp, skal tandlægen informere patienten forud for indgrebet om, at dette udføres på delegation. Patienterne skal have mulighed for at inddrage dette i sine overvejelser, inden patienten samtykker til indgrebets udførelse.

Medhjælp • Dette kan eksempelvis være i tilfælde af rodbehandlinger, kroner, broer, store fyldninger, tandregulering og operationer, hvor patienten forventer, at det er tandlægen der udfører behandlingen. Dialogen med patienten herom skal naturligvis journalføres, hvilket også vil være god dokumentation, hvis der senere skulle opstå tvivl om informationen til patienten.

Konkret delegation • Den autoriserede sundhedsperson (tandlæge/tandplejer) delegerer en opgave vedr. en konkret behandlin og patient: • En tandlæge kan delegere til en klinikassistent at foretage en tandrensning på patient. En tandlæge kan delegere til en tandplejer at foretage udboring og fyldning af en patients tand. •

Rammedelegation – Der kan foretages delegation af opgaver i forhold til behandling af den enkelte patient, således at behandlingen foretages i henhold til en bestem ramme. Tandlægen/tandplejeren har forud for delegationen taget stilling til, hvilken ramme patienten skal behandles indenfor, og at behandlingen derfor kan udføres af medhjælp:

Rammedelegation – Ved tandregulering, uddelegerer en tandlæge til en tandplejer/klinikassistent at justere tandbøjle, tage aftryk m. m. på patienter i henhold til en fast ramme, udarbejdet af tandplejeren/tandlægen.

Rammedelegation – Dernæst kan rammedelegation ske til en defineret patientgruppe uden at tandlægen/tandplejeren forinden har taget stilling til den enkelte patients behandlingsbehov.

Rammedelegation – Den autoriserede sundhedsperson (tandlæge/tandplejer) vil stadig have ansvaret for behandling af patienten. – Eks: Generel instruktion i mundhygiejne.

Rammedelegation – Patienten finder at et provisorium er for højt. Patienten ringer, KA undersøger og lokaliserer suprakontakt med artikulationspapir og sliber på provisoriet.

Rammedelegation – Tandlægen har lavet en ramme (instruks) til sine klinikassistenter, at hvis der kommer patienter ind med tandpine, kan KA foretage selvstændig undersøgelse. Skulle KA finde, at tandpinen skyldes objekter, der sidder fast mellem tænderne, kan klinikassistenterne selv fjerne objekterne med en sonde eller en pincet.

Videredelegation – Når en medhjælp overdrager udførelse af delegeret forbeholdt virksomhed til en anden person, er der tale om videredelegation. – Medhjælpen skal sikre sig at den person som opgaven overdrages til, er kvalificeret til at udføre opgaven.

Videredelegation – Ved delegation af opgaver som er forbeholdt autoriserede sundhedspersoner, skal det tilkendegives over for medhjælpen, hvis videredelegation ikke må finde sted. Ellers må videredelegation forekomme.

Spørgsmål

Tak for jeres opmærksomhed Dir. tlf. : 7222 7659 meh@sst. dk