Stoffer Alkohol Hash Benzodiazepiner Opioider Kokain Amfetamin Ecstacy

Stoffer • Alkohol • Hash • Benzodiazepiner • Opioider • Kokain • Amfetamin • Ecstacy • LSD • Meta-amp • Ice • Krokodil • MDMA Mange har blandingsmisbrug

Alkohol = organisk opløsningsmiddel: • • Kan blande sig med både vand og fedt. Trænger nemt gennem fedtmembraner på celler Fordeler sig i kroppens væske (60 % af vægt) Store mængder skal indtages (eks 5 øl = 60 g alkohol, mens 10 mg hash er nok til rus. Optages mavetarm-kanal. Kan måles i blod efter ca 5 min. Max koncentration i blod efter 30 -90 min. (langsommere med føde) herefter omdannelse i lever Alkohol omdannes i lever til acetat, går ud i blod, herefter til celler, hvor det forbrændes til vand og kuldioxid, eller deponeres som fedt. Der udvikles tolerans, men samme mængde nedbrydes og inaktiveres pr tim ( ca 8 g/tim) Ca 90% metaboliseres i leverceller, ca 10 %udskilles uomdannet gennem urin, afføring, sved og udånding

Virkning af alkohol: Hjernens GABAa- receptorer påvirkes og dermed hæmmes impulsoverførslen Stor hæmmende effekt på de områder i hjerne med mange GABA receptorer (Hippocampus(hukommelse), hjernestammen (respiration, blodtryk, vågenhed) og lillehjerne ( (her er rigtig mange GABAa) balance, kropsstilling) Alle kroppens cellemembraner bliver mere flydende, hvilket betyder ændringer i transport over denne og receptorer funktion ændres

Hvorfor afhængig? • Arv – genetisk ikke kortlagt. Social arv. • Det vides ikke helt! Men påvirkning af GABA(hjerne-stesolid) => hæmning af nerveimpulser, hvilket giver afslapning og velbehag. Vi ved det påvirker belønningssystem, selvom det ikke ser sådan ud. • Afhængighed udvikles langsomt over år (2 -20 år). Store mængder skal indtages. Ikke alle bliver afhængige, på trods af stor indtagelse • Følsomhed forskellig fra menneske til menneske • Jo tidligere begyndt at drikke, - jo større mulighed for at blive afhængig

Rusen Forskellig fra person til person Forstærker grundstemning I små doser stimulerende virkning Hos ikke afhængige: -efter 5 -12 genstande over 25 tim, behagelig, afslappet, impulsiv, lattermild, ukritisk, koordination og dømmekraft svækkes • Med stigende alkoholindtag =>tiltagende bevidsthedssvækkelse, hukommelsestab, bevidstløshed og død • •

Rusen Hos afhængige: tolerans udvikling=> større og større indtag. Tæt på forgiftning. Rus skifter karakter. Det behagelige udebliver. Indtag styres af fysisk abstinensfølelse. Kontroltab. Blodig morgenopkast og morgenabstinenser. Der drikkes for at undgå abstinenser. Abstinenser bliver værre og værre = sensibilisering. (Der skal mere og mere alkohol til for at der frigøres nok GABA)

Abstinenser af alkohol • • Kulderystelser Irritabilitet Kvalme, opkast og diarré Uro og søvnløshed Forhøjet temperatur, blodtryk og puls Kramper, hjertestop og Delerium tremens (akut psykotisk tilstand)

Skader af alkohol • • • Nervesystem Mave-tarm Hjerte Muskler og knogler Hormonbalancen fosterskader

Skadelige forbrug Stofindtagelsen har medført en psykisk eller fysisk skade. Sund lever Skrumpelever

Behandling • Ingen antagonist til alkohol. • Antabus =>hæmmer omdannelse af acetaldehyd(omdannelse fra alkohol )=> ophobning i blod => blussen i hovedet, kvalme, hjertebanken og blodtryksstigning. Skræmmer til ikke at drikke. Motivation nødvendighed ( antihistamin tager virkning) • Campral => stimulerer GABA => drikketrang hæmmes. Skal tages regelmæssigt 3 x dgl. 1 år

Behandling • Alkohol enheder i alle områder af København. Kognitiv behandling. Motivation. Løsningsfokuseret. Problem at skulle møde flere steder! • Afrusning. Hospitaler. Psyk. Afd. for misbrugere –Forchhammersvej ( ikke for mange psykiske problemer). • Minnesota • Skadesreduktion

De centralstimulerende stoffer • Kokain • Amfetamin • Ecstacy Virker alle på centralnervesystemet og man føler sig mere eller mindre vågen og opstemt

Kokain. Det mest potente og afhængighedsskabende stof • Alkaloid, kommer fra cocablade. Opløses og rafineres til kokain-hydroklorid. • Kan ikke ryges. Injiceres eller sniffes • Omdannes det til crack eller freebase (krystallinsk form), kan det ryges. Herved bliver det mere fedt opløseligt at passerer hurtigt gennem blod-hjernebarrieren (hurtigere sus)

Blod-hjerne barriere • Blodkar i hjerne er omgivet af ekstra tæt membran • Vanskeliggør transport af stoffer fra blod ind i CNS. Sikrer sammensætning af kemisk miljø i hjerne • Membran der vender ind mod CNS også beskyttet af gliaceller. • Formål: at udvælge de stoffer, der skal have lov at komme ind i CNS. Beskytter. • Fedtopløselige stoffer kommer lettere igennem, vandopløselige meget svært. Dvs fedtopløselige stoffer kommer hurtigere igennem til hjerne og giver det største sus! • Næringsstoffer trænger ind vha transportmekanismer

Kokain • Central stimulerende stof => vågen og opstemt • Psykisk afhængighed • Direkte virkning på belønningssystem gennem påvirkning af dopamin i nucleus accumbens. Virker også på serotonin og noradrenalin. • For nogen afhængige efter kort tids brug =>stoffet styrer liv • Benyttes i ”ryk”. Brug 2 -4 dage. Hvile. Brug igen.

Optagelse, fordeling, elimination Ved rygning optagelse gennem lungeslimhinden til blod og herefter påvirkning af CNS Ved snifning gennem slimhinde til blod herefter påvirkning af CNS Sus, få minutter efter indtag, stærk lystfølelse, ekstase, herefter få minutter over i en følelse af at være høj, psykisk velvære, vågen, snakkesalig, iderig, generthed og social hæmning er væk. Varighed ca en time. Herefter abstinens, rastløshed, irritabilitet, angst => trang til ny indtagelse Ved injicering, samme virkning, bare hurtigere og kraftigere virkning og hurtigere overstået Sus efter 15 -30 sec, virkning kun 20 -30 min. Tages op til 15 -20 gange døgn

Optagelse, fordeling, elimination • Passerer over blod-hjernebarriere til CNS. En del optages i fedtvæv, hvorfra det langsomt afgives til blod. • Har kort halveringstid 30 -90 minutter • Nedbrydes i lever og i blod

Virkning Efter nogen tids brug tilstand af psykotiske symptomer kombineret med psykisk og fysisk udmattelse, kan ikke falde til ro. Ofte indtages benzodiazepiner til at falde til ro på. ”Cocaine bugs”, ”fnidder” => følelse af at der kravler dyr/insekter inden i, under hud, forsøger at få det ud, pille, ridse, skære hud op

Fysiologisk virkning Virker på de glatte muskelcellers (eks blodkar) evne til at trække sig sammen => BT stiger => hjertet skal arbejde mere. Hårdt for hjertet på længere sigt Risiko for blodprop i hjerte

Sensibilisering • Det modsatte af tolerans. De virkninger stoffet fremkalder bliver værre fra gang til gang • Abstinenssymptomerne, motorisk uro og anspændthed, der kommer efter stop af indtagelse bliver værre og værre efter hver periode. Eks; - en rysten i arme og ben udvikler sig til kramper, de psykiske symptomer ændrer sig til psykotiske symptomer Årsag: nøjagtig forklaring kan ikke gives.

Store doser kan give psykose Akut kokain delirium • Føler sig forfulgt • Oplever tanketyveri • identitetsproblemer

Amfetamin (fattigmandskokain) • Stort set samme virkning som kokain. • forskel : - er halveringstid, der giver længere virketid. - træder ikke så hurtigt gennem blod-hjerne barriere, dvs - sus er ikke så kraftigt og hurtigt • Methamfetamin er 3 -5 gange så kraftigt • Findes naturligt i Khat

Andet i forhold til Amfetamin • Ved brug af amfetamin kan man drikke store mængder alkohol • Amfetamin udskilles hurtigere end alkohol • Umotiveret vold kan forekomme – situation fejlfortolkes • Følelser opleves stærkere også aggressioner

Amfetamin Indtages som piller, pulver der sniffes, eller injicieres. Virkning: - Blokerer, som kokain, for genoptagelse af dopamin og øger udskillelsen af dopamin præsynaptisk - Virker også på serotonin og noradrenalin - Nedsætter appetit

Heroin • Udvindes af råopium fra saft af valmue( heraf morfin og kodein) (brunt og hvidt) • Binder sig til de opioide recepter • Syntetiske ”afarter” er metadon og ketogan • God fedtopløselighed =>passerer hurtigt gennem blod-hjernebarrieren => sus! • Heroin når hurtigere frem til receptorer end morfin => mere potent => mere efterspurgt

Heroin + virkning • Jo mere potent, jo hurtigere afhængighed • Metabolisering sker hovedsagelig i lever • Aktiverer belønningssystem. Opioider virker som agonister på endofinernes receptorer • Hæmmer udskillelsen af transmitterstof • Tolerans udvikles • Hæmmer respirationen • Nedsætter tarmperistaltikken

faser • Stadie 1, suset, forklares ved massivt stimulering af opioidreceptorer i det limbiske system, varer et par min. • Herefter kommer en følelse af at være høj ca 2030 min. • Næste fase er når heroin fordeles i krop. Dette kaldes ”koksefasen”. Denne varer ca 2 -4 tim. En sløv, apatisk søvnig tilstand • Herefter begynder de første abstinenser at komme, i takt med metaboliseringen=>fysisk og psykisk ubehag => trang til nyt fix

Behandling: • Metadon agonist. Samme affinitet, dvs samme tiltrækningskraft til receptor. Men lang halveringstid, behøves kun 1 gang/døgn. Heroin 3 -5 gange/døgn • Buprenorphin partiel agonist. Høj affinitet. (heroin kan ikke komme til) kan ikke mærke hvis der bliver indtaget heroin ved siden af. ( faldende antal nye heroinmisbrugere, lige nu)

Behandling: helheds behandling: • Der skal arbejdes både med det sociale, det fysiske, det psykiske. • Afrusning, døgnbehandling, ambulant behandling. Mange metoder. Psykodynamisk, kognitivt, løsningsorienteret. • Skadesreduktion • Iv. heroin behandling • Fixerum, fixelance

Hash (THC- tetra-hydro-Cannabinol) • Også kaldet cannabis og marihuana • Det mest udbredte narkotikum i DK • Udbredt fra slut 60 -70 -erne (symboliserede frihed, kærlighed, antimaterialisme, solidaritet) • Kendt gennem flere tusinde år i asien, afrika, sydamerika • Udvindes fra hampeplanten Canabis sativa

Udbredelse • sundhedsstyrelsen – 2012: 40% af 16 -20 årige har prøvet. • Nøjagtig tal for antal, der fortsætter, ikke muligt at sige. Men konstant stigende henvendelse for afvænning • Sidestof til rigtig mange andre misbrug

Virkning: • Ved at det hos storforbrugere påvirker belønningssystem, giver afhængighed, men ikke nøjagtig hvordan • Er fedtopløseligt => at det let optages og deponeres i fedtvæv • Aktiverer cannabinolreceptorer, der findes i det limbiske system med hippocampus, lillehjernen og substantia nigra • Hippocambus spiller rolle i hukommelsen=> svækkelse af korttidshukommelsen og evne til at lagre information

Virkning: • Limbiske system har betydning for følelser, styres herfra=> følelsesudsving (grineflip, depression) • Lillehjerne og substantia nigra står for koordinering og justering af krops bevægelser=> upræcise og langsomme bevægelser

Optagelse, metabolisme, udskillelse • Optages fra lunger til blod, bindes til vandopløselige proteiner i blod og tranporteres rundt i krop og deponeres rundt omkring i fedtvæv og i organer • Kun lidt til hjerne (1 % af det indtagne), der er meget følsom for THC: eks: ryges 1 g 5% THC=50 mg THC. 25 mg optages ved rygning. Når hjerne har optaget 1%=0, 25 mg er person max påvirket

Optagelse, metabolisme, udskillelse, fortsat • Metabolisering hovedsagelig i lever • Halveringstid 2 -5 døgn (nedbrydningsprodukter kan måles i op til 2 mdr i urin) • Udskillelse gennem urin og via galde med afføring

Fysiologisk virkning: • Øget puls – op til 180 /min • røde øjne – blodkar i øjnenes bindehinder udvides af TCH • Tørst – pga udtørring af slimhinder • trang til sukker – årsag vides ikke ! • Nedsat immunforsvar – årsag vides ikke !

Psykologisk virkning: • Sløvende, nedsætter reaktionsevne, hæmmer indlæring og hukommelse • Nedsat evne kraftigst efter 4 -6 timer • Det der læres under indflydelse af hash, bliver endnu dårligere ved ophør • Selv 24 timer efter indtagelse nedsat evne til komplekse handlinger

Psykologisk virkning, fortsat: Øget hyppighed af psykoser blandt hashrygere. Men, måske ville disse mennesker blive psykotiske alligevel? Eller også foretrækker mennesker der har tendens til psykose hash som rusmiddel ?

Hashrus • Kraftig virkning på CNS => Afslappet, let euforisk, glad og præget af selvtillid • Tidsfornemmelse ændres • Angst og depressioner kan forekomme pludseligt – paranoia • Synshallucinationer kan forekomme • Ved ophør abstinens, irritation, søvnløshed og nervøsitet • Afstand fra rus til forgiftning lille. Forgiftning=>stærkt ubehag

Behandling: Psykosocial behandling: Terapi –mange forskellige: eks. : kognitiv, løsningsfokuseret, samtaleterapi Der er nu ingen antagonist at behandle med. Men det forlyder, at der er en på vej, der kan blokere virkning

Benzodiazepiner: • Siden 60 -erne brugt til angst, søvnløshed og epilepsi • Efter kort tid udvikles afhængighed og tolerans • Mange forskellige slags. Forskel ligger i halveringstid og fedtopløselighed • I sig selv et ugiftigt stof. Svært at dø af i sig selv. • Krydstolerans med alkohol (forstærker hinanden) – med opioder ( men her øget risiko for respirationsstop og død)

Virkning: • Binder sig til GABA-receptorerne. GABA hæmmer impulsoverførsel. Benzodiazepinen forstærker GABAs virkning. • Formatio reticularis regulerer vågenhed og når der ingen impulser kommer bliver man sløv • Nedsætter angst ved at hæmme impulser i det Det limbiske system. Behandler ikke, kun symptombehandling. Stop af benzo=>igen angst. Kan i sig selv => mere angst • Muskelafslappende, pga hæmning af impulser i rygmarv, lillehjerne og hjernestamme • Virker på belønningsystem. • Toleransudvikling • Efter kort tid fysisk og psykisk afhængig.

Hvem bruger: • Fra egen læge • Stort sort marked medicin fra dem som får hos egen læge og fra udlandet • Blandingsmisbrugere • Misbrugere • Alkoholikere kalder benzoer for tørsprit • Sus kan opnås ved nogle af benzoerne, der indeholder flour => større fedtopløselighed • Nogle bliver aggressive, voldelige, specielt ved indtagelse af alkohol samtidig • Forstærker virkning af opoider

Optagelse, fordeling og udskillelse • Optages let og fuldstændigt fra mave- tarm • Binder sig til transportproteiner og bliver vandopløselige og fordeles rundt til organer, specielt CNS • Inaktivering sker i lever og udskilles med urin

Behandling • Meget svær • Nedtrappes langsomt pga risiko for kramper og pga mange abstinenser (risiko for at pt begynder at drikke i stedet) evt. tegretol. • Behandling med terapi, samtaler mv

Andre stoffer: Centralstimulerende: Ectacy, designerdrug (the love drug)(indeholder ofte andet stof): - indtages som pulver eller piller - Virker i CNS ved at øge transmitterstof serotonin => glæde, mere vågen, udadvendt - Rus ca 4 -6 tim - Kan på længere sigt medføre depression , da stoffet kan hæmme krops egen evne til at danne serotonin. - Kan medføre overophedning og død, hos få (MDMA – MDEA)

Andre stoffer – Halllucinogener – stoffer der kan fremkalde hallucinationer (sanseindtryk, der opstår i CNS uden påvirkninger udefra: LSD- potent stof, der skal kun 0, 025 – 0, 250 milligram til rus. Sælges på trækpapir, der spises. • Rus efter ca 60 min. Max virkning efter 3 tim, tilsammen varer rusen ca 6 -8 tim. Udmattelse i flere dage efter. Flashback fænomener. • Kan udløse langvarig psykose hos sårbare • Aktivering af serotonindannende baner i det limbiske system, hyppocambus og hypotahalamus Psilocybin – svampe, spids nøgenhat • Virkning minder om LSD. Men er svær at styre pga forskellig mængde stof i svamp.

Andre stoffer: • Phencyclidin – englestøv • Metamp, 4 MTA- afarter af amfetamin • Krocodil – desomorfin. Laves af kodein, jod og phosfor og fortyndervæske. 8 -10 gange kraftigere end morfin. Ved misbrug død efter få år. • Ice – krystal meth

Konsekvenser af stofmisbrug: eks: • • Infektioner. Hiv, hepatitis, hjerteklapinfektion Kriminalitet, prostitution Dødsfald Forløb og prognose Psykisk sygdom. dobbeltdiagnose Hjertekar-sygdomme Dårligt kredsløb amputationer