Sprog p og for arbejdspladsen Michael Svendsen Pedersen

Sprog på og for arbejdspladsen Michael Svendsen Pedersen Lektor emeritus Institut for Mennesker og Teknologi Roskilde Universitet, Danmark misvpe@ruc. dk

Samspil Den pædagogiske opgave består i at skabe et samspil mellem kommunikationen på arbejdspladsen og det sprog der arbejdes med i sprogundervisningen.

Sammenhæng og vekselvirkning ”…mange flygtninge og indvandrere oplever en meget lille sammenhæng mellem sprogskolens undervisning og livet og sproget udenfor skolen. ” Sørensen, Marianne Søgaard & Anne Holmen (2004): At blive en del af en arbejdsplads – om sprog og læring i praksis. Danmarks Pædagogiske Universitet

Arbejdsrum og undervisningsrum Læringsrum Arbejdsrum Undervisningsrum

Sammenhæng og vekselvirkning afhængrer af: sprogbrug på arbejdspladsen synet på hvad sprog er synet på sproglæring muligheder for at bruge sprog på arbejdspladsen formelle rammer for sprogundervisningen pædagogiske mål de/n lærendes egne subjektive behov affordance, investment

Hvad er jeres erfaringer med at skabe sammenhæng og vekselvirkning mellem arbejdsrum og undervisningsrum? ?

Language for Specific Purposes Bestemte sproglærende har bestemte sproglige behov i bestemte kontekster. Fagsprog : Inden for bestemte arbejdsområder anvendes sprog med specifikke lingvistiske kendetegn BEHOVSANALYSE Analyse af fagsprog Register-analyse (sætningsgrammatik) Diskursanalyse LÆRING Sprogbrug og sproglæring

Kommunikativ tilgang ARBEJDSRUM UNDERVISNINGSRUM Sprogbehovsanalyse Kommunikativ problemløsningsopgave (task) Iagttagelser under arbejdet Sprogetnografisk opgave

Køreundervisning af buschauffør-kursister Hvilket sprog har buschauffør-kursister brug for i forbindelse med køreundervisning? Verber: drej til højre!/drej til venstre! Substantiver: bakspejl, speeder, gear

Køreundervisning af buschauffør-elever (De nærmer sig en rundkørsel) Første vej. Så godt ned i fart. Kig i højre sidespejl, blinke til højre, længere ned i fart, ned i nummer tre. Helt i gear, sådan (de kører ind i rundkørsel), og så køre. Langt frem, langt frem og så dreje (drejer til højre). Komme forbi det skilt ovre til venstre igen, drej over mod venstre (kørelæreren demonstrerer med fagter), sådan og af sted. Gi’ noget gas. Hvad kendetegner dette sprog?

Køreundervisning af buschauffør-kursister KL: Gi’ noget gas mens vi drejer, så kommer der en langsom jævn acceleration. Gi’ noget gas…op i fart. Hvor stærkt må vi køre her? K: [siger ikke noget] KL: Hvor hurtigt må vi køre her? K: Er det hurtigt? KL: Hvor hurtigt må vi køre på det her område? K: [siger ikke noget] KL: Må vi køre halvtreds kilomenter i timen her, må vi køre halvfjerds, må vi køre firs? K: Halvtreds, tror jeg…Er det rigtigt? KL: Ja, kom og gi’ lidt gas. SPROGHANDLINGER: anvisning, forklaring, testning

Køreundervisning af buschauffør-kursister FASER 1. Før kørselssituation 2. Under kørselssituation 3. Efter kørselssituation

Sprogundervisning KØRSELSSITUATION: højre- og venstresving 1. Læreren skriver ”før, under, efter” på tavlen 2. Læreren beder deltagerne om forslag til hvad der siges i hver fase 3. Læreren viser en video-optagelse af køreundervisning med venstresving – uden lyd! 4. Læreren beder deltagerne om at gætte [gissa] hvad der bliver sagt. Forslag skrives på tavlen 5. Læreren viser video-optagelse med lyd 6. Deltagerne sammenligner med egne forslag -> diskussion

Hvad er jeres erfaringer med at lave behovsanalyser? ?

Hvad er jeres erfaringer med at lave arbejdsrettede kommunikative opgaver? ?

Socio-kulturel tilgang Med-rum – mod-rum ARBEJDSRUM Følge rytmen i kørslen Begrænset dialog Ringe mulighed for afklaring og spørgsmål Kørelæreren er autoritet UNDERVISNINGSRUM Rytmen i læreprocessen Meget dialog Mulighed for afklaring og spørgsmål Deltagerne har en ”stemme”

Social- og sunhedsuddannelse DOMÆNER Morgenmøde Pausesnak Borgerbesøg

Social- og sundhedsuddannelse Med hvem? Om hvad? Hvor? Medie Formål/handlemål Borgeren Hilsner ved ankomst og afgang fra borgerens hjem I borgerens hjem Ansigt til ansigt Kommunikere korrekt ved ankomst og afgang Borgeren Personlig pleje – vask/ På borgerens badeværelse Ansigt til ansigt Kommunikere korrekt og varieret med borgeren i bade-situationen, således at borgeren føler sig tryg og godt tilpas. Opfordre borgeren til selv at hjælpe.

Khadija på borgerbesøg Khadija: Nej. Har du sovet godt, Emma? Borger: Ja. Khadija: Det var godt. Så jeg henter varmt vand, Emma. Borger: Godt. Khadija: Må jeg godt tænde lyset? Borger: Ja. Khadija: Ja. Borger: [? ] Khadija: Tak. Khadija: Så. Må jeg godt fjerne dyne? Borger: Jaja, jaja. Khadija: Tak. Jeg kører op sengen. Borger: Ja.

Farishta på borgerbesøg Farishta: Emma, du skal have sko på. Løft dine ben. Løfte lidt mere. Sådan. Tak, Emma. Og løfte den der også. Det er godt. Så. Tag min hånd og kommer lidt, kom op. Så, det er sød kvinde. Borger: Åh. Farishta: Åh ha, det var svært? Borger: Ja. Åh, jeg synes, jeg er svimmel. Farishta: Er du træt? Wauw. Så smuk kjole du har på. Det er meget sød natkjole. Borger: [? ] Farishta: Giver min hånd. Okay. Så. Det er stærk kvinde. Du kan komme op. Sådan. Jeg lidt hjælper dig. Så. En, to, tre. Jaaah, Emma. Det er godt, Emma. Sådan. Wauw. Du er klar. Borger: Okay. Farishta: Ja.

Khadija - Farishta HVILKE FORSKELLE ER DER MELLEM KHADIJAS OG FARISHTAS SPROG? HVILKE FORSKELLIGE SPROGHANDLINGER UDFØRER DE?

Khadija på borgerbesøg 2 Khadija: Så vi kører ud på badeværelse, Henrik, ik’ os. Borger: Ja Khadija: Så vi kører [lyd af vand] … så jeg begynder at vaske den underarm og ryggen, ik’ os’. Borger: Aah. Khadija: Og så gi dig en håndklæde. Her. Borger: Mm. Khadija: Henrik, jeg vasker den ryggen … læn dig frem lidt. Borger: Ja. Khadija: Og jeg vasker den underarm. Borger: Ja. Khadija: Ja, og jeg tager den ryggen. Borger: Ryggen. Khadija: Fryser du? Borger: Ja. Khadija: Jeg er snart færdig, Henrik. HVAD ER DET SKER MED KHADIJAS SPROG – OG MED KHADIJA?

Sprogundervisning som erfaringsbearbejdning KHADIJAS PROBLEM Og jeg kom på vejen, og jeg var meget ked af det fordi…idet jeg skal færdig fra Anna klokken 9: 13, og halv time jeg var travlt der, og hun vat travlt på telefonen, hvorfor hun har glemt et bælte på Annas bælte op, og sidst hun har sagt til mig: ‘Du har glemt et bælte på. ’ Hvorfor hun har sagt? Fordi vi bliver to, skal vi hjælpe med samarbejde.

Erfaringsbearbejdning Jeg har lavet mad til hende, jeg har vasket hende, og jeg har tørret hende, og jeg har skiftet skraldeposen, kun hun reder seng, og jeg har samlet snavsetøj og lægger i posen, og sidste gang kan hun sige: ‘Khadija, du kan ikke nå næste borger, bare du gå, og jeg klarer det, ’ men hun ikke siger noget, og sidst har hun sagt, at du har glemt et bælte på, og hele tiden vidste hun har nogle fejler, og Khadija er skyld.

Erfaringsbearbejdning Janne har sagt: ‘Khadija er skyld’. Hvorfor? Jeg har sagt: ‘Fordi jeg er udlænding, og hvis det bliver nogle fejl, skal jeg have skylden. ’ Jeg er udlænding, og hvis jeg snakker eller hører ikke… Hvis Janne siger: ‘Vi har glemt det’, men hun siger: ‘Du har glemt det’. Hvis hun siger: ‘Vi har glemt det’, det gør ikke noget.

Biografisk tilgang FARISHTA Universitetsuddannet i Afghanistan Familie politisk aktiv, menneske-/kvinderettigheder ”Der er en dronning der er kvinde. Derfor jeg vælger Danmark. ” Skabe sig selvstændigt liv Hjælpe andre mennesker ligesom sin mor og ud fra idealisme Vil gerne fortsætte akademisk karriere

Biografisk tilgang KHADIJA Akademisk uddannelse fra Afghanistan. Undervist i gymnasiet Ville have været læge, men kunne ikke flytte til anden by/stad Selvstændigt liv: få arbejde, betale skat Hjælpe syge/ældre mennesker

Hvilke erfaringer har I med at inddrage kursisternes egne erfaringer? ?

KONKLUSION Sproglæring foregår i samspillet mellem arbejdsrum og undervisningsrum Sprogbehovsanalyse og undervisning tager udgangspunkt i task (arbejdsopgaver og kommunikative problemløsningsopgaver) Undervisningsrummet kan være et med-rum: deltagerne får sproglige kompetencer til at klare sig i arbejdsrummet Undervisningsrummet kan være et mod-rum: deltagerne får ”stemme”, ”agency”, ”empowerment”

En socialt relevant sprogundervisning …”ser deltagarna som experter på sin egen verklighet och gör språkinlärningen till ett led i förverkligandet av individuella mål. Det är en undervisning där man lär av varandra som bygger på dialog och samarbete i klassrummet. Den kopplar individuella erfarenheter till social analys, språkanvändning till reflektion och kritisk granskning och språkfärdigheter till praktisk tillämpning och aktiv handling förändring” (Sfiutredning 2003: 77)

En socialt relevant sprogundervisning …”ser deltagerne som eksperter i deres egen virkelighed, og gør sprogindlæringen til et led i virkeliggørelsen af individuelle mål. Det er en undervisning hvor man lærer af hinanden, som bygger på dialog og samarbejde i klasserummet. Den kobler individuelle erfaringer til social analyse, sproganvendelse til refleksion og kritisk udforskning, og sprogfærdigheder til praktisk anvendelse og aktiv handling forandring” (Sfi-utredning 2003: 77)