Social og sundhedsassistenters kompetencer i Hjemmeplejen p Bornholm
Social- og sundhedsassistenters kompetencer i Hjemmeplejen på Bornholm
Præsentation • • Bornholm og den kommunale organisationen Hvad har vi arbejdet med i vores nye snitflade: • • • Delegation Kompetencer og kompetenceudvikling Det sygeplejefaglige ansvar Mødefora Læring/hjælpeværktøjer Hvad arbejder vi med lige nu
Bornholms Regionskommune som organisation • Før virksomhedsledelse. • I 2014 Centerdannelse med i alt 10 centre. Central styring, decentral ledelse.
Data • • • 1370 borgere modtager hjemmehjælp. 1795 borger modtager sygepleje 877 af disse borgere modtager både hjemmehjælp og sygepleje
Data • • • I hjemmeplejen har vi ansat 272 årsværk/ 359 medarbejdere. Fordelingen af stillingskategorier på antal hoveder er: 110 Social- og sundhedsassistenter 220 Social- og sundhedshjælpere 13 Sygehjælpere 16 Uuddannede medarbejdere
Data sygeplejen • • • Der er ansat 74 sygeplejersker i hjemmesygeplejen. De leverer sygepleje til plejecentre og hjemmeplejen. 14 sygeplejersker er tilknyttet plejecentrene i dagtid på hverdage. 60 er tilknyttet hjemmeplejens team og dækker hele øen aften, nat og weekends.
Ny snitflade • Sygeplejersker har ledelse i Center Sundhed • Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter har ledelse i Center Ældre
Hvorfor? • • • Sygeplejen skal fremtidssikre og udvikle den sygeplejefaglige kompetence og det nære sundhedsvæsen Sygeplejen skal medvirke til et vigtigt fagligt løft i hjemmeplejen og på plejecentre De krav der bliver stillet til os som kommune, betyder at vi udvikle kompetencer kontinuerligt jf. det nære sundhedsvæsen
Hvordan gik vi til opgaven? • • • KL partnerskabsprojekt Delegation Kompetenceprofiler Det sygeplejefaglige ansvar Den enkelt medarbejders ansvar Kompetenceudvikling
Kompetencer • • Hvilke kompetencer ønsker vi at vores faggrupper har? I det sammenhængende borgerforløb – hvad ønsker vi så?
Kompetenceudvikling • • • Er et krav for alle faggrupper ansat i BRK Alle faggrupper er ansvarlige for løsning af egne opgaver og for at reflektere over egen og andres praksis i forhold til de kompetencer man har tilegnet sig del gennem uddannelse og dels gennem praksis. Vi har fokus på kompetencer og ikke på opgaver!
Kompetenceprofiler for alle faggrupper • • Overblik over faggruppernes grundlæggende kompetencer. Det enkelte borgerforløb kan kræve udvikling af personlige og faglige kompetencer indenfor alle faggrupper
En defineret ramme • • Hvad er social- og sundhedsassistenternes kerneopgave? Hvad vil vi bruge dem til?
Styr på begreberne • • • Hvad betyder overdragelse? KL bruger ord som uddelegering, videredelegering Hvornår er det overdragelse og hvornår er det delegation?
Hvem kommer sundhedslovs opgaven fra? Kommunen Overdragelse Delegation Praktiserende læge Delegation af opgave til kommunen. Lægens ansvar for ordinationen ophører. Sygehuset Ansvaret ligger nu i kommunen og dermed også ansvar for opfølgningen. Lægen i praksis eller på sygehus: Har retten til at delegere opgaven til en bestemt faggruppe Kommunen beslutter hvilken faggruppe der har kompetencer til at løse opgaven, ud fra kompetenceprofilerne. Lederen for den faggruppe af medarbejdere, uanset organisering, har ansvaret for opgaven og for opfølgning af opgaven. Kompetenceprofil for: Social- og Sundhedshjælpere Kompetenceprofil for: Social- og Sundhedsassistent er Kompetenceprofil for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige Medarbejdere med autorisation kan delegere specifikke opgaver ud fra oplæring. Sundhedsfaglige Medarbejdere har Ansvaret for at op. Lære og følge op.
Overdragelse • • Hvem vurderer hvilken faggruppe der skal varetage hvilke opgaver? Skal sygeplejersken altid vurdere?
Ansvar • • Den enkelte faggruppe er ansvarlig for løsning af egne opgaver i forhold til de kompetencer man har tilegnet sig Den enkelte medarbejder kender sine kompetencer og ikke mindst, hvor kompetencerne ikke længere rækker og hvor man har brug for hjælp og vurdering af kollega med mere viden.
At sige til og fra • • Alle faggrupper har ret og pligt til at sige fra overfor opgaver som de ikke har kompetencer til at udføre. Dette betyder at man som medarbejder er forpligtet til kontinuerlig kompetenceudvikling i det sammenhængende borgerforløb og altid ved individuelt vurderet grad af kompleksitet
Et konkret eksempel hvor en social- og sundhedsassistent kan sige til overfor en opgave En borger som er kendt af social- og sundhedsassistenten, vurderes nu at skulle have smertebehandling via subcutan kanyle. Sygeplejersken vurderer ud fra borgerens situation at social- og sundhedsassistenten kan oplæres til at varetage anlæggelse af subcutan kanyle og indgift af medicin.
Et konkret eksempel hvor en social- og sundhedsassistent kan sige fra overfor en opgave • Social- og sundhedsassistenten dispenserer medicin hos en borger. Der sker væsentlige ændringer i lægeordinationer og blodprøver visse ændringer. Social- og sundhedsassistenten henvender sig til sygeplejersken for at sige fra overfor opgaven, med faglig begrundelse for årsagen hertil.
Specifikke kompetencer • Der kan være specifikke kompetencer som delegeres til en bestemt medarbejder hos en kendt borgere, hvor der er sket oplæring og instruktion i praksis ved sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, som er tilknyttet teamet.
Borgeren i centrum • • • Borgeren inddrages i tilrettelæggelse af indsatser Borgeren oplever sammenhænge i forløb Indsatser tilpasset til den enkeltes behov og til dennes hverdag.
Det sygeplejefaglige ansvar • • • Dialog skal foregå kontinuerligt for at sikre den bedst mulige løsning for borgeren. Samarbejde på tværs af fag og sektorer er en vigtig forudsætning for at kvaliteten sikres. De kritiske tidspunkter i et borgerforløb kræver de mest kompetente medarbejdere.
Det sygeplejefaglige ansvar • • • Lederen i det enkelte team har ansvaret for at sikre rammerne for den ønskede kvalitet og at understøtte medarbejderne i forhold til at udføre den bedst mulige kvalitet indenfor de givne rammer. Herunder sikre: Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Det faglige niveau, som betyder at der observeres- reflekteres – handles og dokumenteres
Det sygeplejefaglige ansvar - fortsat • • Sygeplejersken har ansvar for at reagere og henvende sig til teamleder, hvis der er behov for kompetenceudvikling i plejeteamet. Sygeplejerskernes leder har ansvaret for det faglige niveau, som leveres af sygeplejersker.
Det sygeplejefaglige ansvar - fortsat • • Sygeplejersken skal være den primære medarbejder i de komplekse forløb. Sygeplejersken vurderer og prioriterer opgaverne og tager fagligt stilling til de sygeplejefaglige indsatser, som skal udføres hos den enkelte borger, så der sikres en helhedsorienteret pleje Sygeplejersken støtter op/superviserer plejepersonalet i diverse opgaver for at være med til at støtte /højne kvaliteten Sygeplejersken delegerer opgaver i forhold til både faglige og personlige kompetencer og følger op efter behov
Det sygeplejefaglige ansvar - fortsat • • Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker er ansvarlige for løsning af egne opgaver og for at reflektere over egen og andres praksis, i forhold til de kompetencer, man har tilegnet sig dels gennem uddannelse og dels gennem erfaring. Alle faggrupper har ret og pligt til at sige fra overfor opgaver som de ikke har kompetencer til at udføre
Det sygeplejefaglige ansvar Det betyder at sygeplejersken er i dialog med: • Den enkelte medarbejder omkring opgaveløsning • Teamleder omkring kompetenceudvikling både individuelt og for grupper • Dette sikres bl. a. ved at sygeplejersken deltager morgenrapport, gruppemøder, møder om konkrete borgere, i direkte sygeplejeopgaver hos den enkelte borger eller ved undervisning.
Mødefora Teamleder og sygeplejerske har faste møder. Formål: • Forum for drøftelse af gensidige forventninger • Mulighed for drøftelse af opståede problemstillinger og kommende opgaver f. eks. en ny borger, hvor der er særlige forhold eller nye behov for kompetencer • Mulighed for at aftale undervisning af social- og sundhedshjælpere og/eller social- og sundhedsassistenter, hvis der ses behov
Mødeforum sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter Aftales også mellem teamleder og sygeplejersker. Formålet er: • Faglig sparring • Kompetenceudvikling • Drøftelse af samarbejde omkring opgaveløsning
Social- og sundhedsassistenters kompetencer • • Hvordan skulle udviklingen ske? Hvad skulle der til for at sygeplejerskerne kunne delegere flere opgaver til social- og sundhedsassistenterne?
Kompetenceafklaring Alle medarbejdere – med specielt fokus på social- og sundhedsassistenterne blev kompetenceafklaret. Den enkelte medarbejder skulle score sig selv ud fra de sundhedslovsindsatser der står på kompetenceprofilerne.
Kompetence afklaring - resultater • • • Lederne så derefter på resultaterne: Der var få medarbejdere i hvert team der havde enkelte ”huller” Der var mange der scorede sig lavt på im. Inj, og Med. Com standarder
Kompetenceafklaring - handling • • Vi gik i dialog med ledelsen af sygeplejen om resultaterne Iværksatte undervisning
Undervisning – hvordan? • • Vi har de bedste erfaringer med praksisnær undervisning. Læringen sker bedst når man knytte an til en kendt borger
Kontakt til praktiserende læge • Information • Kvaliteten af dialogen: ”Hvad er det jeg vil have svar på når jeg ringer? ”
Social- og sundhedsassistenter • • De skal ikke være små minisygeplejersker. De skal udføre helhedspleje – det er de rigtig gode til. I et borgerperspektiv at planlægge rette opgave til rette medarbejdere med rette kompetencer. Sygeplejersker løser fortsat kun opgaver i klinikkerne Oplæring kan ske fra kollega til kollega. Sidemandsoplæring giver størst læring
Tak for ordet • Spørgsmål?
Den rehabiliterende Organisation • • • Målstyring Uddrag fra beslutningen i kommunalbestyrelsen juni 2015: Fokus på faglighed og kvalitet for borgerne Konklusionen på de to analyser er, at Bornholms Regionskommune ikke står overfor en spareøvelse, men at der er tale om et reelt og radikalt skift i tilgang i den måde opgaverne i hjemmeplejen og på plejecentre, herunder sygepleje, løses på.
• • Fokus er fx fortsat på rehabilitering, men Bornholms Regionskommune skal gøre det anderledes og mere omfattende end tidligere, og have øget fokus på at få det til at virke med fuld effekt på alle niveauer i organisationen, og hermed sikre realisering af gevinsterne.
• På samme måde er det en af hovedkonklusionerne i analysen, at det ikke er den økonomiske gevinst, der står som eneste mål for indsatsen, men derimod en reel forbedring for borgerne ved, at de bliver i stand til at blive længere i eget liv. For medarbejderne vil paradigmeskiftet have den positive effekt, at de får større fagligt ansvar, og i højere grad bliver målt på effekten af den faglige indsats, fremfor udelukkende på tid og leverede ydelser.
- Slides: 45