Social kognition Neuropdagogisk efteruddannelse modul 3 Lringsml for

Social kognition Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Læringsmål for undervisning Viden om: De højere kognitive funktioner � Udfordringer i forhold til vanskeligheder med de højere kognitive funktioner � Færdigheder: Anvende skema til vurdering af de eksekutive funktioner Kompetencer: � Udarbejdelse af en social historie Social kognition

Indhold på modul 3, dag 3 Dag 3 � Definitioner af kognitive funktioner Gruppearbejde omkring neuroscreening � Introduktion til social historier � Udarbejdelse af social historie � Social kognition

Kognitive funktioner Central kohærens: Skabe sammenhæng Koble detaljer til en meningsfuld helhed Eksekutive funktioner: Udførende funktioner, der udgør de selvrettede handlinger, som gør selvkontrol muligt TOM - Theory of Mind: Mentaliseringsevne Forstå andres tanker, intentioner og følelser Social kognition

Central kohærens Evnen til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra dagligdagens mange detaljer, både visuelt og sprogligt – en slags kontekstaflæsning Social kognition

Svag central kohærens Vanskeligheder med: § At skelne mellem relevante og irrelevante informationer § § § At integrere visuel og auditiv information At forstå sociale signaler ud fra andres handlinger, følelsesmæssige udtryk og sprog At danne scripts/skemaer Detaljefokusering Social kognition

Detalje og forventning ”The faces my teachers trained me to draw had nothing to do with what I conceptualised as a face. I had no idea why the face I was expected to draw had a circle…and two smaller circles in the top half with a curve below…” Social kognition

Detaljefokuseret 46 -årig kvinde på en hjemmeside for mennesker med autisme: ”Jeg anede ikke, at puslespil var beregnet til at blive lagt efter billedet og ikke efter brikkernes former”. (U. Frith 2010) Social kognition

Eksekutive funktioner Fokusere, fastholde og flytte opmærksomheden Opmærksomhed Planlægge, organisere, og initiere handling Idégenere ring, planlægning og initiering Afstemme adfærd og aktivitet Handling Følelsesmæssig regulering Afstemme Arbejdshukommelse og genkalde/genkende sig viden Hukommel sesstøtte Social kognition

Eksekutive funktioner Idégenerering Planlægning/organisering Initiering Fleksibilitet Impulshæmning Selvregulering Social kognition

Eksekutive dysfunktioner Det bliver svært: At huske en plan At overskue og planlægge en aktivitet At skifte strategi, når planen ikke virker Og vi kan opleve: Rigiditet Impulsivitet Repetitiv adfærd Social kognition

Fornuft og følelser – 2 eksekutive systemer Social og følelsesrelateret kontrol (Obitofrontalt) Kontrol af tankeprocesser (Dorsolateralt) Hot eksekutive � Impulshæmning � Behovsudskydelse � Følelsesmæssig regulering � Social afstemning � Motivation Cold eksekutive � Arbejdshukommelse � Opmærksomhed � Kognitiv fleksibilitet � Overblik � Planlægning � Evaluering og monitorering (Kjærgård, Støvring & Tromborg, 2012) Social kognition

Theory of Mind - To. M � To. M - mentaliseringsevnen er at forstå: Ø Ø Ø At andre har deres egne tanker, følelser og forestillinger At tanker, følelser mm. påvirker andres adfærd At man kan genkende/forudsige og påvirke andres adfærd via aflæsning af følelser (fx trøste, drille) (Baron-Cohen, Frith og Leslie, 1985) Social kognition

Theory of Mind - To. M Personer med nedsat funktionsevne kan have svært ved: At forstå hvad andre tænker � At forstå at andre oplever verden anderledes end en selv � At sammenligne sig selv med andre � At erfaringsdanne � Social kognition

Forestillingsevne af 1. orden Social kognition

Forestillingsevne af 1. og 2. orden Social kognition

Forestillingsevne af 2. og 3. orden Social kognition

Gruppearbejde Neuroscreening: eksekutive funktioner � Tag udgangspunkt i en borger fra jeres praksis � Udfyld delen om eksekutive funktioner i neuroscreeningen Social kognition

Sociale historier

Sociale historier Et redskab til: � At lære mennesker med udfordringer ift. sociale færdigheder til bedre at forstå og handle mere hensigtsmæssigt i en given situation At skabe en bedre forståelse for andre menneskers følelser, tanker og perspektiv � At præsentere en situation på en struktureret, konkret og tydelig måde � Tager udgangspunkt i brugerens perspektiv � Kan være illustreret eller understøttet med simple og tydelige tegninger, fotos eller lignende � Social kognition

Før historien skrives Brainstorming � Vigtige overvejelser: � Skal teksten understøttes visuelt � Overskuelighed � 1. eller 3. person � Tid � ”Tone” � Konkret og nøjagtigt � Undgå ikke, altid og aldrig m. m. � Anvis � Social kognition

Opskrift 1. 2. 3. 4. 5. Titel og indledning Beskrivende sætninger Perspektiverende sætninger Direktive sætninger Kontrolsætninger Social kognition

Sociale historier � En social historie for et førskolebarn indeholder få ord, store bogstaver og enkle illustrationer: � En social historie for et større barn/ung/voksen kan indeholde komplekse beskrivelser i en mere generel form: Social kognition

Social kognition

Tittel og indledning Social kognition

Beskrivende sætninger Social kognition

Perspektiverende sætninger Social kognition

Anvisende sætning Social kognition

Kontrolsætninger Social kognition

Gruppearbejde • Udarbejd en social historie med udgangspunkt i en borger fra jeres praksis. • Gennemgås efterfølgende i plenum Social kognition

Neuroscreening - Gruppearbejde Social kognition