SNOMED CT projekter p Aalborg Universitet Institut for

SNOMED CT projekter på Aalborg Universitet Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi 2006 -2009 Anne Randorff Rasmussen, Aalborg Universitet, Trifork Kirstine Hjære Rosenbeck, Aalborg Universitet, Region Nordjylland og CSC Scandihealth

Disposition �Baggrund �SNOMED CT og AAU �Review af AAU’s SNOMED CT projekter �Syntese �Mapning �SNOMED CT i SFI sammenhæng �Sammenhæng mellem sekundær og primær anvendelse af data �Klinisk anvendelighed HVAD HAR VI LÆRT?

Baggrund

SNOMED CT og AAU �Hvorfor beskæftige sig med SNOMED CT? ”SNOMED CT er ingen steder fuldt implementeret, og det er derfor småt med erfaringer vedrørende selve brugen af terminologien. Der findes i følge Sundhedsstyrelsen ingen relevante referencer. ” [Deloitte, 2007]

SNOMED CT og AAU �Introduktion af ny sundhedsterminologi �Mange interessenter �Hvad og hvordan vi gør det bedst muligt �Megen teori om SNOMED CT ingen anvendelse �Empirisk viden koblet til teorien Teoretiske studier Projekter om SNOMED CT på Aalborg Universitet Praktiske studier

SNOMED CT og AAU �Handlingsrettet forskning egner sig godt til dette område pga fokus på udvikling/ændring indenfor et specifikt område �Passer godt til den problemsorienterede tilgang der anvendes i kandidatprojekterne på AAU ”I den handlingsrettede forskning må der tages udgangspunkt i de handlende aktørers præmisser, problemer og de organisatoriske strukturer, disse er indlejret i. Den handlingsrettede forskning kræver at forskeren har stor indsigt i studiefeltet, dets aktører og de organisatoriske strukturer. ” [Launsø L, 2005]

SNOMED CT og AAU År Titel Semester Studie 2006 Integrering af SNOMED CT i EPJ 9. semester Sundhedsteknologi 2007 Vurdering af SNOMED CT's anvendelighed - baseret på et klinisk eksperiment 10. semester Sundhedsteknologi 2008 Metode til kvalificering af Sundhedsterminologien 9. / 10. semester Sundhedsteknologi Standardiserad terminologi med hjälp av SNOMED CT 1. årgang Sundhedsinformatik Fra Klinisk database til overblik i patientbehandlingen 10. semester Sundhedsteknologi Deling, genbrug og standardisering af Sundhedsfagligt Indhold - brobygning i det danske epj-landskab 10. semester Sundhedsteknologi Strukturering og standardisering af sygeplejefaglig dokumentation indenfor ernæringvha. SNOMED CT 10. semester Sundhedsteknologi 2009

Placering af projekter

Review

Metode til review af projekter Tema/analysepunkt Problemstilling Metode Indhold Problemstilling relateret til dokumentation? Klinisk case? Problemformulering? Brug af empiri? Hvilken viden anvendt (klinisk)? Hvilken viden anvendt (teknologi/standardisering)? Produkt/resultat Bidrag (syntese/diskussion/konklusion) Spørgsmål, der kunne konkretiseres i nye projektforslag

Problemstillinger På baggrund af gennemgang af projekternes problemformuleringer er det analyseret, hvad projekterne i sammenhæng bidrager med � Mapning fra klinisk dokumentation til SNOMED CT og problematikker relateret til dette � Hvordan understøtter SNOMED CT’s struktur og indhold behovet for klinisk dokumentation? � SNOMED CT i SFI sammenhæng � Hvad er sammenhængen mellem SNOMED CT og SFI? � Sammenhæng mellem primær og sekundær brug af kliniske data ved anvendelse af SNOMED CT � Hvilke muligheder er der i SNOMED CT ift. understøttelse af, at ét sæt inddata bliver til meningsfyldt information i både primær og sekundær kontekst? � Anvendelse af SNOMED CT i klinisk praksis � Hvordan sikres anvendeligheden af SNOMED CT implementeringen i klinisk praksis? Baggrund for syntese

Domæner og teknologier Projekt Klinisk område Teknologier Karkirurgi registrering, 2007 a Registreringer til kvalitetsmåling i karkirurgi afgrænset til præoperativt og operation. Registrering til både kvalitetsmåling og brug i klinisk praksis indenfor urogynækologien afgrænset til Genital kolaps Dokumentation af ernæring i sygeplejen Brug af kvalitetsdata fra karkirurgi i primær kontekst Standardplejeplaner fra universitetssygehuset i Lund indenfor revision af hofteprotese Ingen Udgangspunkt: Karbase, KKDB for karkirurgi. Desuden inspiration fra klassifikationsvælger i GEPKA projektet Karbase Urogynækologi dokumentation, 2008 Ernærings dokumentation, 2009 Karkirurgi visualisering, 2009 Hoftekirurgi standardplan, 2009 SFI, 2009 Cambio Cosmic (EPJ) og Duga. Base, KKDB for urogynækologi , Odense Universitetshospital Ingen Karbase Ingen Udgangspunkt: (EPJ-systemerne) SCS scandihealth Opus Notat, Region Hovedstaden. Cambio Cosmic, Odense Universitetshospital

Metoder � Sociologiske metoder � SCT mapningsstrategier � Systemudviklings – og designmetoder � Teknikker til brugerevaluering �Informationsindsamling, litteratur

Informationsindsamling Sygehuse Analyser af dokumentation og/eller kliniske evalueringer Lund Ex. Tænke-højt test og brugertest (fire uger). Tre læger Odense, Skejby og Aalborg sygehuse SFI-organisationer Kvalitative forskningsinterview af SFIkoordinatorer SCT og SFI vidensorganisationer Ex. Validering af mapning til SNOMED CT af SUNDTERM projektdeltagere

Resultater - Mapning Projekt Antal begreber Dækningsgrad Kommentar vedrørende postkoordinerings omfang og type Karkirurgi registrering, 2007 a 61 92% Det er muligt for klinikeren at registrere finding site og procedure cite vha. Postkoordinering. Kun tilladte typer. Karkirurgi registrering, 2007 b 170 89% Postkoordinering foretaget i 20% af tilfældende. Kun tilladte typer Urogynækologi dokumentation, 2008 422 56% Postkoordinering foretaget 36% af tilfældende, postkoordinering ved kombination foretaget i 26% af tilfældende Ernæring dokumentation, 2009 244 73% Postkoordinering ved kombination foretaget i 52% af tilfældende Hoftekirurgi standardplan, 119 2009 82% Postkoordinering foretaget i 8% af tilfældende. Ingen redegørelse for typer

Resultater - Systemer Projekt Navn Beskrivelse Status Karkirurgi registrering, 2007 a - System til registrering af karkirurgiske kvalitetsdata vha SNOMED CT Implementeret Karkirurgi registrering, 2007 b KARTAS System til registrering af karkirurgiske kvalitetsdata vha SNOMED CT Afprøvet URODAP og tilhørende testmodul System der sammenkører EPJ og KKDB indenfor urogynækologi. SNOMED CT implementeret i systemet. Testmodulet er til kvalificering af SNOMED CT. Implementeret Ernæring dokumentation, Nutri. Reg 2009 System til sygeplejesker til dokumentation af ernæring Afprøvet Karkirurgi visualisering, 2009 - System der kan visualisere, hvor på kroppen et karkirurgisk indgreb har fundet sted, ved hjælp at SNOMED CT trækrelationen procedure site Koncept SFI, 2009 SFI-format og -system System til modellering, deling og genbrug af SFI Koncept Urogynækologi dokumentation, 2008

Syntese • Mapning • SNOMED CT i SFI sammenhæng • Sammenhæng mellem sekundær og primær anvendelse af data • Klinisk anvendelighed

Mapning

Mapning �Faktorer der vanskeliggør mapningen: �Variation af informationstyper �Variation i dokumentationsniveau �Uklarhed i klinisk dokumentation �Tværfagligt samarbejde

Mapning �Informationstyper �Semantikken og entydigheden skal bevares uanset informationstype �Problematikkerne varierer afhængig af de forskellige ordklasser � Navneord, tillægsord, udsagnsord

Mapning � Navneord (betegner begreber) ”Ukomplicerede begreber eksempelvis fund og anatomiske strukturer var lette at mappe til snomed ct ” [Hoftekirurgi standardplan, 2009]

Mapning � Kronisk nyreinsuciens uden specikation Chronic renal failure syndrome (90688005) � Perkutan plastik på iliakaarterie Percutaneous angioplasty of common iliac artery (233276004) [Karkirurgi registrering, 2007 a] � Nedsat appetit Decrease in appetite (64379006) [Ernæring dokumentation, 2009] � Vaginalt ar Vaginal scar (289523000) [Urogynækologi dokumentation, 2008]

Mapning �Tillægsord (beskrivende ord) �Eksempel: Udtrykket: ”Tilladelig blødning” �At noget er Tilladeligt er subjektivt �Ikke kvantitativt, �Kan alle problemer kvantificeres? �Giver det mening at kvantificere alle problemer? �Hvis tillægsord skal være anvendelige i en terminologi- sammenhæng �Nødvendigt at forholde sig til definitioner af tillægsordene Hvad mener vi egentlig med tilladelig

Mapning �Tillægsord �Mapningsprocessen kan medføre en ændring af det i dag anvendte sprogbrug

Mapning �Udsagnsord (handlinger, hændelse, tilstand) Handlinger dokumenteres oftest i et prospektivt sprog. Begreberne i SNOMED CT er oftest retrospektive, og benyttes til at dokumentere en handling, der er udført. Dette giver problemer i forhold til at genfinde den korrekte form af eksempelvis verber. [Ernæring dokumentation, 2009]

Mapning �Udsagnsord �Når data skifter tid A B Realtids dokumentation Prospektiv dokumentation �Retrospektiv dokumentation �Jeg har observerer skal/planlægger B Aat observere C observeret udfører skal/planlægger handling at. B udføre handling C �Jeg har udført handling A C Tid

Mapning �Udsagnsord �Når data skifter tid A �Prospektiv Realtid �Realtid Retrospektiv B C Tid

Mapning �Tidsaspektet skal tænkes ind i formaliseringen og mapningen A B C Tid �Prospektiv Retrospektiv Realtids dokumentation �Jeg ”Jegskal/planlægger udfører har udført handling at. B udføre A” handling C �Handling B(procedure) A(procedure) , Planlagt(qualifier påbegyndt/i Afsluttet(qualifier gang(qualifier value)

Mapning �Dokumentationsniveau �Resultaterne afspejler informationsgrundlaget �Fri tekst �Standardplaner, højere strukturering

Mapning Projekt Antal begreber Dækningsgrad Kommentar vedrørende postkoordinerings omfang og type Karkirurgi registrering, 2007 a 61 92% Det er muligt for klinikeren at registrere finding site og procedure cite vha. Postkoordinering. Kun tilladte typer. Karkirurgi registrering, 2007 b 170 89% Postkoordinering foretaget i 20% af tilfældende. Kun tilladte typer Urogynækologi dokumentation, 2008 422 56% Postkoordinering foretaget 36% af tilfældende, postkoordinering ved kombination foretaget i 26% af tilfældende Ernæring dokumentation, 2009 244 73% Postkoordinering vedkombination foretaget i 52% af af tilfældende Hoftekirurgi standardplan, 119 2009 82% Postkoordinering foretaget i 8% af tilfældende. Ingen redegørelse for typer

Mapning �Dokumentationsniveau �Fri tekst eller høj strukturering? ”Sondepleje med skift af plaster samt soignering omkring sonden, min 1 gang dagligt” [Ernæring dokumentation, 2009] �Granuleringsniveau

Mapning �Uklarhed i klinisk dokumentation �Klinisk dokumentation kan være præget en betydelig uklarhed. ’Klinisk jargon var udbredt i standardplejeplanerne. Det kan godt give mening indenfor en afgrænset organisatorisk enhed, men kan være tvetydig i en større sammenhæng’. [Fra Hoftekirurgi standardplan, 2009] �Fx. forkortelser �”Kateter” (standardplanen) ”Urinkateter” �Konteksten er central

Mapning �Tværfagligt samarbejde Mapning kræver. . . �Klinisk faglighed �Indsigt i SNOMED CT Concept . . . . …. ….

Mapning �Faktorer der vanskeliggør mapningen: �Variation af informationstyper �Variation i dokumentationsniveau �Uklarhed i klinisk dokumentation �Tværfagligt samarbejde Behov for en mapningsmetode, der ’løser’ fundne problemer!

Ny tilgang til mapning

SNOMED CT i SFI sammenhæng �Alle informationer kan ikke dokumenteres på samme niveau ”. . . For at tilgodese klinisk praksis kan det konkluderes, at dokumentationen skal foregå på to niveauer. De faktuelle data er det muligt at dokumentere i en højt struktureret form, mens data afspejlende empati og nærvær dokumenteres i en lavere struktureringsgrad. ” [Ernæring dokumentation, 2009] �Er det rigtigt, at for at implementere SNOMED CT, så skal vi ”oversætte” al dokumentation?

SNOMED CT i SFI sammenhæng Anamnese Allergi Klassifikation Tidligere dispositioner Objektiv undersøgelse Almen Tilstand Struktur Kombination Ernæringstilstand Psykisk Tekstkodning Målte værdier ”Det, at terminologiprojekter kan være så forskelligartede, gør at det er uhensigtsmæssigt at tale om "indførelse af Sundhedsterminologien", for hvad er det? overskueligheden øges, hvis udgangspunktet er, hvilken grad af struktur, standardisering og klassifikation der ønskes i EPJapplikationerne, Sundhedsterminologien er blot et af flere midler til at nå disse mål” [SFI, 2009]

SNOMED CT i SFI sammenhæng � Terminologi er én af mange brikker �Disse projekter, terminologi informationsmodel. Fx open. EHR informationsmodel terminologi �Et projekt valgte mapning af alt til SNOMED CT, konkluderer at nogle ting ikke giver mening at mappe. �Der mangler en afklaring af, hvad der hører til informationmodellen og hvad der hører til terminologien Behov Model Applikation � SFI modellering En udfordring der forudsætter balancering

Sammenhæng mellem primær og sekundær anvendelse � SNOMED CT har et potentiale fordi ”Det er muligt at anvende formaliserede skemaer til dokumentering og registrering i én proces. . . Minimeres redundans mellem EPJ og Dugabase” [Urogynækologi dokumentation, 2008] ”SNOMED CT er rigere end de i dag anvendte klassifikationer, men stadig indeholder en struktur, der gør det muligt at sammenligne begreberne” [Karkirurgi registrering, 2007 b] ”Sygeplejerskene kommenterede at generelt gav struktureringen et godt overblik, og det virkede overskueligt at dokumentere” ”Det bliver muligt at genfinde og genbruge data for andre aktører og i andre sammenhænge, end hvor den primære registrering har fundet sted” [Ernæring dokumentation, 2009]

Sammenhæng mellem primær og sekundær anvendelse �Det er dog nødvendigt at forholde sig kritisk til dette potentiale �Hvad er sammenligneligheden af begreberne? SNOMED CT er jo ikke et klassifikationssystem

Sammenhæng mellem primær og sekundær anvendelse Inflammation of specific body structures or tissue Disorder of respiratory system Finding of region of thorax Inflammation of specific body systems Respiratory finding Lower respiratory tract finding Disorder of lower respiratory system Inflammation of specific body organs Disorder of thorax Inflammatory disorder of the respiratory system Lung finding Disorder of lung Lung Inflammatory disorder of the respiratory tract Inflammatory disorder of lower respiratory tract Pneumonitis Lung consolidation Pneumonia

Sammenhæng mellem primær og sekundær anvendelse �Det er dog nødvendigt at forholde sig kritisk til dette potentiale �Hvad er sammenligneligheden af begreberne? SNOMED CT er jo ikke et klassifikationssystem �Samme begreber kan defineres på flere måder �Flerforældrestruktur �Mulige løsninger �Subsets og automatiseret klassifikation �Nødvendigt med projekter med fokus på dataanvendelsen både sekundært og primært

Klinisk anvendelighed af SNOMED CT � To projekter med implementering og afprøvning af egentlige SNOMED CT baserede applikationer � Usability problematikker [Testpersonerne havde]. . . ”Svært ved at adskille afprøvningen af formaliseringen med afprøvningen af brugergrænsefladen” [Ernæring dokumentation, 2009] ”SNOMED CT muliggør udviklingen af fleksible og overskuelige brugergrænseflader. . . Et stort arbejde i at undersøge hvilke tekniske løsninger, der håndterer disse muligheder bedst” [Karkirurgi registrering, 2007 b] � Ændringer i arbejdsgange ”at ændre dokumentationen. . Fra udelukkende at bestå af fritekst til højt strukturerede felter. . . kræver vaneændringer” [Ernæring dokumentation, 2009]

Det har vi lært � Problem at mapning er afhængig af formaliseringsprocessen � SNOMED CT og SFI, det er ikke enten - eller � Ukendt forhold mellem terminologi og informationsmodeller � Fokus på dataanvendelse, hvis behovene i primær og sekundær kontekst skal understøttes � Klinisk anvendelighed af SNOMED CT forudsætter fokus på de udviklede informationssystemer

Tak for opmærksomheden Kirstine Hjære Rosenbeck (kirse@hst. aau. dk) Anne Randorff Rasmussen (arra@hst. aau. dk) Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 7, 9220 Aalborg Ø Projekterne og præsentation kan findes på følgende hjemmeside: www. hst. aau. dk/~arra