SINEs opbygning Indhold Terminologi og begreber Opbygning Dkning

SINE’s opbygning

Indhold • • Terminologi og begreber Opbygning Dækning Tilbagefaldsdækning Prioritering Nummerstruktur Talegrupper og skadestedssæt Kontrolrumstilslutninger

Terminologi og begreber • Tetra: Navnet på den tekniske standard, der ligger til grund for Sine • TMO: ”Trunk Mode” kommunikationstilstand hvor radioerne kommunikerer via nettets sendemaster og dermed kan kommunikere på tværs af landet • DMO: ”Direct Mode” kommunikationstilstand hvor radioerne kommunikerer direkte med hinanden udenom nettet og dermed kun har kort rækkevidde men kan kommunikere, hvor nettet ikke dækker. • AGA: ”Air Ground Air” betegnelse for særlig gruppe sendemaste reserveret for brug af flyvende enheder (Helikoptere og overvågningsfly) • PTT: ”Push-to-Talk” – eller Tryk-og-Tal

Opbygning SINE er bygget op omkring 500 master. Fra masterne går radiosignalet via kabler i jorden til SINE-centralen (SWITCH) og videre til kontrolrum. Nettet er designet, så der både er kapacitet til hverdagens hændelser og til store ulykker. SINE er krypteret og kan ikke aflyttes. Strømforsyningen til SINE er sikret med nødstrøm.

Dækning SINE dækker hele Danmark. Mange steder er dækningen så god, at man kan bruge radionettet indendørs med håndholdt radio. I resten af Danmark skal man enten gå udenfor eller bruge en vognradio, som sidder fastmonteret i en bil med en antenne på taget Teoretisk dækning • 99, 5 % af Danmark har SINE-dækning med en vognradio fastmonteret i et køretøj og med antenne på taget. • 97, 6 % af Danmark har håndholdt basisdækning. • I de 143 største byer er der skabt ekstra god dækning. • I alt vil 62 % af Danmarks landareal og 86 % af befolkningen have ekstra god dækning.

Tilbagefaldsdækning • Hvis en SINE-mast går ned, tager de nærmeste master over. I tilfælde af et længere strømudfald vil en række særligt beskyttede master være alene om at yde dækning. • Hvis en mast går ned, og de nærmeste skal tage over, falder dækningen i området samtidig ét niveau - fra basis håndholdt dækning til vognradiodækning. I sådanne situationer vil man typisk kunne få forbindelse via en vognradio fastmonteret i et køretøj med udvendig antenne.

Prioritering Hvis kapaciteten i SINE er knap, bliver opkald sat i kø, og køen er prioriteret på følgende måde: • • Nødopkald Talegrupper til røgdykkere (de skal meldes til DBK via fleetmap) Talegrupper til indsatsledere (skadestedssæt) Talegrupper til KST (skadestedssæt) Øvrige talegrupper i skadestedssæt Individuelle opkald Talegrupper allokeret til kritisk infrastruktur. Talegrupper til øvelser, tests og kommercielle brugere. Det betyder dog ikke, at et opkald fra en røgdykker kan afbryde et igangværende opkald. Det betyder kun, at et opkald fra en røgdykker får en bedre plads i køen end fx KST.

Nummerstrukturen i SINE består af ni nummersiloer, som kaldes VPN (Virtual Private Network). Hver beredskabsgren har sit eget VPN, og herunder har hver myndighed sin egen nummerserie. VPN Aktør 1 Politi 2 Kommunale redningsberedskab 3 Kommuner 4 Forsvar 5 Sundhedsberedskab 6 Beredskabsstyrelsen 7 Andre aktører 8 Øvrige 9 Tværgående skadestedskommunikation (skadestedssæt)

Talegrupper og skadestedssæt • Talegrupper anvendes til kommunikation i SINE • En talegruppe kan funktionsmæssigt betragtes som et telefonmøde, hvor alle, der er tilmeldt talegruppen, kan kommunikere med hinanden med brug af PTT (push-to-talk) • Der er ingen geografisk begrænsning på adgangen til en given talegruppe i SINE • De enkelte beredskaber har deres egne talegrupper som er baseret på beredskabets kommunikationsbehov og kommandostruktur • Udover beredskabernes egne talegrupper, findes der også et antal skadestedssæt (SKS) med talegrupper, som er beregnet til samarbejde mellem beredskaberne Talegrupper i skadestedssæt ISL KST SK Leder Holdleder Sund

Kontrolrumstilslutninger ICCS • En ICCS (Integrated Control and Command System) fungerer som en ”port” til radionettets funktionaliteter for vagtcentraler og kontrolrum. Den er en nødvendighed, hvis man vil arbejde med SINE-radioer fra en dataterminal i vagtcentralen. Radiodispatch • For at få noget ud af en ICCS, skal vagtcentralen have kontrolrumssoftware, fx en radiodispatch. Radiodispatchen kan enten hente mange eller få funktioner på SINE. • Med en radiodispatch kan vagtcentralen lytte på en eller flere talegrupper. Samtidig har vagtcentralen overblikket og kan styre relevante talegrupper på computerskærmen.